Jeg bor sammen med to unge og deres sprog ligner vist mange andre unge menneskers.
Der bliver brugt mange sjove ord, fx nederen, fuck, nice og mange andre. Men jeg kan ikke lige huske, hvad det var for underlige ord jeg brugte dengang jeg var i den alder. Men jeg kan tydeligt huske at mine forældre også synes vi havde et mærkeligt sprog, så det er da vist helt normalt at unge har deres eget sprog.
Det må da også være rart at være fælles om noget, vi forældre ikke altid forstår, for så er det jo noget som de unge har for dem selv.
SMS sprog er fx hey, knuz osv og det er også i orden, bare vi følger med, så vi kan forstå hvad de unge mener, når de sms´er til os.
De unge leger med orderne og det synes jeg er en god ting, fordi de måske så for en større forståelse for mange forskellige ord.
mandag den 13. juni 2011
Unges sprog
artiklerledernoteropslagstavlendebatårgangesøgprint
artikler
04/2005
Evig forargelse over unges sprog
Unge sjusker forfærdeligt med sproget og er under påvirkning fra vulgær populærkultur. Sådan lyder ældre generationers evige klager over unges sprog. "Sure gamle mænd bør holde sig langt væk fra sproget," siger en sprogforsker. Ligeglade voksne skader børnene, mener psykolog
Af: Trine Vinther Larsen
Børn og unge sjusker med sproget og bruger uhørt grimme ord. De udtaler ikke ordene tydeligt, men siger f.eks. trattental i stedet for trettental, og deres udtale af ordet kære lyder ligesom de kager, man kan købe hos en bager, der i øvrigt er at forveksle med verbet bære. De unge laver også om på grammatikken. De siger bedte i stedet for bad eller lignte i stedet for lignede. Desuden ændrer de den oprindelige betydning af mange udtryk, som ofte får en modsat betydning. I dag er man derfor ikke blevet snydt, hvis man er blevet forfordelt, og de fleste tror, at det at gøre nogen en bjørnetjeneste er at gøre nogen noget ekstra godt.
En sprogforsker fra Københavns Universitet, den 53-årige professor i dansk Jens Normann Jørgensen, mener, at man kun kan takke de unge for denne udvikling i sproget.
"Unges sprog er den motor, der driver sprogets udvikling. Det er de unge, der inddrager nye betydninger, laver nye ord, justerer udtalen og ændrer grammatikken," fastslår sprogforskeren.
Tiden har vist, at det sprog, der i dag tales af de unge, om 30 år vil være godt dansk for de midaldrende, og Jens Normann Jørgensen har derfor ikke meget til overs for dem, som synger klagesange over unges sløsede sprog.
"Der er en del lydudviklinger og grammatiske justeringer, som sure, gamle mænd ikke kan lide, og sådan har det været altid," siger han.
Blandt professorens kolleger findes sprogforskere, der har sporet forargelsen helt tilbage til Kong Hammurapis tid i Babylon for 4000 år siden.
"Også dengang sagde de ældre generationer, at unge sjusker gevaldigt med sproget og ikke respekterer kulturen. I stedet tiltrækkes de af vulgær populærkultur, og det betyder nationens undergang," siger Jens Normann Jørgensen.
En skrøne. Det er også en skrøne, når man påstår, at sproget skulle være særligt forrået eller forfladiget i forhold til tidligere tiders ungdomssprog. Med sit ungdomsværk "Skyerne" provokerede allerede den oldgræske dramatiker Aristofanes filosoffen Sokrates, idet han sammenlignede Sokrates' filosofi med en "summen, som kommer ud af en mygs endetarm". Sagt på nudansk beskylder Aristofanes Sokrates for at "lukke lort ud", og hans komedie forargede dengang det oldgræske borgerskab, ligeså meget som sexismen i tv-programmet Boogie eller fuck-sproget på P3 i dag kan føre til harme i læserbreve i aviserne.
Hvis man fordømmer ungdomssprogets tabubelagte gloser, så mener Jens Normann Jørgensen, at man hidser sig op over et meget lille hjørne af ungdomssproget, som også handler om at bruge kreative vendinger og nye ord eller bare tale i et højere toneleje.
"Ser man på sproget over en dags forløb, så bruger de unge måske samlet et minut på at sige op i røven, pik og møgkusse," siger Jens Normann Jørgensen.
Han påpeger, at der i øvrigt er forskel på det, han kalder de unges sprog og ungdomssproget.
"De unges sprog er det sprog, som vil være en del af det danske hverdagssprog, når de unge pionerer er blevet 30 år ældre, mens ungdomssproget går over med alderen. Dog med den undtagelse, at man ofte bruger enkelte, ungdommelige udtryk, når man er sammen med de venner, man i sin tid udviklede sit ungdomssprog med," siger Jens Normann Jørgensen.
Leger med ord.
"Kommer du i aften?"
"Nej, jeg skal lave dansk stil."
"Nederen!"
Ordvekslingen her stammer fra sprogforsker Ditte Laursens analyser af en gruppe 13 til 19-åriges ungdomssprog. Hun er ph.d-studerende ved Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet, og med sine 32 år er hun lidt tættere på nutidens ungdomssprog end den ældre Jens Normann Jørgensen. Hun er flasket op med et udtryk som nedtur, der ligner nutidens nederen, og betyder noget i retningen af hvor surt! eller godt det ikke er mig. I det hele taget roser Ditte Laursen unges lyst og evner til at udvikle sproget.
"De unge leger med ordenes betydning og skaber nye, ofte meget billedlige udtryk. Nederen er f.eks. på linje med udtrykket æderen, som betyder at være vildt sulten, eller flækkeren, som betyder, at noget er så sjovt, at man smiler helt op til ørene. De her udtryk holder måske ikke evigt, men det danske sprog bliver ikke fattigere, fordi de unge holder op med at bruge udtryk som i fjor (sidste år, red.) eller trættekær (krakilsk, red.). De gamle gloser udgår til fordel for mere tidssvarende ord," mener Ditte Laursen, der heller ikke har noget problem med, hvis de nye ord bliver rå.
"Teenagere er i en meget turbulent periode af deres liv, og ligesom deres følelser er kraftige, har de brug for at opfinde kraftfulde udtryk, der svarer til den vrede, glæde eller sorg, de går og føler, og hvis man forbyder børn og unge at sige ord som jeg knepper din mor eller din luder, når noget har gjort dem vrede, så fratager man dem en forsvarsmekanisme," siger hun.
Ditte Laursen mener, at de unge er utrolig kompetente, når det gælder sprogbrug.
"Unge ved jo godt, at fuck-sproget ikke kan bruges i en dansk stil, men i andre sammenhænge er det rå sprog meget anvendeligt for dem," siger Ditte Laursen, der simpelthen mener, at det provokerende sprog er en udviklingsfase, børn og unge skal igennem.
Unge provokerer. Unge har til alle tider haft brug for at skabe deres egen identitet, og det gør de ikke ved at tale ligesom deres forældre eller opføre sig pænt. Ligesom det er sundt at eksperimentere med tøjstil og frisurer, mener Ditte Laursen også, at det er et sundhedstegn, når unge prøver deres sprog af på de voksne.
"Man skal ikke være så bekymret for unge, der taler grimt, for de bliver heller ikke ved med at farve deres hår lyserødt eller gå med bagvendt kasket," siger hun.
Sprogforskeren mener, at den evige klagesang over børn og unges forråede og forfladigede sprog gang på gang genskrives, fordi ungdomssprog per definition er provokerende.
"Forargelsen opstår, fordi der er forskel på de unges og de ældre generationers normer," siger hun og påstår, at nutidens voksne bare har glemt, at de selv gik rundt og sagde ord, der dengang provokerede deres forældre, lærere og pædagoger.
"Dengang handlede tabuerne bare mere om religion og afføring. Det var blasfemisk og provokerende at sige sgu (så Gud, red.) eller skide foran alle adjektiver. Men i dag, hvor selv min bedstemor bruger et udtryk som dødsyg, er det klart, der må noget stærkere til. Lort og pis er stadig tabu, men især ord relateret til sex slår hårdt i dag," siger hun og tilføjer:
"Selvom det skal være incest, før det er virkelig grimt.".
Lånt sprog. Nogle af de provokerende udtryk glider ud af sproget, mens andre mister kant. I nudansk ordbog svarer for pokker til at sige for søren, men i middelalderen betød det "må syfilis eller kopper tage dig", og søren var ikke den søde dreng, der i 80'ernes skolebøger lærte børn at læse, men et pænere ord for satan.
Pokker stammer egentlig fra det tyske pocken (bylder), og det er ikke unormalt at finde de rå udtryk i fremmede sprog.
"I middelalderen blev dansk påvirket fra plattysk, og i renæssancen optog man låneord fra fransk. I dag er det amerikansk sprog og kultur, der dominerer, og når de unge har brug for stærkere udtryk, kan de låne ord som fuck you og bitch," siger Ditte Laursen.
Hverken Ditte Laursen eller kollegaen Jens Normann Jørgensen mener, at man af den grund skal censurere medierne, forbyde fuck-sprog i skolegården eller forbyde gangsterrap i børns fritidsinstitutioner, sådan som Børn&Unge skrev om i sidste nummer. På Askovsgårdens Fritidshjem i København må børnene ikke lytte til L.O.C. eller Jokeren, og på skoler i Århus og i København bliver børn bortvist i en uge, hvis de taler grimt. Men de sure gamle mænd, herunder pædagoger, skal holde sig langt væk fra sproget, mener Jens Normann Jørgensen. Han synes, at alt for mange mennesker udtaler sig ukvalificeret om sprog.
"Med deres hårrejsende udtalelser, f.eks. at sproget er fordummende og skal forbydes, eller at vi sprogforskere "lefler for det vulgære", gør de skade på sproget. I øvrigt risikerer de også at gøre skade på de unge, fordi de med generelle sanktioner fratager dem muligheden for at vise vrede," siger han og påpeger, at der er stor forskel på at udtale sig om sprog og om moral, som han vil lade psykologer og pædagoger om.
"Gode pædagoger skal selvfølgelig sige fra, hvis børnene bruger ord til at gøre nogen ondt med, men de skal ikke ensrette og lave regler om sprog," siger han.
Det vil alligevel ikke hjælpe.
"Man sikrer sig alene, at de siger luder, når de voksne ikke hører det," siger Jens Normann Jørgensen uden at begræde det.
Luk røven. Selvom en sprogforsker som Jens Normann Jørgensen måske ville mene, at en psykolog ikke bør udtale sig om sprog, blander psykolog og lektor ved Danmaks Pædagogiske Universitet Hans Henrik Knoop sig gerne i debatten.
"Forskere skal også bevæge sig udenfor deres egen, faglige osteklokke," siger Hans Henrik Knoop, der mener, at især sproget betyder så meget i et samfund, at alle bør forholde sig til det.
Som tidligere skolepsykolog har han mødt mange børn med problemer, som er relateret til et råt sprog og en barsk omgangsform, og den 45-årige lektor er derfor ikke ubetinget glad for udviklingen i de unges sprog.
"Verden skaber sproget, og sproget skaber verden, og hvis man lukker lort ud i det fælles, sproglige miljø, kommer fællesskabet til at stinke af det. Derfor er det vigtigt, at forældre og pædagoger tør træde i karakter og hjælpe børn med at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Selvfølgelig er det vigtigt, at unge har deres eget sprog, men udviser man ligegyldighed overfor, hvordan børn og unge taler til hinanden, efterlader man dem i et pædagogisk vakuum af meningsløshed," siger psykologen.
Han er ofte er blevet konfronteret med, hvor beskidte mange små piger føler sig efter at være blevet kaldt luder i børnehaven eller i skolen.
"I bedste fald bliver pigen selv kynisk og ondskabsfuld, og i værste fald mister hun troen på sig selv," siger han.
Han mener, at sprogforskerne glemmer denne dimension, når de begejstres over unges sprog.
"Hvis sprogforskerne også forholdte, sig til, hvad det betyder for børn og unge - inklusiv deres egne - at blive kaldt luder og stinkende bøsserøv eller blive bedt om at gå hjem og kneppe deres mor, ville de skamme sig over at give frit los for denne sprogbrug," siger Hans Henrik Knoop.
Psykologen er langt fra blind for, at der altid vil være spændinger mellem generationerne, og at voksne til evig tid vil forarges over unges provokationer.
"Selvfølgelig kan det være svært for unge at provokere, når også voksne har lært at sige motherfucker. Derfor er der nogen, som griber til ekstremer for at få opmærksomhed, men stadigvæk vil jeg fastholde, at det er en forrået og fordummende måde at udtrykke sig på," fastslår Hans Henrik Knoop og påpeger, at for ikke at skabe et forrået og fordummet samfund, er det ligeså nødvendigt, at voksne forarges over de unges provokationer, som at unge reagerer imod traditionsbundne voksne.
"Hvis voksne er ligeglade med børnenes sprog, er der jo slet ikke nogen at provokere, og alt hvad der hedder opdragelse og pædagogik forsvinder," siger han.
Hans Henrik Knoop køber simpelt hen ikke den påstand, at et ord som møgluder kan have en værdig klang, eller at stinkende bøsserøv kan være en venlig ment betegnelse. Han kalder det kloaksprog, som nødvendigvis vil farve vores opfattelse af verden, og som voksne derfor bør beskytte børn mod ved aktivt at vende sig mod det.
"Det er klart, at de unge rappere finder på mange nye ting, som kan være berigende for kulturen, men hvis de hele tiden bruger de billige, seksuelle og voldsprægede virkemidler for at få opmærksomhed, vil det hurtigt give dem et image af ikke at have tilstrækkeligt talent til at slå igennem uden disse, og så vil det virke mod hensigten. Når Jokeren kalder sin ekskæreste for en møgluder (i sangen "Kvinde din", red.), er det sikkert udtryk for oprigtig vrede, men med det sprog han der bruger, bliver han en del af den sygdom, han påstår at ville kurere: Det hensynsløse samfund, hvor man svigtes af mennesker, man har tillid til," siger psykologen og vender sig mod sprogforskerne, som synes, det rå sprog er en gave til børns udvikling og en måde, de lærer at sige fra på.
"Hvis du siger "luk din fucking røv" til en forsker, eller fortæller ham, at han bliver kaldt bæskubber ude i byen, vil han givetvis hverken finde det særlig kreativt eller glædeligt. Det er vigtigt, at sprogforskere ikke er bange for at belyse både sprogets positive og negative betydning for børn og unge," siger han.
Vulgær populærkultur. Man mener at de nedsættende og grimme tiltaleformer medvirker til generel forøgelse af aggressionen i samfundet, og derfor synes han, det er fint, at pædagoger forbyder børn at høre det værste gangsterrap i deres fritidsinstitution.
"Det handler selvfølgelig om at tage en snak med børnene om værdierne bag sådan et forbud, men også om at forklare børn og unge, at der ikke er noget meningsfuldt perspektiv i de værste af de provokationer, nogle rapperne kommer med. Det er ikke oprør, det er bare fattigt sprog," siger han.
Unge som sprogets motor
"Grim" eller utydelig udtale: at have ret bliver til rat og at bære lyder som en bager
Nye ord: flækkeren og grineren (om noget sjovt), nederen (om noget dårligt)
Kreative ord: webmoster (webmaster), krea (kreativ), forstadspony (hund)
Nye betydninger: sej er ikke længere St. St. Blichers stærke jyde, men et synonym til cool
Forstærkelser: herre- (-godt/-dårligt), fucking- (-fedt)
Anglicismer: sorry, hey og udtryk som go home, man eller you don't wanna know
Evige tabugloser: knep din mor, lede ho, fuck, pikslikker, bøsserøv, lort, bæskubber, møgluder
Pensionerede tabugloser: Hilsnerne hej og farveller samt sgu (så Gud) og tøs (luder) eller åndet.
Døde udtryk: Bred ymer, tårnhøj karse, i fjor (sidste år)
Børn & Unge nr. 04 / 2005
Emneord: ungdomskultur; sprog
Børn&Unge - fagblad for pædagoger og klubfolk organiseret i BUPL. Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø tlf. 35465000
artikler
04/2005
Evig forargelse over unges sprog
Unge sjusker forfærdeligt med sproget og er under påvirkning fra vulgær populærkultur. Sådan lyder ældre generationers evige klager over unges sprog. "Sure gamle mænd bør holde sig langt væk fra sproget," siger en sprogforsker. Ligeglade voksne skader børnene, mener psykolog
Af: Trine Vinther Larsen
Børn og unge sjusker med sproget og bruger uhørt grimme ord. De udtaler ikke ordene tydeligt, men siger f.eks. trattental i stedet for trettental, og deres udtale af ordet kære lyder ligesom de kager, man kan købe hos en bager, der i øvrigt er at forveksle med verbet bære. De unge laver også om på grammatikken. De siger bedte i stedet for bad eller lignte i stedet for lignede. Desuden ændrer de den oprindelige betydning af mange udtryk, som ofte får en modsat betydning. I dag er man derfor ikke blevet snydt, hvis man er blevet forfordelt, og de fleste tror, at det at gøre nogen en bjørnetjeneste er at gøre nogen noget ekstra godt.
En sprogforsker fra Københavns Universitet, den 53-årige professor i dansk Jens Normann Jørgensen, mener, at man kun kan takke de unge for denne udvikling i sproget.
"Unges sprog er den motor, der driver sprogets udvikling. Det er de unge, der inddrager nye betydninger, laver nye ord, justerer udtalen og ændrer grammatikken," fastslår sprogforskeren.
Tiden har vist, at det sprog, der i dag tales af de unge, om 30 år vil være godt dansk for de midaldrende, og Jens Normann Jørgensen har derfor ikke meget til overs for dem, som synger klagesange over unges sløsede sprog.
"Der er en del lydudviklinger og grammatiske justeringer, som sure, gamle mænd ikke kan lide, og sådan har det været altid," siger han.
Blandt professorens kolleger findes sprogforskere, der har sporet forargelsen helt tilbage til Kong Hammurapis tid i Babylon for 4000 år siden.
"Også dengang sagde de ældre generationer, at unge sjusker gevaldigt med sproget og ikke respekterer kulturen. I stedet tiltrækkes de af vulgær populærkultur, og det betyder nationens undergang," siger Jens Normann Jørgensen.
En skrøne. Det er også en skrøne, når man påstår, at sproget skulle være særligt forrået eller forfladiget i forhold til tidligere tiders ungdomssprog. Med sit ungdomsværk "Skyerne" provokerede allerede den oldgræske dramatiker Aristofanes filosoffen Sokrates, idet han sammenlignede Sokrates' filosofi med en "summen, som kommer ud af en mygs endetarm". Sagt på nudansk beskylder Aristofanes Sokrates for at "lukke lort ud", og hans komedie forargede dengang det oldgræske borgerskab, ligeså meget som sexismen i tv-programmet Boogie eller fuck-sproget på P3 i dag kan føre til harme i læserbreve i aviserne.
Hvis man fordømmer ungdomssprogets tabubelagte gloser, så mener Jens Normann Jørgensen, at man hidser sig op over et meget lille hjørne af ungdomssproget, som også handler om at bruge kreative vendinger og nye ord eller bare tale i et højere toneleje.
"Ser man på sproget over en dags forløb, så bruger de unge måske samlet et minut på at sige op i røven, pik og møgkusse," siger Jens Normann Jørgensen.
Han påpeger, at der i øvrigt er forskel på det, han kalder de unges sprog og ungdomssproget.
"De unges sprog er det sprog, som vil være en del af det danske hverdagssprog, når de unge pionerer er blevet 30 år ældre, mens ungdomssproget går over med alderen. Dog med den undtagelse, at man ofte bruger enkelte, ungdommelige udtryk, når man er sammen med de venner, man i sin tid udviklede sit ungdomssprog med," siger Jens Normann Jørgensen.
Leger med ord.
"Kommer du i aften?"
"Nej, jeg skal lave dansk stil."
"Nederen!"
Ordvekslingen her stammer fra sprogforsker Ditte Laursens analyser af en gruppe 13 til 19-åriges ungdomssprog. Hun er ph.d-studerende ved Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet, og med sine 32 år er hun lidt tættere på nutidens ungdomssprog end den ældre Jens Normann Jørgensen. Hun er flasket op med et udtryk som nedtur, der ligner nutidens nederen, og betyder noget i retningen af hvor surt! eller godt det ikke er mig. I det hele taget roser Ditte Laursen unges lyst og evner til at udvikle sproget.
"De unge leger med ordenes betydning og skaber nye, ofte meget billedlige udtryk. Nederen er f.eks. på linje med udtrykket æderen, som betyder at være vildt sulten, eller flækkeren, som betyder, at noget er så sjovt, at man smiler helt op til ørene. De her udtryk holder måske ikke evigt, men det danske sprog bliver ikke fattigere, fordi de unge holder op med at bruge udtryk som i fjor (sidste år, red.) eller trættekær (krakilsk, red.). De gamle gloser udgår til fordel for mere tidssvarende ord," mener Ditte Laursen, der heller ikke har noget problem med, hvis de nye ord bliver rå.
"Teenagere er i en meget turbulent periode af deres liv, og ligesom deres følelser er kraftige, har de brug for at opfinde kraftfulde udtryk, der svarer til den vrede, glæde eller sorg, de går og føler, og hvis man forbyder børn og unge at sige ord som jeg knepper din mor eller din luder, når noget har gjort dem vrede, så fratager man dem en forsvarsmekanisme," siger hun.
Ditte Laursen mener, at de unge er utrolig kompetente, når det gælder sprogbrug.
"Unge ved jo godt, at fuck-sproget ikke kan bruges i en dansk stil, men i andre sammenhænge er det rå sprog meget anvendeligt for dem," siger Ditte Laursen, der simpelthen mener, at det provokerende sprog er en udviklingsfase, børn og unge skal igennem.
Unge provokerer. Unge har til alle tider haft brug for at skabe deres egen identitet, og det gør de ikke ved at tale ligesom deres forældre eller opføre sig pænt. Ligesom det er sundt at eksperimentere med tøjstil og frisurer, mener Ditte Laursen også, at det er et sundhedstegn, når unge prøver deres sprog af på de voksne.
"Man skal ikke være så bekymret for unge, der taler grimt, for de bliver heller ikke ved med at farve deres hår lyserødt eller gå med bagvendt kasket," siger hun.
Sprogforskeren mener, at den evige klagesang over børn og unges forråede og forfladigede sprog gang på gang genskrives, fordi ungdomssprog per definition er provokerende.
"Forargelsen opstår, fordi der er forskel på de unges og de ældre generationers normer," siger hun og påstår, at nutidens voksne bare har glemt, at de selv gik rundt og sagde ord, der dengang provokerede deres forældre, lærere og pædagoger.
"Dengang handlede tabuerne bare mere om religion og afføring. Det var blasfemisk og provokerende at sige sgu (så Gud, red.) eller skide foran alle adjektiver. Men i dag, hvor selv min bedstemor bruger et udtryk som dødsyg, er det klart, der må noget stærkere til. Lort og pis er stadig tabu, men især ord relateret til sex slår hårdt i dag," siger hun og tilføjer:
"Selvom det skal være incest, før det er virkelig grimt.".
Lånt sprog. Nogle af de provokerende udtryk glider ud af sproget, mens andre mister kant. I nudansk ordbog svarer for pokker til at sige for søren, men i middelalderen betød det "må syfilis eller kopper tage dig", og søren var ikke den søde dreng, der i 80'ernes skolebøger lærte børn at læse, men et pænere ord for satan.
Pokker stammer egentlig fra det tyske pocken (bylder), og det er ikke unormalt at finde de rå udtryk i fremmede sprog.
"I middelalderen blev dansk påvirket fra plattysk, og i renæssancen optog man låneord fra fransk. I dag er det amerikansk sprog og kultur, der dominerer, og når de unge har brug for stærkere udtryk, kan de låne ord som fuck you og bitch," siger Ditte Laursen.
Hverken Ditte Laursen eller kollegaen Jens Normann Jørgensen mener, at man af den grund skal censurere medierne, forbyde fuck-sprog i skolegården eller forbyde gangsterrap i børns fritidsinstitutioner, sådan som Børn&Unge skrev om i sidste nummer. På Askovsgårdens Fritidshjem i København må børnene ikke lytte til L.O.C. eller Jokeren, og på skoler i Århus og i København bliver børn bortvist i en uge, hvis de taler grimt. Men de sure gamle mænd, herunder pædagoger, skal holde sig langt væk fra sproget, mener Jens Normann Jørgensen. Han synes, at alt for mange mennesker udtaler sig ukvalificeret om sprog.
"Med deres hårrejsende udtalelser, f.eks. at sproget er fordummende og skal forbydes, eller at vi sprogforskere "lefler for det vulgære", gør de skade på sproget. I øvrigt risikerer de også at gøre skade på de unge, fordi de med generelle sanktioner fratager dem muligheden for at vise vrede," siger han og påpeger, at der er stor forskel på at udtale sig om sprog og om moral, som han vil lade psykologer og pædagoger om.
"Gode pædagoger skal selvfølgelig sige fra, hvis børnene bruger ord til at gøre nogen ondt med, men de skal ikke ensrette og lave regler om sprog," siger han.
Det vil alligevel ikke hjælpe.
"Man sikrer sig alene, at de siger luder, når de voksne ikke hører det," siger Jens Normann Jørgensen uden at begræde det.
Luk røven. Selvom en sprogforsker som Jens Normann Jørgensen måske ville mene, at en psykolog ikke bør udtale sig om sprog, blander psykolog og lektor ved Danmaks Pædagogiske Universitet Hans Henrik Knoop sig gerne i debatten.
"Forskere skal også bevæge sig udenfor deres egen, faglige osteklokke," siger Hans Henrik Knoop, der mener, at især sproget betyder så meget i et samfund, at alle bør forholde sig til det.
Som tidligere skolepsykolog har han mødt mange børn med problemer, som er relateret til et råt sprog og en barsk omgangsform, og den 45-årige lektor er derfor ikke ubetinget glad for udviklingen i de unges sprog.
"Verden skaber sproget, og sproget skaber verden, og hvis man lukker lort ud i det fælles, sproglige miljø, kommer fællesskabet til at stinke af det. Derfor er det vigtigt, at forældre og pædagoger tør træde i karakter og hjælpe børn med at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Selvfølgelig er det vigtigt, at unge har deres eget sprog, men udviser man ligegyldighed overfor, hvordan børn og unge taler til hinanden, efterlader man dem i et pædagogisk vakuum af meningsløshed," siger psykologen.
Han er ofte er blevet konfronteret med, hvor beskidte mange små piger føler sig efter at være blevet kaldt luder i børnehaven eller i skolen.
"I bedste fald bliver pigen selv kynisk og ondskabsfuld, og i værste fald mister hun troen på sig selv," siger han.
Han mener, at sprogforskerne glemmer denne dimension, når de begejstres over unges sprog.
"Hvis sprogforskerne også forholdte, sig til, hvad det betyder for børn og unge - inklusiv deres egne - at blive kaldt luder og stinkende bøsserøv eller blive bedt om at gå hjem og kneppe deres mor, ville de skamme sig over at give frit los for denne sprogbrug," siger Hans Henrik Knoop.
Psykologen er langt fra blind for, at der altid vil være spændinger mellem generationerne, og at voksne til evig tid vil forarges over unges provokationer.
"Selvfølgelig kan det være svært for unge at provokere, når også voksne har lært at sige motherfucker. Derfor er der nogen, som griber til ekstremer for at få opmærksomhed, men stadigvæk vil jeg fastholde, at det er en forrået og fordummende måde at udtrykke sig på," fastslår Hans Henrik Knoop og påpeger, at for ikke at skabe et forrået og fordummet samfund, er det ligeså nødvendigt, at voksne forarges over de unges provokationer, som at unge reagerer imod traditionsbundne voksne.
"Hvis voksne er ligeglade med børnenes sprog, er der jo slet ikke nogen at provokere, og alt hvad der hedder opdragelse og pædagogik forsvinder," siger han.
Hans Henrik Knoop køber simpelt hen ikke den påstand, at et ord som møgluder kan have en værdig klang, eller at stinkende bøsserøv kan være en venlig ment betegnelse. Han kalder det kloaksprog, som nødvendigvis vil farve vores opfattelse af verden, og som voksne derfor bør beskytte børn mod ved aktivt at vende sig mod det.
"Det er klart, at de unge rappere finder på mange nye ting, som kan være berigende for kulturen, men hvis de hele tiden bruger de billige, seksuelle og voldsprægede virkemidler for at få opmærksomhed, vil det hurtigt give dem et image af ikke at have tilstrækkeligt talent til at slå igennem uden disse, og så vil det virke mod hensigten. Når Jokeren kalder sin ekskæreste for en møgluder (i sangen "Kvinde din", red.), er det sikkert udtryk for oprigtig vrede, men med det sprog han der bruger, bliver han en del af den sygdom, han påstår at ville kurere: Det hensynsløse samfund, hvor man svigtes af mennesker, man har tillid til," siger psykologen og vender sig mod sprogforskerne, som synes, det rå sprog er en gave til børns udvikling og en måde, de lærer at sige fra på.
"Hvis du siger "luk din fucking røv" til en forsker, eller fortæller ham, at han bliver kaldt bæskubber ude i byen, vil han givetvis hverken finde det særlig kreativt eller glædeligt. Det er vigtigt, at sprogforskere ikke er bange for at belyse både sprogets positive og negative betydning for børn og unge," siger han.
Vulgær populærkultur. Man mener at de nedsættende og grimme tiltaleformer medvirker til generel forøgelse af aggressionen i samfundet, og derfor synes han, det er fint, at pædagoger forbyder børn at høre det værste gangsterrap i deres fritidsinstitution.
"Det handler selvfølgelig om at tage en snak med børnene om værdierne bag sådan et forbud, men også om at forklare børn og unge, at der ikke er noget meningsfuldt perspektiv i de værste af de provokationer, nogle rapperne kommer med. Det er ikke oprør, det er bare fattigt sprog," siger han.
Unge som sprogets motor
"Grim" eller utydelig udtale: at have ret bliver til rat og at bære lyder som en bager
Nye ord: flækkeren og grineren (om noget sjovt), nederen (om noget dårligt)
Kreative ord: webmoster (webmaster), krea (kreativ), forstadspony (hund)
Nye betydninger: sej er ikke længere St. St. Blichers stærke jyde, men et synonym til cool
Forstærkelser: herre- (-godt/-dårligt), fucking- (-fedt)
Anglicismer: sorry, hey og udtryk som go home, man eller you don't wanna know
Evige tabugloser: knep din mor, lede ho, fuck, pikslikker, bøsserøv, lort, bæskubber, møgluder
Pensionerede tabugloser: Hilsnerne hej og farveller samt sgu (så Gud) og tøs (luder) eller åndet.
Døde udtryk: Bred ymer, tårnhøj karse, i fjor (sidste år)
Børn & Unge nr. 04 / 2005
Emneord: ungdomskultur; sprog
Børn&Unge - fagblad for pædagoger og klubfolk organiseret i BUPL. Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø tlf. 35465000
onsdag den 8. juni 2011
Fælleshygge
Hej allesammen
Tak for en hyggelig dag, hvor der ikke kun blev talt om fagligt stof. Jeg har en oplevelse af at vi havde en dejlig dag, men lækkert mad, drikke og super selskab.
Endnu engang tak for gaven. Hans synes rigtig godt om de søde sager og kaffen, som han glæder sig til at smage. De søde sager er der allerede taget hul på efter familien fik lov til det af mig :-)
Lommefilm fik vi ikke lavet så meget af, for det glemte vi faktisk, fordi vi havde andet af tænke og tale om. Den lille film jeg fik optaget er vist ikke så god, men jeg prøver at lave en lille film alligevel. Måske kan jeg optage lidt på tirsdag, hvor vi igen er samlet.
Jeg synes vi skal se om det kunne være muligt at lave en julefrokost i år, men det behøver ikke at være i december. Vi kunne evt. lave den engang efter SKB eksamen, hvis der er mulighed for at have en fredag fri for alle. Hvis vi ved det allerede, så er der måske mulighed for at kunne planlægge det, så det ikke er i arbejdstiden, for dem som arbejder.
Jeg skal gerne holde det igen, for dem som synes det kunne være en god ide og har tid og lyst til det.
I kan jo tænke over det.
Hilsen Susanne
Tak for en hyggelig dag, hvor der ikke kun blev talt om fagligt stof. Jeg har en oplevelse af at vi havde en dejlig dag, men lækkert mad, drikke og super selskab.
Endnu engang tak for gaven. Hans synes rigtig godt om de søde sager og kaffen, som han glæder sig til at smage. De søde sager er der allerede taget hul på efter familien fik lov til det af mig :-)
Lommefilm fik vi ikke lavet så meget af, for det glemte vi faktisk, fordi vi havde andet af tænke og tale om. Den lille film jeg fik optaget er vist ikke så god, men jeg prøver at lave en lille film alligevel. Måske kan jeg optage lidt på tirsdag, hvor vi igen er samlet.
Jeg synes vi skal se om det kunne være muligt at lave en julefrokost i år, men det behøver ikke at være i december. Vi kunne evt. lave den engang efter SKB eksamen, hvis der er mulighed for at have en fredag fri for alle. Hvis vi ved det allerede, så er der måske mulighed for at kunne planlægge det, så det ikke er i arbejdstiden, for dem som arbejder.
Jeg skal gerne holde det igen, for dem som synes det kunne være en god ide og har tid og lyst til det.
I kan jo tænke over det.
Hilsen Susanne
tirsdag den 31. maj 2011
DKK mandag om Lommefilm
Det var dagen, som jeg specielt havde glædet mig til, fordi eletronik er bare lige mig. Men det var ikke så nemt som jeg troede det var. I min gruppe prøvede vi først at filme med min telefon, men den var ikke samarbejdsvillig overhovedet. Så tog vi Lenes telefon og det var meget bedre, så jeg havde downloadet to programmer om søndagen, hvor vi brugte det ene til at konventere og det andet program til at klippe filmen sammen.
Det var ikke så nemt som sagt, men lige pludselig kørte det bare, selv om vi ingen erfaring havde med det. Det var en skøn fornemmelse af, at nu havde vi lært noget nyt igen og kunne finde ud af det, ihvert fald en smule :-)
At sætte musik på filmen var en større og svære opgave, for linkene virkede ikke igennem studienet efter planen, så vi prøvede at sætte andet musik på, bare for at prøve, hvordan det ville være. Det var rigtig godt at se filmen og høre til musik i mens.
Men som sagt blev vi i grupperne ikke færdige, så den røde løber blev ikke rulle ud i denne omgang. Så vi skulle lave filmen færdig til næste gang i stedet for.
Da filmen var på min computer meldte jeg mig frivilligt til at lave filmen færdig, for det har min store interesse, så det var ikke lektier for mig. Jeg lavede filmen færdig mandag efter skole, men kunne stadigvæk ikke downloade den gratis musik, for linkene virkede stadigvæk ikke, kun til at få min nye computer til at gå i stå.
Jeg fik lavet tekst, som kommer sidst i filmen, så nu har min gruppe lavet vores lektier til mandag.
Det var ellers noget af en læreproces vi blev sat på, men det var/er spændende at kunne være med hvor de unge mennesker er. Så man kan sige at vi blev opdateret i forhold til, hvad en mobiltelefon kan bruges til. Ud over at snakke og skrive sms på.
Nu bliver det spændende at se, hvordan de andres film er blevet på mandag.
God weekend til jeg, som har mulighed for det. Til jer andre rigtig god arbejdslyst og husk at nyde at vi ikke har flere opgaver hængende over hovedet lige nu.
Det var ikke så nemt som sagt, men lige pludselig kørte det bare, selv om vi ingen erfaring havde med det. Det var en skøn fornemmelse af, at nu havde vi lært noget nyt igen og kunne finde ud af det, ihvert fald en smule :-)
At sætte musik på filmen var en større og svære opgave, for linkene virkede ikke igennem studienet efter planen, så vi prøvede at sætte andet musik på, bare for at prøve, hvordan det ville være. Det var rigtig godt at se filmen og høre til musik i mens.
Men som sagt blev vi i grupperne ikke færdige, så den røde løber blev ikke rulle ud i denne omgang. Så vi skulle lave filmen færdig til næste gang i stedet for.
Da filmen var på min computer meldte jeg mig frivilligt til at lave filmen færdig, for det har min store interesse, så det var ikke lektier for mig. Jeg lavede filmen færdig mandag efter skole, men kunne stadigvæk ikke downloade den gratis musik, for linkene virkede stadigvæk ikke, kun til at få min nye computer til at gå i stå.
Jeg fik lavet tekst, som kommer sidst i filmen, så nu har min gruppe lavet vores lektier til mandag.
Det var ellers noget af en læreproces vi blev sat på, men det var/er spændende at kunne være med hvor de unge mennesker er. Så man kan sige at vi blev opdateret i forhold til, hvad en mobiltelefon kan bruges til. Ud over at snakke og skrive sms på.
Nu bliver det spændende at se, hvordan de andres film er blevet på mandag.
God weekend til jeg, som har mulighed for det. Til jer andre rigtig god arbejdslyst og husk at nyde at vi ikke har flere opgaver hængende over hovedet lige nu.
PÆD fremlæggelser
Jeg synes det har været en indbringende dag med en masse viden om forskellige pædagogiske tænkere.
Det kan godt være at forløbet kunne have været anderledes planlagt, men vi kom alle sammen igennem det med gode resultater, så klap jer på skulderen, for det har været en god dag.
Det kan godt være at forløbet kunne have været anderledes planlagt, men vi kom alle sammen igennem det med gode resultater, så klap jer på skulderen, for det har været en god dag.
onsdag den 25. maj 2011
tirsdag den 24. maj 2011
Fremlæggelse af SKB synopsis
Så er fremlæggelsen overstået i SKB. Jeg kiksede lidt i det, men ellers synes jeg det gik godt med vores fremlæggelse.
Jeg synes alle fremlæggelserne var interessante og vi fik meget viden om forskellige grupper af mennesker. Det har været en indbringende dag med en masse viden, men nu er jeg for mit vedkommende også træt, så jeg vil slappe af resten af dagen. Inden det går løs med PÆD opgaven i morgen.
Jeg synes det var en god samtale med Susanne, hvor vi fik det på plads, som kunne være anderledes i vores synopsis. Men det var nu overvejende en positiv samtale, så nu kan vi se fremad til vores eksamensopgave til efterår og være godt klædt på til den. Det kritik som der var, har vi taget til os som positiv kritik til videre læring.
Jeg synes alle fremlæggelserne var interessante og vi fik meget viden om forskellige grupper af mennesker. Det har været en indbringende dag med en masse viden, men nu er jeg for mit vedkommende også træt, så jeg vil slappe af resten af dagen. Inden det går løs med PÆD opgaven i morgen.
Jeg synes det var en god samtale med Susanne, hvor vi fik det på plads, som kunne være anderledes i vores synopsis. Men det var nu overvejende en positiv samtale, så nu kan vi se fremad til vores eksamensopgave til efterår og være godt klædt på til den. Det kritik som der var, har vi taget til os som positiv kritik til videre læring.
tirsdag den 17. maj 2011
Så er synopsis´en afleveret.
I dag fik Lene og jeg afleveret vores synopsis og det var dejligt, for så kan vi fokusere på fremlæggelsen i morgen, torsdag og mandag, hvis det er nødvendigt. Det har åbentbart været en hård proces, at skrive synopsen, for både Lene og jeg er meget trætte i øjeblikket, så derfor kommer der ikke så mange indlæg fra os.
Vi håber alle har det godt.
Hilsen Susanne og Lene
Vi håber alle har det godt.
Hilsen Susanne og Lene
Fælleshygge inden sommerferien
Emir snakkede om at vi skulle mødes engang og hygge og spise sammen. Jeg tilbød , at det kunne være hos mig og nu har jeg et par datoer, hvor I kan melde tilbage om I kan.
Uge 23 - Mandag 6/6
Uge 23 - Tirsdag 7/6
Uge 24 - Tirsdag 14/6
Jeg håber det kan blive til noget, for det kunne være rart at mødes uden, at det altid handler om lektier.
Hilsen Susanne
Uge 23 - Mandag 6/6
Uge 23 - Tirsdag 7/6
Uge 24 - Tirsdag 14/6
Jeg håber det kan blive til noget, for det kunne være rart at mødes uden, at det altid handler om lektier.
Hilsen Susanne
torsdag den 5. maj 2011
En nyhed fra tv2 fyn 5/5 2011
Mere idræt i skolen gør Svendborg-børn sundere
Seks timers idræt om ugen kan halvere risikoen for diabetes 2. Det viser projekt på seks Svendborg-skoler. Sundhedsministeren hylder initiativet.
Hvis børn i folkeskolen ikke kun får sved på panden af lektierne, men også af mange idrætstimer, har de udsigt til et langt sundere liv.
Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, der er det største og længstvarende nogensinde.
Danske forskere har fulgt 1200 børn på seks skoler i Svendborg, der de seneste tre år har fået seks lektioners idræt om ugen i skolen. Resultaterne er blevet sammenholdt med børn, der ikke fik ekstra idræt i skolen.
Og de viser blandt andet, at børnene med ekstra idræt næsten halverer risikoen for at få type 2 diabetes.
Et meget markant resultat, mener projektleder og overlæge Niels Wedderkopp:
- Hvis man ser på, at vores samfund er ved at udvikle sig med en stor del af overvægtige mennesker, har det afgørende betydning. Med diabetes følger utrolig mange følgesygdomme, så både for samfundet og for den enkelte vil det være afgørende at kunne undgå type 2 diabetes, siger Niels Wedderkopp.
En patient med type 2 diabetes koster samfundet 250.000 kroner årligt. Derfor vil der også være mange samfundsmæssige gevinster ved at give børn mere idræt i skolen, mener Niels Wedderkopp.
Børnene med de ekstra idrætstimer i skolen fik også bedre koordination og balance, blev stærkere og fik lavere risiko for rygproblemer.
Tidligere har forsøg med fire ekstra idrætslektioner i skolen ikke vist nogen målbar effekt, og folkene bag undersøgelsen mener derfor, at skolerne skal op på seks lektioner om ugen for at få effekt.
Og initiativet støttes da også fuldt ud af sundhedsminister Bertel Haarder (V).
- Det er alle tiders, og jeg håber, at den samme ildhu vil brede sig til andre kommuner, siger Bertel Haarder.
Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, der er det største og længstvarende nogensinde.
Danske forskere har fulgt 1200 børn på seks skoler i Svendborg, der de seneste tre år har fået seks lektioners idræt om ugen i skolen. Resultaterne er blevet sammenholdt med børn, der ikke fik ekstra idræt i skolen.
Og de viser blandt andet, at børnene med ekstra idræt næsten halverer risikoen for at få type 2 diabetes.
Et meget markant resultat, mener projektleder og overlæge Niels Wedderkopp:
- Hvis man ser på, at vores samfund er ved at udvikle sig med en stor del af overvægtige mennesker, har det afgørende betydning. Med diabetes følger utrolig mange følgesygdomme, så både for samfundet og for den enkelte vil det være afgørende at kunne undgå type 2 diabetes, siger Niels Wedderkopp.
En patient med type 2 diabetes koster samfundet 250.000 kroner årligt. Derfor vil der også være mange samfundsmæssige gevinster ved at give børn mere idræt i skolen, mener Niels Wedderkopp.
Børnene med de ekstra idrætstimer i skolen fik også bedre koordination og balance, blev stærkere og fik lavere risiko for rygproblemer.
Tidligere har forsøg med fire ekstra idrætslektioner i skolen ikke vist nogen målbar effekt, og folkene bag undersøgelsen mener derfor, at skolerne skal op på seks lektioner om ugen for at få effekt.
Og initiativet støttes da også fuldt ud af sundhedsminister Bertel Haarder (V).
- Det er alle tiders, og jeg håber, at den samme ildhu vil brede sig til andre kommuner, siger Bertel Haarder.
Jeg synes at det kunne være dejligt, hvis man kunne få indført mere bevægelse allerede fra vuggestuen af, for så er det muligt at det vil hænge ved børnene senere hen, fordi det er blevet en naturligt ting at bevæge sig meget hver dag.
tirsdag den 3. maj 2011
Gruppearbejde d. 28/4 2011
Torsdag mødes Lene og jeg i vuggestuen og havde blomster med, fordi de havde brugt en del tid på os i vores forløb.
Vi tog de børn ind, som vi havde arbejdet med under forløbet, for at lave en anderledes aktivitet end bevægelse.
Lene og hendes piger havde klippet en masse ud med sunde og usunde ting og derefter lamineret det hele.Derved havde vi en masse forskellige brikker. Så vi havde to ark karton med små magneter på, det ene var rød og det andet var grøn, rød for usundt og grøn for sundt.
Nu skulle børnene så finde ud af, hvad der var sundt og usundt og kunne ligge brikkerne på et af de to ark.
Dette gjorde vi får at få en viden om børnenes kendskab til det sunde og det usunde. Vi gjorde det naturligvis udfra, at vi har haft en del om sundhed og det man putter i munden har betydning for om man udvikler sig i en sundhedsmæssig retning.
Der var stor forskel på, hvad de forskellige børn kunne, men alle var ivrige og glade for at være en del af fællesskabet under denne aktivitet.
Pædagogen var meget positivt instillet overfor denne aktivitet, for nu kunne pædagogen danne sig et indtryk af, hvor meget børnene vidste om sundt og usundt mad. Det var noget pædagogen gerne ville bygge videre på, fordi det var en god indgangsvinkel til at udvikle børnenes bevidsthed om det sundhedsmæssige valg af mad og drikke.
Vi tog de børn ind, som vi havde arbejdet med under forløbet, for at lave en anderledes aktivitet end bevægelse.
Lene og hendes piger havde klippet en masse ud med sunde og usunde ting og derefter lamineret det hele.Derved havde vi en masse forskellige brikker. Så vi havde to ark karton med små magneter på, det ene var rød og det andet var grøn, rød for usundt og grøn for sundt.
Nu skulle børnene så finde ud af, hvad der var sundt og usundt og kunne ligge brikkerne på et af de to ark.
Dette gjorde vi får at få en viden om børnenes kendskab til det sunde og det usunde. Vi gjorde det naturligvis udfra, at vi har haft en del om sundhed og det man putter i munden har betydning for om man udvikler sig i en sundhedsmæssig retning.
Der var stor forskel på, hvad de forskellige børn kunne, men alle var ivrige og glade for at være en del af fællesskabet under denne aktivitet.
Pædagogen var meget positivt instillet overfor denne aktivitet, for nu kunne pædagogen danne sig et indtryk af, hvor meget børnene vidste om sundt og usundt mad. Det var noget pædagogen gerne ville bygge videre på, fordi det var en god indgangsvinkel til at udvikle børnenes bevidsthed om det sundhedsmæssige valg af mad og drikke.
Vejledning med Susanne
Lene og jeg havde vejledning i går sammen med Susanne. Det var en god snak om vores feltarbejde, som handler om sundt og usundt mad. Vi fik snakket om vores synopsis, som vi synes begynder at tage form efterhånden.
Vi optog vores vejledning på computeren og kunne i dag hører den igen. Det er en rigtig god måde at huske på, for der forsvinder altid noget undervejs i sådan en vejledning. Lyden var faktisk ret god på computeren, så prøv det engang for det er en god hjælp.
Vi optog vores vejledning på computeren og kunne i dag hører den igen. Det er en rigtig god måde at huske på, for der forsvinder altid noget undervejs i sådan en vejledning. Lyden var faktisk ret god på computeren, så prøv det engang for det er en god hjælp.
søndag den 1. maj 2011
Vores have d. 1. maj 2011
Her er filmen om vores have, hvor meget er sprunget ud.
Læg mærke til vores skakspil, som er et udeskak og det ville være en god aktivitet for lidt ældre børn i en fritter eller klub. Der skal bruges koncentration og man skal være i stand til at vide, hvordan man bedst muligt flytter brikkerne. Der kan kun være to til spillet, men der kan sagtens være tilskuer til det.
Bålpladsen kan også være en aktivitet, hvor børn/unge og pædagoger tilbereder mad og hygger sig ved varmen en dag.
Læg mærke til vores skakspil, som er et udeskak og det ville være en god aktivitet for lidt ældre børn i en fritter eller klub. Der skal bruges koncentration og man skal være i stand til at vide, hvordan man bedst muligt flytter brikkerne. Der kan kun være to til spillet, men der kan sagtens være tilskuer til det.
Bålpladsen kan også være en aktivitet, hvor børn/unge og pædagoger tilbereder mad og hygger sig ved varmen en dag.
onsdag den 27. april 2011
Gruppearbejde d. 27/4 2011
Lene har været ude hos mig i dag til gruppearbejde.
Vi fik lavet spørgsmål til vores interview i morgen torsdag d. 28/4 2011 i vuggestuen. Der er 12 spørgsmål som handler om både vores forløb, men også spørgsmål vedrørende vores SKB opgave.
Vi fik også lavet de første spørgsmål til vores vejledning hos Susanne på mandag d. 2/5 2011.
Det var godt at komme i gang igen. Vi fik talt om, hvordan vi griber tingene an til opgaven, så vi begge kan følge med.
Vi talte om, at vi gerne ville uddybe mere om LABAN´s teori i vores opgave, fordi det er relevant teori men derfor bruger vi alligevel også Knud Illeris og Anton Antonowsky teorier.
Så fik alle en indsigt i, hvordan det er i vores gruppe.
Går det godt i jer andres grupper?
Vi fik lavet spørgsmål til vores interview i morgen torsdag d. 28/4 2011 i vuggestuen. Der er 12 spørgsmål som handler om både vores forløb, men også spørgsmål vedrørende vores SKB opgave.
Vi fik også lavet de første spørgsmål til vores vejledning hos Susanne på mandag d. 2/5 2011.
Det var godt at komme i gang igen. Vi fik talt om, hvordan vi griber tingene an til opgaven, så vi begge kan følge med.
Vi talte om, at vi gerne ville uddybe mere om LABAN´s teori i vores opgave, fordi det er relevant teori men derfor bruger vi alligevel også Knud Illeris og Anton Antonowsky teorier.
Så fik alle en indsigt i, hvordan det er i vores gruppe.
Går det godt i jer andres grupper?
tirsdag den 26. april 2011
Påskeferie 2011
Hejsa, min påskeferie har foregået i haven, hvor jeg selv og Hans har knoklet i mange timer, men nu er den også flot igen efter to års forsømmelse. Det har givet vabler, motion og en dejlig stemning i haven. Jeg er nu færdig med en del af sansedelen i vores have og der er sat to nye æbletræer. Mit mirebeltræ har fået en ny plads og blomstre rigtig meget.
Vores hindbær, blåbær, solbær, ribs, brombær og en ny slags, som jeg ikke kan huske navnet på kommer flot efter vinterens strabasser.
Blommetræerne blomstre og det er vigtigt at huske at nyde synet af haven, som snart er sprunget helt ud, for foråret går så hurtigt. Så husk at nyde denne årstid, som mange har ventet på med længsel.
Min pool betyder meget for mig og jeg nyder at komme i den for at tage en dukkert eller bare ligge på min madras og slappe af.
Vi har mange forskellige fugle i haven og de fløjter hele dagen lang og det er dejligt.
Mine første tomatplanter er kommet i blomst og det er vores jordbærplanter også, så i år er der sikkert tidlig tomater og jordbær. Det er rart når vi skal tidlig på ferie, for så kan vi nå at høste inde vi skal afsted.
Jeg håber andre også har haft en dejlig påske og har haft tid til at koble lidt fra.
Hvad betyder jeres haver for jer eller altaner?
Første to film inden påske.
Der kommer film eller billeder fra efter påske en anden gang, for jeg er løbet tør for batterier. Men det er vildt at se, hvor meget der er sprunget ud siden før påske.
Vores hindbær, blåbær, solbær, ribs, brombær og en ny slags, som jeg ikke kan huske navnet på kommer flot efter vinterens strabasser.
Blommetræerne blomstre og det er vigtigt at huske at nyde synet af haven, som snart er sprunget helt ud, for foråret går så hurtigt. Så husk at nyde denne årstid, som mange har ventet på med længsel.
Min pool betyder meget for mig og jeg nyder at komme i den for at tage en dukkert eller bare ligge på min madras og slappe af.
Vi har mange forskellige fugle i haven og de fløjter hele dagen lang og det er dejligt.
Mine første tomatplanter er kommet i blomst og det er vores jordbærplanter også, så i år er der sikkert tidlig tomater og jordbær. Det er rart når vi skal tidlig på ferie, for så kan vi nå at høste inde vi skal afsted.
Jeg håber andre også har haft en dejlig påske og har haft tid til at koble lidt fra.
Hvad betyder jeres haver for jer eller altaner?
Første to film inden påske.
Der kommer film eller billeder fra efter påske en anden gang, for jeg er løbet tør for batterier. Men det er vildt at se, hvor meget der er sprunget ud siden før påske.
fredag den 15. april 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)