Sundhedsfremme i teori og praksis
Kapitel 5 Sundhedspædagogik og sund samtale
De professionelle har et mål med en samtale, for ellers var der ingen mening med at have en samtale.
At sende klart eller koble klogt, ”At sende” viden, færdigheder, holdninger og følelser
Der er at videregive viden, færdigheder og holdninger til borgere.
Det er også vigtigt at have en faglig viden, så man kan informere borgeren hvis de har nogle spørgsmål.
”At koble til” viden, færdigheder, holdninger og følelser
Det handler ikke kun om at ”sende” et budskab men i stedet for at gøre budskabet efterspurgt af borgerne. Sundhedspædagogik handler ikke kun om viden, nej det handler også om færdigheder, holdninger og følelser.
Det er vigtigt at viden er efterspurgt, for så er budskabet nemmere ved at komme ud og borgere formår bedre at leve efter budskabet.
Vi skal være rådgiver, fordi det er godt hvis et projekt bliver til borgerens, for så er det borgerens ansvar at gøre noget ved det og det giver en bedre mulighed for at det lykkes.
Med unge mennesker er det vigtigt at vække deres nysgerrighed og videbegærlighed. Man skal ikke bruge pegefingeren, for så falder de fleste unge fra. Det er godt hvis man kan finde noget, som kan illustrere det man vil formidle. Det vil være godt hvis man kan koble både viden, færdigheder, holdninger, følelser og identitet, samtidig med at der sendes viden og færdigheder. Men det kræver at man er meget bevidst om hvordan man vil formidle sit budskab.
Borger-borger: Udveksling af erfaringer
Handler om at få noget til at ske blandt folk ifølge praktikere. I en gruppe handler det om at blive enig om nogle fælles normer, som alle vil arbejde ud fra. Som professionel skal vi være med til at sætte processen i gang og ikke andet. Det betyder at vi formidler en vis viden uden at løfte pegefingeren.
Sundhedspædagogiske strategier
Hvad skal jeg gøre? Hvad er jeg værd? Sundhedspædagogik og hermeneutik
Hvis man skal komme ind på sine tilhører og være overbevisende er det nødvendigt at kende tilhørerne, deres erfaringsverdener, vidensbagage, handlekompetence, holdninger, følelser og identitet.
Sundhedspædagogik og følelsen af sammenhæng
Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng kan bruges her, fordi ting skal være begribeligt, håndterbart for at blive meningsfuldt. Det kan sagtens overføres til det at skule overbevise andre om noget, fordi det skal være noget folk kan begribe og håndtere for at de synes det er meningsfuldt.
For at få andre til at gøre noget skal man huske på to spørgsmål: Hvad skal jeg gøre? Hvad er jeg værd? Når jeg fx spørger en om vedkommende vil gå til fitness og vedkommende ikke har lyst til det, så har jeg måske glemt at tage hensyn til de to spørgsmål, plus jeg ikke har fået formuleret det på en måde, så han er interesseret.
Sundhedspædagogik skal ikke kun handle om viden, for så dur det ikke ifølge Antonovsky. Det er fordi man så undervurdere de kræfter som er tilknyttet følelser og identitet. Det er også vigtigt at fokusere på folkene omkring de syge eller de udsatte.
For at få følelsen af sammenhæng er det vigtigt at være deltager og inddraget i handlingen. Der skal bruges tre spørgsmål: 1. Har vi medvirket i valget af at gennemgå denne erfaring? 2. Er vi blevet bedt om eller har vi haft mulighed for at tage stilling til, om vi finder spillets regler legitime? 3. Har vi medvirket i valget af løsninger på de problemer og udfordringer, som erfaringen har stillet os over for?
Handlingsmodel for sundhedspædagogik
To modeller til forklaring af handling.
A) A) Viden - holdninger - handlinger
B) Identitet - betydning - viden - handlinger
Det er bedst at tage i B) fordi det er personens mening af egen identitet.
Sundhedspædagogiske metoder
Nu skal vi til at høre om forskellige metoder om sundhedsoplysning.
Samtalen, Den fortrolige samtale
Her er det vigtigt at vide, at samtalens væsen er at udveksle og dele perspektiver. Her er det to mennesker som har en samtale og den er fortrolig dvs. at andre ikke skal vide noget om den. Der skal være tillid, åbenhed, oprigtighed og gensidighed.
Den professionelle samtale
Hvis den professionelle samtale ligner en spontan samtale, så er muligt at borgeren åbner sig mere. Derved får den professionelle bedre mulighed for at koble sin viden om helbredet og sundhed til den anden erfaring og så er der mulighed for at ”overtagelsen” bliver mere effektiv.
En samtale med en professionel er asymmetrisk, fordi det er den professionelle som bestemmer eller har ansvaret for samtalen.
Vi har som professionelle en teoretisk baggrund fra vores uddannelse, men i en samtale er det vigtigt at det er borgeren som må bruge sine begreber og sit sprog, så vedkommende kan fortælle tingene på sin måde. En god samtale handler om tillid mellem borgere og professionel og en god stemning. Det er godt hvis borgeren føler sig godt tilpas efter en samtale.
Du bestemmer
”Du bestemmer” er henvendt til 4-6 personer. Det er en af flere metoder. Den her stammer fra Elisabeth Arborelius 46, lektor i psykologi. Arbejder med forskning og udvikling i den primære sundhedssektor på Karolinska Sygehus i Stockholm. PhD i 1975 med en afhandling om drama pædagogik for särskolelever. Har arbejdet som psykolog i mor og barn i mange år. Har de sidste 10 år, og forsket i forholdet mellem læge og patient, og arbejdede med metoden, hvordan man diskutere, hvordan man livet af patienter i primærsektoren, mødre og børns sundhed.
Du bestemmer handler om frivillighed, valgfrihed og dialogen skal være ligeværdig. Der er forskellige arbejdsark fra ”Du-bestemmer”-metoden, som viser hvad der sker i et forløb med dem som er der.
Der er både førstegruppe møde – der introducere instruktøren til hvad det brede sundhed og sundhedsbegreber er - første enkeltsamtale – Hvad er godt? Hvad er dårligt i dit liv?
Andet gruppemøde – der vælger instruktøren et emne ud - anden enkelt samtale – Hvad får dig til af føle fri? Hvad begrænser dig?
Tredje gruppesamtale – der vælger instruktøren et emne ud - tredje enkelt samtale – Hvem/hvad har indflydelse på den måde du lever?
Byg hvor du står – Skitsens metode
Lars Oluf Eriksson er kunstner og arbejdsmiljøforsker og har udviklet Skitsens metode.
Skitsens metode er henvendt til større grupper. Det drejer sig om at udvikle mennesket så vedkommende får frigjort egne ressourcer og derved blive interesseret i den praktiske handling. Hvis alle bliver kritiske bevidste, så er der mulighed for at det kan lede til engagement og handling.
Der skal være mulighed for kreativitet, fordi det åbner for andre følelser for mennesker. Her kan man blive klar over ens egen muligheder og problemer. Man bliver måske også bevidst om hvilken situation gruppen/fællesskaber er i.
De to metoder drejer sig om borgeren og at borgeren skal tage udgangspunkt i ens mål og erfaringer.
Fremtidsværksteder
Fremtidsværksteder er henvendt til større grupper. Er møder som forløber over 1-2 dage. Der er tre faser: Første fase er erfaringsfasen – brainstorm over forskellige emner og til sidst vælger man sig ind på et tema. Fremtidsfasen er her hvor man ikke kan opnå at alle temaerne kan komme med. Strategifasen er hvor man har valgt temaet/projektet og nu skal komme med forslag til at forsøge at realisere det.
Her arbejder man igen på at mennesker selv skal formulere deres ønsker med egne erfaringer.
Hvorfor kampagner ofte ikke virker
Fordi kampagner er til en et helt lands befolkning har svært at nå alle befolkningsgrupper. Sundhedspædagogikken satser på at viden ændre holdning ændre adfærd, men det gør de ikke, for det er forskelligt, hvor mennesker er i sit liv, hvilke ressourcer de har og om de føler sig motiveret. Det handler også om livskvalitet og det er ikke sikkert at kampagnerne rammer det, som nogle forstår ved livskvalitet.
Hvis mennesker har lyst til at være mere sunde og dyrke motion, så kan det blive en vane som holder. Men ikke alle har lyst og vil ikke tvinges til at leve sundt eller dyrke motion, hvis de ikke har lysten til det. Så virker det slet ikke, for så er det ikke den enkeltes valg, men andres valg for den enkelte.
Sundhedspædagogikkens grundlag, mål og midler
Grundlaget er først og fremmeste ”et møde mellem mennesker”. Tage udgangspunkt i det socialiserede individ, for det er menneskets identitet og den måde de lever på som afgør om sundhedsadfærden ændres.
Hvis mennesker tager bevidst stilling til deres liv, så er der mulighed for at adfærden og holdningen bliver ændret på længere sigt. Vi kan ikke tvinge mennesker og skal heller ikke gøre det.
Vi skal formå at føre sundhedsfremme indført i alle institutioner og organisationer uden at mennesker føler at de bliver tvunget til noget.
