14/11 2011 Susannes aflyste timer

Mandag var vores undervisning aflyst pga. sygdom, men vi skulle alligevel skrive i vores portfolie om det vi havde læst og den Power Point Susanne havde lavet.
Jeg har nu læst den Power Point, som Susanne havde lavet og herunder har jeg besvaret de spørgsmål som Susanne havde lavet til Power Pointet, så godt jeg kunne uden at have alt den viden, som der skulle have været i undervisningen.
Svarene:

Jeg ser arbejdet med etniske minoriteter som et berigende og spændende job, fordi det er mødet med en anden kultur og jeg har altid brændt for at arbejde med etniske minoriteter. Det giver mig en udfordring i hverdagen, fordi jeg synes det er vigtigt at børnene bliver en del af det danske samfund, men børnene skal ikke glemme hvilken kultur de stammer fra, fordi det er vigtigt at børnene føler sig hjemme både ved familien og når børnene skal være en del af fællesskabet sammen med andre børn og voksne.

Hvis det er den holdning som jeg har, så håber jeg den påvirker det pædagogiske arbejde i en retning, hvor vi gør alt for at få disse børn ind i fællesskabet, så børnene kan udvikle sig til borgere, som kan være deltagende i vores samfund uden at blive stigmatiseret, fordi de er etniske minoriteter.

De største udfordringer i det pædagogiske arbejde er at vi skal inkludere og ikke ekskludere etniske minoriteter, fordi de kan udvikle sig til at blive borgere som tager del i de udfordringer, som Danmark kommer ud for i fremtiden. Så det er vigtigt at vi acceptere at disse børn og støtter dem i deres udvikling, så de får en positiv start i livet.

Jeg havde læst i bogen I Danmark er jeg født og det var utroligt spændende læsning for mig, fordi jeg som pædagogmedhjælper har arbejdet i institutioner, hvor der har været mange etniske minoriteter og jeg så det dengang som meget vigtigt at vi fik inkluderet disse børn i fællesskabet og kunne opnå et godt forældresamarbejde selv om der kunne være sprogbarriere og andre problemer. Men så må man være kreativ og forsøge at forklarer sig på andre måder, fx tage en kalender i hånden og pege på dagene og spørg om barnet kommer den og den dag.

Jeg synes som sagt at bogen er spændende, men jeg mangler måske at der var lavet undersøgelser om dem, som ikke har nogle ressourcer overhovedet og hvad det betyder, når man kommer til Danmark og skal integreres.

Jeg har her fået en større viden  og forståelse om etniske minoriteter.

Jeg har lige set en udsendelse om flygtninge og indvandre.

Danskernes akademi

DR2 ttorsdag d. 17/11 Flygtninge i efterkrigstiden

Første flygtninge i 1940erne

Flere kom i 50 og 60erne de kom for at arbejde, men der kommer en del  fra Ungarn og der har vi i Danmark vore første landindsamling til fordel for Ungarn, som både var i radio og tv.

I 70erne bliver der sat stop for indvandre, men de flygtningen som har det værst kommer stadigvæk ind i Danmark.

Der kom en del  flygtningen fra Vietnam og de var velkommen, men når danskerne finder ud af at flygtningene også skal integreres i det danske samfund protesterer danskerne.

Folk får ret til at søge asyl, da Danmark indfører en asyllov.

1986 bliver asylloven strammet, så alle ikke kan komme ind i Danmark og søge asyl.

1998 var der en undersøgelse, hvor danskerne bliver spurgt om hvad deres holdning er til flygtninge og indvandre.

2001 bliver indvandrepolitikken strammet markant.

Der er efterfølgende foredrag og det hele kan ses på nettet senere.

14/11 2011 gruppearb.

Susannes timer var aflyst pga. sygdom, så vi mødes i gruppen for at tale mere om vores opgave, fordi vi nu skulle have vejledning gennem mail i stedet for.
Vi fik talt en del og skrevet noget ned og sendte det til Susanne.
Tirsdag mødes vi hos mig og fik planlagt vores opgave ud fra nye smittemodel af Anette Schulz og Ulla Pedersen. Senere svarede Susanne på vores mail og så var der mere vi skulle tage stilling til og derefter sendte vi mailen tilbage til Susanne.
Onsdag mødes vi igen for at pudse vores enmeformulering, problemformulering og indledning af og det sendte vi så til Susanne igen. Onsdag aften fik jeg en mail at nu var tingene ved at se okay ud, men vi havde en del fokus på begrebet trivsel og det har vi ikke haft i forbindelse med pædagogikundervisningen, så vi skulle så inddrage andet relevant litteratur der passede til vores emne.
Torsdag talte jeg så først med Julia og vi blev enige om at vi måske skulle inddrage begrebet udvikling i stedet for, men det skal jeg først tale med Carsten om så vi alle kan blive enige om, hvad det er vi vil i vores opgave.
Teori vi vil inddrage:
Knud Illeris og læring og læreprocesser
Pædagogens kompetenceprofil
Clausen og Clausen og livskvalitet

Tirsdag d. 8/11 2011

Tirsdag havde vi om inklusion i deltagerperspektiv og Lisbeth havde lavet et Power Point, som handlede om dette emne.
Det var om flere ting fx:

• Social inklusion
• Individ - fællesskab
• Analysemodel og dobbeltblik
  Dobbeltblik à individ – fællesskab
  Analysemodel

• Alex Honneth, tysk filosof " Behovet for anerkendelse"

pPrivat anerkendelse – familier og venner

nKærlighed udløser subjektets fundamentale selvtillid

pDen retlige anerkendelse – juridiske rettigheder 

nAlmene agtelse gennem rettigheder udløser selvagtelse

pDen sociale anerkendelse – anerkendelse af egenskaber, som vi ikke deler med andre

nGennem social værdsættelse udløses selvværd

•  Schibbye, norsk psykolog og forsker: Relationer -et dialektisk perspektiv (2002)

Anerkendelse drejer sig om:
pAt forstå andre ud fra deres præmisser
pDen anden er ”autoritet i forhold til sin oplevelse”
pEt menneskesyn forankret i gensidig ligeværdi – alle har lige ret til deres egen oplevelse

Subjekt/subjekt

pDrejer sig ikke om, som så ofte antaget, at give ros/positiv feedback

Subjekt/objekt

• Hvem er jeg og hvem er den anden

Det drejer sig om, barnets intention og min intention og om den reaktion barnet udtrykker har noget at gøre med min væremåde. Kan barnet påvirke min væremåde og lytter jeg eller er jeg kontrollerende i en samtale.
Være opmærksomme på at handlinger kan påvirker både pædagogen og barnet i negativ retning
Selvrefleksivitet = forholde sig til sig selv, være sit eget objekt
Selvafgrænsning = Skelne mellem egne og andres oplevelser, synspunkter og holdninger

• Forskning peger på at vi pædagoger kan være med til at reproducere negativ social arv/chancemuligheder og derved er der eksklusionsmekanismer i den pædagogiske praksis.

• Berit Bae, norsk forsker (1992, 2003) - hendes undersøgelse viser:

pAt pædagoger ofte fæstner sig ved barnets ord/verbale kommunikation
pIkke ved den nonverbale kommunikation (blik, tonefald, kropsholdning, etc.), som udtrykker den følelsesmæssige oplevelsesside
pUopmærksomhed på nonverbal kommunikation
nTræg dialog - domineret af pædagogen
nTrange mønstre
pOplevelsesmæssig fjernhed
pUsynkroniseret
pVurdering
pNølende modtagelse
pRos
pEnsidighed i rollefordeling
pOpmærksomhed på nonverbal kommunikation
nLettere dialog – børn mere aktive og deltagende
nRummelige mønstre
pIndlevelse
pFokuseret opmærksomhed
pLytter
pVelvillig fortolkning
pTolerance
pHenter sig selv ind igen, bevægelig rollefordeling, lader sig påvirke, lader sig afbryde

Anderkendelse = rummelige mønstre

Ikke god kommunikation = trange mønstre

Analyse kategorier som kan bruges

Pædagoger skal ikke acceptere alle barnets handlinger, men vi skal acceptere at barnet kan tænke på at ville slå en anden, men ikke at barnet udfører handlingen.

• Bente Jensen, ph.d.: Kan daginstitutioner gøre en forskel? (2005)

To tilgange til udsatte børn i dagtilbuddene

nEn kompenserende (fokuserer på mangler og behov)

nEn innovativ (fokuserer på intellektuelle, sociale og følelsesmæssige ressourcer og kompetencer)

Pædagogerne tror ikke på langtidseffekt af deres indsats, som er støttepædagog, involvering af forældre, tværfagligt arbejde

pSocial arv overføres ikke blot fra forældre til børn men reproduceres også i samspillet mellem samfund, lokalmiljø, dagtilbud

• Charlotte Palludan, ph.d.: Børnehaver gør en forskel (2005)

Fokus: etnicitetens betydning i relationen pædagog/barn
pPædagogerne har stor vilje, men
nFrem for at gøre en forskel – gøres forskel
nSensitiviteten slår ikke til
pPædagogens habitus ’står i vejen’
nTilbøjelige til at genkende bestemte handlinger – genkendelighed tillægges værdi
nGenkender ikke på samme måde etniske minoritetsbørns handlinger
pReproducerer ulighed
nUndervisningstone til etniske minoritetsbørn (undervisning)
nSamtaletone til etnisk majoritetsbørn (udveksling)
Anerkendelse Fordeles Ulige
pDanske børn har sproglig kapacitet og fornemmelse for ’spillet’
pMinoritetsbørn har ringe muligheder for at investere succesfuldt
Der Foregår Ekskluderende Processer I Børnehaven

Resten kommer en anden dag

 

 

Portfolie mandag d. 7/11 2011 studiedag

Vi startede kl. 9.00 og begyndte at indkredse hvad vi ville have med i vores opgave. Vi skulle finde ud af, hvilken emneformulering vi kan bruge i opgaven.
Her er et bud på vores emne:

Hvordan kan pædagogen opnå trivsel og livskvalitet via læring med henblik på pædagogens fagidentitet og kompetenceområde, som er aktuelt i et dagtilbud for voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse?

Ud fra vores emne kommer vi ind på læring, livskvalitet og og pædagogens kompetenceprofil og derved har vi tre af punkterne ud fra pædagogikkens ckf´er.

Vi talte om, at inddrage Knud Illeris og hans syn på læring og se, hvilken forbindelse det har til livskvalitet.
Anton Antonowsky kan her bruges til at sammenligne hvilken læreproces der er bedst i forhold til livskvalitet.
Pædagogens kompetenceprofil bruger vi for at se, hvordan vi pædagoger skal agere professionelt, når det drejer sig om fysiske og psykiske funktionenedsatte.
Calusen og Clausen bruger vi til livskvaliten og Carsten bruger en bog om trivsel for at komme ind på den vinkel.
Vi bruger den Hermeneutisk spiral til vores metode, for at se hvilken forforståelse vi kommer med og hvad vi senere kommer frem til.

Vi bruger den nye smittemodel til at planlægge vores feltarbejde og opgave.

Vi vil alle gå hjem og skrive vores forforståelse til næste gang, som er i næste uge.

Vi har bestem os for, at dele opgave op i de forskellige teorier og derefter selv skrive dem og analysen. Det gør vi sådan, fordi vi så er sikre på at vi allesammen har været en del af opgaven.



Trisdag d. 1/11 2011 Susanne

Tirsdag d. 1/11 2011 Susanne

Undervisningen startede med at Susanne spurgte om vi havde spørgsmål til undervisningsplanen. Liselotte have et om metodeafsnittet.

Hermeneutisk spiral vil være god til at bruge i metodeafsnittet, fordi den giver et billede af hvad der har været forforståelse, tolkning og senere forståelse.

Jeg har fået en bedre og en genopfriskning på, hvad den hermeneutisk spiral kan bruges til i en opgave. Jeg kan koble det sammen med at jeg har en forforståelse af voksne funktionsnedsatte og skal igennem en tolkning for at få en forståelse af, hvordan de kan opnå livskvalitet.

Grp. 2: Julia, Susanne og Carsten B Vejleder Susanne

Etikette som hedder Portfolie på bloggen, det er dokumentation for at andre kan se at vi faktisk lærer noget i uddannelsen.

Hertil skal jeg svarer på de to nedestående spørgsmål:

Hvad har jeg lært i undervisningen?

Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?

Livskvalitet

Clausen og Clausen lykke og flow godt til børn og unge undersøgelse fra Fredericia Kommune flow får en central rolle i forhold til livskvalitet ud fra clausen og clausen Det er ikke sikkert at man er lykkelig fordi man er i flow.

Jeg har lært at det er meget individuelt, hvor meget lykke man synes at have. Men ud fra et professionelt pædagogisk syn var der ikke mange i klassen, som arbejder ud fra at mennesker skal opnå lykke i vores arbejde, nej det drejede sig mere om trivsel i stedet for.

Jeg synes det kunne være en professionel pædagogisk opgave at fx børn eller voksne var lykkelige i den tid vi tilbringer sammen med dem. Men det kræver viden om, hvad det enkelte individ mener gør dem lykkelige.

Bjarne Lenua Henriksen – det gode liv handler om, at det enkelte menneske oplever at livet er værd at leve. Tre grundlæggende menneskesyn: Demokratiske, humanistiske og kristne menneskesyn.

Jeg har fået en anden vinkel til livskvalitet, end den jeg havde gennem Peter Larsen som arbejdede ud fra selvopfattelse - mestring - netværk i en dynamisk enhed. Denne vinkel kan jeg bruge i opgaven, som måske kommer til at omhandle livskvalitet.

Først skal vi lærer begreberne at kende inden vi kan bruge dem.


Madis kajandi livskvalitet figur.

Figuren viser hvad der skal til, for at mennesker kan oplev livskvalitet. I vores opgave bliver det spændende at se hvilke faktorer der skal på spil, for at de voksne funktionsnedsatte opnår livskvalitet.

Benny spiser romkugler og rygning hvad gør man? Hvor er livskvaliteten henne?
Her i denne diskussion kom SKB faget indRessourcer skb
SKB pædagog Trivsel – udvikling – læring
Dialog relation

Bent Jensen rapport om fejlfinding eller styrke og ressourcetænkning

Pia gjorde os opmærksom på, at vi havde en del om flow af Clausen på studienettet, tak for det Pia for det kan jeg måske godt bruge i vores opgave.

Vi fik en opgave som skal fremlægges næste gang vi har Susanne:

Sæt jer i jeres grupper og gør didaktiske overvejelser over hvordan I vil inddrage livskvalitet i det pædagogiske arbejde.
Vi skulle bruge den nye smittemodel og tænke på begreberne lykke og flow, når vi skulle svare på spørgsmålet.
Vi skulle ikke lave det færdig derhejmme, men i stedet for gennemgår vi det på tavlen med det vi er kommet frem til, for alle var ikke færdige og Susanne mente ikke vi skulle have flere lektier for.

Portfolio 31/10 2011 Lisbeth

Portofolio 31/10 2011

Viden og forståelse:

I undervisningen fik jeg i dag en forståelse af undervisningsplanen, som blev forklaret og uddybet i forhold til Lisbeths timer. Vi blev delt op og fik en bedre forståelse af begrebet kulturmøde  og kulturforståelse. Jeg har nu en forståelse af kulturmøde som et begreb der handler om møder i forskellige kulturer fx institutionsmøder, eller møder på tværs af andre kulturer. Kulturforståelse handler om hvilken forståelse jeg har om kulturen, fx andre kultur med en anden baggrund end min eller en forståelse af hvordan kukturen er på en institution.

Jeg fik en bedre forståelse af, hvordan vi skal arbejde med vores pædagogikopgave og hvad den skal indeholde. Jeg fik en god forståelse af hvor vigtigt det er, at vi finder et problem, som vi kan skrive om og at et problem ikke nødvendigvis er noget negativt. Det er vigtigt at forholde sig til ckf´erne 2-3 og forholde sig til kompetencemålene. Opgaven skal max fylde 20 sider og det var noget nyt, for nu er der ingen minimums sider på en opgave mere. Jeg fik en forståelse af, at metodeafsnittet har en stor betydning i en opgave.
Jeg fik via min gruppe og vores diskussioner  og den opgave vi havde en forståelse for levevilkår, livskvalitet, fællesskab og inklusion bliver måske en del af vores opgave.

Jeg fik sammen med gruppen en forståelse for, hvilke centrale begreber vi  måske kan bruge i vores opgave. Her er nogle af de begreber, som vi måske kan knytte til vores opgave: Læring, udvikling, pædagogens fagidentitet, historisk og aktuelt. Menneskers levevilkår og livsformer. Begrebet trivsel vil også forekomme i vores opgave. Vi vil lave interviews med både det pædagogiske personale og beboerne. Vi vil arbejde ud fra smittemodellen og vores målgruppe er voksne funktionsnedsatte.

Knud Illeris vil vi bruge til læringen. Carsten har en bog, som han vil bruge til trivsel og Julia vil skrive om menneskets levevilkår. Men nu skal vi først finde vores emne og sporer os ind på en problemformulering, før vi går i gang.

Jeg fik i dag en viden, som jeg kunne mærke på min egen krop, det at man ikke er blevet valgt i en gruppe det kan være noget som gør ondt indeni. Men da jeg nu ellers er et positiv menneske, så ser jeg det som noget der kan gøre mig stærkere, fordi jeg er kommet i en gruppe, hvor vi vil forsøge at gøre det så godt vi kan med de forudsætninger vi sammen har til denne opgave.

Færdigheder:

Jeg fik lært at lave en samarbejdsplan, hvor vi i gruppen fortalte hvordan vi bedst arbejdede og det var nødvendigt, fordi vi ikke selv havde valgt, hvilken gruppe vi kom i. Jeg er sikker på, at vores gruppe bliver arbejdsom og fungerer til denne opgave. Vi er enige om at uddelegere opgaverne imellem os og mødes, når vi skal samle de forskellige ting.

Kompetencer:

Mine personlige kompetencer er blevet styrket, fordi jeg var en smule rystet over at grupperne var valgt, men nu har jeg vendt det til noget positivt og ser det som en læreproces at skulle samarbejde og få det hele til at gå op i en højere enhed.