lørdag den 15. januar 2011

Tekst til Jan´s undervisning mandag i uge 3

Den anden tekst var rimlig svær at læse eller måske var jeg bare ikke så fokuseret, fordi jeg var midt i et bil køb ved siden af. Det kan godt tage noget af koncentrationen.
Teksten hedder "Pædagogisk arbejde i et velfærdssamfund," af Charlotte Brøndsted.
Det handler om at vi pædagoger er velfærdsagenter for de politiske visioner for vores samfund. Det vil sige at vi skal sørger for at børn bliver udviklet til samfundsborger, som kan agere og bidrage til vores samfund. Det gør at vi kan blive overvåges og kritiseres, fordi det pædagogiske arbejde er vigtigt i forhold til udviklingen af børnene.
Velfærdssamfund er et samfund, hvor alle borgere har adgang til et rimelig velfærdsniveau.
I følge Grundloven skal vi tage varer på os selv og vores børn.
Citat fra artiklen.
Velfærd som statgaranteret ret.
Der er 3 forskellige rettigheder:
- Civile rettigheder - de rettigheder man har som borger i et samfund
- Politiske rettigheder - udviklet i 1800-tallet - kunne stemme eller stille op til valg
- Sociale rettigheder - 1900-tallet borgernes ret til materiel og social tryghed i et vist niveau
Velfærdspriorteringer og pædagogisk arbejde
Vi pædagoger skal sikre at børnene udvikler sig til borger som kan bidrage til samfundet, men for at nå til det skal vi sikre at børnene vilkår og udviklingsmuligheder er de bedst mulige. Det skal vi pædagoger gøre selv om der bliver prioriteret så der skæres ned i stedet for at tilføre ressourcer til institutionene. Vi skal sikre at børnenes rettigheder i et demokratisk perspektiv.
Velfærdsmodernisering siden 1980´erne har betydet forandringer for institutioner og det pædagogiske personale, fordi forandringerne er blevet så indviklet at de kan være svære at overskue.
Tre rationaler i moderniseringen er:

rationale, (lat. rationale, af rationalis), inden for filosofi begrebsapparat; terminologi; sammenfatning af principper og metoder vedr. en videnskabelig undersøgelse.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/r-rg/rationale


Det politiske rationale - i dag er der en dobbelthed - pædagogerne kan selv bestemme, men de skal lige overholde de politiske beslutninger om dokumentere og følge læreplanerne, så frihed som bliver kontrolleret.

centralisere, (af fr. centraliser), sammendrage; forene på ét sted.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/c-ck/centralisere
decentralisere, (lat. de- + centralisere), fordele på flere steder el. personer, hvad der tidligere var samlet på få;
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/d-dh/decentralisere

Det økonomiske rationale - Institutionernes økonomiske forhold er afhænger af de betingelser som markedet giver mulighed for.
Det kulturelle rationale - borgerne skal selv være med til at tilrettelægge velfærds ydelsen og have indflydelse på eget velfærdstilbud altså borgerens demokratiske deltagelses muligheder bliver udvidet.
Organisatorisk håndtering af moderniserings forandringer:
Så hvis en institution vil have flere midler, så må de kunne noget ekstraordinært eller bare være bedre til at sælge sig selv i forhold til deres brugere. Ellers kan det resultere i dalende børnetal og det resultere i mindre lønbudget. Det kan godt være at man som pædagog har intentioner om at gøre en masse, men der skal ressourcer til at udfører aktiviteterne og det er ikke sikkert man har de ressourcer.
Effektivisering eller udvikling af praksis  kan medfører A og B hold af pædagogisk personale. A holdet tager sig af administrative opgaver og B holdet tager sig af børnene. Det kan resultere i statusløft eller profession-opsplitning.
Relationsarbejdets præmisser i en moderne moderniseringsproces kan være både godt og skidt. Det er godt for de grupper som selv kan formulere de behov de har og er i stand til at forhandle med de professionelle. Men det er ikke alle grupper som er i stand til det, så de grupper får måske den ringeste variant af velfærdsydelsen.
Kvalitet af kvalitet i pædagogisk arbejde. Ja, vi pædagoger skal levere kvalitet, vi skal dokumentere hvad det er vi laver, hvad børnene får ud af det vi laver. Her inddrages igen de 3 rationaler.
I et politiske rationale - for at lave pædagogisk kvalitets arbejde skal vi inddrage alle ressourcer som er i institutionen og derved være i stand til at nå de mål, som vi har sat os for.
I et økonomisk rationale - har institutionen større frihed til at disponere over økonomien og derved er der mulighed for at spare det enen år og købe ønske tingene det andet år.
I et kulturelt rationale - er det brugernes blik på kvaliteten som gælder, så det er fx at vi skal kunne imødekomme ønsker og behov.
Moderniseringsprocesser kan både være mulighedsskabende og begrænsende i forhold til at skabe kvalitet i pædagogisk arbejde, fordi der er mulighed i at medarbejderne gør det de er bedst til, men det er ikke givet at det giver bedre kvalitet for børnene.
Moderniserede velfærdsbetingelser og pædagogisk udfordringer.
Der er en figur i artiklen, som jeg vil skrive af til dette.

Sammennhæng mellem velfærdsidealer og professionsgrundlag

                                                               Velfærdsstat                                     Responsiv stat
Professionsgrundlag                                 Formynderskab                                Forhandlet professionalisme

Pædagogisk institution                             Ekspertdifinerede rammer og            Lokal forhandling af praksis
                                                              indhold af velfærdsydelse                  i givne rammer
Relationsgrundlag                                   Professionel autoritet: Pædagogen     Forhandlet professionel
                                                              med myndighed til at definere,           autoritet: Et institutionaliseret
                                                              hvorvidt borgeren opfylder sine         møde mellem professionel og
                                                              forpligtelser, og med ansvar for         bruger på baggrund af hver
                                                              at definere og opfylde vedkom-        deres hhv. professionelle og
                                                              mendes retmæssige behov                personlige ekspertise, hvor be-
                                                                                                                     slutninger om relevante hand-
                                                                                                                     linger træffes.

Borgerrolle                                             Hjælpesøgende individ                     Myndig, kompetent bruger
                                                              med demokratiske rettig-                 med ansvar for formulering af
                                                              heder og pligter                                behov                                                                                                                    

 Pædagoger skal være indlevende, imødekomme behov og kunne tænke langsigtet og inddrage hele børnegruppen.
Kunne dokumentere og være faglig og kunne forsvarer sig for andre professioner.
Tilegne sig ny viden som kan give nye erfaringer og derved udvikle kvaliteten med arbejdet med mennesker fx ved forsøgs og udviklingsarbejde.

Efter at have bearbejdet artiklen på denne måde har jeg fået en bedre forståelse for artiklen.

Tekstr til Jan´s undervisning mandag i uge 3

Den første tekst som jeg læste var "Velfærdssamfund og dets institutioner - En opvækst vi ikke tidligere har set" af Erik Sigsgaard.
Denne tekst var meget nem at læse og yderst interessant synes jeg. Den var interessant for mig, fordi jeg er født i tressene og har ikke været i institution som barn. Jeg kom først i berøring med institution, da jeg kom i børnehaveklasse og den hører jo egentlig under folkeskolen. Jeg kunne godt lide det historiske, fordi det giver en viden om hvordan opvæksten har set ud i forhold til i dag.
At læse om hvordan praksis faktisk finder sted i institutionene er lidt skræmmende synes jeg. Fordi der egentligt skulle være meget frihed til børnene, men alt er jo skemalagt, så det giver ikke meget plads til at boltre sig af egen fri vilje og desuden bliver børn overvåget hele tiden og har ingen privatliv, det er grotesk synes jeg, for det er da vigtigt at børnene får plads til at udvikle sig i samspil med andre børn uden at blive overvåget hele tiden.
Når børn tilbringer så mange timer i institutioner er det vigtigt at vi pædagoger giver plads til børns udvikling og leg og ikke betragter børn  og børne livet som noget der bare skal gå stærkt, men at vi lytter til børnene og giver plads til dem og deres tanker, det synes jeg men jeg har ingen belæg for min påstand andet end artiklen og min sunde fornuft.
I artiklen kommer de ind på 3 læringsformer:
LD - læring gennem deltagelse i aktiviteten
LPD - læring gennem perifer deltagelse - hvor et barn lærer ved at se på hvad moderen gør
LSFD - læring som forudsætning for deltaggelse - at barnet skal kunne bogstaverne før det kan læse
Fra artiklen

Uge 2 mandag og tirsdag med Karen

Tirsdag havde vi om argumentation i Karens timer.
Karen startede med at tegne fisken igen, men denne gang var det nye begreber som skulle bruges:
Udenfor fisken: At argumenterne - at analysere
Inde i fisken er der fem felter: 1. at analysere argument 2. mønstreret - firkant med punkter i hjørnerne Grundsyn. 3. oplæg som organisation. 4. studiespørgsmål 2x2. 5. Samle op.
Nedenunder under første felt - optagethed
At argumentere er:
- at opnå det "man" vil
- tættere "på sandhederne"
- at se på forskellige måder
- at have viden
- at kunne se nueanceret
- gyldighed og bedømme - bedre til det
- part
- begrunde ordet
Vi har læst om Toulmin modellen, hvor begreberne påstand, belæg og hjemmel bliver brugt.
Det er vigtigt i en rapport, hvis man påstår noget at man så også har belæg for det man påstår. Hjemmel er den generalle viden, som andre måske også har om et emne.
Påstand er et grundsyn, som man har
Belæg er hvor man stiller spørgsmål om fx indvid og samfund

Vi fandt påstande i Teksten om Strandvænget og skulle så se om der var belæg for disse påstande. Det gjorde vi i grupper på 2 eller 3. Der var en del påstande, men der var også belæg for påstandene.
Det var godt at få det op på tavlen, fordi det gav en bedre forståelse at Toulmin modellen.

Dette var noter og tanker fra tirsdag med Karen.

Uge 2 mandag og tirsdag med Karen

I denne uge har vi haft Karen som gæstelærer, men det måtte gerne have været et længere forløb, for det var rigtig spændende det hun havde at byde på.
Vi havde undervisning mandag og tirsdag formiddag.
Vi havde læst en tekst "Samfundet i pædagogisk arbejde, et sociologisk perspektiv, af Carsten Schou og Carsten Pedersen om Strandvænget, som er en institution for funktionsnedsatte beboer. Teksten handler om hus 17, hvor tv 2 havde haft skjult kamera på i tre måneder. Jeg synes historien om hus 17 var forfærdenlig, fordi beboerne ikke blev behandlet som mennesker.
Men teksten var lidt svær i begyndelsen, fordi jeg ikke har haft tilknytning til sådan en institution. Men efterhånden blev det mere gennemskueligt for mig. Jeg så udsendelsen tirsdag eftermiddag derhjemme og så blev det hele meget lettere at forstå.
Analysere:
Karen startede mandag med at tegne en fisk og skrive forskellige begreber uden på fisken og dele fisken op i fem dele plus tre underdele. I alle dele var der forskellige skriftlige ting:
Udenpå - Dobbeltheder - dilemmaer brudlinjer og etiske
Indeni var det: 1. Præsentation og tekstens formål. 2. Oplæg og analysere mikro  ( trekant, hvor begreberne Aktivitet, Aktører og Lokalitet er til stede)
 3. Analysebegreber - Hermeneutisk cirkel Øvelse 4. Opsamle. 5. Forbruger.
Underdelen: Case Studie - beskrivelse af en situation. Social situation med mange informationer. 1. Øvelse 2 3. Oplag teksten - Carsten Pedersen

En case - mikro
Sociolog - samfund
Antropolog - kultur

Case studie:
Omhandler et generelt problem. Opgaven er at identificere problemet og dets kompleksitet og anvise mulige pædagogiske handle og løsningsmodeller.

Når man vil analysere noget på mikroplan:
Mikroplan er: En social situation
Her analysere man udfra hvilken aktivitet det drejer sig om og hvem aktører er og hvor foregår det henne. Det er vigtigt at kunne afgrænse, men det er også vigtigt at kunne koble det til en større kontekst - Makro - samfund, for at gøre det gyldigt.
Der er flere begreber at bruge, når man skal analysere: Der kan laves en figur som indeholder tre rum og så tilføres der flere ting.
Værdi - hvad er betydningsfuldt i casen - forestillinger. Tavs viden er den ubevidste viden,  ikke tavs viden er den bevidste viden.
Handlinger - hvad mennesket gør, når de gør noget. Vaner/adfærd, hvad det gør ved situationen.
Artefakter - genstande og teknologi - stol, computer m.m

Vi kom ind på den Hermeneutikske spiral:
At kunne analysere handler om At kunne se.
Det er godt at kunne se modsætninger:
Teori - praksis
love - praksis
skrevne modsætninger - praksis
menneskesyn - praksis
læreplaner - praksis
Se efter metaforer
Se forskellige aspekter - Etik, selvbestemmelse, magt, omsorgsspligt, den enkeltes udvikling og behov
Se på fakta og statistikker.
Se på helheden og derved få forståelse for, hvad der er betydningsfuldt for fx Strandvænget.
Lave en kronologik rækkefølge for forløbet i en case.
Der er en 180 grader regel:
Man skal ikke arbejde ud fra vaner, men i stedet for stille spørgsmål om, hvad der i foregår på en arbejdsplads.
 Til eksamen er det vigtigt at finde dilemmaer.
Vi skal også tænke på begreberne -
centralisering, organisationsprincip, som indebærer, at myndighed til og ansvar for at træffe og gennemføre beslutninger koncentreres hos én eller nogle få personer. Centralisering forudsætter en magtkoncentration og ses ofte i forbindelse med en hierarkisk opbygget organisation, fx det ideelle bureaukrati. Centralisering ses i praksis bl.a. inden for både den offentlige og den private sektor. Paradoksalt kan både en koncernledelse og en offentlig centralledelse vælge at dekretere decentralisering af ledelsesmæssigt ansvar og den dertil hørende myndighed. - http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Management/centralisering

individualisering, samfundsmæssig proces, der indebærer en nedbrydning af individets traditionelle bånd til familie, klasse og fællesskaber, men også dannelsen af individet som social enhed med bestemte rettigheder og ansvar. Individualiseringsprocessen knyttes historisk til dannelsen af det moderne samfund i 1800-t. med urbaniseringen og industrialiseringen som centrale drivkræfter.
 - http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Grupper/individualisering

Institutionalisering - institutionalisere, (efter eng. institutionalize, af lat.), gøre til en institution; overføre til en institution; give institutionspræg; bringe i faste og traditionsbundne former.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/in-io/institutionalisere
Radikalisering - Det svært at opstille en brugbar definition, fordi radikaliseringsprocesserne er en potentiel udløber af flere faktorer, hvilket også giver processerne et meget omskifteligt udseende, som kan være svært at identificere. http://radikalisering.wordpress.com/
RET og PLIGT lovbeskrevet. "Det enkelte individ"
Alt dette er både noter fra Karens timer mandag og noget som kommer fra nettet.
Jeg synes det var en god viden om analyse, når jeg skal til at lave rapporten til IIS eksamen.





torsdag den 6. januar 2011

Mandag og tirsdag i uge 1. 2011




Vi startede op med at få informationer til dette korte forløb, som trækker sig over knap 6 uger med eksamen.
Vi skal skrive en rapport.
Vi skal fokusere på det faglige i IIS og IKKE har CKF´er med denne gang.
Vi fik af vide at vi skal trækken en case og selv lave en problemformulering ud fra casen.
Problemformuleringen skal være god og skarp.
Det er en intern prøve, så der kommer ikke en censor på.
Casen´s navn skal stå på forsiden.
Den skal afleveres i 3 eksemplar og fylde 5 - 7 normalsider, margen 2,5 cm ved alle sider, str. 12 i Times New Roman, 1½ linie afstand og 2400 enheder på en side.
Casen skal forrest i rapporten, men tæller ikke med antallet af sider.
Titlen skal hænge sammen med problemformuleringen.
Eksamen:
Der er 20 minutter afsat til alle, men de studerende har kun 3½ minut at fremlægge sin rapport på. Resten af tiden stiller læren spørgsmål om rapporten.
Det meste står i studieordningen, men det er det som jeg fik noteret.

For at forberede os på tingene blev vi opdelt i grupper, som fik en case at arbejde med. Vi skulle finde en problemformulering og derefter finde relevant materiale og teori som kunne knyttes til problemformulering. Det var faktisk meget spændende at se, hvad de forskellige grupper kom frem til. Det var en god øvelse, hvor vi fik mere styr på hvad der er IIS, så vi ikke går i pædagogikfælden til vores eksamen.

Det var to spændende og lærerige dage, hvor vi fik vigtig information og viden i forhold til vores eksamen. Det er jeg personligt meget glad for.

onsdag den 17. november 2010

Dansk, kultur og kommunikation kapitel 3

11-11-2010
DKK
Dansk, kultur og kommunikation
Af: Mogens Sørensen,
kapitel 3
Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen
[1] Vi pædagoger skal støtte tosprogede børn med tilegnelsen af det danske sprog, men det skal gøres i samarbejde med forældrene og i respekt for børnenes tosprogethed.
Modersmål, andetsprog og fremmedsprog
Modersmålet er det forældrene benytter.  Eller det første sprog L1, ”Language 1”.                       Andetsproget er L 2. Hvis man bor i Danmark, men ikke er dansk, så er dansk andetsproget. Fremmedsprog er sprog som hovedsagligt læres gennem undervisningen. I mange lande er børn tosproget, men i Danmark fastholder vi at børn skal vokse op med et sprog.
Tosprogethed
Tosproget = Nudansk ordbog – ”som taler to sprog”, men det siger ikke noget om, hvordan man behersker sprogene eller om det er modersmål, andetsprog eller fremmedsprog. Altså en situation.                                    ”Bilingval” = ”at tale to sprog lige godt”, dvs at man er vokset op med to sprog.                                   ”Som ikke kan så meget dansk”, det er forskel på, hvem man betegner som tosproget.
Folkeskoleloven § 4 a, stk. 2 er man først ægte tosproget, hvis man skal lære dansk i det omgivende samfund eller gennem skolens undervisning. Dvs at børnene kan blive betegnet som børn med manglende sprogkundskaber ifølge § 4 a, stk. 2.
”Fælles Mål for dansk som andetsprog” , er børn som i dagligdagen mødet og har behov for et eller flere sprog.


Politisk eller læringsteoretisk debat?
I Danmark er det politisk når det drejer sig om tosproget, men i Sverige har de læringsteorier om tosproget og det er integreret i uddannelserne. Så svenskerne er længere fremme end danskerne.
Modersmålsundervisning
Der blev indført modersmålsundervisning fra 1976 og frem til 2002, hvis der var 12 i en klasse og man kunne få en lærer. 2002 blev det frivilligt for kommunerne, så undervisningen forsvandt, med undtagen i de største byer. Børn fra EU skal tilbydes undervisning pga. et EU-direktiv og børn fra Norge, Island, Liechtenstein og derudover er børn fra Færøerne og Grønland skrevet ind i folkeskoleloven. Så andre børn som er tosproget har ikke de samme muligheder for at tilegne sig sprog. Selv om det er undersøgt at børn som først lærer sit modersmål har større chance for at tilegne sig et andet sprog.
Sprogstimulering
Hvad er et godt sprog?
Sprog på vej: intersprog
Hvordan styrker vi børnenes andetsprogtilegnelse med respekt for deres tosprogethed?


[1] Folkeskoleloven § 4. a

Inklusionens pædagogik kapitel 3

Kapitel 3. Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer
Hvis et barn er i en situation, hvor barnet får lov til at bidrage med det som dette barn kan og alligevel er en del af fællesskabet, så er barnet inkluderet.
Eksklusion er når man ikke regner det barnet vil bidrage med og barnet derved ikke bliver en del af fællesskabet.
Dagstilbudsloven (Familie- og Forbrugerministeriet 2007) Regeringen 2006; UNIESCO 1994)
·         Læring som deltagelse
Læring finder sted i praksis handling. Måske med deltagelse af andre, altså i fællesskabet.         Læring er udbytte af vaner, kundskaber, færdigheder men også med dannelse af identitet. Deltagelsen skal være meningsfuld for barnet.
·         Læring som vejledt deltagelse
Vejledt deltagelse kan åbne op for læring af nye kompetencer og at et barn dermed føler sig inkluderet i et fællesskab med andre børn. Hindring for læring kan opstå i bestemte situationer og bestemte omgivelser.

Huske på Vyogotskys begreb om Zonen for nærmeste udvikling, Barnet med støtte fra pædagogen eller andre børn løser problemet, som ligger lige lidt ud over det, som barnet i situationen mestre på dette tidspunkt ved egen hjælp.
·         Kundskabsformidling i et socialt inklusionsperspektiv
Alle deltager men på forskellige måder.
·         Den dag det hele gik i fisk – om tabet af balance
Socialt inklusionsperspektiv handler det imidlertid, som tidligere nævnt, om at fjerne hindringer for deltagelse ud fra den opfattelse, at det netop er situationer om omgivelser, der fremkalder problemer.  Der skal være balance mellem deltagelse og stoffet (materialet eller aktiviteten)
·         Når pædagogiske materialer og metoder forskyder balancen
Balancen mellem stof og børn skal udføres sådan at der ikke er mulighed for forskydning i ekskluderende retning. Deltagelse og tingsliggørelse er forbundet som yin og yang, der skal være ligevægt mellem tingene.
·         Tingsliggørelse som socialt inkluderende strategi
Tingsliggør = Betydninger
Tingsliggørelse som pædagogisk arbejdsmetode ikke absolut kan opfattes som destruktiv, vurderet i et socialt inkluderende læringsperspektiv. Men der skal overvejelser til hvornår man skal tingsliggøre og hvornår man skal stole på deltagelse. Tingsliggørelse kan være forbundet medvejledt deltagelse, hvis der skal hjælp til at håndtere en situation, som ikke er acceptabelt i institutionen og ligger udenfor  børnenes zone for nærmeste udvikling.
·         Socialt inkluderende pædagogik i et læringsperspektiv – krav til pædagogens kompetencer
Vi pædagoger og andre skal ikke kun fokusere på negativ social arv, for det er med til at segregere børn.
Hvis et barn er ramt af problemer, så er det vigtigt at pædagogikken virker til, at barnet kan blive deltagende og forhindringerne bliver fjernet.  Pædagogikken kan medvirke nye muligheder til læring og deltagelse.
·         Pædagogen må støtte børn til deltagelse i fællesskabet
Interventioner skal ligge redegørelsen af pædagogiske iagttagelse, der er samspilsrelaterede.
·         Pædagogen må hjælpe med at udvikle meningsgivende læringssituationer
Vi pædagoger skal udvikle læringssituationer, ved at have en viden om børnene, så børnene kan se en mening med læringen i situationen.
·         Socialt inkluderende læring er samspilsfokuseret
Pædagoger skal arbejde målrettet, men med en balancegang, som er tilknyttet det lovmæssige såvel som samspilsfokuseringen.
·         Pædagogisk læreplaner i et socialt inklusionsperspektiv
Der skal bygges bro mellem barn og pædagog, så pædagogen kan forvalte sin magt på en social inkluderende måde.
Vi skal have pædagogiske læreplaner som er socialt inkluderende i sin udformning.
Hvilken alsidig personlige kan I tilbyde her?
Hvilke kompetencer kan børnene udvikle her?
Hvilken sproglig udvikling kan i tilbyde her?
Hvilke muligheder har I for udviklingen af krop og bevægelse?
Hvilke muligheder har I for at udvikle læringen af natur og naturfænomener?
Hvilke muligheder har I for at udvikle kulturelle udtryksformer og værdier?
Det giver de seks temaer en hel anden mening.

·         Afrunding
”Hvad nu, hvis vi antog, at læring i lige så høj grad som det er at spise eller sove er en del af vores menneskelige natur, at læring er livsopretholdende og uundgåelig, og at vi er ret gode til det – hvis vi får chancen?”

Inklusionens pædagogik kapitel 2

Kapitel 2. Inklusion som begreb og styringsredskab
Et samfund som er åbent for nye tiltag er udadvendt, globalt orienteret og imødekommende, det er et inkluderende samfund[1]
·         Inklusionsbegrebet sættes på dagsordenen og antager forskellige betydninger
Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer
Inklusion er et fagligt målperspektiv for velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere (NVIE 2007)
·         Inklusion som politisk vision
Inklusion i forhold til det politiske system
·         Inklusion som en global vision om minimering af eksklusion
Der skal være lige muligheder for alle i verden
·         Inklusion som styringsredskab i form af regler og konventioner
v  ’FN´s  standardregler  - lige muligheder for folk med handicap. (1993) De er ratificeret (godkendt) i Danmark 1994, den består af 22 regler. Handicapkonventionen i 2007. Der skal være fokus på omgivelserne, for det er der handicappet ofte er. Ifølge handicaporganisationerne. Salamancaerklæring[2] omhandler principper, politik og praksis på specialområdet, herunder også dagtilbudsområdet. En god start til alle 2003. Bedst at bruge normalsystemet i stedet for specialsystemet. Mere fokus på børn som ikke er inkluderet eller har mulighed for deltagelse uddannelsesmæssige og sociale sammenhænge. Pædagogiske læreplaner i dagtibud 2004. Holistiske menneskesyn = tænker på hele barnet. Indsatsen skal finde sted, der hvor barnet er.  
v  At sikre og fremme barnets personlige udvikling.
v  At styrke familiens egen kompetencer.
v  At fremme barnets og familiens sociale inklusion.
Det er afspejlet i ”Handlingsplan om social beskyttelse og inklusion 2006-2008” fra den danske regering.
Dagstilbudsloven § 8. – pædagogiske arbejde er præciseret. Serviceloven § 19. – ligger op til at specialområdet og normalområdet bliver flydende.
·         Inklusion som pædagogisk tiltag og praksis
   Salamancaerklæring = alle børn skal gennemgå læreprocesserne sammen.
Mainstreamprincip, kan forstås som et differentieret fællesskab, et fællesskab, hvorfra der udgår mange fællesskaber.
Policyniveauet = et højere niveau fx pædagogiske tiltag skal stemme overens med regeringens værdier og ideologier. Men der skal også tages hensyn til internationale konventioner.
Hvis vi vil forstå børn og den måde, de udfolder sig og lærer på i hverdagslivet, må barnet altid ses og forstås i den sammenhæng barnet befinder sig i”. Der kan vi pædagoger bruge praksisfortællingerne som reflektionsmetode.
Pædagogiske standarder der skal være til stede, når vi taler om inklusion.
·         At kunne se eksklusion og dermed mulighedsbetingelserne for inklusion
·         At kunne beskrive og reflektere over den pædagogiske praksis
·         At kunne tilrettelægge fællesskaber for både børn, voksne og forældre
·         At kunne dele viden og ansvar i forhold til alle børn
·         At kunne være centrum for de flerfaglige indsatser omkring børnene
Inklusion handler om alle børn, bedre faglighed blandt pædagogerne, bevidst omorganiseringen af pædagogiske aktiviteter, viden om hinandens kompetencer, et udvidet forældresamarbejde = pædagogisk organisering.
·         Inklusion som individuelt oplevet erfaring i en kontekst
1.      Det følelsesmæssige niveau med afsæt i individer af nære personer
2.      Det retlige niveau med kampe om retslige anerkendelse som moralske tilregnelige personer
3.      Den sociale anerkendelse som selvstændige, men betydningsfylde individer som bidrager til fællesskabet.
·         Afrunding: Sammenstødet mellem inklusion som vision og inklusion som praksis
Social inklusion er alles affære og alles forpligtelse.

Inklusionens pædagogik kapitel 1

03-11-2010
Pæd. Med Erika
Inklusionens pædagogik
Af Bent Madsen kapitel 1
Inklusionens pædagogik – om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer.[1]
Baggrund og begreber
Inklusion – at være en del af noget
Eksklusion – at være udelukket af nogen eller noget
Når børn og unge er inkluderet i fællesskabet skal vi pædagoger sørger for at de ikke bliver ekskluderet af fællesskabet.
Politisk niveau – vi har alle ret til deltagelse i samfundets fællesskaber og til de ressourcer som samfundet byder på.
Pædagogisk niveau – alle har ret til udviklings og læringsmiljøer uanset deres særlige behov og være indenfor normalsystemets rammer.
Rummelighed – at vil være i stand til at rumme meget, men også uden at være aktiv deltagende og værdsat i situationen.
Formaliserende proces – at pædagoger kan opfatte et barn på en bestemt måde og det kan betyde at barnet ikke opnår normalstatus i fællesskabet og det forringer barnets mulighed for udvikling.
Uformel proces – kan være i børnegruppen, hvor der er kamp om pladserne i fællesskabet. Der bliver nogle børn måske ikke optaget, fordi de ikke tilhører den kultur eller har den sociale kode, som giver adgang til legefællesskabet.
Segregering – dele børn op i forskellige grupper, kongregering er så at sætte børnene i de grupper, hvor de hører til. For at børnene får en bedre professionel behandling, men det kan så gå ud over deres udvikling.
Integrations-perspektiv ---------------------- Inklusions-perspektiv                                                                      Afvigelser individuelt defineret ------------ Afvigelse relationelt defineret                                            Intervention i forhold til individet --------- Intervention i det sociale miljø                                                               Normalisering (monokulturelt) ------------- Diversitet (multikulturelt)                                                       Ressourcer tilføres individet ---------------- Ressourcer tilføres fællesskabet                                      Forskellighed som problem ----------------- Forskellighed som ressource                                                    Udvikling gennem identitetsdannelse ----- Læring gennem social deltagelse                                                    Det selvrealiserende individ ---------------- Den kompetente borger                                                       Integration forudsætter segregering ------- Undgå eksklusion i normalsystemerne
Eksklusion kan også være at børnene ikke indgår i livsarenaer, hvor de faktisk hører til og hvor samfundets har forventning om at de hører til.
Eksklusionsmekanismer er virksomme på flere niveauer samtidigt
1.      Et videnssamfund med nye kriterier for eksklusion
Hvis et barn ikke opnår udvikling af de forskellige kompetencer, som står i læreplanerne, så er barnet ikke indenfor normalitetsbegrebet. Så skal der iværksættes foranstaltninger for barnet, for at barnet kan opnå udvikling på anden måde. Det barn er hermed ikke inkluderet i fællesskabet mere, men blevet ekskluderet, fordi udviklingen af de forskellige kompetencer ikke står mål med de andre børn.
Der er forventninger til barnet om at kunne tyde de sociale koder og forstå reglerne i daginstitutionen. Barnet skal kunne fungere i forskellige sociale arenaer og være parat til omskifteligheden i dem. Det har stor betydning, for hvem pædagogerne sætter i risikozonen. Barnet skal både kunne se indad og udad og kunne reflektere over de forskellige oplevelser. Barnet skal være unikt og være i stand til at udfører det i praksis. Det er mange kompetencer barnet skal kunne varetage og lykkes det ikke for barnet bliver det betragtet som inkompetent og bliver derved ekskluderet og ikke inkluderet i fællesskabet. Det giver et billede af det politiske og administrative systems inkompetence i sin kommunikation om det problematiske barn.
2.      Forvaltningsstrukturer med stigmatiserende effekter
Forvaltningen skelner mellem almenområdet og specialområdet. Derved bliver børn i problemer stigmatiseret i daginstitutionsområdet, fordi de automatisk kommer ind under specialområdet og derved skal have speciel behandling, som måske ikke er nødvendigt. Barnet beskrives med fejl og mangler, men man glemmer at beskrive institutionen, som måske er årsag til problemerne. Barnet ses som et problem og det problem skal placeres hos en anden person. Inklusion er ikke ordet her, fordi opgaven med inklusion ikke er tilrettelagt for institutionen.
3.      Institutioner med mangel på differentierende fællesskaber
Det er institutionerne som mangler at tage hensyn til børns forskellighed, når det drejer sig om hvilke behov for støtte, hvor børnene er i de forskellige kompetencer og i forskellige situationer.
4.      Professioner med tilbøjelighed til typificering af børn
Pædagoger arbejder ud fra børnetyper og ikke ud fra det enkelte barn. Det er vigtigt at arbejde ud fra at børn er forskellige og har behov for at lære og udvikle sig under forskellige former. Det ville være godt hvis vi handlede ud fra at institutionerne skulle være børneparate og ikke ud fra barnets parathed.
5.      Børnefællesskaber med manglende udviklingsstøtte
Der er brug for proaktiv (aktiv) pædagogisk indsats, for at udvikle børns sociale kompetencer, når der drejer sig om at skabe og vedligeholde fællesskaber. Hvis barnet er i en situation, som barnet ikke har lyst til at være i, så er det vigtigt at vi pædagoger tilbyder barnet hjælp til at komme ud af den situation.
6.      Monofaglighed med begrænsninger
Diversitet = Mangfoldighed eller forskellighed
Det er vigtigt at vi etablere et tværfagligt samarbejde, for at kunne inkludere alle børn og ikke kun arbejder ud fra fx pædagogens faglighed, fordi der er behov for et fælles mål med inklusionen.
7.      Forældre der ikke inddrages
Forældrene inddrages ikke altid rigtig, fordi pædagogerne mener at det ikke indgår i deres kompetencer, at kunne rådgive og vejlede voksne.
Inklusionens pædagogik skal tænkes og praktiseres på flere niveauer på samme tid
Der skal samarbejdes på tværs af professionerne, sektorerne og forvaltningerne for at kunne inddrage en inkluderende pædagogik og vi skal have et fælles mål.
1.      Et samfund med inklusion som retsgrundlag
Internationalt arbejdes der ud fra at vi skal inkludere børnene, det står i FN´s konvention om barnets rettigheder fra 1989, Salamancaerklæringen 1994 og handicapkonventionen 2006. Herhjemme har vi pædagogiskelærerplanerne fra 2004, Dagtilbudsloven fra 2007 og Anbringelses-reformen fra 2006.
Det er i politisk interesse, fordi det bedre samfundets sammenhængskraft, men det er ikke legitimt at segregere folk.
Økonomisk har det interesse, fordi udgifterne til behandling i de segregerede områder er steget meget. Men det er ikke bevidst at det er billigere med fuld inklusion.
Den pædagogiske interesse udspiller i at inklusion bygges på pædagogik, hvor børn har noget fælles og deler med hinanden.
2.      En kommunal børne- ungepolitik med inklusion som målsætning
Der skal støtte fra politisk side og fra forvaltningerne for at inklusionen kan blive til noget. For det kræver ressourcer og udvikling af nye pædagogiske kompetencer.
3.      Forvaltninger der bygger bro mellem det almene og det særlige
4.      Daginstitutioner med en inkluderende kultur
Inklusion som en fælles opgave for alle tilknyttede i institutionen. Pædagogikken er fleksibel, så alle børn har mulighed for få et socialt tilhørssted og være en del af fællesskabet. Fokus på relationen mellem barnet og den sociale kontekst. Børnene udvikler kompetencer til at kunne forblive i sociale aktiviteter og har et socialt ansvar i fællesskabet. Det tværfaglige samarbejde har inklusion som fælles målsætning. At special- og almen pædagogik er integreret, så børn ikke isoleres fra deltagelsen i almene fællesskaber. At samarbejdet med forældre er formuleret som en del af pædagogikken. At opretholde dialog med lokalsamfundet og omverden, så pædagogikken kan ses i et større perspektiv.
5.      Pædagoger med viden om egen praksis
Skifter fra et overvejende individ-perspektiv til et mere fællesskabs-orrienteret perspektiv. Inklusion indebærer at alle har noget at lærer. Pædagoger skal være mere opmærksomme på det sociale samspil mellem barnet og den sociale kontekst.

mandag den 1. november 2010

Introduktion til tema 3 med Susanne Baumann Ravn

1/11 2010 klokken 10.15
Dagen startede på vores seminarium, hvor vi havde intro til  tema 3, hvor vi skal have gruppearbejde og ud i felten igen. Der skal skrives en rapport og vi skal fremlægge til en markedsdag, hvor andre kan komme og inspicerer vores  feltarbejde og se hvad vi har fået ud af det. Grupperne er næsten lavet og jeg er med Carsten, Emir og Dorte. Så nu skal vi i gang med vores problemformulering og forarbejdet til rapporten. Det skal nok blive spændende, men også hårdt arbejde igen. Men først skal vi have en masse teori indenbors, så vi har noget at gå forholde os til.