27/11 2011

Jeg ville lige se. hvad der rørte sig inde på googlereader også så jeg, at det var til i morgen at vi skulle lave kritisk læsning og jeg har skrevet i min kalender at det var til d. 6/12, så det er ikke sikkert at jeg for det lavet nu. Men så må jeg lytte godt efter i morgen i undervisningen.

21/11 2011 Studiedag og feltarbejde

I gruppen mødes vi og begyndte at tale om, hvilke teorier vi kunne bruge og hvordan vi skulle planlægge vores videre forløb. Vi fik skrevet datoer på, hvor vi kunne arbejde videre på vores opgave. Vi fik uddeligeret opgaverne og skulle skrive teorien til næste gang, så vi kan komme videre til næste fase i vores opgave.
Susanne havde ikke godkendt vores emneformulering endnu, men i løbet af et par dage var både emneformuleringen og problemformuleringen godkendt. vores indledning skal der laves lidt om på, men ellers går det godt indtil videre.
I gruppen er enige om, at vejledning over mail ikke er optimalt, fordi vi ikke altid er sammen og så er det kun den ene som nogen gange svarer på mailen. Men jeg har sendt mailen til de andre eller ringet til dem, så de har været med i processen alligevel.

20/11 2011 studiedag og feltarbejde

I gruppen havde vi forberedt spørgsmålskema til brugerne, som er tilknyttet dagsbeskæftigelsen og de spørgsmålskema havde Carsten afleveret en uge før, så pædagogerne kunne hjælpe og informere brugerne om, hvad det var de skulle svare på.
Vi fik spørgeskemaerne tilbage om mandagen efter vi havde lavet et interview med pædagogen Peter, som arbejder i dagsbeskæftigelsen. Spørgsmålene til interviewet havde vi også lavet i forvejen, så Peter havde en mulighed for at forberede sig på, hvad det var vi gerne ville have en større viden omkring.
Det var et rigtig godt interview og vi fik en masse brugbart viden, som vi sikkert kan bruge i vores opgave.
Spørgeskemaerne var blevet godt modtaget, men brugerne havde været usikker på, hvad det var de skulle, så pædagogerne hjalp dem til at forstå hvad de skulle gøre. Det var ikke alle som havde svaret, men størstedelen havde gjort det. Vi satte det ind i ecel og fik lavet en statistik over svarene i procenter. Carsten fik det med ud til dagsbeskæftigelsen, så de måske kunne danne sig et indtryk af, hvordan brugerne fungere i dagsbeskæftigelsen.
Det var en rigtig god og konstruktiv dag.

114/11 2011 foredrag med Michelle Schougaard Jensen

PÆDAGOGISK INTERVENTION
v/ Michelle Schougaard Jensen

- Om at skabe udvikling og forandre praksis. Hvordan kan man gøre, hvad skal man være opmærksom på etc.?

Intervention er = at komme imellem. -  altså en mellemkomst

Det kan være - Rådgivning, vejledning, supervision, konsultation

Handler om aktivt at tage del i andre menneskers skæbne.

At gøre en forskel der måske redder eller ødelægger.

Der skaber erfaringer der bæres resten af livet

Eller der øger afmagt og håbløshed

Der skal være et mål/ hvad vil jeg forandre

Der skal være et Perspektiv fx kritisk psykologi

Hvordan kan jeg ud fra dette perspektiv undersøge feltet?

Hvad kan kritisk psykologi gøre?

·         Ser subjektets udvikling i aktivt deltagende forhold

·         Subjektets muligheder og begrænsninger

·         Fokus på individets deltagelsesbaner

·         Søger at se subjektet fra et førstepersonsperspektiv

·         Menneskets tanker følelser og handlinger skal forstås ud fra konkrete sociale relationer

·         Forsøger at gøre op med selvfølgeligheder

Det kritiske perspektiv:

·         I et kritisk psykologisk perspektiv, er der fokus på førstepersonsperspektivet. Intet er sandhedsbestemt (Rasmussen 2006:242)

o   Fx kan subjektet ikke udelukkende opfattes som rastløst, uroligt eller afvigende, idet subjekter altid ”er noget” på baggrund af den handlesammenhæng, de deltager i

o   Handlesammenhængen skal således ses som demotiverende og muligheds-forladt for subjektet

Interventionen hvordan?

·         Vi må IND i praksis via observation og i dialog

·         Primært: drengens perspektiv.

·         Sekundært: de øvrige involverede parters perspektiv

·         En skildring af hvilke relationer og selvfølgeligheder, der præger dagtilbuddet og dermed drenges hverdag?

·         Livsportræt/praksisportræt kan laves

·         Førstepersonsperspektivet: Barnets oplevelse af situationen.

·         Begrænsninger/muligheder i børnehavens dagligdag. Fx normeringer, fysiske rammer., manglende faglighed.

·         Barnet set som deltagende og aktivt i den handle-sammenhæng børnehaven er. 

Vi får øje på og kan udfordre selvfølgeligheder

Interventionen i praksis

·         Informationsmøde, hvor jeg sammen med ledelsen og personalet i det pågældende dagtilbud finder frem til, hvad målet for denne intervention skal være.

·         Afstemt forventningerne mellem mig som rådgiver og dem som praksisfelt, idet målet og forventningerne, hvis parterne i udgangspunktet har forskellige opfattelser af problemet, kan blive svært opnåeligt.

·         Bevidsthed om egen rolle.  (”Den bedrevidende”) à modstand fra feltet.

·         Forståelse for praksis og kontrakt (Bro et. al. 2009:20)

”ACTIVITY SETTING ” ANALYSE

·         Idet målet er udviklingsfremmende relationer, er det centralt at have fokus på hvordan pæd. er til rådighed for Matthias.

·         Personaletilgængelighed bestemmes af de kulturelle forhold:

o   økonomi og organisationens kultur/struktur.

·         Variationerne mellem dagtilbud og familie kan have udviklingsmæssige konsekvenser for barnet.

HVAD KAN INTERVENTIONEN SÅ ÆNDRE?

·         Undersøgelsen af praksisfeltet skal give et billede af praksis.

·         Vi kan (i lyset af vores teoretiske perspektiv) gå ind og pille ved de ting vi ser

PROBLEMATIKKER OG REFLEKSIONER VED EN INTERVENTION

·         Hvis pædagogerne ikke kan trives i den nye struktur i dagtilbuddet.

·         De ansattes motivation afhænger også af hvordan de bliver styret fra projeketlederne osv.

·         Refleksioner over egen rolle

o   Refleksion over vores ansvar for at det er børn vi har med at gøre.

·         Også når vi ser på kommunens bestemmelser og indgriben i de forskellige dagtilbud - pædagogerne kan miste pusten.

14/11 2011 Susannes aflyste timer

Mandag var vores undervisning aflyst pga. sygdom, men vi skulle alligevel skrive i vores portfolie om det vi havde læst og den Power Point Susanne havde lavet.
Jeg har nu læst den Power Point, som Susanne havde lavet og herunder har jeg besvaret de spørgsmål som Susanne havde lavet til Power Pointet, så godt jeg kunne uden at have alt den viden, som der skulle have været i undervisningen.
Svarene:

Jeg ser arbejdet med etniske minoriteter som et berigende og spændende job, fordi det er mødet med en anden kultur og jeg har altid brændt for at arbejde med etniske minoriteter. Det giver mig en udfordring i hverdagen, fordi jeg synes det er vigtigt at børnene bliver en del af det danske samfund, men børnene skal ikke glemme hvilken kultur de stammer fra, fordi det er vigtigt at børnene føler sig hjemme både ved familien og når børnene skal være en del af fællesskabet sammen med andre børn og voksne.

Hvis det er den holdning som jeg har, så håber jeg den påvirker det pædagogiske arbejde i en retning, hvor vi gør alt for at få disse børn ind i fællesskabet, så børnene kan udvikle sig til borgere, som kan være deltagende i vores samfund uden at blive stigmatiseret, fordi de er etniske minoriteter.

De største udfordringer i det pædagogiske arbejde er at vi skal inkludere og ikke ekskludere etniske minoriteter, fordi de kan udvikle sig til at blive borgere som tager del i de udfordringer, som Danmark kommer ud for i fremtiden. Så det er vigtigt at vi acceptere at disse børn og støtter dem i deres udvikling, så de får en positiv start i livet.

Jeg havde læst i bogen I Danmark er jeg født og det var utroligt spændende læsning for mig, fordi jeg som pædagogmedhjælper har arbejdet i institutioner, hvor der har været mange etniske minoriteter og jeg så det dengang som meget vigtigt at vi fik inkluderet disse børn i fællesskabet og kunne opnå et godt forældresamarbejde selv om der kunne være sprogbarriere og andre problemer. Men så må man være kreativ og forsøge at forklarer sig på andre måder, fx tage en kalender i hånden og pege på dagene og spørg om barnet kommer den og den dag.

Jeg synes som sagt at bogen er spændende, men jeg mangler måske at der var lavet undersøgelser om dem, som ikke har nogle ressourcer overhovedet og hvad det betyder, når man kommer til Danmark og skal integreres.

Jeg har her fået en større viden  og forståelse om etniske minoriteter.

Jeg har lige set en udsendelse om flygtninge og indvandre.

Danskernes akademi

DR2 ttorsdag d. 17/11 Flygtninge i efterkrigstiden

Første flygtninge i 1940erne

Flere kom i 50 og 60erne de kom for at arbejde, men der kommer en del  fra Ungarn og der har vi i Danmark vore første landindsamling til fordel for Ungarn, som både var i radio og tv.

I 70erne bliver der sat stop for indvandre, men de flygtningen som har det værst kommer stadigvæk ind i Danmark.

Der kom en del  flygtningen fra Vietnam og de var velkommen, men når danskerne finder ud af at flygtningene også skal integreres i det danske samfund protesterer danskerne.

Folk får ret til at søge asyl, da Danmark indfører en asyllov.

1986 bliver asylloven strammet, så alle ikke kan komme ind i Danmark og søge asyl.

1998 var der en undersøgelse, hvor danskerne bliver spurgt om hvad deres holdning er til flygtninge og indvandre.

2001 bliver indvandrepolitikken strammet markant.

Der er efterfølgende foredrag og det hele kan ses på nettet senere.

14/11 2011 gruppearb.

Susannes timer var aflyst pga. sygdom, så vi mødes i gruppen for at tale mere om vores opgave, fordi vi nu skulle have vejledning gennem mail i stedet for.
Vi fik talt en del og skrevet noget ned og sendte det til Susanne.
Tirsdag mødes vi hos mig og fik planlagt vores opgave ud fra nye smittemodel af Anette Schulz og Ulla Pedersen. Senere svarede Susanne på vores mail og så var der mere vi skulle tage stilling til og derefter sendte vi mailen tilbage til Susanne.
Onsdag mødes vi igen for at pudse vores enmeformulering, problemformulering og indledning af og det sendte vi så til Susanne igen. Onsdag aften fik jeg en mail at nu var tingene ved at se okay ud, men vi havde en del fokus på begrebet trivsel og det har vi ikke haft i forbindelse med pædagogikundervisningen, så vi skulle så inddrage andet relevant litteratur der passede til vores emne.
Torsdag talte jeg så først med Julia og vi blev enige om at vi måske skulle inddrage begrebet udvikling i stedet for, men det skal jeg først tale med Carsten om så vi alle kan blive enige om, hvad det er vi vil i vores opgave.
Teori vi vil inddrage:
Knud Illeris og læring og læreprocesser
Pædagogens kompetenceprofil
Clausen og Clausen og livskvalitet

Tirsdag d. 8/11 2011

Tirsdag havde vi om inklusion i deltagerperspektiv og Lisbeth havde lavet et Power Point, som handlede om dette emne.
Det var om flere ting fx:

• Social inklusion
• Individ - fællesskab
• Analysemodel og dobbeltblik
  Dobbeltblik à individ – fællesskab
  Analysemodel

• Alex Honneth, tysk filosof " Behovet for anerkendelse"

pPrivat anerkendelse – familier og venner

nKærlighed udløser subjektets fundamentale selvtillid

pDen retlige anerkendelse – juridiske rettigheder 

nAlmene agtelse gennem rettigheder udløser selvagtelse

pDen sociale anerkendelse – anerkendelse af egenskaber, som vi ikke deler med andre

nGennem social værdsættelse udløses selvværd

•  Schibbye, norsk psykolog og forsker: Relationer -et dialektisk perspektiv (2002)

Anerkendelse drejer sig om:
pAt forstå andre ud fra deres præmisser
pDen anden er ”autoritet i forhold til sin oplevelse”
pEt menneskesyn forankret i gensidig ligeværdi – alle har lige ret til deres egen oplevelse

Subjekt/subjekt

pDrejer sig ikke om, som så ofte antaget, at give ros/positiv feedback

Subjekt/objekt

• Hvem er jeg og hvem er den anden

Det drejer sig om, barnets intention og min intention og om den reaktion barnet udtrykker har noget at gøre med min væremåde. Kan barnet påvirke min væremåde og lytter jeg eller er jeg kontrollerende i en samtale.
Være opmærksomme på at handlinger kan påvirker både pædagogen og barnet i negativ retning
Selvrefleksivitet = forholde sig til sig selv, være sit eget objekt
Selvafgrænsning = Skelne mellem egne og andres oplevelser, synspunkter og holdninger

• Forskning peger på at vi pædagoger kan være med til at reproducere negativ social arv/chancemuligheder og derved er der eksklusionsmekanismer i den pædagogiske praksis.

• Berit Bae, norsk forsker (1992, 2003) - hendes undersøgelse viser:

pAt pædagoger ofte fæstner sig ved barnets ord/verbale kommunikation
pIkke ved den nonverbale kommunikation (blik, tonefald, kropsholdning, etc.), som udtrykker den følelsesmæssige oplevelsesside
pUopmærksomhed på nonverbal kommunikation
nTræg dialog - domineret af pædagogen
nTrange mønstre
pOplevelsesmæssig fjernhed
pUsynkroniseret
pVurdering
pNølende modtagelse
pRos
pEnsidighed i rollefordeling
pOpmærksomhed på nonverbal kommunikation
nLettere dialog – børn mere aktive og deltagende
nRummelige mønstre
pIndlevelse
pFokuseret opmærksomhed
pLytter
pVelvillig fortolkning
pTolerance
pHenter sig selv ind igen, bevægelig rollefordeling, lader sig påvirke, lader sig afbryde

Anderkendelse = rummelige mønstre

Ikke god kommunikation = trange mønstre

Analyse kategorier som kan bruges

Pædagoger skal ikke acceptere alle barnets handlinger, men vi skal acceptere at barnet kan tænke på at ville slå en anden, men ikke at barnet udfører handlingen.

• Bente Jensen, ph.d.: Kan daginstitutioner gøre en forskel? (2005)

To tilgange til udsatte børn i dagtilbuddene

nEn kompenserende (fokuserer på mangler og behov)

nEn innovativ (fokuserer på intellektuelle, sociale og følelsesmæssige ressourcer og kompetencer)

Pædagogerne tror ikke på langtidseffekt af deres indsats, som er støttepædagog, involvering af forældre, tværfagligt arbejde

pSocial arv overføres ikke blot fra forældre til børn men reproduceres også i samspillet mellem samfund, lokalmiljø, dagtilbud

• Charlotte Palludan, ph.d.: Børnehaver gør en forskel (2005)

Fokus: etnicitetens betydning i relationen pædagog/barn
pPædagogerne har stor vilje, men
nFrem for at gøre en forskel – gøres forskel
nSensitiviteten slår ikke til
pPædagogens habitus ’står i vejen’
nTilbøjelige til at genkende bestemte handlinger – genkendelighed tillægges værdi
nGenkender ikke på samme måde etniske minoritetsbørns handlinger
pReproducerer ulighed
nUndervisningstone til etniske minoritetsbørn (undervisning)
nSamtaletone til etnisk majoritetsbørn (udveksling)
Anerkendelse Fordeles Ulige
pDanske børn har sproglig kapacitet og fornemmelse for ’spillet’
pMinoritetsbørn har ringe muligheder for at investere succesfuldt
Der Foregår Ekskluderende Processer I Børnehaven

Resten kommer en anden dag