Spørgsmål til interview til PPR

Spørgsmål til hos PPR, som er fastlagte. Men regner med supplerende spørgsmål, hvis tiden er til det.

1. Hvad er jeres primære opgave i PPR?

2. Hvordan kan et tværprofessionelt samarbejde i forhold til en børnegruppe med mistrivsel i en SFO        involvere PPR?

3. Hvordan fungere PPR i forhold til samarbejde med pædagoger og forældre?

4. Hvilke redskaber har PPR i forhold til at vurdere, at nogle børn er i mistrivsel?

5. Hvordan kan PPR i tværprofessionelt samarbejde med pædagoger løse opgaven, børnegruppen igen trives ?

6. Arbejder I ud fra børnene, som er i mistrivsel eller inkludere I hele børnegruppen?

7. Hvordan er det med tavshedspligten mellem pædagoger, PPR og forældrene?

8. Er pædagogerne stadigvæk involveret, selv om PPR´s faglige ekspertise er påkrævet?

9. Hvad gør man i PPR for at børnegruppen og forældre skal føle sig tryg i forløbet?

10. Har I særlige en særlig teori, som I støtter jer til under forløbet?

11. Eller er der særlige redskaber, som I benytter under forløbet?

12. Hvor længe kan sådan et forløb strække sig over, altså hvor længe er I med i forløbet?

Undersøgelser og empiri - at skabe viden om pædagogisk praksis

20/9 2010
Erika
Interviews som et redskab i en opgave, for at skabe mere viden.
Empiri = indsamler erfaringsbaseret viden inden for et område.
Erfaringerne skal være gennemarbejdet for at blive til empiri.
Empiri er et begreb, som er knyttet til en opgavesammenhæng.
Egen empiri kan være observationer, interviews eller anden systematisk indsamling af viden.
Andres empiri kan være forskningsundersøgelser.

Empati = være i stand til at kunne se ud over ens eget liv og have medfølelse i andres liv.
Position = Være bevidst om i hvilken position man vil være eller skal repræsenterer.
Etik = være i stand til at handle ud fra, at det skal være til den andens bedste. Ikke stille nogle i en ubehagelig situation og overveje hvad det vil gøre vil den anden part.
Man kan interview alle som har en viden som jeg måske kan drage nytte af.
Det er forskelligt om man laver interview med fagfolk eller bruger, fordi de har forskellig indgangsvinkel til en sag.
Kvalitative forskningsinterview = lægger vægt på den interviews livsverden, erfaringer og oplevelser.
To niveauer:
Undersøgelsesspørgsmål = om selve undersøgelsen
Informantspørgsmål = direkte til den adspurgte (informanten)
Handler om at have et interesseområde, hvor jeg gerne vil skabe en større faglig viden omkring emnet.
At lave et interview kræver planlægning, hvis det skal kunne bruges i en opgave. Der kan både laves interview i starten, midten eller sidst i forløbet af opgaven.
Interview skal helst kun vare i 1. time, for at både den studerende og informanten ikke mister koncentrationen.
Formål med interview:
• Udfordre den viden man har om emnet
• Bekræfte en viden og dermed have en funktion som eksemplarisk dokumentation
• Få informationer om et emne
• Få konkretiseret nogle forhold
• Struktureret interviews, hvor der på forhånd er defineret præcise spørgsmål
• Det kan være nødvendigt at improvisere, for at holde samtalen flydende
• Sende spørgsmålene til informanten, så vedkommende har haft tid til at forberede sig
• Have lavet spørgsmålene på forhånd, så man ikke går i stå eller bliver nervøs
• Hvad skal informanten belyse for mig
• Både faste spørgsmål og derefter løsne op, så informanten kan bidrage med sit eget perspektiv
Der skal være en:
• Interviewer
• En der lytter – og supplerer med spørgsmål
• En der tager noter og sørger for det tekniske med diktafon

Tjekliste til forberedelse af interview:
• Udarbejde interviewspørgsmål eller – guide
• Sende informationer til informanten om hensigten med interviewet, og i hvilke sammenhæng det skal bruges
• Love informanten anonymitet
• Spørger informanten, om det er i orden at optage interview på diktafon
• Tjekke at diktafon virker!
• Aftale rollefordeling
Huske at et interview er en social relation mellem to fremmede mennesker, så det er vigtigt at empatisk og etisk i situationen.
At spørger i et interview:
• Bed om en beskrivelse at noget
• Stille konkrete spørgsmål = ”er det altid sådan?” eller ”hvornår er det så anderledes?”
• ”Hvad siger du til barnet, når du har en konfliktsituation?” eller ”hvordan starter din dag i institutionen?”

Forskellige perspektiver i et interview:
• Informantens faglige forståelse og konkrete erfaringer
• Baggrund, udvikling og forandringer inden for institutionen eller området
• Sammenligninger med andre institutioner eller andre personer
Lyt til forskellighederne, for der træder nuancerne ofte frem.
Når man skal bruge et interview til at skabe faglig viden, er det nødvendigt at bearbejde og analysere interviewet. Tage udgangspunkt i empati, position og etik for at forstå interviewet som en social relation mellem interviewere og informant.
Man skal være opmærksom på, at det er forskelligt at gå fra at være deltager i et interview til at være tilskuer, som skal til at analysere og fortolke interviewet.
Analyse:
1. Udvælgelse af de centrale elementer i interviewet
2. diskussion og dialog
3. refleksion og kontekst

1. Høre hele båndet
Beskriv hovedpunkterne, hvad er interessant i forhold til mit fokus og marker eller skriv de udvalgte passager ud.
2.
Er det ny viden for mig?
Er der nye sammenhænge, der er blevet tydelige?
Rejser interviewet nye spørgsmål?
Skal I undersøge mere i en bestemt retning?
Bliver I bekræftet i antagelser om, hvordan forskellige forhold er?
Bliver I provokeret over nogle af interviewerens udsagn eller på anden måde berørt?
Fortsæt selv med at formulere spørgsmål til hinanden om interviewet
3.
Hvilken betydning har de forskellige positioner for interviewet?
Er der tale om et asymmetrisk forhold mellem interviewer og informant?
Har positionerne en betydning for, hvad der spørges om, eller hvad der svares?
Hvilken betydning har interviewerens forforståelse af informantens position for interviewet?
Hvilken betydning har informantens forforståelse for interviewerens position for interviewet?
Hvem har hvilke roller er meget vigtigt, når man indgår i en social relation under interviewet. Det er vigtigt, for at kunne få en faglig sammenhæng, når analysen og bearbejdelsen er færdig og skal indgå i en opgave.

(Ind)skoling af pædagoger

31-08-2010 (Ind)skoling af pædagoger - Om pædagogers positionering I en ny skolestart Af: ERIK ’ HYGUM Når der skrives om indskoling af pædagoger, så skal det forstås på den måde, at pædagogerne skal være med i undervisningsdelen og senere i Sfo´en. Det er det der blev kaldt ”Leg og læring” eller ”helhedsskole”. Her skal lærer og pædagoger så til at samarbejde om noget, som hele tiden har været lærens område. Det skal de fra børnehaveklassen til og med 2. klasse. Det kan skabe problemer, for pædagogen kommer ind på lærens område og læreren skal nu samarbejde med en fra Sfo´en. De ser forskelligt på børnene, for læren underviser så børnene arbejder individuelt og pædagogen vil gerne have fællesskabet i fokus. Pædagogen føler sig måske fremmede i klasseværelset, fordi han/hun ikke er på sit normale område. Den nye skolestart: Der sættes fokus på, at sikre de enkelte barns hele og alsidige udvikling, man ser barnet som en kompetent person, som kan være ansvarlig for egen læring. Pædagogerne er villige til at prøve det nye, men der skal ske forandringer hos skolen, så skolen kommer til at passe til det kompetente barn udviklings muligheder. Stammer fra et svensk forskningsprojekt ”Hansen ” (1999) Klassifikation og indramning af skole og sfo. Der er noget der hedder høj og lav klassifikation og indramning. Høj klassifikation: Skrape grænser mellem forskellige aldersklasser, fagdiscipliner og faggrupper, beslutningshierarkier, m.m. Høj indramning: Stor kontrol af, hvad barnet siger, hvor barnet befinder sig, hvordan barnets krop reagerer, tempoet for formidling af aktiviteter m.m. Lav klassifikation: Tværfaglighed på tværs af aldersklasser. Foranderlig tidsstruktur. Pædagoger og lærere befinder sig i hinandens traditionelle domæner m.m. Lav indramning: Børnene vælger selv samarbejdspartnere. Aktiviteter definerer tidsstruktur. Skolen har som regel en højere klassifikation og indramning end sfo´en. Samarbejdet mellem lærer og pædagog. Stadigvæk fra Sverige. Læreren har den dominerende rolle og pædagogen er hjælperen. Men det ser ud til at der i Danmark er samme tendens, nemlig at læreren har ansvaret for planlægning af undervisningen og vælger undervisningsmaterialet. Mens pædagogen fungere som hjælpelærer med socialpædagogisk funktion i relation til børn med ”særlig behov” Den nye skolestart har resulteret i at pædagogerne i skolen har fået helt nye arbejdsformer, som ikke altid er de bedste, plus ingen indflydelse på hverdagen. Lærerne har fået bedre tid til det de plejer, fordi skoledagen nu er fra 8 -14. Men børnene har fået mindre tid til aktiviteter som de synes om. Lærer og pædagoger har ikke valgt at skulle samarbejde, derfor fungere det muligvis heller ikke optimalt. Den nye skolestart er etableret pga. økonomiske, ideologiske og administrative grunde. Den nye skolestart er blevet til for at spare, ja sfo tid er dyrere end skoletid, så derfor forlænger man skoletiden og så tvinger man lærer og pædagoger til at samarbejde. Spørgsmål: 1. Hvilken type tekst er der tale om? Fx artikel, bog, fag, skønlitteratur, faktisk, holdninger valid kilde osv. 2. Hvad er de vigtigste pointer? 3. Hvad ved du efter at have læst teksten, som du ikke vidste før? 4. Passer det med din praksis erfaring? 5. Hvordan kan du bruge teksten i dit studie af det tværprofessionelle samarbejde? 1. Det er en artikel med undersøgelser om Indskolingen af pædagoger. 2. Samarbejdet mellem lærer og pædagog. Samfundets fidus at lave ny skolestart. 3. Jeg var ikke klar over, at samarbejdet mellem lærer og pædagoger er så uligevægtigt, som det fremstår i artiklen. 4. Nej, jeg har haft børn i ny skolestart og det fungerede rigtig godt, også samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne, men det er måske et enestående tilfælde. Jeg har ikke selv skulle samarbejde med lærer, så der er ingen praksis erfaring. 5. Jeg kan bruge denne artikel til at være opmærksom på, at samarbejdet ikke altid er så godt mellem lærere og pædagoger. Det kunne måske blive bedre, men alligevel ikke, for så bliver lærernes status måske mindre, hvis pædagogerne får mere indflydelse og det finder lærerne sig sikkert ikke i.

Mening i det meningsløse/ Karen Neergaard

30-08-2010 Mening i det meningsløse – pædagogers lave status Af: Karen de Neergaard Pædagogstuderende har selv valgt deres studie, men er tilsyneladende ikke tilfreds med at skulle være pædagoger. De vil hellere læse videre uden at bruge deres uddannelse, men det er måske fordi de ”gerne vil være noget” og det føler de måske ikke at de bliver som pædagogudannet. Skyldes det uddannelsen eller er det omverden måde der signalere at pædagoger ikke er noget værd, altså lav statusområde. Fordomme mod pædagoger har der altid været, ”for de passer jo bare børn”. Det lyder vildt, at børn ikke har større betydning, for det kan de ikke have, når dem som tager varer på børnene, ”bare er pædagoger”. Altså ikke betyder noget = lav status. Den lave status: Samfundets interesse eller er det pædagogerne, som synes det er lav status at være pædagog? Tyske sociolog og systemteoretiker Niklas Luhrmann tænker i systemer. Funktionsstystem, bruger funktionsanalyse til at studere et problem: Det er en metode, der interesserer sig for at se på relationen som en funktion mellem system og omverden. Her er der ingen system som står alene, der kan kun være et system, hvis det har en omverden at forskelsætte sig fra. Pædagogisk system Socialsystem Det pædagogiske system består af kommunikation både internt og eksternt. Kommunikation mellem mange forskellige instanser: pædagoger, medhjælpere, forældre, børn, leder, pædagogstuderende, seminarielærere, og pædagogiske fagforeninger. Der er derudover kommunikation med lærere, psykologer, sundhedsplejersker, fysioterapeuter, læger, socialforvaltningen, talepædagoger, ergoterapeuter og politikere. Det kan være svært at fastholde et system, når der er så mange muligheder, derfor må systemet vælge det, som giver mening i en given kommunikationsproces. Lav status Social system Pædagog Selv valgt uddannelsen = burde være stolte af vores fag Manglende tro på sig selv og kompetencer = tro på dig selv det du kan Vil helst ikke høres, for det kræver at man så bliver hørt også = at tage ansvar og være engageret i sin profession. Den pædagogiske identitet er med til at fastholde lav status, fordi det kræver noget at forandre sig. Systemet fastholder den interne struktur, for ellers kan pædagogerne ikke håndtere deres plads i samfundet. Det kræver mod at ændre billedet af pædagogen. Samarbejdet mellem pædagogen og en anden. Kommunikation, men de har forskelligt fagsprog og pædagogens er måske ikke så avanceret, så derfor ikke så relevant i andres ører. Der er ingen forventninger til pædagogen i et samarbejde, selvom pædagogen har større kendskab til barnet/unge/voksne. Det fastholder måske pædagogen i en lav status og samfundet er derved også med til at fastholde pædagogerne der. Er det måske også fordi at pædagogerne, så heller ikke skal have en bedre løn eller bedre vilkår, hvis vi kan holde dem i en lav status. Pædagogerne skal kæmpe for at ændre deres status og andres øjne på den pædagogiske profession. Men kampen er måske for stor, fordi det som skal til er en holdningsændring i samfundet, men helt sikkert også blandt pædagogerne og de nye pædagogstuderende. Pædagogerne bliver måske holdt nede og ikke regnet for noget, fordi der også er et system som er forældreidentiteten og forældrene vil selvfølgelig være vigtigere end pædagogerne. Men forældrene er via samfundet tvungen til at arbejde, så derfor er de nød til at bruge pædagogerne, når de er på arbejde. De fleste forældre er glade for deres pædagog og aflevere da også gerne sit barn, fordi de ved at barnet er i gode hænder. Pædagogerne skal måske til at se det som noget positivt, at forældrene faktisk overlader deres guldklump i vores varetægt og er rolige ved det. Det er da fordi de stoler på, at vi har en solid uddannelse bag os og varetager børnenes interesser, Men vi skal selvfølgelige ikke få fratage forældrene deres forældreidentitet og det er forældrene måske bange for, når børnene er hos pædagogerne i lang tid hver dag. Uddannelse Der foregår en kamp i uddannelserne om, hvem der er bedst. Der kan ikke være et fælles udgangspunkt, hvis vi inddrager systemer, for hver eneste profession har deres system, som de holder fast ved. Pædagoguddannelsen er som den ordinære uddannelse en del praktik og ikke så meget teori, som de lange uddannelser derved opnår vi måske ikke et fagsprog, som andre kan relatere til eller forstår noget af. Pædagogverden eksisterer kun i kraft af Kommunikation med omverden. Pædagogen Det psykiske system Meget kompetente med andre pædagoger, men andre forstår måske ikke ret meget af vores kommunikation og DET DUR IKKE. Vi skal være bedre til at argumentere i mod negative ting om pædagoger/uddannelsen og at turde vise, vi faktisk er yderst vigtige i vores samfund. Jeg glæder mig til at blive pædagog og at være en del af dem, som vil have en holdningsændring i forhold til pædagoger, fordi vi har en vigtig profession, nemlig at varetage både børn, unge og voksnes ve og vel. 1. Denne tekst er en artikel, som handler om holdninger til og en indgangsvinkel til pædagog og pædagoguddannelsen via Niklas Luhrmann, som skriver om systemer, funktions, social og det psykiske system. 2. Den lave status, holdning til pædagoger, ikke nok faglig teori, pædagogstuderende er ikke stolte af deres uddannelse, samfundet og borgeren regner ikke pædagogerne for noget, Blive bedre til at sælge os selv og være modige til at stå ved, at vi kan noget, som er yderst vigtigt. 3. Jeg har fået en viden, som ikke er særlig rar, men som der forhåbentlig kan gøres noget ved. Det er det negativt om pædagoger i artiklen. Så har jeg fået en genopfrisket viden om, hvordan Niklas Luhrmann arbejder indenfor systemer og det er meget interessant, synes jeg. Jeg vidste ikke at pædagoger var så langt nede på ranglisten. 4. I min praktiske erfaring har jeg ikke oplevet, at pædagogerne var lav status, men i mit personlige liv har jeg mærket det meget. Mange regner ikke pædagoger for noget, fordi vi bare skal passe børn. At vores uddannelse skal tage så lang tid kan ikke ret mange forstå, for vi skal da bare passe børn. Men så er det bare at argumentere for at det faktisk er meget vigtigt, for så bliver man også selv stolt af at være en del af den pædagogiske verden. 5. Jeg kan bruge teksten ved, at jeg nu har en viden om, hvordan pædagoger bliver set og hørt, så derfor må jeg forsøge at have en meget faglig tilgang, når jeg skal lave noget tværfagligt samarbejde. Derved viser jeg, at jeg har en interesse i casen og vil være med i samarbejdet så meget som muligt.

Tværfagligt samarbejde

Jeg startede d. 23/8 2010 på uddannelsen igen efter en lang sommerferie. Vi skal de næste 10 uger arbejde med tværfagligt samarbejde. Det skal ende op med en skriftlig prøve til sidst, så det bliver helt sikkert en udfordring. Vi startede med et intro til forløbet. Uddannelsen er blevet meget anderledes i forhold til sidste år, fordi de fleste er på arbejde og vi kun skal afse to dag om ugen til vores studie. Jeg er en af de heldige, som kun skal tænke på mit studie. Uddannelsen er fortrinsvis blevet netbaseret, så der er ikke så meget direkte undervisning, men det ser jeg som en positiv udfordring, fordi der er meget læring i at prøve det her. Vi var i grupper, for at diskutere nogle artikler, som omhandlede tværfagligt samarbejde, men med forskellige indgangsvinkler. Der fik vi nogle spørgsmål, som måske vil gøre det lettere at både forstå og huske sådanne artikler. Det var rigtig godt, at få de hjælpemidler, så forberedelsen af lektier bliver super god. Her er spørgsmålene, som vi kan bruge som et redskab til vores lektier: 1. Hvilken type tekst er der tale om? 2. Hvad er de vigtigste pointer? 3. Hvad ved du efter at have læst teksten, som du ikke vidste før? 4. Passer det med din praksis erfaring? 5. Hvordan kan du bruge teksten i dit studie af det tværprofessionelle samarbejde? Denne gang brugte vi spørgmålene til to artikler og et afsnit i en bog: Det var en artikel af "Morten Ejrnæs, faglighed og tværfaglighed", som handler om vilkårene for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere. "Hansen, C. Yndigesn (1999), 2. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i det sociale arbejde, som handler om at respektere de forskellige professioner og have fokus på målet. Vi får viden om samarbejdet både det tværfaglige (personer der samarbejder)og det tværsektorielt (hvor kommer samarbejdende personer fra). "Andy Højholdt, Den tværprofessionelle praktiker", der har vi læst indledningen om de forskellige proffessioner, hvad deres jobfunktioner er og hvordan et samarbejde kan lade sig gøre. Bogen bygger dels på teori og forskellige undersøgelser m.m. Vi fik udleveret papir som omhandler Tema 2 og, hvad der skal ske i dette tema. Vi fik en plan til det, vi skal lave på vores blog indtil uge 43. Der er forskellige opgaver, som udmunder i en skriftlig opgave. Den bliver vurderet som bestået eller ikke bestået. Nu er der så længe til vi skal mødes igen, så det er lidt mærkeligt. Vi skal lave studiegrupper, men det tror jeg også, der er blevet efterhånden. Det bliver spændende at blogge, hvis ellers alle er med på det. Jeg håber alle vil sætte communicator til mandag og tirsdag, så vi kan kommunikere med hinanden, eftersom vi ikke mødes så tit mere.

Tema 2

August 2010

Tema 1, DKK, Blogging

20/05 2010