tirsdag den 31. maj 2011

DKK mandag om Lommefilm

Det var dagen, som jeg specielt havde glædet mig til, fordi eletronik er bare lige mig. Men det var ikke så nemt som jeg troede det var. I min gruppe prøvede vi først at filme med min telefon, men den var ikke samarbejdsvillig overhovedet. Så tog vi Lenes telefon og det var meget bedre, så jeg havde downloadet to programmer om søndagen, hvor vi brugte det ene til at konventere og det andet program til at klippe filmen sammen.
Det var ikke så nemt som sagt, men lige pludselig kørte det bare, selv om vi ingen erfaring havde med det. Det var en skøn fornemmelse af, at nu havde vi lært noget nyt igen og kunne finde ud af det, ihvert fald en smule :-)
At sætte musik på filmen var en større og svære opgave, for linkene virkede ikke igennem studienet efter planen, så vi prøvede at sætte andet musik på, bare for at prøve, hvordan det ville være. Det var rigtig godt at se filmen og høre til musik i mens.
Men som sagt blev vi i grupperne ikke færdige, så den røde løber blev ikke rulle ud i denne omgang. Så vi skulle lave filmen færdig til næste gang i stedet for.
Da filmen var på min computer meldte jeg mig frivilligt til at lave filmen færdig, for det har min store interesse, så det var ikke lektier for mig. Jeg lavede filmen færdig mandag efter skole, men kunne stadigvæk ikke downloade den gratis musik, for linkene virkede stadigvæk ikke, kun til at få min nye computer til at gå i stå.
Jeg fik lavet tekst, som kommer sidst i filmen, så nu har min gruppe lavet vores lektier til mandag.
Det var ellers noget af en læreproces vi blev sat på, men det var/er spændende at kunne være med hvor de unge mennesker er. Så man kan sige at vi blev opdateret i forhold til, hvad en mobiltelefon kan bruges til. Ud over at snakke og skrive sms på.
Nu bliver det spændende at se, hvordan de andres film er blevet på mandag.
God weekend til jeg, som har mulighed for det. Til jer andre rigtig god arbejdslyst og husk at nyde at vi ikke har flere opgaver hængende over hovedet lige nu.

PÆD fremlæggelser

Jeg synes det har været en indbringende dag med en masse viden om forskellige pædagogiske tænkere.
Det kan godt være at forløbet kunne have været anderledes planlagt, men vi kom alle sammen igennem det med gode resultater, så klap jer på skulderen, for det har været en god dag.

tirsdag den 24. maj 2011

Fremlæggelse af SKB synopsis

Så er fremlæggelsen overstået i SKB. Jeg kiksede lidt i det, men ellers synes jeg det gik godt med vores fremlæggelse.
Jeg synes alle fremlæggelserne var interessante og vi fik meget viden om forskellige grupper af mennesker. Det har været en indbringende dag med en masse viden, men nu er jeg for mit vedkommende også træt, så jeg vil slappe af resten af dagen. Inden det går løs med PÆD opgaven i morgen.
Jeg synes det var en god samtale med Susanne, hvor vi fik det på plads, som kunne være anderledes i vores synopsis. Men det var nu overvejende en positiv samtale, så nu kan vi se fremad til vores eksamensopgave til efterår og være godt klædt på til den. Det kritik som der var, har vi taget til os som positiv kritik til videre læring.

tirsdag den 17. maj 2011

Så er synopsis´en afleveret.

I dag fik Lene og jeg afleveret vores synopsis og det var dejligt, for så kan vi fokusere på fremlæggelsen i morgen, torsdag og mandag, hvis det er nødvendigt. Det har åbentbart været en hård proces, at skrive synopsen, for både Lene og jeg er meget trætte i øjeblikket, så derfor kommer der ikke så mange indlæg fra os.
Vi håber alle har det godt.
Hilsen Susanne og Lene

Fælleshygge inden sommerferien

Emir snakkede om at vi skulle mødes engang og hygge og spise sammen. Jeg tilbød , at det kunne være hos mig og nu har jeg et par datoer, hvor I kan melde tilbage om I kan.


Uge 23 - Mandag 6/6

Uge 23 - Tirsdag 7/6

Uge 24 - Tirsdag 14/6

Jeg håber det kan blive til noget, for det kunne være rart at mødes uden, at det altid handler om lektier.

Hilsen Susanne

torsdag den 5. maj 2011

En nyhed fra tv2 fyn 5/5 2011

Mere idræt i skolen gør Svendborg-børn sundere

Seks timers idræt om ugen kan halvere risikoen for diabetes 2. Det viser projekt på seks Svendborg-skoler. Sundhedsministeren hylder initiativet.
Hvis børn i folkeskolen ikke kun får sved på panden af lektierne, men også af mange idrætstimer, har de udsigt til et langt sundere liv.

Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, der er det største og længstvarende nogensinde.

Danske forskere har fulgt 1200 børn på seks skoler i Svendborg, der de seneste tre år har fået seks lektioners idræt om ugen i skolen. Resultaterne er blevet sammenholdt med børn, der ikke fik ekstra idræt i skolen.

Og de viser blandt andet, at børnene med ekstra idræt næsten halverer risikoen for at få type 2 diabetes.

Et meget markant resultat, mener projektleder og overlæge Niels Wedderkopp:

- Hvis man ser på, at vores samfund er ved at udvikle sig med en stor del af overvægtige mennesker, har det afgørende betydning. Med diabetes følger utrolig mange følgesygdomme, så både for samfundet og for den enkelte vil det være afgørende at kunne undgå type 2 diabetes, siger Niels Wedderkopp.

En patient med type 2 diabetes koster samfundet 250.000 kroner årligt. Derfor vil der også være mange samfundsmæssige gevinster ved at give børn mere idræt i skolen, mener Niels Wedderkopp.

Børnene med de ekstra idrætstimer i skolen fik også bedre koordination og balance, blev stærkere og fik lavere risiko for rygproblemer.

Tidligere har forsøg med fire ekstra idrætslektioner i skolen ikke vist nogen målbar effekt, og folkene bag undersøgelsen mener derfor, at skolerne skal op på seks lektioner om ugen for at få effekt.

Og initiativet støttes da også fuldt ud af sundhedsminister Bertel Haarder (V).

- Det er alle tiders, og jeg håber, at den samme ildhu vil brede sig til andre kommuner, siger Bertel Haarder.
 
Jeg synes at det kunne være dejligt, hvis man kunne få indført mere bevægelse allerede fra vuggestuen af, for så er det muligt at det vil hænge ved børnene senere hen, fordi det er blevet en naturligt ting at bevæge sig meget hver dag.

tirsdag den 3. maj 2011

Gruppearbejde d. 28/4 2011

Torsdag mødes Lene og jeg i vuggestuen og havde blomster med, fordi de havde brugt en del tid på os i vores forløb.
Vi tog de børn ind, som vi havde arbejdet med under forløbet, for at lave en anderledes aktivitet end bevægelse.
Lene og hendes piger havde klippet en masse ud med sunde og usunde ting og derefter lamineret det hele.Derved havde vi en masse forskellige brikker. Så vi havde to ark karton med små magneter på, det ene var rød og det andet var grøn, rød for usundt og grøn for sundt.
Nu skulle børnene så finde ud af, hvad der var sundt og usundt og kunne ligge brikkerne på et af de to ark.
Dette gjorde vi får at få en viden om børnenes kendskab til det sunde og det usunde. Vi gjorde det naturligvis udfra, at vi har haft en del om sundhed og det man putter i munden har betydning for om man udvikler sig i en sundhedsmæssig retning.
Der var stor forskel på, hvad de forskellige børn kunne, men alle var ivrige og glade for at være en del af fællesskabet under denne aktivitet.
Pædagogen var meget positivt instillet overfor denne aktivitet, for nu kunne pædagogen danne sig et indtryk af, hvor meget børnene vidste om sundt og usundt mad. Det var noget pædagogen gerne ville bygge videre på, fordi det var en god indgangsvinkel til at udvikle børnenes bevidsthed om det sundhedsmæssige valg af mad og drikke.

Vejledning med Susanne

Lene og jeg havde vejledning i går sammen med Susanne. Det var en god snak om vores feltarbejde, som handler om sundt og usundt mad. Vi fik snakket om vores synopsis, som vi synes begynder at tage form efterhånden.
Vi optog vores vejledning på computeren og kunne i dag hører den igen. Det er en rigtig god måde at huske på, for der forsvinder altid noget undervejs i sådan en vejledning. Lyden var faktisk ret god på computeren, så prøv det engang for det er en god hjælp.

søndag den 1. maj 2011

Vores have d. 1. maj 2011

Her er filmen om vores have, hvor meget er sprunget ud.
Læg mærke til vores skakspil, som er et udeskak og det ville være en god aktivitet for lidt ældre børn i en fritter eller klub. Der skal bruges koncentration og man skal være i stand til at vide, hvordan man bedst muligt flytter brikkerne. Der kan kun være to til spillet, men der kan sagtens være tilskuer til det.
Bålpladsen kan også være en aktivitet, hvor børn/unge og pædagoger tilbereder mad og hygger sig ved varmen en dag.

onsdag den 27. april 2011

Gruppearbejde d. 27/4 2011

Lene har været ude hos mig i dag til gruppearbejde.
Vi fik lavet spørgsmål til vores interview i morgen torsdag d. 28/4 2011 i vuggestuen. Der er 12 spørgsmål som handler om både vores forløb, men også spørgsmål vedrørende vores SKB opgave.
Vi fik også lavet de første spørgsmål til vores vejledning hos Susanne på mandag d. 2/5 2011.
Det var godt at komme i gang igen. Vi fik talt om, hvordan vi griber tingene an til opgaven, så vi begge kan følge med.
Vi talte om, at vi gerne ville uddybe mere om LABAN´s teori i vores opgave, fordi det er relevant teori men derfor bruger vi alligevel også Knud Illeris og Anton Antonowsky teorier.
Så fik alle en indsigt i, hvordan det er i vores gruppe.
Går det godt i jer andres grupper?

tirsdag den 26. april 2011

Påskeferie 2011

Hejsa, min påskeferie har foregået i haven, hvor jeg selv og Hans har knoklet i mange timer, men nu er den også flot igen efter to års forsømmelse. Det har givet vabler, motion og en dejlig stemning i haven. Jeg er nu færdig med en del af sansedelen i vores have og der er sat to nye æbletræer. Mit mirebeltræ har fået en ny plads og blomstre rigtig meget.
Vores hindbær, blåbær, solbær, ribs, brombær og en ny slags, som jeg ikke kan huske navnet på kommer flot efter vinterens strabasser.
Blommetræerne blomstre og det er vigtigt at huske at nyde synet af haven, som snart er sprunget helt ud, for foråret går så hurtigt. Så husk at nyde denne årstid, som mange har ventet på med længsel.
Min pool betyder meget for mig og jeg nyder at komme i den for at tage en dukkert eller bare ligge på min madras og slappe af.
Vi har mange forskellige fugle i haven og de fløjter hele dagen lang og det er dejligt.
Mine første tomatplanter er kommet i blomst og det er vores jordbærplanter også, så i år er der sikkert tidlig tomater og jordbær. Det er rart når vi skal tidlig på ferie, for så kan vi nå at høste inde vi skal afsted.
Jeg håber andre også har haft en dejlig påske og har haft tid til at koble lidt fra.
Hvad betyder jeres haver for jer eller altaner?
Første to film inden påske.

Der kommer film eller billeder fra efter påske en anden gang, for jeg er løbet tør for batterier. Men det er vildt at se, hvor meget der er sprunget ud siden før påske.

fredag den 15. april 2011

film med eget kamera med tilsat lyd - en prøve

Dokument til Mette om pædagogisk kropslighed og vores forløb


20-4-2011



Af: Sussane Glerup og Lene Meldgaard Frank
I vores overvejelser vil vi bruge Knud Illeris´s model om læreprocesser Drivkraft, Indhold og Samspil . Det vil fordi det er en metode, hvor vi kan se om vores forløb med børnene lykkes.
Hvis vi er i stand til at give børnene en motivation og glæde til forløbet, så er der mulighed for at vi får et samspil sammen med børnene.

Anton Antonnovsky bruger vi hans teori om Håndgribeligt, Håndterbart og Meningsfuldhed til at se om børnene opnår ”Følelsen af sammenhæng” .

Vi starter torsdag med at gøre forløbet forudsigeligt ved at informere børnene om, hvad der skal ske om fredagen og viser dem, hvad vi har i tankerne. Det skulle gerne medføre en håndterbarhed for børnene og dermed udmunde i meningsfuldhed. Hvis børnene mestre og forstår aktiviteterne i forløbet har de mulighed for at få ”følelsen af sammenhæng”.
Smttemodellen bruger vi for at få et overblik over vores forløb.
Vi bruger Laban´s ”Body Katogorien”, hvor vi laver bevægelser som ruller, kryber, kravler og hopper og måske kommer de andre punkter også i spil.

Tossesangen og Undulaten og lille Peter Edderkop er opvarmning til det pædagogiske forløb med kropslighed, musik og bevægelse. Til massageforløbet bruger vi cool down, som er en måde at få kroppen til at slappe af igen.

Til det pædagogiske forløb har vi fokus på de forskellige sanser:

• Høresansen via musik og vores stemmer.

• Synssansen det børnene kan se med deres øjne.

• Vestibulær/labyrintsansen ved at hoppe, rulle og bevæge hovedet fra side til side.

• Kinæstesisansen efterligner hinanden med forskellige figurer, som er nemme for børnene, fx en kat eller en bold. Børnene kan vise, hvor store de er med deres arme overfor hinanden, altså to og to. Løbe sammen to og to.

• Taktil/Følesansen kommer i spil under massagen.

• Grundmotorisk træning er at løbe, hoppe, kravle svinge og ligge og løfte hovedet.


Vi har i dag torsdag d.7- 4 været ud i Vuggestuen, for at afprøve vores forløb. Derved fik børnene en chance for lige, at komme til at kende os lidt og føle sig tryg ved os. Især Lene synes det var dejligt at se alle børnene igen, og rigtig dejligt at mange af dem stadig kunne huske hende fra praktikken. Susanne kom også hurtigt ind på børnene, selv om hun ikke kendte dem i forvejen. Forløbet vi har lavet føler vi bare, at det passer perfekt til den målgruppe, så vi har ramt plet :o)

Ud fra Knus Illeris´s læreprocesser om Indhold, Drivkraft og Samspil mener vi, at vi har været i stand til at motivere og få en glæde frem i børnene, til at vi kunne få et samspil i forløbet.

Ud fra Anton Antonowsky læreprocesser har vi observeret at børnene havde en god information, for næsten alle kunne håndtere de forskellige aktiviteter i vores forløb og alle kunne se en mening med tingene, så derfor fik børnene her en ”følelse af sammenhæng”.Vi havde lavet forløbet med deduktive overvejelser, men nogle af børnene havde overskud til at være induktive og selv finde på, hvad resten af gruppen skulle gøre.

Vores pædagogiske kropslighed har været til stede under hele forløbet, både i form af de forskellige bevægelser, som vi lavede uden at fortælle så meget, men i stedet viste det til børnene. Vi har vist glæde og engagement og mener det har smittet vores målgruppe, så de gerne ville være deltagende. Vi har formået at være i forløbet uden at tænke på, at der stod en pædagog og filmede os. Det har vi talt meget om efterfølgende og vi tror at det har givet et bedre resultat end, hvis vi havde haft fokus på pædagogen som filmede os.

Vi levede os ind i situationen og var nær ved at glemme tiden, fordi det hele gik så godt. Det var dejligt at se børnene i aktion og finde ud af, at sværhedsgraden var passende til de fleste af børnene. Derfor var det også sjovt for børnene at være med til forløbet.

Det er blevet til rigtig mange videoklip, men det er fordi vi havde lavet fire gode film, som havde en helhed hver især. Men filmene var for store, så vi var nød til at klippe i dem. Vi var begge enige i at det meste var vigtigt at vise. Vi forsøgte at komprimere filmene, men de var stadigvæk for store, så derfor er der så mange klip.


_____________________________________________________________________________________


Litteratur vi har brugt.

Laban
Læringsteorier, 6 Aktuelle forståelser (red) Knud Illeris
Smttemodel
Sundhedsfremme i Teori og Praksis, Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen