artiklerledernoteropslagstavlendebatårgangesøgprint
artikler
04/2005
Evig forargelse over unges sprog
Unge sjusker forfærdeligt med sproget og er under påvirkning fra vulgær populærkultur. Sådan lyder ældre generationers evige klager over unges sprog. "Sure gamle mænd bør holde sig langt væk fra sproget," siger en sprogforsker. Ligeglade voksne skader børnene, mener psykolog
Af: Trine Vinther Larsen
Børn og unge sjusker med sproget og bruger uhørt grimme ord. De udtaler ikke ordene tydeligt, men siger f.eks. trattental i stedet for trettental, og deres udtale af ordet kære lyder ligesom de kager, man kan købe hos en bager, der i øvrigt er at forveksle med verbet bære. De unge laver også om på grammatikken. De siger bedte i stedet for bad eller lignte i stedet for lignede. Desuden ændrer de den oprindelige betydning af mange udtryk, som ofte får en modsat betydning. I dag er man derfor ikke blevet snydt, hvis man er blevet forfordelt, og de fleste tror, at det at gøre nogen en bjørnetjeneste er at gøre nogen noget ekstra godt.
En sprogforsker fra Københavns Universitet, den 53-årige professor i dansk Jens Normann Jørgensen, mener, at man kun kan takke de unge for denne udvikling i sproget.
"Unges sprog er den motor, der driver sprogets udvikling. Det er de unge, der inddrager nye betydninger, laver nye ord, justerer udtalen og ændrer grammatikken," fastslår sprogforskeren.
Tiden har vist, at det sprog, der i dag tales af de unge, om 30 år vil være godt dansk for de midaldrende, og Jens Normann Jørgensen har derfor ikke meget til overs for dem, som synger klagesange over unges sløsede sprog.
"Der er en del lydudviklinger og grammatiske justeringer, som sure, gamle mænd ikke kan lide, og sådan har det været altid," siger han.
Blandt professorens kolleger findes sprogforskere, der har sporet forargelsen helt tilbage til Kong Hammurapis tid i Babylon for 4000 år siden.
"Også dengang sagde de ældre generationer, at unge sjusker gevaldigt med sproget og ikke respekterer kulturen. I stedet tiltrækkes de af vulgær populærkultur, og det betyder nationens undergang," siger Jens Normann Jørgensen.
En skrøne. Det er også en skrøne, når man påstår, at sproget skulle være særligt forrået eller forfladiget i forhold til tidligere tiders ungdomssprog. Med sit ungdomsværk "Skyerne" provokerede allerede den oldgræske dramatiker Aristofanes filosoffen Sokrates, idet han sammenlignede Sokrates' filosofi med en "summen, som kommer ud af en mygs endetarm". Sagt på nudansk beskylder Aristofanes Sokrates for at "lukke lort ud", og hans komedie forargede dengang det oldgræske borgerskab, ligeså meget som sexismen i tv-programmet Boogie eller fuck-sproget på P3 i dag kan føre til harme i læserbreve i aviserne.
Hvis man fordømmer ungdomssprogets tabubelagte gloser, så mener Jens Normann Jørgensen, at man hidser sig op over et meget lille hjørne af ungdomssproget, som også handler om at bruge kreative vendinger og nye ord eller bare tale i et højere toneleje.
"Ser man på sproget over en dags forløb, så bruger de unge måske samlet et minut på at sige op i røven, pik og møgkusse," siger Jens Normann Jørgensen.
Han påpeger, at der i øvrigt er forskel på det, han kalder de unges sprog og ungdomssproget.
"De unges sprog er det sprog, som vil være en del af det danske hverdagssprog, når de unge pionerer er blevet 30 år ældre, mens ungdomssproget går over med alderen. Dog med den undtagelse, at man ofte bruger enkelte, ungdommelige udtryk, når man er sammen med de venner, man i sin tid udviklede sit ungdomssprog med," siger Jens Normann Jørgensen.
Leger med ord.
"Kommer du i aften?"
"Nej, jeg skal lave dansk stil."
"Nederen!"
Ordvekslingen her stammer fra sprogforsker Ditte Laursens analyser af en gruppe 13 til 19-åriges ungdomssprog. Hun er ph.d-studerende ved Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet, og med sine 32 år er hun lidt tættere på nutidens ungdomssprog end den ældre Jens Normann Jørgensen. Hun er flasket op med et udtryk som nedtur, der ligner nutidens nederen, og betyder noget i retningen af hvor surt! eller godt det ikke er mig. I det hele taget roser Ditte Laursen unges lyst og evner til at udvikle sproget.
"De unge leger med ordenes betydning og skaber nye, ofte meget billedlige udtryk. Nederen er f.eks. på linje med udtrykket æderen, som betyder at være vildt sulten, eller flækkeren, som betyder, at noget er så sjovt, at man smiler helt op til ørene. De her udtryk holder måske ikke evigt, men det danske sprog bliver ikke fattigere, fordi de unge holder op med at bruge udtryk som i fjor (sidste år, red.) eller trættekær (krakilsk, red.). De gamle gloser udgår til fordel for mere tidssvarende ord," mener Ditte Laursen, der heller ikke har noget problem med, hvis de nye ord bliver rå.
"Teenagere er i en meget turbulent periode af deres liv, og ligesom deres følelser er kraftige, har de brug for at opfinde kraftfulde udtryk, der svarer til den vrede, glæde eller sorg, de går og føler, og hvis man forbyder børn og unge at sige ord som jeg knepper din mor eller din luder, når noget har gjort dem vrede, så fratager man dem en forsvarsmekanisme," siger hun.
Ditte Laursen mener, at de unge er utrolig kompetente, når det gælder sprogbrug.
"Unge ved jo godt, at fuck-sproget ikke kan bruges i en dansk stil, men i andre sammenhænge er det rå sprog meget anvendeligt for dem," siger Ditte Laursen, der simpelthen mener, at det provokerende sprog er en udviklingsfase, børn og unge skal igennem.
Unge provokerer. Unge har til alle tider haft brug for at skabe deres egen identitet, og det gør de ikke ved at tale ligesom deres forældre eller opføre sig pænt. Ligesom det er sundt at eksperimentere med tøjstil og frisurer, mener Ditte Laursen også, at det er et sundhedstegn, når unge prøver deres sprog af på de voksne.
"Man skal ikke være så bekymret for unge, der taler grimt, for de bliver heller ikke ved med at farve deres hår lyserødt eller gå med bagvendt kasket," siger hun.
Sprogforskeren mener, at den evige klagesang over børn og unges forråede og forfladigede sprog gang på gang genskrives, fordi ungdomssprog per definition er provokerende.
"Forargelsen opstår, fordi der er forskel på de unges og de ældre generationers normer," siger hun og påstår, at nutidens voksne bare har glemt, at de selv gik rundt og sagde ord, der dengang provokerede deres forældre, lærere og pædagoger.
"Dengang handlede tabuerne bare mere om religion og afføring. Det var blasfemisk og provokerende at sige sgu (så Gud, red.) eller skide foran alle adjektiver. Men i dag, hvor selv min bedstemor bruger et udtryk som dødsyg, er det klart, der må noget stærkere til. Lort og pis er stadig tabu, men især ord relateret til sex slår hårdt i dag," siger hun og tilføjer:
"Selvom det skal være incest, før det er virkelig grimt.".
Lånt sprog. Nogle af de provokerende udtryk glider ud af sproget, mens andre mister kant. I nudansk ordbog svarer for pokker til at sige for søren, men i middelalderen betød det "må syfilis eller kopper tage dig", og søren var ikke den søde dreng, der i 80'ernes skolebøger lærte børn at læse, men et pænere ord for satan.
Pokker stammer egentlig fra det tyske pocken (bylder), og det er ikke unormalt at finde de rå udtryk i fremmede sprog.
"I middelalderen blev dansk påvirket fra plattysk, og i renæssancen optog man låneord fra fransk. I dag er det amerikansk sprog og kultur, der dominerer, og når de unge har brug for stærkere udtryk, kan de låne ord som fuck you og bitch," siger Ditte Laursen.
Hverken Ditte Laursen eller kollegaen Jens Normann Jørgensen mener, at man af den grund skal censurere medierne, forbyde fuck-sprog i skolegården eller forbyde gangsterrap i børns fritidsinstitutioner, sådan som Børn&Unge skrev om i sidste nummer. På Askovsgårdens Fritidshjem i København må børnene ikke lytte til L.O.C. eller Jokeren, og på skoler i Århus og i København bliver børn bortvist i en uge, hvis de taler grimt. Men de sure gamle mænd, herunder pædagoger, skal holde sig langt væk fra sproget, mener Jens Normann Jørgensen. Han synes, at alt for mange mennesker udtaler sig ukvalificeret om sprog.
"Med deres hårrejsende udtalelser, f.eks. at sproget er fordummende og skal forbydes, eller at vi sprogforskere "lefler for det vulgære", gør de skade på sproget. I øvrigt risikerer de også at gøre skade på de unge, fordi de med generelle sanktioner fratager dem muligheden for at vise vrede," siger han og påpeger, at der er stor forskel på at udtale sig om sprog og om moral, som han vil lade psykologer og pædagoger om.
"Gode pædagoger skal selvfølgelig sige fra, hvis børnene bruger ord til at gøre nogen ondt med, men de skal ikke ensrette og lave regler om sprog," siger han.
Det vil alligevel ikke hjælpe.
"Man sikrer sig alene, at de siger luder, når de voksne ikke hører det," siger Jens Normann Jørgensen uden at begræde det.
Luk røven. Selvom en sprogforsker som Jens Normann Jørgensen måske ville mene, at en psykolog ikke bør udtale sig om sprog, blander psykolog og lektor ved Danmaks Pædagogiske Universitet Hans Henrik Knoop sig gerne i debatten.
"Forskere skal også bevæge sig udenfor deres egen, faglige osteklokke," siger Hans Henrik Knoop, der mener, at især sproget betyder så meget i et samfund, at alle bør forholde sig til det.
Som tidligere skolepsykolog har han mødt mange børn med problemer, som er relateret til et råt sprog og en barsk omgangsform, og den 45-årige lektor er derfor ikke ubetinget glad for udviklingen i de unges sprog.
"Verden skaber sproget, og sproget skaber verden, og hvis man lukker lort ud i det fælles, sproglige miljø, kommer fællesskabet til at stinke af det. Derfor er det vigtigt, at forældre og pædagoger tør træde i karakter og hjælpe børn med at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Selvfølgelig er det vigtigt, at unge har deres eget sprog, men udviser man ligegyldighed overfor, hvordan børn og unge taler til hinanden, efterlader man dem i et pædagogisk vakuum af meningsløshed," siger psykologen.
Han er ofte er blevet konfronteret med, hvor beskidte mange små piger føler sig efter at være blevet kaldt luder i børnehaven eller i skolen.
"I bedste fald bliver pigen selv kynisk og ondskabsfuld, og i værste fald mister hun troen på sig selv," siger han.
Han mener, at sprogforskerne glemmer denne dimension, når de begejstres over unges sprog.
"Hvis sprogforskerne også forholdte, sig til, hvad det betyder for børn og unge - inklusiv deres egne - at blive kaldt luder og stinkende bøsserøv eller blive bedt om at gå hjem og kneppe deres mor, ville de skamme sig over at give frit los for denne sprogbrug," siger Hans Henrik Knoop.
Psykologen er langt fra blind for, at der altid vil være spændinger mellem generationerne, og at voksne til evig tid vil forarges over unges provokationer.
"Selvfølgelig kan det være svært for unge at provokere, når også voksne har lært at sige motherfucker. Derfor er der nogen, som griber til ekstremer for at få opmærksomhed, men stadigvæk vil jeg fastholde, at det er en forrået og fordummende måde at udtrykke sig på," fastslår Hans Henrik Knoop og påpeger, at for ikke at skabe et forrået og fordummet samfund, er det ligeså nødvendigt, at voksne forarges over de unges provokationer, som at unge reagerer imod traditionsbundne voksne.
"Hvis voksne er ligeglade med børnenes sprog, er der jo slet ikke nogen at provokere, og alt hvad der hedder opdragelse og pædagogik forsvinder," siger han.
Hans Henrik Knoop køber simpelt hen ikke den påstand, at et ord som møgluder kan have en værdig klang, eller at stinkende bøsserøv kan være en venlig ment betegnelse. Han kalder det kloaksprog, som nødvendigvis vil farve vores opfattelse af verden, og som voksne derfor bør beskytte børn mod ved aktivt at vende sig mod det.
"Det er klart, at de unge rappere finder på mange nye ting, som kan være berigende for kulturen, men hvis de hele tiden bruger de billige, seksuelle og voldsprægede virkemidler for at få opmærksomhed, vil det hurtigt give dem et image af ikke at have tilstrækkeligt talent til at slå igennem uden disse, og så vil det virke mod hensigten. Når Jokeren kalder sin ekskæreste for en møgluder (i sangen "Kvinde din", red.), er det sikkert udtryk for oprigtig vrede, men med det sprog han der bruger, bliver han en del af den sygdom, han påstår at ville kurere: Det hensynsløse samfund, hvor man svigtes af mennesker, man har tillid til," siger psykologen og vender sig mod sprogforskerne, som synes, det rå sprog er en gave til børns udvikling og en måde, de lærer at sige fra på.
"Hvis du siger "luk din fucking røv" til en forsker, eller fortæller ham, at han bliver kaldt bæskubber ude i byen, vil han givetvis hverken finde det særlig kreativt eller glædeligt. Det er vigtigt, at sprogforskere ikke er bange for at belyse både sprogets positive og negative betydning for børn og unge," siger han.
Vulgær populærkultur. Man mener at de nedsættende og grimme tiltaleformer medvirker til generel forøgelse af aggressionen i samfundet, og derfor synes han, det er fint, at pædagoger forbyder børn at høre det værste gangsterrap i deres fritidsinstitution.
"Det handler selvfølgelig om at tage en snak med børnene om værdierne bag sådan et forbud, men også om at forklare børn og unge, at der ikke er noget meningsfuldt perspektiv i de værste af de provokationer, nogle rapperne kommer med. Det er ikke oprør, det er bare fattigt sprog," siger han.
Unge som sprogets motor
"Grim" eller utydelig udtale: at have ret bliver til rat og at bære lyder som en bager
Nye ord: flækkeren og grineren (om noget sjovt), nederen (om noget dårligt)
Kreative ord: webmoster (webmaster), krea (kreativ), forstadspony (hund)
Nye betydninger: sej er ikke længere St. St. Blichers stærke jyde, men et synonym til cool
Forstærkelser: herre- (-godt/-dårligt), fucking- (-fedt)
Anglicismer: sorry, hey og udtryk som go home, man eller you don't wanna know
Evige tabugloser: knep din mor, lede ho, fuck, pikslikker, bøsserøv, lort, bæskubber, møgluder
Pensionerede tabugloser: Hilsnerne hej og farveller samt sgu (så Gud) og tøs (luder) eller åndet.
Døde udtryk: Bred ymer, tårnhøj karse, i fjor (sidste år)
Børn & Unge nr. 04 / 2005
Emneord: ungdomskultur; sprog
Børn&Unge - fagblad for pædagoger og klubfolk organiseret i BUPL. Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø tlf. 35465000
