http://www.miniclip.com/games/8-ball-quick-fire-pool/en/
Her er en hjemmeside til sjov, for det er også nødvendigt engang i mellem.
Knus Susanne
torsdag den 28. oktober 2010
Møde i DSR
Hej alle meritter
Jeg skal til møde i DSR onsdag d. 3/11 2010, så hvis I har noget i gerne vil have med, så skriv lige til mig. Min mail er susanne@rypevej.dk eller ring til mig.
Den tjekker jeg flere gange om dagen.
Jeg skal have det I vil have med inden mandag.
Knus og god weekend til jer alle.
Susanne
Jeg skal til møde i DSR onsdag d. 3/11 2010, så hvis I har noget i gerne vil have med, så skriv lige til mig. Min mail er susanne@rypevej.dk eller ring til mig.
Den tjekker jeg flere gange om dagen.
Jeg skal have det I vil have med inden mandag.
Knus og god weekend til jer alle.
Susanne
tirsdag den 26. oktober 2010
Rapporten
26/10 2010
Denne gang har jeg lært, at det er et godt at optage interview med en diktafon. Jeg vil også optage mine vejledninger for eftertiden, fordi jeg tit ikke får lavet alle notater og så glemmer jeg måske noget.
Det er vigtigt at have været til alle timerne, fordi jeg denne gang ikke opnåede at få alle de hjælpemidler, som andre havde fået, fordi jeg ikke var klar over de havde fået nogle hjælpemidler.
Det er ikke nogen kritik af andre overhovedet. :-)
Min tænkeproces er stadigvæk lang, men det gør mig ikke noget, for skal nok komme ned på papiret uden der kommer stress på.
Det har været godt at opstille rapporten fra start denne gang. Så skulle jeg ikke bruge en masse energi på det til sidst.
Denne gang har jeg lært, at det er et godt at optage interview med en diktafon. Jeg vil også optage mine vejledninger for eftertiden, fordi jeg tit ikke får lavet alle notater og så glemmer jeg måske noget.
Det er vigtigt at have været til alle timerne, fordi jeg denne gang ikke opnåede at få alle de hjælpemidler, som andre havde fået, fordi jeg ikke var klar over de havde fået nogle hjælpemidler.
Det er ikke nogen kritik af andre overhovedet. :-)
Min tænkeproces er stadigvæk lang, men det gør mig ikke noget, for skal nok komme ned på papiret uden der kommer stress på.
Det har været godt at opstille rapporten fra start denne gang. Så skulle jeg ikke bruge en masse energi på det til sidst.
søndag den 17. oktober 2010
Interview 2
Mit interview 2 var super godt, for jeg havde fundet ud af at min telefon kunne optage i en halv time og det var rigtig godt. Mit interview varede faktisk 4o minutter og det var spændende med en masse nyttigt information til eksamens opgaven. Tiden fløj nærmest afsted og jeg var fyldt af glæde, da jeg gik derfra fordi det havde været så spændende at høre om PPR og psykologen var god til at fortælle og komme med eksempler. Han er uddannet cand.pæd.psych og var meget informativ. Så nu skal jeg hjem og lytte og skrive ned og det glæder jeg mig til. Jeg lyttede det hele igennem på vej hjem, for at få en fornemmelse af, hvad det var for information jeg havde fået.
Interview 1
Mit første interview var godt, men teknikken svigtede, så jeg måtte skrive svarende i stedet for at optage hele interviewet. Det tog både pædagogen og jeg med godt humør alligevel. Jeg fik en del informationer ud af de spørgsmål, som jeg på forhånd havde sendt til pædagogen. Men vi talte også om andet end spørgsmålene og jeg fik ny viden om andre ting, som jeg kan bruge i min eksamensopgave. Pædagogen var så venlig at have forberedt svarene på mine spørgsmål, så dem sendte hun til mig senere den aften.
Jeg håber teknikken virker næste gang.
Jeg håber teknikken virker næste gang.
Vejledning 2 med Susanne
Jeg har været til vejledning inde på seminaret og der faldt en del på plads. Jeg havde sendt Susanne en dagsorden med de spørgsmål, som jeg gerne ville have svar på. Det var en super god vejledning og jeg gik derfra med en god fornemmelse. Efter jeg har prøvet at optage et interview med min telefon, vil jeg altid optage mine vejledningen, fordi der er mange ting, som man måske ikke lige kan huske bagefter og ikke har fået skrevet ned. Det er simpelthen en rigtig god måde at huske alle informationerne på.
Nu skal jeg bare i gang med at skrive opgaven.
Nu skal jeg bare i gang med at skrive opgaven.
Vejledning 1 med Susanne
Jeg har haft telefonisk vejledning d. 7/10 2010 med Susanne, det er ikke den mest optimale måde, at have vejledning for mig, men det virker sikkert for andre. Jeg var ikke hjemme, så det var svært at koncentrer sig og huske det hele. Men det gik alligevel. Fredag brugte jeg på at få min problemformulering sporet ind på det rigtige for mig. Susanne og jeg brugte mail til at kommunikere med hinanden og en enkelt telefonopringning. Det var dejligt med opbakningen fra Susanne og problemformuleringen blev da også godkendt. Næste vejledning er torsdag d. 14/10 2010 klokken 10.00 inde på seminaret. Det ser jeg frem til.
tirsdag den 12. oktober 2010
Interview med en pædagog fra en SFO og en medarbejder fra PPR
Nu har jeg endelig fået tidspunkter til mine interviews. Jeg skal have interview med en pædagog på onsdag d. 13/ 10 og igen med PPR fredag d. 15/10, så jeg får vist travlt i "efterårsferien" i år. Men bedre sent end aldrig, så jeg glæder mig til at få ny viden om tværprofessionelt samarbejde.
mandag den 11. oktober 2010
Spørgsmål til pædagog i et interview
Spørgsmål til pædagogen, som er fastlagte. Men regner med supplerende spørgsmål, hvis tiden er til det.
1. Hvad er pædagogens primære funktion hos børnegruppen?
2. Hvilke tegn i børnegruppen kan fører til mistanke om mistrivsel?
3. Findes der hjælpemidler, som kan benyttes, når der er en mistanke om mistrivsel?
4. Hvornår griber man ind som pædagog, når en børnegruppe ikke trives?
5. Hvem skal pædagogen kontakte, hvis der er mistrivsel hos nogle børn?
6. Hvordan får pædagogen kontakt til PPR?
7. Hvordan forløber et tværprofessionelt samarbejde mellem pædagogen og PPR?
8. Hvor er forældrene til børnegruppen i forløbet?
9. Hvordan forholder det sig tavshedspligten mellem pædagogen, forældre og PPR?
10. Hvordan sikre pædagog at alle børn er inkluderet i fællesskabet?
1. Hvad er pædagogens primære funktion hos børnegruppen?
2. Hvilke tegn i børnegruppen kan fører til mistanke om mistrivsel?
3. Findes der hjælpemidler, som kan benyttes, når der er en mistanke om mistrivsel?
4. Hvornår griber man ind som pædagog, når en børnegruppe ikke trives?
5. Hvem skal pædagogen kontakte, hvis der er mistrivsel hos nogle børn?
6. Hvordan får pædagogen kontakt til PPR?
7. Hvordan forløber et tværprofessionelt samarbejde mellem pædagogen og PPR?
8. Hvor er forældrene til børnegruppen i forløbet?
9. Hvordan forholder det sig tavshedspligten mellem pædagogen, forældre og PPR?
10. Hvordan sikre pædagog at alle børn er inkluderet i fællesskabet?
fredag den 8. oktober 2010
Case til opgaven
Ja, så fik jeg endelig lavet den helt rigtige case til min opgave, processen var lang men resultatet er som jeg gerne vil have den.
Under min case er den godkendte problemformulering.
Under min case er den godkendte problemformulering.
Lasse er 8 år og går i Sfo.
Lasse har i længere tid haft en anderledes adfærd, som har resulteret i at Lasse ikke er inkluderet i fællesskabet mere. Lasse er blevet aggressiv overfor de andre børn i Sfo´en og sidder næsten hele tiden for sig selv.
Pædagogerne henvender sig til Moderen, for at spørger om dagligdag er blevet anderledes derhjemme, fordi Lasse har ændret sig meget i den sidste tid? Moderen fortæller at Lasses far har fået en depression og det tager hårdt på alle i familien. Lasse kan ikke forstå at far ikke er hjemme og far ligger på sygehuset på psykiatrisk afdeling. Derhjemme opfører Lasse sig vist helt normalt, men moderen er ikke sikker, for der har været meget i den sidste tid.
Pædagogen aftaler i samtykke med moderen et møde med PPR, for at inddrage ekspertise fra et relevant område..
Hvordan kan pædagoger og PPR i et tværprofessionelt samarbejde, hvor omdrejningspunktet er børn i mistrivsel, fremme disse børns trivsel i SFO´en?
Jeg glæder mig til at komme i gang :-)
God arbejdslyst med hensyn til opgaven.
Jeg vil bare lige ønske alle god arbejdslyst det næste stykke tid, hvor alt drejer sig om vores opgave. Vi ses nok ikke så meget, så pøj pøj til jer alle.
God weekend
Knus Susanne
God weekend
Knus Susanne
tirsdag den 5. oktober 2010
Case om tværprofessionelt samarbejde, 5 oktober 2010
04-10-2010
Pædagogik, Susanne´s timer
Case om tværprofessionelt samarbejde
Hvordan kan hjemmevejlederen i samarbejde med de professionelle samarbejdspartnere sikre Irenes og hendes families trivsel?
Lav en liste over de tværprofessionelle partnere, som er relevante at inddrage i arbejdet med casen?
Der skal iværksættes samarbejde med forskellige professioner, for at Irene og hendes familie bliver dækket ind af den hjælp og støtte der skal til. Hjemmevejlederen, PPR/familieterapeut, læren, lægen, socialrådgiveren, socialforvaltningen og familiens netværk.
Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
Hjemmevejlederen = kan hjælpe med at få tingene til at fungere i hjemmet hos moderen, men ikke ved faderen, fordi Irene kun er der hver anden weekend.
Familieterapeut = kan være med til at udrede de problemer som Irene og hendes familie har og PPR har også nogle som henvender sig til familier, som har problemer (familiecentre).
Læren = kan være med til at støtte op omkring Irene i hverdagen, så den bliver overskuelig for Irene.
Lægen = kan være med til at familien får bedre råd og vejledning, når det drejer sig om sygdommen ADHD. Det kan måske give en bedre forståelse til Irene, når hun kræver for meget opmærksomhed.
Socialrådgiveren = kan give familien oplysninger om, hvad kommunen er i stand til at gøre for familien, for at løse deres problemer, både med hensyn til alkoholproblemet og kostproblemet..
Socialforvaltningen = kan yde den økonomiske bistand, så familien ikke skal spekulere over det økonomiske af den hjælp de skal modtage.
Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
Familiens netværk = kan inddrages for at støtte op omkring familien og for at relationer ikke bliver glemt, men i stedet bliver for at styrke forståelse for familiens situation.
Din rolle som professionel
Hvilke værdier er din indsats funderet på? Som pædagog vil arbejde for at Irene for de bedste vilkår, for at kunne udvikle sig og blive inkluderet i det nye fællesskab. For mig drejer det sig om at varetage barnets tarv. Det vil jeg gøre, ved at bruge lovgivningen til at give mig løsninger på, hvordan jeg kan være en del af et team, som er i stand til at forbedre situationen for Irene og hendes familie.
Hvad har Irene og hendes familie reelt behov for? Irene og hendes familie har brug for professionelle, som har kompetencer til at løse nogle meget voldsomme problemer. Kompetencerne skal komme fra professioner, som kan varetage Irene og hendes families og finde løsninger, som kan få både Irene og hendes familie ud i et positiv spor i stedet for det negative spor de er kommet ind i.
Nævn 1-2 elementer fra hver udviklingsfelt i udviklingskompasset, som du finder relevant i forhold til casen
Det sociologiske og kulturanalytisk udviklingsfelt:
Familien skal have mulighed for at komme ind i forskellige fællesskaber, for derved at bryde den onde cirkel. Irene skal have mulighed, for at knytte sig til fællesskabet i den nye skole og derved skabe nye relationer til de andre elever og lærer. Irene kommer fra en kultur og omgivelserne skal kunne accepterer at det er svært at komme til en ny kultur og blive inkluderet i fællesskabet. Vilje og vision
Det pædagogiske udviklingsfelt:
Pædagogisk skal vi professionelle være i stand til støtte, have empati og have fokus på, hvad målet er for familien og Irene. Så både familien og Irene kan udvikle sig i en positiv retning i forhold til samfundets normer. Indsigt og forståelse
Det organisatoriske udviklingsfelt:
Det organisatoriske udviklingsfelt sætter rammerne for, hvad vi kan tilbyde Irene og familien. Vi skal bruge loven for at få svar på, hvad vi kan tilbyde Irene og hendes familie. Kommunikationen er vigtig, for at vi kan samarbejde med andre professioner og professionelle.
Det didaktiske udviklingsfelt:
Vi skal kunne besvare hvad, hvorfor og hvordan vi gør tingene i casen om Irene og hendes familie. Dialog som fører til tillid og udvikling.
Pædagogik, Susanne´s timer
Case om tværprofessionelt samarbejde
Hvordan kan hjemmevejlederen i samarbejde med de professionelle samarbejdspartnere sikre Irenes og hendes families trivsel?
Lav en liste over de tværprofessionelle partnere, som er relevante at inddrage i arbejdet med casen?
Der skal iværksættes samarbejde med forskellige professioner, for at Irene og hendes familie bliver dækket ind af den hjælp og støtte der skal til. Hjemmevejlederen, PPR/familieterapeut, læren, lægen, socialrådgiveren, socialforvaltningen og familiens netværk.
Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
Hjemmevejlederen = kan hjælpe med at få tingene til at fungere i hjemmet hos moderen, men ikke ved faderen, fordi Irene kun er der hver anden weekend.
Familieterapeut = kan være med til at udrede de problemer som Irene og hendes familie har og PPR har også nogle som henvender sig til familier, som har problemer (familiecentre).
Læren = kan være med til at støtte op omkring Irene i hverdagen, så den bliver overskuelig for Irene.
Lægen = kan være med til at familien får bedre råd og vejledning, når det drejer sig om sygdommen ADHD. Det kan måske give en bedre forståelse til Irene, når hun kræver for meget opmærksomhed.
Socialrådgiveren = kan give familien oplysninger om, hvad kommunen er i stand til at gøre for familien, for at løse deres problemer, både med hensyn til alkoholproblemet og kostproblemet..
Socialforvaltningen = kan yde den økonomiske bistand, så familien ikke skal spekulere over det økonomiske af den hjælp de skal modtage.
Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
Familiens netværk = kan inddrages for at støtte op omkring familien og for at relationer ikke bliver glemt, men i stedet bliver for at styrke forståelse for familiens situation.
Din rolle som professionel
Hvilke værdier er din indsats funderet på? Som pædagog vil arbejde for at Irene for de bedste vilkår, for at kunne udvikle sig og blive inkluderet i det nye fællesskab. For mig drejer det sig om at varetage barnets tarv. Det vil jeg gøre, ved at bruge lovgivningen til at give mig løsninger på, hvordan jeg kan være en del af et team, som er i stand til at forbedre situationen for Irene og hendes familie.
Hvad har Irene og hendes familie reelt behov for? Irene og hendes familie har brug for professionelle, som har kompetencer til at løse nogle meget voldsomme problemer. Kompetencerne skal komme fra professioner, som kan varetage Irene og hendes families og finde løsninger, som kan få både Irene og hendes familie ud i et positiv spor i stedet for det negative spor de er kommet ind i.
Nævn 1-2 elementer fra hver udviklingsfelt i udviklingskompasset, som du finder relevant i forhold til casen
Det sociologiske og kulturanalytisk udviklingsfelt:
Familien skal have mulighed for at komme ind i forskellige fællesskaber, for derved at bryde den onde cirkel. Irene skal have mulighed, for at knytte sig til fællesskabet i den nye skole og derved skabe nye relationer til de andre elever og lærer. Irene kommer fra en kultur og omgivelserne skal kunne accepterer at det er svært at komme til en ny kultur og blive inkluderet i fællesskabet. Vilje og vision
Det pædagogiske udviklingsfelt:
Pædagogisk skal vi professionelle være i stand til støtte, have empati og have fokus på, hvad målet er for familien og Irene. Så både familien og Irene kan udvikle sig i en positiv retning i forhold til samfundets normer. Indsigt og forståelse
Det organisatoriske udviklingsfelt:
Det organisatoriske udviklingsfelt sætter rammerne for, hvad vi kan tilbyde Irene og familien. Vi skal bruge loven for at få svar på, hvad vi kan tilbyde Irene og hendes familie. Kommunikationen er vigtig, for at vi kan samarbejde med andre professioner og professionelle.
Det didaktiske udviklingsfelt:
Vi skal kunne besvare hvad, hvorfor og hvordan vi gør tingene i casen om Irene og hendes familie. Dialog som fører til tillid og udvikling.
torsdag den 30. september 2010
Andy Højholdt, kapitel 5. Det didaktiske udviklingsfelt
21-09-2010
Andy Højholdt, kapitel 5.
Det didaktiske udviklingsfelt
I dette kapitel skal vi hører om, at vi alle skal være en del af en fælles indsats, som varetager udsatte børn og unges interesser.
Børnelinealen = dialogisk kommunikationsredskab, som flere kommuner har taget i brug, for at identificere og skabe ressourceorienterede løsninger.
Udvidelsen af den didaktiske grundforståelse
Vi skal kunne handle og samarbejde for at gøre en positiv forskel for udsatte børn og unge. Vi skal kunne begrunde vores valg af samarbejdsrelationer = altså hvorfor vi lige nøjagtigt har valgt den vi har.
Hvis vi gør det med alt pædagogisk arbejde har vi mulighed for at blive mere reflekterende og bedre til at argumentere. Det vil bidrage til en positiv udvikling af børn og unge. Det skal naturligvis fører til at målgruppen får et frit, selvstændigt og meningsfyldt liv.
Didaktiske grundspørgsmål: Hvad, hvorfor og hvordan
• Hvad skal indholdet af samarbejdet mellem mig og andre professionelle være?
• Hvordan skal samarbejdet gennemføres, og hvor lang tid skal det stå på?
• Hvorfor skal indholdet af vores samarbejde være netop det, vi i fællesskab beslutter, det skal være?
Nu indgår børn og unge i andre lærings- og udviklingsarenaer, derfor er det vigtigt at have fokus på at aktiviteter skal være godt tilrettelagt, klart mål og et meningsfuldt indhold. Fordi det forbedrer målgruppens situation i længden.
Ved at have en god forståelse for målgruppens baggrund kan vi skabe de bedste og bredeste samarbejdsmuligheder, som gavner målgruppen. Der er mange samarbejdsmuligheder, fordi vi er mange professionelle, som møder målgruppen.
Udvidelsen af det didaktiske genstandsfelt
Vi skal være i stand til at begrunde, analysere og vurdere behovet for udvikling af læreprocesser i forskellige sammenhænge – undervisning, omsorg eller leg.
Vi professionelle skal have nye redskaber til at, træffe beslutninger om indsatser der skal leveres, hvem levere, hvordan, hvornår skal det ske.
Politisk side er der to ønsker:
1. Ønsket om generelt at kvalificere hele barndommens og ungdommens læringspotentiale
2. Ønsket om, at professionelle skal samarbejde om en forebyggende indsats
Dvs. at vi professionelle ikke kun skal koncentrer os om relationsarbejdet, men nu også skal til at have fokus på didaktikken med målgruppen. Det er der allerede i form af lærerplanerne, hvor der er bestemte områder børn og unge skal opnå kompetencer med.
En ny relationstænkning
Indhold
Aktiviteter varetaget i relation med
Målgruppen. Eksempelvis:
Omsorgsarbejde
Undervisning
Disciplinering
Behandling
Professionel Målgruppen
Den didaktiske trekant
Det her er et billede på forholdet mellem målgruppen, indholdet og den professionelle.
Det er ikke et billede på samarbejde mellem forskellige professionelle, men vi skal have lavet en udvidelse af den didaktiske grundtænkning, for at kunne realisere en varetagelse af samarbejdsprocesser og dialog mellem andre professionelle om den konkrete indsats.
Kommunikationen i centrum for et [endnu] bredere didaktikbegreb
Udviklingskompasset formål er en udvidelse af den didaktiske grundforståelse i professionerne. Det skal skabe rum for kommunikation mellem de professionelle.
Vi professionelle skal via dialog formidle vores indsigt og forståelse af målgruppen til andre professionelle.
Det er vigtigt at kunne kommunikere med målgruppen og have en viden om, hvad der forgår i målgruppens liv. Vi skal blive bedre til at være opdateret, hvis vi vil arbejde med målgruppen, for så får vi en større forståelse og hænger måske ikke fast i tidligere forforståelser af målgruppen.
En dialogisk samtale mellem professionelle og indbyrdes mellem professionelle og målgruppen
• Fokusere på det fælles ukendte
• Er undersøgende og læringsorienteret
• Er uforudsigelig – rummer usikkerhed
• Har som mål, at man er fælles om at opnå erkendelser
• Stiller krav om åbenhed og vilje til undren.
Kommunikationens didaktiske potentiale
Vores liv handler at kommunikere med hinanden (mennesker imellem), for at opnå bestemte mål.
For at får den didaktiske hovedopgave med i hverdagen skal vi som professionelle udvide spørgsmålet til at handle om, hvordan viden og indsigt kan blive til mellem professionelle og hvordan rammesætningen i samarbejdet mellem professionelle kan blive til, såt der skabes rum til hensigtsmæssige kommunikative handlinger.
Samarbejde er som juleaften
Det er vigtigt som professionel at kunne træffe beslutning om både arbejdsrelationer og forskellige samarbejdsformer.
Der er tre niveauer.
Ledelsesniveauet: Det kræver at der er forskellige typer at koordinationer (samordninger) og ledelse for at fungere godt.
Målindfrielsesniveauet: Når man organisere sig på forskellig vis kan man opnå forskellige typer af mål.
Deltagerniveauet: Når man er deltager er der forskellige krav til samarbejdsrelationerne og samværsformerne, fordi der er forskellige typer af samarbejde og samværsformer.
Hvis man har indsigt i de grundlæggende mønstre, som samarbejdsformer mellem professionelle, så har man bedre forudsætning for at kommunikere sammen om værdien, af det man gør og træffe beslutninger om de handlinger, der kan forbedre den konkrete samarbejdspraksis til målgruppens bedste.
Fem grundforståelser af samarbejde
1. Samarbejde som en kollektiv enhed
2. Samarbejde som et hold
3. Samarbejde som et løst netværk
4. Samarbejde som et fleksibelt team
5. Samarbejde som overlevering
De fem forståelser kan bruges som redskaber til hjælp at vurdere samarbejdsrelationer man indgår i nu, hjælp til beslutninger om ændringer af samarbejdsmønstre mellem professionelle.
Samarbejde som en kollektiv enhed
Det er meget vigtigt at alle medarbejder kender de fælles regler og måder at forholde sig til målgruppen. At medarbejderne handler i overensstemmelse med de fælles regler og forskrifter.
Samarbejde som et hold
Holdet er samlet om at opnå noget sammen i forhold til målgruppen, men uden at skulle gøre det hele sammen.
At holdet drager nytte af hinanden ved at koordinere deres indbyrdes indsats.
At give plads til individuelle handlinger, hvor den enkeltes kompetencer for lov til at komme i spil, når bare det fælles mål er i fokus.
Være opmærksomme på at samarbejdsrelationer skal skabes og vedeligeholdes og der skal kunne argumenteres for dem.
Samarbejde som et løst netværk
Løst netværk er at ville dele ud af sine erfaringer og få del i andres. Des mere hver enkelte bidrager med, jo større bliver værdien af relationerne. Hvis det skal lykkes med succes i et løst netværk, må deltagerne have evne til at gå i åben dialog og dele ud af deres synspunkter og viden. Man er kun samlet når konkrete individer tager initiativ til det.
Samarbejde som et fleksibelt team
Er rådgivende grupper som forholder sig til en specifik problemstilling hos ens målgruppe. Der bliver stillet den rette viden og færdighed til rådighed i form af forskellige professionelle, som passer det den eksakte problemstilling. Det er lederens ansvar at de professionelle har de kompetencer som skal bruges.
Samarbejde som en overlevering
En overlevering fra en professionel til en anden professionel skal være af sådan karakter, at det skal fungere bedst muligt med hensyn til målgruppen. Den enkelte professionelles betydning i en overlevering er yderst vigtig, fordi målgruppen af afhængig af de professionelles indsats i en god overlevering. Alle i samarbejdet er afhængig af den dialog og videns udveksling der foregår mellem de professionelle fra et pædagogisk område med målgruppen til et andet pædagogisk område med målgruppen.
Metaforer styrker fokus
Ved at bruge metaforer i forklaringsprocessen, får alle et fælles billede af opgaven i samarbejdet og hvilket mål samarbejdet orienterer sig mod.
Børnelinealen
”Vi kan forvrænge det, vi ser og dermed fejlvurdere det, vi ser”
I et samarbejde med flere tværprofessionelle bliver risikoen for fejlvurderinger præget af personlige synspunkter minimeret. Vi skal som professionelle have en helhedsforståelse af børn og unges liv og det stiller krav til tværprofessionelt samarbejde. Især når vi har med udsatte børn og unge at gøre.
Børnelinealen – et tværprofessionelt redskab
Udviklet af socialrådgiver og familieterapeut Lis Hillgaard med henblik på at kunne vurdere børns trivsel og velvære (1993).
• Man skal være præcis i sin sprogbrug, således at kollegaer i såvel organisationen som uden for organisationen samt forældre ikke er i tvivl om, hvad man mener og vurderer.
• Man skal danne sig sit eget helhedsbillede af barnet i den pågældende organisation for at kunne drage nytte af andres professionelles eventuelle bidrag.
Det er et samtale-/kommunikationsredskab professionelle fagfolk sammen kan bruge med fokus på barnets/en unges situation. Der er et fælles sprog som alle forstår.
I brugen af børnelinealen sammenholdes 3 elementer: barnets ressourcer, forældrenes kompetencer og netværkets kompenserende muligheder. Erfaringerne fra Helsingør Kommune viser af den enkelte familie føler sig godt behandlet – føler sig set og får et samlet overblik over egen situation.
Det konkrete materiale
Børnelinealen består af flere deldokumenter og der skelnes mellem fire kategorier af børn.
Første del:
• Børn i optimal udvikling
• Børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer. Sarte børn
• Børn med specifikke behov af kroniske/eller længerevarende karakter
• Truede børn i servicelovens forstand (børn med væsentlige behov for særlig støtte og børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade).
De fire børne/ungegrupper i børnelinealen. Kan findes i Bogen ”Den tværprofessionelle praktiker”, Andy Højholdt, side 204.
Børn og unge i optimal udvikling
Anden del:
Ca.80 % af børn og unge er i normalområdet og har haft tilknytning til de normale reccourser af professionelle fagfolk.
De sidste 20 % har også været i kontakt med støtte uden for normalområdet.
I bogen ”den tværprofessionelle praktiker” af Andy Højholdt kan man på side 206 se samarbejdsmodellen fra Helsingør Kommune.
Som professionel kan man have brug for konsultation ved en anden professionel uden at det behøver at dreje sig om et barn eller en ung.
Børnelinealen – som effektevalueringsmetode
Tredje del:
• Vurdering af barnet
• Vurdering af barnets familie
• Vurdering af barnets netværk
Børn med midlertidig risiko for udviklingsproblemer. I bogen ”den tværprofessionelle praktiker” af Andy Højholdt kan man på side 208.
Truede børn og unge
Når børn/unge befinder sig i den kategori som hedder de er ”truede i Servicelovens forstand”, så skal vi professionelle griber ind og indleder et samarbejde med socialforvaltningen. Så det er vigtigt at vi har kendskab til de juridiske forhold omkring tværprofessionelt samarbejde. Vi skal også være opmærksomme på, at når børn og unge bliver udsat for mange belastninger er der større behov for tværprofessionelt samarbejde.
Afrunding
Det er vigtigt at skabe ikke bare lige adgang, men også lige muligheder for alle børn og unge, for at deltage aktivt og udvikle sig i fællesskabet med andre.
Vi skal som professionelle være os bevidste om, at målgruppen forandre sig hele tiden, fordi de oplever at samfundets forandre sig og målgruppen skal kunne følge med og være parate til at være omskiftelig. Derfor skal vi også være parate til den omskiftlighed og kunne følge med tiden i vores samfund og det kræver, at vi kan gå i dybden og indleve os i målgruppens situation og handle i bredden for at skabe hensigtsmæssige rammer i et helhedsperspektiv.
En offensiv professionel
Vi skal som professionelle kunne argumentere for, anvise og udvikle måder at løse samfundets problemer på, men det skal også kunne i samarbejde med andre professionelle.
Mod og vilje spiller en stor rolle i den professionelle, for det kræver mod og vilje at arbejde indenfor den pædagogiske verden, hvor der er så mange forskellige ting man skal kunne og stå til ansvar for. Jeg mene,r man skal brænde for at ville arbejde indenfor det pædagogiske felt, for så har man både modet og viljen til at turde gøre en forskel.
Andy Højholdt, kapitel 5.
Det didaktiske udviklingsfelt
I dette kapitel skal vi hører om, at vi alle skal være en del af en fælles indsats, som varetager udsatte børn og unges interesser.
Børnelinealen = dialogisk kommunikationsredskab, som flere kommuner har taget i brug, for at identificere og skabe ressourceorienterede løsninger.
Udvidelsen af den didaktiske grundforståelse
Vi skal kunne handle og samarbejde for at gøre en positiv forskel for udsatte børn og unge. Vi skal kunne begrunde vores valg af samarbejdsrelationer = altså hvorfor vi lige nøjagtigt har valgt den vi har.
Hvis vi gør det med alt pædagogisk arbejde har vi mulighed for at blive mere reflekterende og bedre til at argumentere. Det vil bidrage til en positiv udvikling af børn og unge. Det skal naturligvis fører til at målgruppen får et frit, selvstændigt og meningsfyldt liv.
Didaktiske grundspørgsmål: Hvad, hvorfor og hvordan
• Hvad skal indholdet af samarbejdet mellem mig og andre professionelle være?
• Hvordan skal samarbejdet gennemføres, og hvor lang tid skal det stå på?
• Hvorfor skal indholdet af vores samarbejde være netop det, vi i fællesskab beslutter, det skal være?
Nu indgår børn og unge i andre lærings- og udviklingsarenaer, derfor er det vigtigt at have fokus på at aktiviteter skal være godt tilrettelagt, klart mål og et meningsfuldt indhold. Fordi det forbedrer målgruppens situation i længden.
Ved at have en god forståelse for målgruppens baggrund kan vi skabe de bedste og bredeste samarbejdsmuligheder, som gavner målgruppen. Der er mange samarbejdsmuligheder, fordi vi er mange professionelle, som møder målgruppen.
Udvidelsen af det didaktiske genstandsfelt
Vi skal være i stand til at begrunde, analysere og vurdere behovet for udvikling af læreprocesser i forskellige sammenhænge – undervisning, omsorg eller leg.
Vi professionelle skal have nye redskaber til at, træffe beslutninger om indsatser der skal leveres, hvem levere, hvordan, hvornår skal det ske.
Politisk side er der to ønsker:
1. Ønsket om generelt at kvalificere hele barndommens og ungdommens læringspotentiale
2. Ønsket om, at professionelle skal samarbejde om en forebyggende indsats
Dvs. at vi professionelle ikke kun skal koncentrer os om relationsarbejdet, men nu også skal til at have fokus på didaktikken med målgruppen. Det er der allerede i form af lærerplanerne, hvor der er bestemte områder børn og unge skal opnå kompetencer med.
En ny relationstænkning
Indhold
Aktiviteter varetaget i relation med
Målgruppen. Eksempelvis:
Omsorgsarbejde
Undervisning
Disciplinering
Behandling
Professionel Målgruppen
Den didaktiske trekant
Det her er et billede på forholdet mellem målgruppen, indholdet og den professionelle.
Det er ikke et billede på samarbejde mellem forskellige professionelle, men vi skal have lavet en udvidelse af den didaktiske grundtænkning, for at kunne realisere en varetagelse af samarbejdsprocesser og dialog mellem andre professionelle om den konkrete indsats.
Kommunikationen i centrum for et [endnu] bredere didaktikbegreb
Udviklingskompasset formål er en udvidelse af den didaktiske grundforståelse i professionerne. Det skal skabe rum for kommunikation mellem de professionelle.
Vi professionelle skal via dialog formidle vores indsigt og forståelse af målgruppen til andre professionelle.
Det er vigtigt at kunne kommunikere med målgruppen og have en viden om, hvad der forgår i målgruppens liv. Vi skal blive bedre til at være opdateret, hvis vi vil arbejde med målgruppen, for så får vi en større forståelse og hænger måske ikke fast i tidligere forforståelser af målgruppen.
En dialogisk samtale mellem professionelle og indbyrdes mellem professionelle og målgruppen
• Fokusere på det fælles ukendte
• Er undersøgende og læringsorienteret
• Er uforudsigelig – rummer usikkerhed
• Har som mål, at man er fælles om at opnå erkendelser
• Stiller krav om åbenhed og vilje til undren.
Kommunikationens didaktiske potentiale
Vores liv handler at kommunikere med hinanden (mennesker imellem), for at opnå bestemte mål.
For at får den didaktiske hovedopgave med i hverdagen skal vi som professionelle udvide spørgsmålet til at handle om, hvordan viden og indsigt kan blive til mellem professionelle og hvordan rammesætningen i samarbejdet mellem professionelle kan blive til, såt der skabes rum til hensigtsmæssige kommunikative handlinger.
Samarbejde er som juleaften
Det er vigtigt som professionel at kunne træffe beslutning om både arbejdsrelationer og forskellige samarbejdsformer.
Der er tre niveauer.
Ledelsesniveauet: Det kræver at der er forskellige typer at koordinationer (samordninger) og ledelse for at fungere godt.
Målindfrielsesniveauet: Når man organisere sig på forskellig vis kan man opnå forskellige typer af mål.
Deltagerniveauet: Når man er deltager er der forskellige krav til samarbejdsrelationerne og samværsformerne, fordi der er forskellige typer af samarbejde og samværsformer.
Hvis man har indsigt i de grundlæggende mønstre, som samarbejdsformer mellem professionelle, så har man bedre forudsætning for at kommunikere sammen om værdien, af det man gør og træffe beslutninger om de handlinger, der kan forbedre den konkrete samarbejdspraksis til målgruppens bedste.
Fem grundforståelser af samarbejde
1. Samarbejde som en kollektiv enhed
2. Samarbejde som et hold
3. Samarbejde som et løst netværk
4. Samarbejde som et fleksibelt team
5. Samarbejde som overlevering
De fem forståelser kan bruges som redskaber til hjælp at vurdere samarbejdsrelationer man indgår i nu, hjælp til beslutninger om ændringer af samarbejdsmønstre mellem professionelle.
Samarbejde som en kollektiv enhed
Det er meget vigtigt at alle medarbejder kender de fælles regler og måder at forholde sig til målgruppen. At medarbejderne handler i overensstemmelse med de fælles regler og forskrifter.
Samarbejde som et hold
Holdet er samlet om at opnå noget sammen i forhold til målgruppen, men uden at skulle gøre det hele sammen.
At holdet drager nytte af hinanden ved at koordinere deres indbyrdes indsats.
At give plads til individuelle handlinger, hvor den enkeltes kompetencer for lov til at komme i spil, når bare det fælles mål er i fokus.
Være opmærksomme på at samarbejdsrelationer skal skabes og vedeligeholdes og der skal kunne argumenteres for dem.
Samarbejde som et løst netværk
Løst netværk er at ville dele ud af sine erfaringer og få del i andres. Des mere hver enkelte bidrager med, jo større bliver værdien af relationerne. Hvis det skal lykkes med succes i et løst netværk, må deltagerne have evne til at gå i åben dialog og dele ud af deres synspunkter og viden. Man er kun samlet når konkrete individer tager initiativ til det.
Samarbejde som et fleksibelt team
Er rådgivende grupper som forholder sig til en specifik problemstilling hos ens målgruppe. Der bliver stillet den rette viden og færdighed til rådighed i form af forskellige professionelle, som passer det den eksakte problemstilling. Det er lederens ansvar at de professionelle har de kompetencer som skal bruges.
Samarbejde som en overlevering
En overlevering fra en professionel til en anden professionel skal være af sådan karakter, at det skal fungere bedst muligt med hensyn til målgruppen. Den enkelte professionelles betydning i en overlevering er yderst vigtig, fordi målgruppen af afhængig af de professionelles indsats i en god overlevering. Alle i samarbejdet er afhængig af den dialog og videns udveksling der foregår mellem de professionelle fra et pædagogisk område med målgruppen til et andet pædagogisk område med målgruppen.
Metaforer styrker fokus
Ved at bruge metaforer i forklaringsprocessen, får alle et fælles billede af opgaven i samarbejdet og hvilket mål samarbejdet orienterer sig mod.
Børnelinealen
”Vi kan forvrænge det, vi ser og dermed fejlvurdere det, vi ser”
I et samarbejde med flere tværprofessionelle bliver risikoen for fejlvurderinger præget af personlige synspunkter minimeret. Vi skal som professionelle have en helhedsforståelse af børn og unges liv og det stiller krav til tværprofessionelt samarbejde. Især når vi har med udsatte børn og unge at gøre.
Børnelinealen – et tværprofessionelt redskab
Udviklet af socialrådgiver og familieterapeut Lis Hillgaard med henblik på at kunne vurdere børns trivsel og velvære (1993).
• Man skal være præcis i sin sprogbrug, således at kollegaer i såvel organisationen som uden for organisationen samt forældre ikke er i tvivl om, hvad man mener og vurderer.
• Man skal danne sig sit eget helhedsbillede af barnet i den pågældende organisation for at kunne drage nytte af andres professionelles eventuelle bidrag.
Det er et samtale-/kommunikationsredskab professionelle fagfolk sammen kan bruge med fokus på barnets/en unges situation. Der er et fælles sprog som alle forstår.
I brugen af børnelinealen sammenholdes 3 elementer: barnets ressourcer, forældrenes kompetencer og netværkets kompenserende muligheder. Erfaringerne fra Helsingør Kommune viser af den enkelte familie føler sig godt behandlet – føler sig set og får et samlet overblik over egen situation.
Det konkrete materiale
Børnelinealen består af flere deldokumenter og der skelnes mellem fire kategorier af børn.
Første del:
• Børn i optimal udvikling
• Børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer. Sarte børn
• Børn med specifikke behov af kroniske/eller længerevarende karakter
• Truede børn i servicelovens forstand (børn med væsentlige behov for særlig støtte og børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade).
De fire børne/ungegrupper i børnelinealen. Kan findes i Bogen ”Den tværprofessionelle praktiker”, Andy Højholdt, side 204.
Børn og unge i optimal udvikling
Anden del:
Ca.80 % af børn og unge er i normalområdet og har haft tilknytning til de normale reccourser af professionelle fagfolk.
De sidste 20 % har også været i kontakt med støtte uden for normalområdet.
I bogen ”den tværprofessionelle praktiker” af Andy Højholdt kan man på side 206 se samarbejdsmodellen fra Helsingør Kommune.
Som professionel kan man have brug for konsultation ved en anden professionel uden at det behøver at dreje sig om et barn eller en ung.
Børnelinealen – som effektevalueringsmetode
Tredje del:
• Vurdering af barnet
• Vurdering af barnets familie
• Vurdering af barnets netværk
Børn med midlertidig risiko for udviklingsproblemer. I bogen ”den tværprofessionelle praktiker” af Andy Højholdt kan man på side 208.
Truede børn og unge
Når børn/unge befinder sig i den kategori som hedder de er ”truede i Servicelovens forstand”, så skal vi professionelle griber ind og indleder et samarbejde med socialforvaltningen. Så det er vigtigt at vi har kendskab til de juridiske forhold omkring tværprofessionelt samarbejde. Vi skal også være opmærksomme på, at når børn og unge bliver udsat for mange belastninger er der større behov for tværprofessionelt samarbejde.
Afrunding
Det er vigtigt at skabe ikke bare lige adgang, men også lige muligheder for alle børn og unge, for at deltage aktivt og udvikle sig i fællesskabet med andre.
Vi skal som professionelle være os bevidste om, at målgruppen forandre sig hele tiden, fordi de oplever at samfundets forandre sig og målgruppen skal kunne følge med og være parate til at være omskiftelig. Derfor skal vi også være parate til den omskiftlighed og kunne følge med tiden i vores samfund og det kræver, at vi kan gå i dybden og indleve os i målgruppens situation og handle i bredden for at skabe hensigtsmæssige rammer i et helhedsperspektiv.
En offensiv professionel
Vi skal som professionelle kunne argumentere for, anvise og udvikle måder at løse samfundets problemer på, men det skal også kunne i samarbejde med andre professionelle.
Mod og vilje spiller en stor rolle i den professionelle, for det kræver mod og vilje at arbejde indenfor den pædagogiske verden, hvor der er så mange forskellige ting man skal kunne og stå til ansvar for. Jeg mene,r man skal brænde for at ville arbejde indenfor det pædagogiske felt, for så har man både modet og viljen til at turde gøre en forskel.
tirsdag den 28. september 2010
Spørgsmål til interview til PPR
Spørgsmål til hos PPR, som er fastlagte. Men regner med supplerende spørgsmål, hvis tiden er til det.
1. Hvad er jeres primære opgave i PPR?
2. Hvordan kan et tværprofessionelt samarbejde i forhold til en børnegruppe med mistrivsel i en SFO involvere PPR?
3. Hvordan fungere PPR i forhold til samarbejde med pædagoger og forældre?
4. Hvilke redskaber har PPR i forhold til at vurdere, at nogle børn er i mistrivsel?
5. Hvordan kan PPR i tværprofessionelt samarbejde med pædagoger løse opgaven, børnegruppen igen trives ?
6. Arbejder I ud fra børnene, som er i mistrivsel eller inkludere I hele børnegruppen?
7. Hvordan er det med tavshedspligten mellem pædagoger, PPR og forældrene?
8. Er pædagogerne stadigvæk involveret, selv om PPR´s faglige ekspertise er påkrævet?
9. Hvad gør man i PPR for at børnegruppen og forældre skal føle sig tryg i forløbet?
10. Har I særlige en særlig teori, som I støtter jer til under forløbet?
11. Eller er der særlige redskaber, som I benytter under forløbet?
12. Hvor længe kan sådan et forløb strække sig over, altså hvor længe er I med i forløbet?
1. Hvad er jeres primære opgave i PPR?
2. Hvordan kan et tværprofessionelt samarbejde i forhold til en børnegruppe med mistrivsel i en SFO involvere PPR?
3. Hvordan fungere PPR i forhold til samarbejde med pædagoger og forældre?
4. Hvilke redskaber har PPR i forhold til at vurdere, at nogle børn er i mistrivsel?
5. Hvordan kan PPR i tværprofessionelt samarbejde med pædagoger løse opgaven, børnegruppen igen trives ?
6. Arbejder I ud fra børnene, som er i mistrivsel eller inkludere I hele børnegruppen?
7. Hvordan er det med tavshedspligten mellem pædagoger, PPR og forældrene?
8. Er pædagogerne stadigvæk involveret, selv om PPR´s faglige ekspertise er påkrævet?
9. Hvad gør man i PPR for at børnegruppen og forældre skal føle sig tryg i forløbet?
10. Har I særlige en særlig teori, som I støtter jer til under forløbet?
11. Eller er der særlige redskaber, som I benytter under forløbet?
12. Hvor længe kan sådan et forløb strække sig over, altså hvor længe er I med i forløbet?
Spørgsmål og svar til bloggen fra Kapitel 3. Susanne 28 september 2010
(nederst s. 107 og 114 i grundbogen)
Del 1:
I samarbejde med andre professionelle skal den professionelle sikre fornyelse og udvikling af velfærdsydelserne
– Men hvad er der reelt behov for i dag hos jeres målgruppe?
- Og hvad er den professionelles rolle i den sammenhæng?
Del 2:
Hvilken forståelse har I af jeres rolle i forhold til målgruppen, og hvilken forforståelse har andre af deres forhold til samme målgruppe?
Hvorfor kan det være svært for den professionelle at løfte blikket og stille sig åben over for andre fagpersoners måde at arbejde med målgruppen på?
Del 1.I min målgruppe, som i casen er teenager er der brug for professionelle, som har kompetencer til at arbejde med denne målgruppe. Målgruppen har brug for professionelle, som har empati og forstår at engagere sig i de unges verden og har en viden om, hvad der foregår og ud fra den viden kan iværksætte aktiviteter, som målgruppen finder interessant.
Del 2. Vi skal have en forståelse for målgruppen. Give plads til ny viden, for at udvikle både os professionelle og målgruppen. Vi skal sørger for at være opdateret med målgruppen og kunne udfordre dem både socialt og fagligt. For at skabe trygge rammer, hvor det sociale fællesskab udvikles.
Vi fokusere på både på det enkelte barn/ung og hele målgruppen.
Andre professionelle i andre professioner har ikke samme indgangsvinkel til målgruppen, fordi det som regel er ensbetydende med et specifikt problem hos et barn/ung at de professionelle er der. De er der for at løse problemer. I sjældent tilfælde er det hele målgruppen, som har behov for professionel hjælp af de andre professioner.
Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med din case.
Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Hvad ved du om den rolle, som forældre/værger og andre ikke professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om, og hvorfor lige netop disse spørgsmål?
Din rolle som professionel
Hvilke værdier er din indsats funderet på
Hvilken sammenhæng er der mellem dine værdier og den konkrete indsats i praksis?
Lærer , forældre og psykolog fra PPR.
Jeg ved at læren kender til den unge både socialt, fagligt og måske personligt.
Den professionelle kender ikke den unge, men kan måske via dialog skabe den kontakt, som skal til i denne case. Den professionelle får måske kendskab til den unge på en anden måde, fordi den professionelle ikke tidligere havde kendskab til vedkommende. Men måske siger den unge at læren og forældrene gerne må fortælle, hvad de har iagttaget og så har den professionelle en viden om den unge, som vedkommende ellers ikke ville have pga. tavshedspligten.
Forældre kan støtte den unge, men hvis den unge ikke vil have at forældrene blander sig, er det vigtigt at respekterer den unges valg. Forældre skal kunne sætte sig ind i situationen, selv om de ingenting ved, for derved alligevel at kunne støtte den unge. Forældre skal respektere at de ikke ved bedre, når det drejer sig om den unge.
Spørgsmål til psykologen hos PPR:
Hvordan fungere PPR i forhold til samarbejde med lærer og forældre?
Hvilke midler har PPR i forhold til at hjælpe, sådan en teenager på rette vej igen?
Hvordan er det med tavshedspligten mellem teenager, PPR og forældrene?
Er lærerne stadigvæk involveret, selv om PPR er blevet indblandet?
Hvad gør man i PPR for at teenagerne skal føle sig tryg?
Har I særlige en særlig teori, som I støtter jer til under forløbet?
Eller er der særlige redskaber, som I kan benytte under forløbet?
Hvor længe kan sådan et forløb strække sig over, altså hvor længe er I med i forløbet?
Er der mulighed for opfølgende støtte, så den unge ikke pludselig står alene, når det begynder at gå bedre?
Hvordan følger I op på det unge menneske?
Jeg har valgt disse spørgsmål, fordi jeg synes de er relevant med hensyn til min case og kan give mig ny viden i forhold til min opgave.
Mine værdier som professionel er, at jeg går ind for målgruppens tarv, for det er vigtigt for mig, fordi målgruppen er mit primære område, som jeg skal beskæftige mig med. At være engageret og opdateret i forhold til den målgruppe jeg skal arbejde med. At forsøge på at gøre en forskel i min arbejde, altså brænde for den målgruppe som jeg beskæftiger mig med.
Sammenhængen mellem mine værdier og en konkret indsats i praksis kunne være, at min målgruppe ( 0-3 år) ikke evnede at komme på tur, fordi de havde haft en dårlig start på dagen, forkølet eller en dårlig nattesøvn, så ville jeg vurdere, om det ikke var bedre for børnene at blive hjemme i haven eller indenfor, fordi jeg her tager hensyn til barnets tarv.
Spørgsmål til læren:
Hvornår griber man ind som lærer, når en elev gennem længere tid har en forandret adfærd?
Hvem skal læren kontakte, hvis der er forandret adfærd med en elev?
Hvordan får læren kontakt til fx PPR?
Hvordan forløber et samarbejde mellem læren og psykologen hos PPR?
Hvor er forældrene i dette forløb?
Hvordan ligger det med tavshedspligten mellem læren, forældre og PPR?
Bliver der fulgt op på den unge, når vedkommende har fået det bedre?
Jeg har skrevet disse spørgsmål, fordi de er relevante for min case og kan give mig den viden jeg skal bruge til min opgave.
Mine værdier som professionel er, at jeg går ind for målgruppens tarv, for det er vigtigt for mig, fordi målgruppen er mit primære område, som jeg skal beskæftige mig med. At være engageret og opdateret i forhold til den målgruppe jeg skal arbejde med. At forsøge på at gøre en forskel i min arbejde, altså brænde for den målgruppe som jeg beskæftiger mig med.
Sammenhængen mellem mine værdier og konkret indsats i praksis kunne være, at min målgruppe( 0-3 år) ikke evnede at komme på tur, fordi de havde haft en dårlig start på dagen, forkølet eller en dårlig nattesøvn, så ville jeg vurdere, om det ikke var bedre for børnene at blive hjemme i haven eller indenfor, fordi jeg her tager hensyn til barnets tarv i stedet for mit.
Del 1:
I samarbejde med andre professionelle skal den professionelle sikre fornyelse og udvikling af velfærdsydelserne
– Men hvad er der reelt behov for i dag hos jeres målgruppe?
- Og hvad er den professionelles rolle i den sammenhæng?
Del 2:
Hvilken forståelse har I af jeres rolle i forhold til målgruppen, og hvilken forforståelse har andre af deres forhold til samme målgruppe?
Hvorfor kan det være svært for den professionelle at løfte blikket og stille sig åben over for andre fagpersoners måde at arbejde med målgruppen på?
Del 1.I min målgruppe, som i casen er teenager er der brug for professionelle, som har kompetencer til at arbejde med denne målgruppe. Målgruppen har brug for professionelle, som har empati og forstår at engagere sig i de unges verden og har en viden om, hvad der foregår og ud fra den viden kan iværksætte aktiviteter, som målgruppen finder interessant.
Del 2. Vi skal have en forståelse for målgruppen. Give plads til ny viden, for at udvikle både os professionelle og målgruppen. Vi skal sørger for at være opdateret med målgruppen og kunne udfordre dem både socialt og fagligt. For at skabe trygge rammer, hvor det sociale fællesskab udvikles.
Vi fokusere på både på det enkelte barn/ung og hele målgruppen.
Andre professionelle i andre professioner har ikke samme indgangsvinkel til målgruppen, fordi det som regel er ensbetydende med et specifikt problem hos et barn/ung at de professionelle er der. De er der for at løse problemer. I sjældent tilfælde er det hele målgruppen, som har behov for professionel hjælp af de andre professioner.
Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med din case.
Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Hvad ved du om den rolle, som forældre/værger og andre ikke professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om, og hvorfor lige netop disse spørgsmål?
Din rolle som professionel
Hvilke værdier er din indsats funderet på
Hvilken sammenhæng er der mellem dine værdier og den konkrete indsats i praksis?
Lærer , forældre og psykolog fra PPR.
Jeg ved at læren kender til den unge både socialt, fagligt og måske personligt.
Den professionelle kender ikke den unge, men kan måske via dialog skabe den kontakt, som skal til i denne case. Den professionelle får måske kendskab til den unge på en anden måde, fordi den professionelle ikke tidligere havde kendskab til vedkommende. Men måske siger den unge at læren og forældrene gerne må fortælle, hvad de har iagttaget og så har den professionelle en viden om den unge, som vedkommende ellers ikke ville have pga. tavshedspligten.
Forældre kan støtte den unge, men hvis den unge ikke vil have at forældrene blander sig, er det vigtigt at respekterer den unges valg. Forældre skal kunne sætte sig ind i situationen, selv om de ingenting ved, for derved alligevel at kunne støtte den unge. Forældre skal respektere at de ikke ved bedre, når det drejer sig om den unge.
Spørgsmål til psykologen hos PPR:
Hvordan fungere PPR i forhold til samarbejde med lærer og forældre?
Hvilke midler har PPR i forhold til at hjælpe, sådan en teenager på rette vej igen?
Hvordan er det med tavshedspligten mellem teenager, PPR og forældrene?
Er lærerne stadigvæk involveret, selv om PPR er blevet indblandet?
Hvad gør man i PPR for at teenagerne skal føle sig tryg?
Har I særlige en særlig teori, som I støtter jer til under forløbet?
Eller er der særlige redskaber, som I kan benytte under forløbet?
Hvor længe kan sådan et forløb strække sig over, altså hvor længe er I med i forløbet?
Er der mulighed for opfølgende støtte, så den unge ikke pludselig står alene, når det begynder at gå bedre?
Hvordan følger I op på det unge menneske?
Jeg har valgt disse spørgsmål, fordi jeg synes de er relevant med hensyn til min case og kan give mig ny viden i forhold til min opgave.
Mine værdier som professionel er, at jeg går ind for målgruppens tarv, for det er vigtigt for mig, fordi målgruppen er mit primære område, som jeg skal beskæftige mig med. At være engageret og opdateret i forhold til den målgruppe jeg skal arbejde med. At forsøge på at gøre en forskel i min arbejde, altså brænde for den målgruppe som jeg beskæftiger mig med.
Sammenhængen mellem mine værdier og en konkret indsats i praksis kunne være, at min målgruppe ( 0-3 år) ikke evnede at komme på tur, fordi de havde haft en dårlig start på dagen, forkølet eller en dårlig nattesøvn, så ville jeg vurdere, om det ikke var bedre for børnene at blive hjemme i haven eller indenfor, fordi jeg her tager hensyn til barnets tarv.
Spørgsmål til læren:
Hvornår griber man ind som lærer, når en elev gennem længere tid har en forandret adfærd?
Hvem skal læren kontakte, hvis der er forandret adfærd med en elev?
Hvordan får læren kontakt til fx PPR?
Hvordan forløber et samarbejde mellem læren og psykologen hos PPR?
Hvor er forældrene i dette forløb?
Hvordan ligger det med tavshedspligten mellem læren, forældre og PPR?
Bliver der fulgt op på den unge, når vedkommende har fået det bedre?
Jeg har skrevet disse spørgsmål, fordi de er relevante for min case og kan give mig den viden jeg skal bruge til min opgave.
Mine værdier som professionel er, at jeg går ind for målgruppens tarv, for det er vigtigt for mig, fordi målgruppen er mit primære område, som jeg skal beskæftige mig med. At være engageret og opdateret i forhold til den målgruppe jeg skal arbejde med. At forsøge på at gøre en forskel i min arbejde, altså brænde for den målgruppe som jeg beskæftiger mig med.
Sammenhængen mellem mine værdier og konkret indsats i praksis kunne være, at min målgruppe( 0-3 år) ikke evnede at komme på tur, fordi de havde haft en dårlig start på dagen, forkølet eller en dårlig nattesøvn, så ville jeg vurdere, om det ikke var bedre for børnene at blive hjemme i haven eller indenfor, fordi jeg her tager hensyn til barnets tarv i stedet for mit.
mandag den 27. september 2010
Forskellige problemformuleringer til casen
27-09-2010
Forskellige problemformuleringer
Lærerne i skolen har iagttaget, at en teenager i skolen blevet trist og humøret er slet ikke som det plejer at være. Det kniber med lektierne, men kammeraterne er gode til at være der for hende. Efterhånden bliver det værre og pigen er også tit syg efter en weekend, hvor livet kun drejer sig om kammeraterne og kæresten. Lærerne reagerer ikke på, at pigen har forandret sig meget og er blevet meget trist. Pigen bryder sammen en søndag aften derhjemme og så tager forældrene affære. Det resultere i at pigen pludselig en dag kommer og fortæller lærerne, at hun har det meget skidt og skal til at gå til psykolog. Har lærerne levet op til deres ansvar ifølge lovgivningen i dette tilfælde og hvilke andre muligheder for hjælp er der i sådan en situation?
1.Hvordan skal lærerne lovmæssigt reagere overfor en elev, som pludselig udviser anderledes adfærd og hvilke professioner kan der samarbejdes med, for at skabe løsninger som er til den unges fordel?
2.Hvordan skabes et tværfagligt samarbejde mellem lærer og en psykolog fra PPR, og hvilke redskaber har læreren og psykologen i kraft af deres profession, til at forbedre elevens muligheder for at blive en del af fællesskabet igen?
3.Hvordan får lærerne skabt et samarbejde til PPR, og kan der skabes et samarbejde mellem lærerne og psykologen uden forældrene accept?
4.Er der nogle særlige krav til lærer, hvis en elev udviser en forandret adfærd, og hvem kan lærerne samarbejde med fagligt, for at få eleven på rette fode igen og hvilke professioner har kompetence til sådan en opgave?
Forskellige problemformuleringer
Lærerne i skolen har iagttaget, at en teenager i skolen blevet trist og humøret er slet ikke som det plejer at være. Det kniber med lektierne, men kammeraterne er gode til at være der for hende. Efterhånden bliver det værre og pigen er også tit syg efter en weekend, hvor livet kun drejer sig om kammeraterne og kæresten. Lærerne reagerer ikke på, at pigen har forandret sig meget og er blevet meget trist. Pigen bryder sammen en søndag aften derhjemme og så tager forældrene affære. Det resultere i at pigen pludselig en dag kommer og fortæller lærerne, at hun har det meget skidt og skal til at gå til psykolog. Har lærerne levet op til deres ansvar ifølge lovgivningen i dette tilfælde og hvilke andre muligheder for hjælp er der i sådan en situation?
1.Hvordan skal lærerne lovmæssigt reagere overfor en elev, som pludselig udviser anderledes adfærd og hvilke professioner kan der samarbejdes med, for at skabe løsninger som er til den unges fordel?
2.Hvordan skabes et tværfagligt samarbejde mellem lærer og en psykolog fra PPR, og hvilke redskaber har læreren og psykologen i kraft af deres profession, til at forbedre elevens muligheder for at blive en del af fællesskabet igen?
3.Hvordan får lærerne skabt et samarbejde til PPR, og kan der skabes et samarbejde mellem lærerne og psykologen uden forældrene accept?
4.Er der nogle særlige krav til lærer, hvis en elev udviser en forandret adfærd, og hvem kan lærerne samarbejde med fagligt, for at få eleven på rette fode igen og hvilke professioner har kompetence til sådan en opgave?
søndag den 26. september 2010
Fagforeninger som er tilknyttet lærer og psykologer
Folkeskolens hjemmeside og fagforening:
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?objectid=62087
http://www.dlf.org/
Psykologernes fagforening:
http://www.dp.dk/Om%20Foreningen.aspx
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?objectid=62087
http://www.dlf.org/
Psykologernes fagforening:
http://www.dp.dk/Om%20Foreningen.aspx
Impiri til Case
Information om psykologens kompetence profil:
2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.
2.1 Formål
Bacheloruddannelsen i Psykologi har til formål at
1. indføre den studerende i psykologiens videnskabelige discipliner, herunder psykologiens
teorier, metoder og anvendte fag, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den
studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse problemstillinger
inden for psykologiens genstandsområder, og
3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse
på en kandidatuddannelse.
2.2 Kompetenceprofil
Bachelorer med denne uddannelse er i stand til at løse opgaver, der vedrører det psykologiske
genstandsfelt. En bachelor har en grundlæggende forståelse af begreber og teorier inden for
personligheds-, kognitions-, neuro-, udviklings- og socialpsykologi og kendskab til psykologiske
forhold vedrørende organisations- og arbejdspsykologi, klinisk og pædagogisk psykologi, der gør
det muligt for ham/hende at håndtere psykologiske emner af praktisk/teoretisk art. En bachelor har
kvalifikationer til at analysere, strukturere og sætte mål inden for et praktisk/teoretisk område,
således at han eller hun er i stand til at planlægge, iværksætte og evaluere handlingsforløb, der kan
bibringe ikke-fagfolk en forståelse af psykologiske emner, og selv deltage i forløb, der har som
formål at løse psykologiske opgaver.
En bachelor i psykologi er eksempelvis i stand til
· at planlægge og varetage kursusforløb, der har en eller flere psykologiske discipliner som
indhold,
· at formidle generelle psykologiske problemstillinger dvs. gøre rede for, hvorledes et
psykologisk emne behandles inden for forskellige psykologiske discipliner og ud fra
forskellige teoretiske antagelser og disses metodiske og empiriske grundlag,
· at håndtere psykologisk uproblematiske opgaver, hvor psykologisk viden er påkrævet,
såsom
o administrativt at forvalte testresultater,
o at belyse sager vedrørende enkeltpersoner, grupper og organisationer,
o at etablere og opretholde kundekontakt som kræver psykologisk viden,
6
o at deltage i projekter der skaber bedre vilkår for børn, unge, voksne og ældre,
o at deltage i psykologiske udviklingsprojekter eksempelvis inden for revaliderings- og
arbejdsløshedsområdet,
o at assistere ved gennemførelsen af psykologiske forskningsprojekter,
· at belyse almenmenneskelige forhold som involverer etiske, kulturelle og andre konflikter
og komme med forslag til deres løsning,
· at identificere, når mellemmenneskelige forhold omfatter problemer, der skal løses af
færdiguddannede kandidater i psykologi (psykologer) og/eller andre faggrupper.
http://www.psy.ku.dk/uddannelser/Bachelorstudiet/studieordning/Endelig_BA-2005_revision_pr__2010.pdf/">
Jeg er overrasket over, hvor meget en psykolog skal lærer og hvor meget de skal kunne, når de er uddannet. Jeg er mest interesseret i, hvilke redskaber psykologen anvender, når de har med identitetskrise at gøre. Der mener jeg unge mennesker (teenager).
Kompetenceprofil for folkeskolelærerne
7
3. i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken opnå en fagdidaktisk indsigt i sine
linjefag, der kvalificerer til at begrunde undervisningen i forhold til folkeskolens formål, til
skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte
elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og betingelser.
Formålet i såvel uddannelsesloven som i bekendtgørelsen tydeliggør to aspekter ved uddannelsen,
der svarer til lærerprofessionens krav om faglig og personlig kvalificering:
· en professionsrettet faglighed bestående af det teoretiske og praktiske indhold, der sigter
mod lærervirksomhed,
· samt den personlige stillingtagen, der sigter mod kvalificering og udvikling af evne til at undervise
i et demokratisk samfund.
Værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt
Målet for læreruddannelsen er at udbyde en læreruddannelse på højt fagligt niveau med afsæt i en
praksisnærhed og et samfund i fortsat udvikling.
Uddannelsen foregår i et kulturelt inspirerende og engageret miljø, hvor medarbejdere og studerende
har medindflydelse på og medansvar for studiets form og indhold.
Studerende har yderligere mulighed for i samarbejde med medarbejdere og ledelse at deltage i
uddannelsens tilrettelæggelse og udvikling i råd og udvalg.
Studiemiljøet skal være præget af dialog og samarbejde og bygge på institutionens fælles værdier:
· anerkendelse,
· ansvar,
· selvstændighed,
· innovation,
· engagement.
Kompetenceprofil
Kompetenceprofilen for en professionsuddannet lærer ved University College Vest afspejler hovedområderne
for den færdiguddannede lærer. En professionsuddannet lærer
· har erhvervet sig undervisnings-, udviklings- og samarbejdskompetencer i et studie- og læringsmiljø,
der er karakteriseret ved sin betoning af pædagogisk og didaktisk tænkning med
en integrationen af teori og praksis og obligatoriske studie- og læringsforløb i folkeskolen
og andre skoleformer,
· har erhvervet sig pædagogisk og didaktisk handlekompetencer forankret i folkeskolelovens
formålsformulering.
Studiet kvalificerer den nyuddannede professionsbachelor til at påbegynde udøvelsen af arbejdet
som lærer i folkeskolen og andre skoleformer. Desuden giver det den nyuddannede professionsbachelor
en basis for at videreuddanne sig på masterniveau og under visse forudsætninger på
kandidatniveau.
http://ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/laerer/esbjerg/studieordning%202009-20100506115649.pdf
Retsinformation uddannelsen til folkeskolelærer:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124492
Jeg havde ikke tænkt på, at der er en folkeskolelov, hvor der står hvad uddannelsen skal indeholde, men at det er op til de forskellige uddannelsessteder, hvordan de forvalter det i deres måde at undervise på, bare de forholder sig til loven.
Jeg synes det er interessant at folkeskolelærer skal tage kontakt til forældrene, hvis et barn/ung pludselig forandre sig eller ikke opfører sig som de plejer. Det vidste jeg faktisk ikke.
2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.
2.1 Formål
Bacheloruddannelsen i Psykologi har til formål at
1. indføre den studerende i psykologiens videnskabelige discipliner, herunder psykologiens
teorier, metoder og anvendte fag, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den
studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse problemstillinger
inden for psykologiens genstandsområder, og
3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse
på en kandidatuddannelse.
2.2 Kompetenceprofil
Bachelorer med denne uddannelse er i stand til at løse opgaver, der vedrører det psykologiske
genstandsfelt. En bachelor har en grundlæggende forståelse af begreber og teorier inden for
personligheds-, kognitions-, neuro-, udviklings- og socialpsykologi og kendskab til psykologiske
forhold vedrørende organisations- og arbejdspsykologi, klinisk og pædagogisk psykologi, der gør
det muligt for ham/hende at håndtere psykologiske emner af praktisk/teoretisk art. En bachelor har
kvalifikationer til at analysere, strukturere og sætte mål inden for et praktisk/teoretisk område,
således at han eller hun er i stand til at planlægge, iværksætte og evaluere handlingsforløb, der kan
bibringe ikke-fagfolk en forståelse af psykologiske emner, og selv deltage i forløb, der har som
formål at løse psykologiske opgaver.
En bachelor i psykologi er eksempelvis i stand til
· at planlægge og varetage kursusforløb, der har en eller flere psykologiske discipliner som
indhold,
· at formidle generelle psykologiske problemstillinger dvs. gøre rede for, hvorledes et
psykologisk emne behandles inden for forskellige psykologiske discipliner og ud fra
forskellige teoretiske antagelser og disses metodiske og empiriske grundlag,
· at håndtere psykologisk uproblematiske opgaver, hvor psykologisk viden er påkrævet,
såsom
o administrativt at forvalte testresultater,
o at belyse sager vedrørende enkeltpersoner, grupper og organisationer,
o at etablere og opretholde kundekontakt som kræver psykologisk viden,
6
o at deltage i projekter der skaber bedre vilkår for børn, unge, voksne og ældre,
o at deltage i psykologiske udviklingsprojekter eksempelvis inden for revaliderings- og
arbejdsløshedsområdet,
o at assistere ved gennemførelsen af psykologiske forskningsprojekter,
· at belyse almenmenneskelige forhold som involverer etiske, kulturelle og andre konflikter
og komme med forslag til deres løsning,
· at identificere, når mellemmenneskelige forhold omfatter problemer, der skal løses af
færdiguddannede kandidater i psykologi (psykologer) og/eller andre faggrupper.
http://www.psy.ku.dk/uddannelser/Bachelorstudiet/studieordning/Endelig_BA-2005_revision_pr__2010.pdf/">
Jeg er overrasket over, hvor meget en psykolog skal lærer og hvor meget de skal kunne, når de er uddannet. Jeg er mest interesseret i, hvilke redskaber psykologen anvender, når de har med identitetskrise at gøre. Der mener jeg unge mennesker (teenager).
Kompetenceprofil for folkeskolelærerne
7
3. i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken opnå en fagdidaktisk indsigt i sine
linjefag, der kvalificerer til at begrunde undervisningen i forhold til folkeskolens formål, til
skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte
elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og betingelser.
Formålet i såvel uddannelsesloven som i bekendtgørelsen tydeliggør to aspekter ved uddannelsen,
der svarer til lærerprofessionens krav om faglig og personlig kvalificering:
· en professionsrettet faglighed bestående af det teoretiske og praktiske indhold, der sigter
mod lærervirksomhed,
· samt den personlige stillingtagen, der sigter mod kvalificering og udvikling af evne til at undervise
i et demokratisk samfund.
Værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt
Målet for læreruddannelsen er at udbyde en læreruddannelse på højt fagligt niveau med afsæt i en
praksisnærhed og et samfund i fortsat udvikling.
Uddannelsen foregår i et kulturelt inspirerende og engageret miljø, hvor medarbejdere og studerende
har medindflydelse på og medansvar for studiets form og indhold.
Studerende har yderligere mulighed for i samarbejde med medarbejdere og ledelse at deltage i
uddannelsens tilrettelæggelse og udvikling i råd og udvalg.
Studiemiljøet skal være præget af dialog og samarbejde og bygge på institutionens fælles værdier:
· anerkendelse,
· ansvar,
· selvstændighed,
· innovation,
· engagement.
Kompetenceprofil
Kompetenceprofilen for en professionsuddannet lærer ved University College Vest afspejler hovedområderne
for den færdiguddannede lærer. En professionsuddannet lærer
· har erhvervet sig undervisnings-, udviklings- og samarbejdskompetencer i et studie- og læringsmiljø,
der er karakteriseret ved sin betoning af pædagogisk og didaktisk tænkning med
en integrationen af teori og praksis og obligatoriske studie- og læringsforløb i folkeskolen
og andre skoleformer,
· har erhvervet sig pædagogisk og didaktisk handlekompetencer forankret i folkeskolelovens
formålsformulering.
Studiet kvalificerer den nyuddannede professionsbachelor til at påbegynde udøvelsen af arbejdet
som lærer i folkeskolen og andre skoleformer. Desuden giver det den nyuddannede professionsbachelor
en basis for at videreuddanne sig på masterniveau og under visse forudsætninger på
kandidatniveau.
http://ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/laerer/esbjerg/studieordning%202009-20100506115649.pdf
Retsinformation uddannelsen til folkeskolelærer:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124492
Jeg havde ikke tænkt på, at der er en folkeskolelov, hvor der står hvad uddannelsen skal indeholde, men at det er op til de forskellige uddannelsessteder, hvordan de forvalter det i deres måde at undervise på, bare de forholder sig til loven.
Jeg synes det er interessant at folkeskolelærer skal tage kontakt til forældrene, hvis et barn/ung pludselig forandre sig eller ikke opfører sig som de plejer. Det vidste jeg faktisk ikke.
Abonner på:
Opslag (Atom)