Tirsdag d. 8/11 2011

Tirsdag havde vi om inklusion i deltagerperspektiv og Lisbeth havde lavet et Power Point, som handlede om dette emne.
Det var om flere ting fx:

• Social inklusion
• Individ - fællesskab
• Analysemodel og dobbeltblik
  Dobbeltblik à individ – fællesskab
  Analysemodel

• Alex Honneth, tysk filosof " Behovet for anerkendelse"

pPrivat anerkendelse – familier og venner

nKærlighed udløser subjektets fundamentale selvtillid

pDen retlige anerkendelse – juridiske rettigheder 

nAlmene agtelse gennem rettigheder udløser selvagtelse

pDen sociale anerkendelse – anerkendelse af egenskaber, som vi ikke deler med andre

nGennem social værdsættelse udløses selvværd

•  Schibbye, norsk psykolog og forsker: Relationer -et dialektisk perspektiv (2002)

Anerkendelse drejer sig om:
pAt forstå andre ud fra deres præmisser
pDen anden er ”autoritet i forhold til sin oplevelse”
pEt menneskesyn forankret i gensidig ligeværdi – alle har lige ret til deres egen oplevelse

Subjekt/subjekt

pDrejer sig ikke om, som så ofte antaget, at give ros/positiv feedback

Subjekt/objekt

• Hvem er jeg og hvem er den anden

Det drejer sig om, barnets intention og min intention og om den reaktion barnet udtrykker har noget at gøre med min væremåde. Kan barnet påvirke min væremåde og lytter jeg eller er jeg kontrollerende i en samtale.
Være opmærksomme på at handlinger kan påvirker både pædagogen og barnet i negativ retning
Selvrefleksivitet = forholde sig til sig selv, være sit eget objekt
Selvafgrænsning = Skelne mellem egne og andres oplevelser, synspunkter og holdninger

• Forskning peger på at vi pædagoger kan være med til at reproducere negativ social arv/chancemuligheder og derved er der eksklusionsmekanismer i den pædagogiske praksis.

• Berit Bae, norsk forsker (1992, 2003) - hendes undersøgelse viser:

pAt pædagoger ofte fæstner sig ved barnets ord/verbale kommunikation
pIkke ved den nonverbale kommunikation (blik, tonefald, kropsholdning, etc.), som udtrykker den følelsesmæssige oplevelsesside
pUopmærksomhed på nonverbal kommunikation
nTræg dialog - domineret af pædagogen
nTrange mønstre
pOplevelsesmæssig fjernhed
pUsynkroniseret
pVurdering
pNølende modtagelse
pRos
pEnsidighed i rollefordeling
pOpmærksomhed på nonverbal kommunikation
nLettere dialog – børn mere aktive og deltagende
nRummelige mønstre
pIndlevelse
pFokuseret opmærksomhed
pLytter
pVelvillig fortolkning
pTolerance
pHenter sig selv ind igen, bevægelig rollefordeling, lader sig påvirke, lader sig afbryde

Anderkendelse = rummelige mønstre

Ikke god kommunikation = trange mønstre

Analyse kategorier som kan bruges

Pædagoger skal ikke acceptere alle barnets handlinger, men vi skal acceptere at barnet kan tænke på at ville slå en anden, men ikke at barnet udfører handlingen.

• Bente Jensen, ph.d.: Kan daginstitutioner gøre en forskel? (2005)

To tilgange til udsatte børn i dagtilbuddene

nEn kompenserende (fokuserer på mangler og behov)

nEn innovativ (fokuserer på intellektuelle, sociale og følelsesmæssige ressourcer og kompetencer)

Pædagogerne tror ikke på langtidseffekt af deres indsats, som er støttepædagog, involvering af forældre, tværfagligt arbejde

pSocial arv overføres ikke blot fra forældre til børn men reproduceres også i samspillet mellem samfund, lokalmiljø, dagtilbud

• Charlotte Palludan, ph.d.: Børnehaver gør en forskel (2005)

Fokus: etnicitetens betydning i relationen pædagog/barn
pPædagogerne har stor vilje, men
nFrem for at gøre en forskel – gøres forskel
nSensitiviteten slår ikke til
pPædagogens habitus ’står i vejen’
nTilbøjelige til at genkende bestemte handlinger – genkendelighed tillægges værdi
nGenkender ikke på samme måde etniske minoritetsbørns handlinger
pReproducerer ulighed
nUndervisningstone til etniske minoritetsbørn (undervisning)
nSamtaletone til etnisk majoritetsbørn (udveksling)
Anerkendelse Fordeles Ulige
pDanske børn har sproglig kapacitet og fornemmelse for ’spillet’
pMinoritetsbørn har ringe muligheder for at investere succesfuldt
Der Foregår Ekskluderende Processer I Børnehaven

Resten kommer en anden dag

 

 

Portfolie mandag d. 7/11 2011 studiedag

Vi startede kl. 9.00 og begyndte at indkredse hvad vi ville have med i vores opgave. Vi skulle finde ud af, hvilken emneformulering vi kan bruge i opgaven.
Her er et bud på vores emne:

Hvordan kan pædagogen opnå trivsel og livskvalitet via læring med henblik på pædagogens fagidentitet og kompetenceområde, som er aktuelt i et dagtilbud for voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse?

Ud fra vores emne kommer vi ind på læring, livskvalitet og og pædagogens kompetenceprofil og derved har vi tre af punkterne ud fra pædagogikkens ckf´er.

Vi talte om, at inddrage Knud Illeris og hans syn på læring og se, hvilken forbindelse det har til livskvalitet.
Anton Antonowsky kan her bruges til at sammenligne hvilken læreproces der er bedst i forhold til livskvalitet.
Pædagogens kompetenceprofil bruger vi for at se, hvordan vi pædagoger skal agere professionelt, når det drejer sig om fysiske og psykiske funktionenedsatte.
Calusen og Clausen bruger vi til livskvaliten og Carsten bruger en bog om trivsel for at komme ind på den vinkel.
Vi bruger den Hermeneutisk spiral til vores metode, for at se hvilken forforståelse vi kommer med og hvad vi senere kommer frem til.

Vi bruger den nye smittemodel til at planlægge vores feltarbejde og opgave.

Vi vil alle gå hjem og skrive vores forforståelse til næste gang, som er i næste uge.

Vi har bestem os for, at dele opgave op i de forskellige teorier og derefter selv skrive dem og analysen. Det gør vi sådan, fordi vi så er sikre på at vi allesammen har været en del af opgaven.



Trisdag d. 1/11 2011 Susanne

Tirsdag d. 1/11 2011 Susanne

Undervisningen startede med at Susanne spurgte om vi havde spørgsmål til undervisningsplanen. Liselotte have et om metodeafsnittet.

Hermeneutisk spiral vil være god til at bruge i metodeafsnittet, fordi den giver et billede af hvad der har været forforståelse, tolkning og senere forståelse.

Jeg har fået en bedre og en genopfriskning på, hvad den hermeneutisk spiral kan bruges til i en opgave. Jeg kan koble det sammen med at jeg har en forforståelse af voksne funktionsnedsatte og skal igennem en tolkning for at få en forståelse af, hvordan de kan opnå livskvalitet.

Grp. 2: Julia, Susanne og Carsten B Vejleder Susanne

Etikette som hedder Portfolie på bloggen, det er dokumentation for at andre kan se at vi faktisk lærer noget i uddannelsen.

Hertil skal jeg svarer på de to nedestående spørgsmål:

Hvad har jeg lært i undervisningen?

Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?

Livskvalitet

Clausen og Clausen lykke og flow godt til børn og unge undersøgelse fra Fredericia Kommune flow får en central rolle i forhold til livskvalitet ud fra clausen og clausen Det er ikke sikkert at man er lykkelig fordi man er i flow.

Jeg har lært at det er meget individuelt, hvor meget lykke man synes at have. Men ud fra et professionelt pædagogisk syn var der ikke mange i klassen, som arbejder ud fra at mennesker skal opnå lykke i vores arbejde, nej det drejede sig mere om trivsel i stedet for.

Jeg synes det kunne være en professionel pædagogisk opgave at fx børn eller voksne var lykkelige i den tid vi tilbringer sammen med dem. Men det kræver viden om, hvad det enkelte individ mener gør dem lykkelige.

Bjarne Lenua Henriksen – det gode liv handler om, at det enkelte menneske oplever at livet er værd at leve. Tre grundlæggende menneskesyn: Demokratiske, humanistiske og kristne menneskesyn.

Jeg har fået en anden vinkel til livskvalitet, end den jeg havde gennem Peter Larsen som arbejdede ud fra selvopfattelse - mestring - netværk i en dynamisk enhed. Denne vinkel kan jeg bruge i opgaven, som måske kommer til at omhandle livskvalitet.

Først skal vi lærer begreberne at kende inden vi kan bruge dem.


Madis kajandi livskvalitet figur.

Figuren viser hvad der skal til, for at mennesker kan oplev livskvalitet. I vores opgave bliver det spændende at se hvilke faktorer der skal på spil, for at de voksne funktionsnedsatte opnår livskvalitet.

Benny spiser romkugler og rygning hvad gør man? Hvor er livskvaliteten henne?
Her i denne diskussion kom SKB faget indRessourcer skb
SKB pædagog Trivsel – udvikling – læring
Dialog relation

Bent Jensen rapport om fejlfinding eller styrke og ressourcetænkning

Pia gjorde os opmærksom på, at vi havde en del om flow af Clausen på studienettet, tak for det Pia for det kan jeg måske godt bruge i vores opgave.

Vi fik en opgave som skal fremlægges næste gang vi har Susanne:

Sæt jer i jeres grupper og gør didaktiske overvejelser over hvordan I vil inddrage livskvalitet i det pædagogiske arbejde.
Vi skulle bruge den nye smittemodel og tænke på begreberne lykke og flow, når vi skulle svare på spørgsmålet.
Vi skulle ikke lave det færdig derhejmme, men i stedet for gennemgår vi det på tavlen med det vi er kommet frem til, for alle var ikke færdige og Susanne mente ikke vi skulle have flere lektier for.

Portfolio 31/10 2011 Lisbeth

Portofolio 31/10 2011

Viden og forståelse:

I undervisningen fik jeg i dag en forståelse af undervisningsplanen, som blev forklaret og uddybet i forhold til Lisbeths timer. Vi blev delt op og fik en bedre forståelse af begrebet kulturmøde  og kulturforståelse. Jeg har nu en forståelse af kulturmøde som et begreb der handler om møder i forskellige kulturer fx institutionsmøder, eller møder på tværs af andre kulturer. Kulturforståelse handler om hvilken forståelse jeg har om kulturen, fx andre kultur med en anden baggrund end min eller en forståelse af hvordan kukturen er på en institution.

Jeg fik en bedre forståelse af, hvordan vi skal arbejde med vores pædagogikopgave og hvad den skal indeholde. Jeg fik en god forståelse af hvor vigtigt det er, at vi finder et problem, som vi kan skrive om og at et problem ikke nødvendigvis er noget negativt. Det er vigtigt at forholde sig til ckf´erne 2-3 og forholde sig til kompetencemålene. Opgaven skal max fylde 20 sider og det var noget nyt, for nu er der ingen minimums sider på en opgave mere. Jeg fik en forståelse af, at metodeafsnittet har en stor betydning i en opgave.
Jeg fik via min gruppe og vores diskussioner  og den opgave vi havde en forståelse for levevilkår, livskvalitet, fællesskab og inklusion bliver måske en del af vores opgave.

Jeg fik sammen med gruppen en forståelse for, hvilke centrale begreber vi  måske kan bruge i vores opgave. Her er nogle af de begreber, som vi måske kan knytte til vores opgave: Læring, udvikling, pædagogens fagidentitet, historisk og aktuelt. Menneskers levevilkår og livsformer. Begrebet trivsel vil også forekomme i vores opgave. Vi vil lave interviews med både det pædagogiske personale og beboerne. Vi vil arbejde ud fra smittemodellen og vores målgruppe er voksne funktionsnedsatte.

Knud Illeris vil vi bruge til læringen. Carsten har en bog, som han vil bruge til trivsel og Julia vil skrive om menneskets levevilkår. Men nu skal vi først finde vores emne og sporer os ind på en problemformulering, før vi går i gang.

Jeg fik i dag en viden, som jeg kunne mærke på min egen krop, det at man ikke er blevet valgt i en gruppe det kan være noget som gør ondt indeni. Men da jeg nu ellers er et positiv menneske, så ser jeg det som noget der kan gøre mig stærkere, fordi jeg er kommet i en gruppe, hvor vi vil forsøge at gøre det så godt vi kan med de forudsætninger vi sammen har til denne opgave.

Færdigheder:

Jeg fik lært at lave en samarbejdsplan, hvor vi i gruppen fortalte hvordan vi bedst arbejdede og det var nødvendigt, fordi vi ikke selv havde valgt, hvilken gruppe vi kom i. Jeg er sikker på, at vores gruppe bliver arbejdsom og fungerer til denne opgave. Vi er enige om at uddelegere opgaverne imellem os og mødes, når vi skal samle de forskellige ting.

Kompetencer:

Mine personlige kompetencer er blevet styrket, fordi jeg var en smule rystet over at grupperne var valgt, men nu har jeg vendt det til noget positivt og ser det som en læreproces at skulle samarbejde og få det hele til at gå op i en højere enhed.

SKB eksamen

Så er denne eksamen overstået og jeg bestod da eksamen.
Det var ikke mit stærke fag, så jeg klør bare på igen og er glad for at bestå denne gang.
Der bliver vist også rigeligt at se til i det næste forløb, som handler om pædagogik.
Nu vil jeg nyde at der er lang tid til den næste eksamen, selv om vi skal skrive en skriftlig opgave på KUN 20 sider til den 13/12 og derefter fremlægge den inden jul. Ja, vi bliver ikke arbejdsløse det næste stykke tid hihi :-)
Glæder mig til at se alle på mandag.
Susanne

SKB emne eksamen 2011

Mit emne er:
Det sundhedspædagogiske arbejde med skabende processers betydning for menneskers udvikling og livskvalitet.
Det var en ordentlig mundfuld og der skulle lige tænkes inden jeg gik i gang, for jeg vil gerne have en vinkel, hvor leg og bevægelse indgår sammen med udvikling og livskvalitet.
Nu tror jeg at det er lykkes at finde en problemformulering, som indeholder de elementer som jeg gerne vil have med i synopsen. Jeg er begyndt at skrive, så tænkeprocessen har ikke været så længe denne gang. Det må være min læreproces som efterhånden er blevet udviklet, så jeg kan komme i gang hurtigere fra nu af.
Pøj pøj til alle derude :-)
Susanne

Manglende deltagelse i et stykke tid 30/9 2011

Hej allesammen
Det er rigtig surt ikke at have været til undervisningen i et stykke tid, men først var det min astma der drillede og så tog ryggen ellers over for anden gang i år. Jeg har stadigvæk ondt i ryggen, men nu er det da til levesiden igen. Jeg var på Fyn i onsdags for at hente en lille ny beaglehvalp sammen med Hans og det var en meget lang tur for ryggen, men det går langsomt fremad.
Har alle fået respons på den første opgave i SKB?
 Jeg er lidt nysgerrig for der er ingen respons på min.
Jeg glæder mig til at se jer alle igen på mandag.
Men der er eller nok at se til i vores lille hjem efter Bella er kommet, for hun vejer allerede mellem 5-6 kilo og synes Sussi og Sindy er meget spændende, men det synes de ikke altid især ikke Sindy. Men det kommer nok snart :-)

Her er et par billeder af vores nye hund og Camilla.
Skal vi kun komme til vores egen vejledning på tirsdag?
God weekend til alle.
Susanne

UPS en fejl

Ja det er en fejl, at der er kommet noget fra Lene, men jeg er stadigvæk administrator, så kom til at ligge mit på hendes blog. Det kan åbentbart ikke rettes, så nu ligger mit både på Lenes blog og på min egen.
Susanne

SKB opgave til Blog 12/9 - 27/9 2011

 SKB opgave til Blog 12/9 - 27/9

Fagligt velbegrundede overvejelser over SKB arbejdet med målgruppen i praksis

(Fagligt betyder, at I teoretisk skal kunne redegøre for Jeres svar, både i forhold til målgruppen og til Jer selv - stil spørgsmålene hvad, hvorfor, hvordan og hvilken betydning).

I skal forholde Jer fagligt velbegrundet til følgende spørgsmål:

Målgruppen er 0-6 år i dagtilbud.

1.      Hvad er jeg optaget af indenfor SKB i forhold til en valgte målgruppe?

Jeg er optaget af de pædagogiske læreplaner og børns udvikling. Det er jeg, fordi børn i 0-6 år gennemgår udvikling i de forskellige temaer som optræder i læreplanerne. Vi pædagoger kan og skal med fordel koble krop og bevægelse på den udviklingen, både fordi krop og bevægelse af en del af temaerne, men også fordi børns udvikling er afhængig af, hvordan kroppen fungere og om børnene har en viden om, hvad deres krop er i stand til. Kroppen kan være en kompetence, som støtter barnet i dens udvikling.

Jeg kunne godt finde på, at forholde mig til den sproglige udvikling, fordi det er vigtigt at kunne kommunikere med andre og uden sproget bliver det svært at fastholde den almindelige kommunikation og derved opnå relationer med andre.

2.      Hvilket teoretisk afsæt ønsker Jeg at inddrage i mit SKB arbejde i praksis? (vær opmærksom på at I skal inddrage hele SKB fagets teorier altså både udvalgte elementer fra sundhedsdelen og bevægelsesdelen)

Jeg vil inddrage det[1] lovmæssige, som her tager udgangspunkt i dagtilbudsloven. Det gør jeg, fordi det her handler om børn fra 0-6 år i dagtilbud. WHO vil jeg inddrage, fordi organisationen er vigtig i forhold til, hvad det sundhedsmæssige afsæt er.

Jeg vil bruge den [2]didaktiske relations model til at planlægge et bevægelsesforløb, hvor den sproglige udvikling bliver en del af forløbet sammen med bevægelsen. Det vil jeg, fordi den didaktiske relations model vil give mig en ramme, så de vigtigste aspekter og læringen kommer til udtryk i en sammenhæng.

Jeg vil gerne inddrage [3]Anton Antonovsky og følelsen af sammenhæng i denne opgave, fordi det er nødvendigt for børnenes læring at de kan få begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed ud af de vi skal lave, når det gælder sproglig udvikling. Det vil jeg som pædagog gøre ved, at gøre forløbet forudsigelige, altså informere børnene om forløbet, så de forstår hvad det er der skal ske og derved kan se en mening med forløbet.

[4]Labans teori vil jeg bruge i de aktiviteter, som skal foregå sammen med børnene, altså hoppe, dreje runde og have armene ud som flyvere altså bruge kroppen i forskellige niveauer. Det vil jeg fordi, Laban teori stimulere kroppen i forskellige bevægelser og derved. opnår børnene at de nemmere kan opnå kompetencer, selv om det ikke drejer sig om krop og bevægelse, men måske den sproglige udvikling.

Som pædagoger kan jeg bruge [5]Lotte Salling og hendes bøger som inspiration, fordi de handler om at sprogstimulere med fokus på krop og bevægelse. Hvis børn bliver bedre kropsligt og til at mestre de forskellige processer i kroppen, så er der mulighed for at børn får bedre kompetencer i den sproglige udvikling.

[6]Sproglig udvikling kan være afhængig af, hvordan børns sundhedstilstand er, fx hvis barnet har det dårligt fysisk, psykiske, så bliver den sproglige udvikling måske svære at mestre for børnene, fordi barnet så ikke har de ekstra ressourcer til at lærer. Det vil sig, at jeg som pædagog har et ansvar for, at børnene sundhedsmæssigt har det godt. Jeg kan oplyse, informere og være en god rollemodel, for det enkelte barn i forhold til at have det godt sundhedsmæssigt.

[7]Primærforebygges så børnenes udvikling bliver optimal og ikke hæmmet af faktorer, som måske kan hindre børnene udvikling. Det kunne være ressourcesvage familier, som skal have mere støtte for at det ikke går ud over børnenes udvikling. Men det kunne også være ressourcestærke familier, som ikke formår at have tiden til deres børn, fordi deres arbejdsliv eller andet fylder for meget i hverdagen.  Derfor er det vigtigt at forbedre de faktorer, som er en hindring for at børnenes udvikling ikke bliver optimal.

Når jeg skal sundhedsfremme her skal de subjektive faktorer, som forhindrer børnene udvikling mindskes. Så jeg har mulighed for at forbedre aktiviteterne, som gør at børnene opnår en følelse af sammenhæng i deres udvikling.

Her kan jeg bruge nummer fire i sundhedsbegreberne som er det brede og positive, fordi der er taget hensyn til både det fysiske og det psykiske miljø. Der bliver taget hensyn til både, levevilkår, livsstil det ind imellem som handler om fx familien.

3.      Hvorfor ønsker jeg dette afsæt?

Jeg ønsker dette afsæt, fordi jeg synes den sproglige udvikling er vigtig i forhold til, hvordan børns vilkår bliver, når de kommer i skole. Men den sproglige udvikling er også vigtig i forhold til det, at være i relationer eller danne relationer med andre. Jeg vil have krop og bevægelse med, fordi den sproglige udvikling bliver forbedret, hvis børnene bevæger sig mere.

 

4.      Hvordan vil jeg arbejde med det?

Jeg vil arbejde med den sproglige udvikling og krop og bevægelse i hverdagen. Ude på legepladsen kan der laves forskellige aktiviteter, hvor kroppen er i spil. Fx løb eller kongens efterfølger. Jeg vil indfører gymnastik engang om ugen, hvor børnene og jeg kan synge og lave gymnastik eller andet, hvor vi bruger kroppen og sproget. Når vi skal på tur vil jeg sørger for, at skoven er vores anden gymnastiksal, fordi vi der kan bevæge kroppen på mange forskellige måder. Samtidig kan vi kommunikere om alt det vi ser i skoven, derved stimulere vi sproget via dialog i fællesskabet.

5.      Hvilken betydning forventer jeg det vil få for målgruppen?

Jeg forventer at børnenes sproglige udvikling for bedre vilkår og kommer i fokus sammen med kroppens betydning for sproget. Jeg forventer, at de børn som er sproglige svage får bedre mulighed for at udvikle sproget på en måde, som de synes er sjov. Jeg håber at fællesskabet bliver bedre, så børnene kan føre dialog med flere forskellige børn. Det vil være succes, hvis børnene kan kommunikere sammen, selv om de kommer fra forskellige familieforhold. Jeg forventer at børnenes generelle udvikling bliver styrket i de forskellige pædagogiske læreplaner, når koppen og bevægelse er i spil sammen med det sproglige.

6.      Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til dette?

Min kropslighed har stor betydning fordi det er mig som skal være beslutningstageren og har ansvar for, at alle børnene synes det er spændende, at bruge kroppen og bruge sproget mere. Jeg skal være rollemodellen som bevæger mig ude på legepladsen i skoven og har tilretteligger aktiviteter, som er spændende og giver mening for børnene.

7.      Hvilken forskning kunne være relevant at tage udgangspunkt i?

http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/Dagtilbudsomraadet/Dagtilbud/Paedagogiske-laereplaner/Documents/I%20begyndelsen.pdf

http://www.cfb.sdu.dk/docs/boernssprogtilegnelse_hm.pdf

---

[1] www.retsinformation.dk

[2] Side 136 i Mennesket i bevægelse

[3] Kapitel 10 Følelsen af sammenhæng, i Sundhed i pædagogisk praksis og side 89-95 i Sundhedsfremme i teori og praksis

[4] Labans teori i kopi

[5] Lotte Salling, spring sproget frem.

Lotte Salling er uddannet

bevægelses-/afspændingspædagog

Medlem af: Forfatterforeningen /

Børne- & Ungdomsafdelingen

og Huskunstnerordningen under Kunststyrelsen.

[6] Side 170 i Sundhedsbogen

[7] Side 23 i Forebyggende sundhedsarbejde, forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber

DR 2 om unge og rusmidler 15/9 2011

Her Allesammen

I forbindelse med vores undervisning med Susanne om unge og rusmidler har der været en del udsendelser torsdag d. 15/9 2011 fra kl. 14.00. Det er interessante udsendelser som mest af foredrag om emnet.
De kan altid ses på nettet, når det er DR 2.

Hilsen Susanne

DKK eksamen, nu er jeg ved at være overpå igen

Ja,nu er der så gået nogle dage efter DKK eksamen og jeg er begyndt at komme til levesiden igen.

Jeg synes, at det har været et hårdt forløb, hvor min krop ikke har kunne følge med hele tiden. Ja, jeg blev ramt af trykken for brystet, åndenød og enormt træthed, så nu ved jeg, at jeg ikke skal kører mig så langt ud mere, for det er ikke det værd overhovedet. I hvert fald ikke for mig.

Det sidste af uddannelsen har jeg valgt at arbejde for mig selv uden at skulle tage hensyn eller hjælpe andre.
Men jeg er selvfølgelig til rådighed bare ikke så meget som før. Arbejde sammen i grupper kan jeg selvfølgelig også, bare ikke sådan som jeg hidtil har gjort.

For jeg skal passe på mig selv især nu, hvor vi nærmere os den mørke tid, som ikke er særlig rar ved min familie. Her skal jeg gerne være den stærke, som kan give hverdagen det positive, som gør at det bliver nemmere for familien at komme igennem den mørke tid.
Jeg håber alle kan forstå dette.
Susanne

Mandag d. 15/8 undervisning i DKK

15-08-2011 DKK
Rim og remser:
Del af den mundtlige kommunikation
Kultur for børn – kulturkanon lavet af voksne til børn gumitarzan, de små synger, Haldan Rasmussen lavet af en forfatter – de voksne går foran og viser børnene vej
kultur med børn – Værksted pædagoger laver noget sammen med børnene – her går pædagogerne ved siden af og støtter dem eller det fælles tredje
kultur af børn – legekultur den måde børnene leger, taler og laver ting sammen på, Apel spandabel lavet af børn – mundtlig legekultur, Her er pædagogen bagved og her skal vi pædagoger kunne lave aktivite,r som børnene er optaget af. Det handler om at være en del af fællesskabet og det kan være svært at komme ind i et fællesskab.
-v-v-v-v
-v-v- - -
-v-v-v-
- = trykstærk = da
V = tryksvag = di
Ogger gogger gummi klokker
V - V
Susanne
Fornemer:
F | i | |
B | i | |
Hvis jeg kan så kommer jeg ikke. At så noget
Hvis jeg ikke kan så kommer jeg.
Mit navn det er Margrethe, det begynder med ”M”, ”M” som majonaise, milimeter og musik
Min navn er Susanne, det begynder med ”S”, ”S” som søde, sorte solbær
Lav regler når børn skal lave noget, fx i aktiviteter
Lær mindst 10 remser udenad og små fortællinger, det er en god ting ude i praktsisk.
Bog: Axel elsker biler og andre bøger som kan læses som rap.
Bog: Sådan synger børn i Danmark, forskellige remser som kan synges.
Flow teori, der lærer børn mest hvis de er i spil med sig selv.
Tramp i gulvet en gang og så klap eller tramp to gange og klap, det giver rytme til forskellige remser. Man kan koble flere fagter på, hvis man kan overskue det. Men gør det simpelt, så det ikke bliver for svært for nogen.
Hjemmeside: http://www.bodypercussion.dk/
Lave et rum om til at kunne fortælle en historie, så det passe til stemningen når man skal være stille og lyttende. Når du skal fortælle historier er det godt med remedier, som forklarer hvad det går ud på hvis man har med to sproget børn af gøre.

Mandag d. 15/8 2011 sammen med Lene

Lene og jeg havde et par gode time i eftermiddags, hvor vi fik lavet relavante spørgsmål til vores vejledning i morgen.
Vi fik ydere mere udvalgt en del materiale, som vi mener kan bruges i forhold til en DKK rapport. Det var godt at komme i gang, selv om der er lang vej igen inden vi er færdige. Men nu ser vi positivt på vores DKK eksamen og det er en skøn ting.
Nu er jeg ved at være rimelig træt efter en god cykeltur og første dag på campus, så vi skrives ved :-)

Skype et kommunikations middel over computeren

Hej 09MR
Jeg har fået installeret skype på min computer, og hvad så tænker I måske?
Det er et rigtig godt kommunikations redskab, hvor vi kunne kommunikere med hinanden over computeren både ved visuel kontakt, eller at man skriver til hinanden.
Jeg har brugt i, fordi min datter skulle passe sin kusines lejlighed og kat. Så kunne vi være i kontakt med hinanden, så hun ikke følte sig for meget alene.
Vi sad i lørdags og delte en film med hende, ved at sætte computeren hen, så hun kunne se fjernssynsskærmen, ja det synes jeg var smart.
Men nu er elektronik jo også lige mig, men jeg ville bare lige gøre alle opmærksom på, at der faktisk er en god mulighed for at vi kunne være i bedre kontakt med hinanden i vores sidste travle år, som begynder i næste uge.
Tænk på skype som et DKK redskab og prøv det. Jeg hjælper selvfølgelig gerne med at få det installeret.
Jeg glæder mig til at se alle.
Susanne

Dk4 om motivation 5/8 2011

Hej allesammen
Jeg sidder og ser en udsendelse om motivation og den er meget spændende. Jeg håber skolen får udsendelsen på nettet.
Her er nogle sætninger som rammer godt, synes jeg.
Motivation - er kunsten at gøre noget interessant.
Mit liv har været fyldt med problemer, men de fleste blev ikke til noget.
Hvad gør jeg for at få en god dag.
Hvad gør jeg for at få en dårlig dag.
Drop deadlines = drop dødslinjen
Husk målstregen i stedet for deadlines, fordi målstregen er en sejr at nå og så skal der ske noget nyt.
Tovejsmotivation er at gå efter fælles muligheder og få dem til at lykkes.
Vigtigt at fejre sin sejr, fordi det giver energi til at en ny sejr.
viljen til sejr skal være større end frygten til til nederlag.
Hvis I træffer en beslutning, så hold ved den og udfør den.
Ja, det var så et lille uddrag af en meget interessant udsendelse.
Jeg håber I fik bare lidt ud af det. For det kan da bruges i vores studie, synes jeg.
Det var måske lidt guldkorn på fredag.
Susanne

Artikel, men igen var der en film med. Den er fra d. 4. august 2011.

BUPL: Pædagogerne gør det rigtige

Torsdag d. 4. aug. 2011 kl. 07:34 af Sune Jørgensen, sujo@tv2.dkfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 4/8 2011; 07:48) Kommentarer(4) Skriv kommentar







BUPL er ikke enig med socialministers synspunkter




Uro, planløshed og dybt forældet pædagogik fra hippietiden. Sådan beskriver socialminister Benedikte Kiær (K) vuggestuer og børnehaver i dag, men sådan ser Sanne Lorentzen, der er formand for Lederforeningen i BUPL, slet ikke på situationen.

"Børn skal lære at lege, og det gør pædagogerne også i dag," siger Sanne Lorentzen til TV 2|NEWS.

"Jeg synes, at der er rigtig meget formål med det pædagogerne går og laver i dagligdagen. Jeg synes, nogle af de ting, som Benedikte Kiær udtaler, er lavet på baggrund af en undersøgelse på otte vuggestuer, og min erfaring fra dagligdagen er, at pædagogerne arbejder målrettet," forklarer hun.

Fokus på nærvær med børn
Socialministeren varsler blandt andet reform af pædagogernes uddannelse, så de i højere grad kan specialisere sig i småbørn, og så skal børn have bedre muligheder for at dykke ned i større projekter i stedet for at lege selv.

Ministerens synspunkter er præget af en undersøgelse foretaget af cand.pæd. Ole Henrik Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitet i Aarhus, men det genkender Sanne Lorentzen ikke fra sin egen virkelighed.

"Jeg har været daginstitutionsleder indtil for to og en halv måned siden, og der har jeg kun set, at der har været meget fokus på, at man skal indgå og være nærværende med børnene, hvor det overhovedet mulighed," siger Sanne Lorentzen.

Sanne Lorentzen forklarer, at i en presset hverdag med færre pædagoger kan der ikke altid være én voksen til nogle få børn, og hun efterlyser, at der i institutioner skal være flere uddannede pædagoger, og der skal være penge nok til at have pædagogerne på arbejde.

Benedikte Kiær har dog afvist, at pædagogerne er for få til at arbejde systematisk.

Tv2 nyhederne 6. juni, der er små film, men dem kan jeg ikke få på bloggen

Skal børn opdrages med pisk eller gulerod?


Mandag d. 6. jun. 2011 kl. 17:08 af Kristian Jakobsen, krja@tv2.dkfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 7/6 2011; 19:35) Kommentarer(22) Skriv kommentar







Hvordan skal dine børn opdrages? Deltag i debatten. Foto: Colourbox




TV 2 Nyhederne har den seneste uge sat fokus på børneopdragelse.

Skal poderne derhjemme opdrages med regler og disciplin frem for alt, eller skal de overøses med kærlighed, leg og frie rammer?

For leden udkom den kontroversielle opdragelsesbog "Kampråb fra en tigermor" skrevet af kinesisk-amerikanske Amy Chua.

Hun er ikke i tvivl - børn skal opdrages med regler og disciplin. Selv presser hun sine børn til det yderste, for at de skal opnå de bedste resultater og få succes:






TV 2|NYHEDERNEs USA-korrespondent Jesper Steinmetz har besøgt Amy Chua, der har skrevet den kontroversielle bog om børneopdragelse.

Bogen har skabt voldsom debat - også herhjemme. Men disciplin virker. Sådan lyder det fra en ung, dansk kvinde, som selv har oplevet en barndom fuld af det, mange vil kalde skrappe regler.

Mai Manniche er 27 år og virksomhedsleder med ti ansatte under sig. Hun er ikke i tvivl - regler og disciplin har betydet alt for hendes succes:






Mai Manniche er ikke i tvivl - regler og diciplin har betydet alt for hendes succes

Som Mai Manniches forældre har også Per Vesterby store ambitioner på sin syvårige søn Victor Vesterbys vegne. Derfor har han hyret en coach til at hjælpe ham med at pace sønnen rigtigt:

Modsat eksemplerne på den strenge, disciplinerede og, vil mange mene, noget udanske måde at opdrage sine børn på, er der også dem, der flasker børnene op med ubegrænset kærlighed og frie rammer. Som Caroline og Thomas i Dragør, hvor deres to børn i høj grad får deres vilje og for eksempel selv bestemmer, hvor længe de vil ammes:






Caroline og Thomas i Dragør har valgt at opdrage deres to børn under meget fire rammer.

I et skoledistrikt i Texas i USA stod valget mellem pisk eller gulerod i forsøget på at få skoleeleverne til at møde op og lave lektier. Her har man valgt guleroden i form af en bil til de elever, der passer deres skole.






Dygtige elever kan vinde en bil ved at møde op i skolen og lave deres lektier.

Johannes Torpe er vokset op i Thy-lejren blandt hashpiber og afslappet pædagogik - og hvad nogen vil kalde meget frie rammer. Men uden friheden var han aldrig blevet den succesfulde designer og musiker han er i dag, mener han selv.






Brødrene Johannes Torpe og Rune RK er enige om at den frie opdragelse har skabt deres succes

Rammerne var så frie, at da han ville droppe folkeskolen efter fjerde klasse, så fik han lov til det.

Det er netop den store frihedsgrad, som han mener, har drevet ham til den succes, han har i dag:

"Frihed er det bedste du kan få som kunstner. Når du skal lave kunst, skal du tænke frit. Min opdragelse har givet mig uanede muligheder."

I spørgsmålet om hvad den frie opdragelse har betydet, bakkes han op hans bror, hitmageren Rune RK, der ligger øverst på landets hitlister.

Hvordan skal dine børn opdrages, og hvilke tanker har du gjort dig om opdragelse? Deltag i debatten og kom med dine opdragelsesmetoder længere nede på siden. Du kan også sende en mail til1234@tv2.dk.

En artikel fra tv2

Minister vil gøre op med fri leg

Torsdag d. 4. aug. 2011 kl. 06:56 af ritzau, dabufor TV 2 Nyhederne







Foto: Scanpix




Socialminister Benedikte Kiær (K) kalder til kulturkamp på vegne af de allermindste borgere. Hun mener ifølge Politiken, at hverdagen i vuggestuerne er præget af "dybt forældet pædagogik fra hippietiden, som mest går ud på fri leg".

"Det er forfærdeligt, at man stadig så mange steder lader børnene selv sætte grænser og selv definere, hvad de skal lave. Børn har brug for at blive guidet og for at lære. Det er jo børns natur at være supernysgerrige, og det skal pædagogerne til at arbejde meget mere systematisk med," siger Kiær.

Hun varsler blandt andet en reform af uddannelsen, så pædagogerne i højere grad kan specialisere sig i småbørn.

Og de læreplaner, som alle daginstitutioner i dag selv formulerer, skal i fremtiden rumme fælles, landsdækkende mål, der sikrer børnene mere læring.

"Børnene skal have mulighed for at dykke ned i projekter, gerne i et tema over et helt år, hvor de klipper og klistrer og hører fortællinger."

"Hvis nogle børn er optaget af prinser og prinsesser, så sæt dem til at undersøge det med rollespil, bygning af slotte og historier. For når de engang skal i 0. klasse, vil de være meget mere klar til at koncentrere sig," siger Benedikte Kiær til Politiken.

Uorganiseret og planløst
Ministeren baserer sin holdning bl.a. på forskning, som cand.pæd. Ole Henrik Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitet i Århus er i gang med.

Han har undersøgt otte danske vuggestuer, og i syv af dem arbejder pædagogerne temmelig uorganiseret og planløst med børnene.

Ole Henrik Hansen konstaterer, at der er langt flere 'uorganiserede' end 'organiserede' vuggestuer.

I de organiserede havde et barn i snit 21 minutters voksenkontakt i timen. I de uorganiserede fik børnene i gennemsnit tre minutters voksenkontakt i en time, skriver Politiken.

Sommerferien er nu snart slut

Hej allesammen
Jeg håber alle har haft eller stadigvæk har en god sommerferie.
Jeg glæder mig til at få et skema over, hvad der egentlig skal ske og hvilke timer vi skal have i det næste forløb.
Vi er åbentbart blevet glemt igen, for jeg havde forstået at vi skulle have vores skema før sommerferien. Men det kan være at der sker noget nu, hvor vi kommer ind i august måned.
Jeg nyder der endelig er godt vejr, for så kan jeg være en del i min pool og hygge mig.
Jeg glæder mig til at starte i det nye Campus og jeg kommer sikkert på cykel, for jeg har nemlig fået en helt ny cykel.
Fortsat god ferie til alle.
Susanne