1/3 2011
Forskel og fællesskab
Af: Helle Bundgaard & Eva Gulløv
Kapitel 6 Bureaukrati, forvaltningen sætter spor
Fortæller om at efter 1998 ændrede man folkeskoleloven i forhold til tosprogede børn. Modtagerskolerne skal væk og sprogstimulering skal starte tidligere. Nu skulle kommunerne tager sig af sprogstimuleringen og det var et krav de skulle leve op til. Her i bogen er det 1 kommune, som der omtalt i feltarbejdet. Forfatternes feltarbejde kommer til udtryk i dette kapitel, som handler om forvaltningen, andre aktører og de procedurer der blev sat i spil med hensyn til sprogstimulering af tosproget. Der er også fokus på Serviceloven og de pædagogiske læreplaner, som kom i 2004 fra politisk side.
Implementering af lovændringen
Derfor skulle der være sprogstimulering allerede i børnehaven, for at børnene havde sprogkundskaber i dansk, når de skulle begynde i folkeskolen. Der blev lavet et udvalg, som havde ansvaret for at implementering af loven (LBK 486 § 4a). Der blev lavet nye skemaer, som skulle indeholde generelle beskrivelser af barnet fx kognitive, emotionelle, motoriske og sociale udvikling. Men der var ikke lagt stor vægt på det sproglige, så ud at det kunne man fastslå at forvaltningen kunne bruge dette til at fordele de ressourcer, som var nødvendige i de institutioner som havde brug for det. Skemaerne afspejlede udvalget professionelle syn på etniske minoritetsbørns integrations i Danmark.
En modstandsreaktion
Fra en institution blev skemaerne mødt med meget skeptisk, fordi lederen mente at der krævede for mange ressourcetimer at skulle udfylde disse skemaer og involvere forældrene, for at de skulle skrive under på de observationer pædagogen havde foretage sig angående børnene. Lederen lavede sit eget skema som kun omhandlede sprogstimulering og lavede observationer af børnene. Lederen sendte skemaerne til forvaltningen efter et pædagogisk møde, men fik skemaerne igen med anmærkninger, fordi lederen ikke havde rettet sig efter det , som forvaltningen havde pålagt lederen at gøre. Her var der tydeligvis en magtkamp imellem lederen og forvaltningen. Sociologen Pierre Bourdieu har kaldt dette ”en fornemmelse for spillet”, som betyder at politiske krav bliver mødt forskelligt blandt aktørerne.
En tilpasningsstrategi
I en anden institution synes lederen at det var okay med sådanne nye skemaer, selvom arbejdspresset voksede på personalet mens det stod på. For forvaltningen ved sikkert, hvad der er bedst for børnene. Det danske sprog blev vægtet højt i institutionen, men der var ikke en egentlig sprogtilbud til tosprogede. Andet end de skulle tale dansk. Her blev det set som en pligt at kunne dansk, for så var man villig til at blive integreret i samfundet. Måske var Lederen bare enige fordi der skulle sammenlægges nogle institutioner og flere ledere skulle fyres. Så derfor samtykkede lederen, fordi hendes job var i farer. Ellers også var det bare fordi lederen og personalet mente at forvaltningen altid har ret og ikke stiller spørgsmål til nye tiltag.
Samtale om sprogvurdering
I en samtale om et barn bliver moderen frustreret, fordi skemaet ikke kun omhandler sproglige kundskaber, men også motoriske og emotionelle kundskaber. Det mener moderen ikke har betydning for tilegnelsen af sproget, men pædagogen forklarer At talecentret ligger tæt op af det center som har med det emotionelle og motoriske at gøre. Forklaringen hjælper ikke moderen, som ikke forstå hvad forvaltningen skal med de oplysninger, for hun mente det drejede sig om de sproglige egenskaber. Moderen bliver bange for at hendes søn bliver stigmatiseret som dårlig til dansk og derfor senere ikke kan starte i folkeskolen som andre børn, men i stedet skulle starte i modtagerklassen, som er for børn med dårlige dansk kundskaber. Pædagogen giver moderen skyldfølelser, fordi hun påpeger at de hidsige udbrud stammer fra at han skulle være renlig for hurtig. Det kan hurtigt give konflikter, når magt bliver anvendt og forståelsen af skemaernes betydning ikke er tydelig nok for forældrene. Uanset hvad forældrene mener skal skemaerne afleveres alligevel.
Personaleopfattelser
Det er forskelligt, hvordan personalet reagere på de nye skemaer. Nogle bliver usikker på deres kompetencer til at udfylde skemaer og have samtalen med forældrene. Der blev i de to institutioner ikke foretaget nye pædagogiske tiltag for at lære børnene dansk, så det kan godt være at intentionerne fra forvaltningen var bedre dansk kundskaber, men lederen fra de to institutioner købte åbenbart ikke budskabet eller havde intentioner om at føre det ud i livet.
Forældrenes reaktioner
Der er forskellige reaktioner fra forældrene. Det drejer sig både om skræmte forældre, som tror deres børn bliver stigmatiseret i forhold til andre børn. Men også at børnene bliver behandlet anderledes end danske børn, bare fordi de kommer fra en anden kultur. Mange forældre kommer deres børn i institutionerne, fordi de gerne vil give deres børn de bedste muligheder for at lære dansk så tidligt som muligt, så de ikke skal føle sig anderledes når de starter i skolen. Der er mange synspunkter at tage hensyn til, når forvaltningen laver nye tiltag, som gerne skulle virke godt, men ikke altid kommer til at virke efter hensigten.
Politisk styring og pædagogisk praksis
Skemaerne kommer fordi politikkerne har en ide om, at det er bedre for samfundet at børnene lærer dansk tidligt, fordi samfundet så er fri for at have modtagerskoler eller andre specielle foranstaltninger, som kræver mange ressourcer. Men politikkerne glemmer måske at der er mennesker, som bliver berørt af sådanne skemaer og det er åbenbart ikke altid positivt det forældrene får ud af det. Pædagogerne bliver sat til at løse de problemer, som samfundet står overfor, fordi de har børnene i deres varetægt til daglig. Men hvis pædagogerne ikke føler sig uddannet til disse opgaver, så bliver indsatsen også derefter.
Konklusion
Det er ikke altid de nye tiltag bliver modtaget, som den positive ting det egentligt var ment som fra starten. For det berører både børn, forældre, pædagoger, lederen og forvaltningens udvalg og de har forskellige tilgange til emnet og derfor forskellige meninger om disse skemaer. Her kan man virkelig set det hierarki som eksisterer i samfundet, fordi det kommer fra toppen og ender ned ved den som befinder sig nederst i hierarkiet i dette tilfælde. Det er så nogle som har overskud til at kæmpe i mod, men uanset hvad så kommer skemaerne alligevel til udvalget i forvaltningen, så her kan man rigtig se hvordan magten kan udøves i praksis.
