Tirsdag d. 29/11 2011

Vi mødes i gruppen hos Carsten og fik rimeligt styr på vores teoretiske afsnit alle tre. Vi aftalte at begynde at skrive analysen hver for sig, men så vil vil sætte det hele sammen til sidst, så vi får en hel opgave i stedet for tre små opgaver. Vi regner med at mødes igen på fredag og vi kommunikere gennem skype, når vi har behov for det.
Vi skal alle tre tænke over, hvad vi har behov for ved den næste vejledning, men vi har endnu ikke fået aftalt tid til det. Men det bliver sikkert noget om fremlæggelsen.

28/11 2011 Susanne

28/11 2011 Susanne

Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund

Af: Bent Madsen, 2005 1. udgave, 5 oplag, forfatterne og Hans Reitzels Forlag

Socialpædagogik for sårbare aktører – børn har igennem børnekonvention i FN fået rettigheder. Men vi må ikke glemme at børn stadigvæk har brug for retten til at være uafhængighed, selvstændighed og deltagelse, men vi skal også huske at børn har behov for beskyttelse og omsorg.

Ret til både deltagelse og beskyttelse – det er vigtigt at professionelle sørger for at børn som skal have støtte, får lov til at være deltagende i de aktiviteter som de altid har gjort, for børnene vil ikke stigmatiseres. Men vi skal også kunne beskytte børnene, så det er med at finde den gyldne middelvej for disse børn.

Den sårbare aktør -  det individuelle niveau skal der være ligevægt mellem selvstændighed og uafhængighed fordi de begge skal kunne anerkendes. Det sociale niveau skal der være balance mellem deltagelse og beskyttelse.

Etik og faglig refleksion – Socialpædagogik er læren om, hvordan psykologiske, sociale og materielle forhold og forskellige værdi orienteringer fremmer eller hindre individets eller gruppens samlede udvikling, vækst, livskvalitet og trivsel.

Socialpædagogisk intervention –værdier og begrundelse – første personens psyke = ændre personens billede af sig selv/ selvidentitet og selvopfattelse. Andet personens krop = skal måske til at træne, motionere eller have skabt en opførsel /adfærd som ikke bliver mødt med sanktioner fra samfundet. Tredje personens sociale mijlø, hvor der skal planlægges et samspil mellem personen og dens omverden.                                                                                                                             Etikken er baseret på værdibaseret teori, mens moral er værdibaseret handlinger. Altså etik = teori og moral = praksis

Udviklingen i forholdet mellem etik og moral – En anden definition på etik er derfor: en handling med beslutning er etisk, hvis alle berørte parter – hver med deres moral – kan acceptere den med god grund (Thyssen 1994) også kaldet samtalens etik eller diskursetik. Det skal ikke ende med et resultat men en fælles forståelse og det er etikkens særkende. (Nyeng 2000)

Faglige normer og hverdagslivets normer – socialpædagogen kommer med en faglig normer og brugeren kommer med hverdagslivets normer. Så er det socialpædagogens opgave at de kan mødes i et socialt rum, hvor de kan komme til enighed gennem overbevisning og ikke overtagelse.

Etikken – det tredje handlerum – her skaber socialpædagogen et tredje felt af handlemuligheder, hvor der er mulighed for at nå til enighed om de værdier skal tage hensyn til.

Dannelse af fællesskaber og individer – tre processer

1.       Fra individ til individ – personlig dannelse  - identitetsdannelse

2.       Fra person til fællesskab –dannelser af fællesskaber

3.       Refleksion over relationer mellem individ og fællesskab – refleksiv dannelse

Et socialpædagogiske dannelsesbegreb –

·         Fællesskabets dannelse – hinandens gensidige forudsætninger

·         Subjektiv side = betydning, processen tillægges individet. Objektiv side betydningen af processen i den sociale omverden

·         Dannelse = selvtillid, selvagtelse og selvværd

·         Dannelse er udvikling af – personlige forudsætninger, deltagelse på tværs af hverdagens fællesskaber og et inkluderende hverdagsliv

·         Dannelse er forbunden med læring og udvikling, fordi deltagelse i et social samspil kan udvikle kompetencer og derved give mulighed for deltagelse i andre livssammenhænge.

·         Dannelse  bliver udviklet når personen reflektere og hvorda man er i stand til at benytte de nye kompetencer i hverdagen.

Dannelse og udvikling af kompetencer – Kompetencer er det som det enkelte menneske skal mestre, så kompetencer er personlige egenskaber og holdninger som praktiske.  Men kompetencer bliver ikke til dannelse, men dannelse fører til udvikling af kompetencer, som kan være nyttige i nogle situationer.

Læring og social deltagelse – læring er en forudsætning for at mennesker kan udtrykke meninger og betydninger i de sociale og kulturelle fællesskaber. Kompetencer er noget der udvikles forskelligt fra menneske til menneske og det giver mennesker redskaber til at håndtere deres livbetingelser på.

Social kompleksitet og kulturel fleksibilitet

Det sidste kommer måske en anden dag, men det er ikke sikkert.

28/11 2011 Susanne

Jeg havde læst denne tekst til undervisningen:

Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund

Bent Madsen, 2005 1. udgave, 5 oplag, forfatterne og Hans Reitzels Forlag

Hvad har jeg lært i undervisningen?

I undervisningen lærte jeg mere om, hvordan vores pædagogikeksame skal foregå af Susanne, fordi Mette var syg og derfor ikke kunne informere os om eksamen.

Pædagogeksamen:

Eksaminationen 20 minutter og vi skal fremlægge 5 minutter – her tæller opgaven med.

10 minutter til vortering

Bedømmelsen er skriftlig produkt og personlig tid og dialogen.

Max 20 sider skal kunne forstå opgaven uden bilag

Aflevere i 3 eksemplar i studieadministrationen

Uge 1 opsamling uge 2  godkendelse uge 3 aflevere 17/1 15 uge fire

Selvvalgt emne indenfor vores kompetence og ckf´erne.

Emneformuleringen og problemformuleringen skal gerne indeholde de samme begreber fra ckf´erne.

Bedre at bruge hvordan, hvorfor og ikke hvad fordi hvad er kun beskrivende.

Side 67 og 68 eksamen i studieordningen.

36 og 37 i studieordningen om pædagogikopgaven

Skriv opgaven og hav fokus på om alle kompetencemålene er opnået.

Vælg 2-3 ckf´erne

Forslag til emne og begrundelse til hvorfor det? Pædagogisk arbejde

Pædagogens arbejde, og med de forskellige kernebegreber som er ckf´erne, målgruppen

Susanne vil lægge hendes Power Point ud senere på studienette, for det blev der ikke tid til at gennegå i dag, fordi vi skulle have det med eksamen.

Vi så en film som hed:

WHY DEMOCROCRACY 2007 DR2 KINESISK FILM OM BØRN OG DEMOKRATI

Det var faktisk undervisning om, hvordan nogle mennesker i Kina synes at demokrati fungere. Jeg vil ikke sige det er alle, for jeg kan ikke vide om det er alle kineser som har den holdning.

Samfund og kultur spiller en stor rolle i filmen.

Nyt – demokrati , der skulle gerne have været guide til hvad demokrati er.

Politidirektøren = bestikkelse

Reklamere for forældrenes identitet

Forældre i Danmark køber meget tøj til børn på trods af krisen, fordi det viser forældrenes ansigt udadtil i dag.

Fællesskab – 8 år

Slår/magtmiddel

Dannelse og identitet

Hvordan danner vi identitet?

Interaktion med andre – relationer

Fællesskaber sociale arenaer

Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?

Jeg kan koble identitet, dannelse og kultur til mine læringsmål, fordi vi i filmen kunne se hvordan kinesiske børns identitet blive dannet af forældrenes syn på, hvordan børnene skulle være. Børnene bliver dannet til at opleve, at demokrati måske ikke er særlig godt for dem. Jeg kunne i filmen ser store kulturforskelle i forhold til i Danmark, men det er jo også et helt andet styrer de har i Kina i forhold til i Danmark.

Mandag d. 28/11 2011

Mandag d. 28/11 2011 med Lisbeth 

Teksten Skældud kapitel 8. Hvordan virker skældud på børn? 

Af: Erik Sigsgaard og Hans Reitzels Forlag, København 2002 

I teksten skrives der om: 

Magt

Livskræfterne

Handlekraft

Integriteten og viljen – ”jeg er mig” = det indre rum ifølge Goffman

Selvværd = barnet følelse af at have værd

Skældud og det samfundskabende menneske

Psykiske virkninger af skældud = Ydmygelse, Skyld og skam, det er bedre med indsigt og hjælp til forandring, for så bliver skylden og skammen måske mindre.

Skælduds konsekvenser for de sociale relationer, høj psykisk reaktans = at et menneske let føler sig krænket, truet, har en kort lunte. Avoidant = undgående/undvigende. Induktiv = der lægges vægt på børnenes ideer og forældrene taler med børnene. Magtprægede = straf, skældud. Kooperetiv selvregulering (prosocial behavior) =

Adfærdsstivnen – begyndende reaktans = at børn risikere at få skældud-allergi

Frygt og angst, det kan fra barnets side opleves som om kærligheden fratages dem.

Skældud og karaktertrækkene = jo mindre der skælde ud jo færre forseelser vil børnene lave.

De hoststående børn = er børnene som bliver medgørlige og føjelige når andre er blevet skældt ud, det kaldes også ripple-effekten

Skældud og stress – Den pædagogiske tænker Neill Alexander Sutherland mener at det psykiske klima spiller en rolle i forhold til skældud og stress.

Fællesskab i forskellighed, Specialisering og det fælles i pædagogiske arbejde.

Ulla Liberg, Carsten Schou og bidragyderne, 2010 Akademisk Forlag, København, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont, 1.udgave, 1. oplag, 2010

Af: Erik Sigsgaard, kapitel 3

Skal børn gøre som de andre, og skal børnehaven forberede til skolen?

•  
• – Gøre som der bliver sagt
•  
• – Gøre ligesom de andre
•  
• – Vente, til det bliver hans tur
•  
• Det kaldes at være serialitet

Eller

– Mærke efter, hvad man gerne vil

– At turde sige ”nej”, også når de andre siger ”ja”

– At turde prøve at lave verden om (her: det, man skal ifølge planen).

Om at kendes ved hele barnet = altså både den ”søde og den sure side”

Om at hjælpe til = børn elsker at hjælpe til, men ikke når ordet SKAL bliver inkluderet i sætningen.

Pligter og forpligtethed

– Gå selv i gang

– Ikke lønarbejde

– Ikke var arbejdsgiver

– Sammen find ud af, hvem der skal gøre hvad

– Børn = kreative del – voksne det kedelige

– Børnene behøver ikke gøre det hele færdigt

– Vær et godt forbillede

Der skal arbejdes med henblik på ligeværdighed altså med ret til forskellighederne

Fællesskab mellem børnene

Kammeratskab = er hvor børn er i et fælles gruppetilhørsforhold fx på en stue i børnehaven eller i en klasse

Venskab = er mellem børn som gerne vil være sammen og selv har valgt det.

Institutionen – kan der være åbne døre, så venskaberne kan skabes – lukkede døre skabes der måske ikke venskaber, fordi det her er en bestem gruppe børn man er sammen med.

Bordet fanger – pædagoger som respektere barnet og fastholder ikke at krav om at bordet fanger, hvis barnet ikke har lyst mere.

Venskabet og ensomheden = barnet kan føle ensomhed, når barnet erkender sin adskillelse fra fra verden. Gennem venskaber kan barnet skabe samhørighed med hinanden og verden.

Venskabets nødvendighed - for ikke at blive ensom

Fællesskab mellem børn og voksne = pædagogen skal være

– Udfordrer

– God kammerat

– Kontrollant eller ordenshæver

Fællesskab mellem børn og voksne – det skemalagte liv og dets vækst – Hvad er bedst den skemalagte hverdag eller den hverdag, hvor børnene selv må bestemme hvad de vil lave og hvornår de vil lave.

Regler og kontrol – der er i mange institutioner mange regler og kontrol af børn i hvert fald de steder, hvor jeg har været.

Hvis tid planlægges – et eksempel på af institutionalisering af institutionen – det ene sted lærer børnene via det gamle ordsprog ” lær lydighed, og når det bliver voksent, vil det stadig gøre, hvad der bliver sagt”. Eller ikke bestemme over børnene og børnene lærer at bestemme sig.

Den nødvendige viden findes allerede:

– Skældud er det værste, børn ved

– Det skader både trivsel, livsmod og læring det skader børn psykisk lige så alvorligt som prygl

– Skadesvirkningerne rækker langt ind i voksenlivet

Rettigheder og værdier

FN menneskerettighedsdeklarationen og børnerettighedserklæringen.

Eksempel fra en institution i København med punkter om rettigheder:

– Børn har ret til at bestemme over deres eget liv, hvis deres bestemmelse ikke går ud over andre

– Børn kan gå ud på legepladsen, når de vil ( der skal dog være mindst to derude)

– Børn har ret til at spise, når de er sultne

– Børn har ret til at være ked af det og blive trøstet af den voksne, de vælger

– Børn har ret til at skifte mening

– Børn må gerne skændtes for at holde på deres ret

– Børn har ret til at have deres egen mening

– Børn har ret til at gå uden for børnehavens område – hvis der er en voksen med

– Alt er i princippet tilladt, hvis det ikke er udtrykkeligt forbudt

Menneskesyn og værdier

– Mennesket er som det er

– Mennesket er, hvad der bliver gjort til

– Mennesket er, hvad de gør sig til

De voksens forhold til hinanden – det gælder både personale-personale og personale-forældre samarbejdet

Er det godt at gå i børnehave? – eller er det bare et opbevaringssted, fordi forældre er nød til at være på arbejdsmarked.

Hvad har jeg lært i undervisningen?

Talt om hvad identit og dannelse er?

Godt at tage begreberne op og tale om dem på en arbejdsplads.

Vi har flere identiteter i livet fx pædagoger har de tre p´er, den private identitet, den personlige identitet og den faglige identitet.

Dannelse er en proces som foregår gennem hele livet.

Jeg har lært i denne tekst, at skældud har en negativ effekt på børns udvikling. Det er bedre at arbejde med børn uden at skældud.

Jeg har lært i kritisk læsning til i dag, at Sigsgaard inddrager ikke andet teori i sin forskning end sin egen. Vi skal være kritiske på forsker som ikke inddrager andet teori, fordi det så bliver en for ensartet forskning.
Vi fik tre spørgsmål som vi skulle disskutere i gruppen.

Hvad betyder serialitet? Hvad er det modsatte? Man er bare et nummer i en forsamling det modsatte =  godt at tager individuelt hensyn, men det kan også blive for meget af det gode og ende med egoisme.

Hvad betyder institutionalisering? Konsekvenser? Fordele – ulemper, vaner og rytmer uden at stille spørgsmål til tingene er ikke så godt.

Beskriv det gode barn/den gode borger 

Det er vigtigt at vi har et blik på en artikel som ikke kun er positivt.

Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?

Jeg kan helt sikkert koble undervisningen sammen med læringsmålene om identitet. Jeg har fået en større forståelse af begreberne identitet og dannelse.

Kritisk læsning 28/11 2011 Lisbeth

Kritisk læsning

Om teksten:

Teksten forsøger at svare på, hvilke problemer der er ved institutioner som de er i dag.
Teksten er blevet skrevet, fordi den gøre opmærksom på nogle af de problemstillinger der er ved institutioner i dag – kontra fremtidens institutioner.
Hovedsynspunkterne  ligger på hvordan barnet har det i institutionerne  i dag, hvordan det er med venskaber/kammeratskaber, regler og kontrol,  og hvordan det måske kunne blive bedre i fremtidens institutioner:
Nøgleordene er: Pligter, Fællesskab, Kammeratskab, Venskab, Regler, kontrol, Rettigheder, værdier, Menneskesyn og værdier.

Forfarfatteren bruger eksempler og viden til at argumentere for sine påstande og han har haft et længerevarende forskningsprojekt i Slangerup børnehave at forholde sig til.
Om forfatteren:
Erik Sigsgaard[1]  er født 7/2 1938 og er dansk seminarielektor, børneforsker og tidligere politiker. Sigsgaard blev uddannet lærer fra Statsseminariet på Emdrupborg i 1960, læste psykologi ved Københavns Universitet 1958-1962 og blev cand.pæd. fra Danmarks Lærerhøjskole i 1982.

Siden 1980'erne har Erik Sigsgaard forsket i institutioner for såvel børn som voksne. Han har fra 1998 været ansat ved Center for Institutionsforskning ved Professionshøjskolen UCC i Glostrup.

Han blev særlig kendt for sit såkaldte skældud-projekt, der fandt sted 1994-2002, hvor han undersøgte og dokumenterede omfanget af skældud i danske børneinstitutioner samt undersøgte dennes skadelige effekt på børn. Som led i projektet angav han forslag til andre former for kommunikation. Han benyttede sig af interviews med børnene for at indfange det såkaldte børneperspektiv (frem for voksenperspektivet).

Forfatteren interessere sig for hvordan børn har det i dagens institutioner og om vi kan gøre det bedre i fremtidens institutioner. Han interessere sig også for, hvorfor børn egentlig skal være i institutionerne.
Teksten henvender sig til alle som har en interesse for, hvordan børn skal have det i institutionerne.
Teksten kommer fra en bog som hedder Fællesskab i forskellighed, Specialisering og det fælles i pædagogiske arbejde.
Min egen holdning:
Jeg synes det er positivt at nogle undersøger om vores institutioner gør det rigtige eller om der findes andre måder at gøre tingene på Jeg synes ikke der specielt var noget som var negativt eller irriterende
Jeg synes ikke teksten som helhed var svær at forstå.
Jeg synes det er interessant at der kommer mere fokus på, hvorfor børn skal være i daginstitutionerne og hvordan vi pædagoger skal agere for at børnene har det godt i hverdagen.

---

[1] http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Sigsgaard

27/11 2011

Jeg ville lige se. hvad der rørte sig inde på googlereader også så jeg, at det var til i morgen at vi skulle lave kritisk læsning og jeg har skrevet i min kalender at det var til d. 6/12, så det er ikke sikkert at jeg for det lavet nu. Men så må jeg lytte godt efter i morgen i undervisningen.

21/11 2011 Studiedag og feltarbejde

I gruppen mødes vi og begyndte at tale om, hvilke teorier vi kunne bruge og hvordan vi skulle planlægge vores videre forløb. Vi fik skrevet datoer på, hvor vi kunne arbejde videre på vores opgave. Vi fik uddeligeret opgaverne og skulle skrive teorien til næste gang, så vi kan komme videre til næste fase i vores opgave.
Susanne havde ikke godkendt vores emneformulering endnu, men i løbet af et par dage var både emneformuleringen og problemformuleringen godkendt. vores indledning skal der laves lidt om på, men ellers går det godt indtil videre.
I gruppen er enige om, at vejledning over mail ikke er optimalt, fordi vi ikke altid er sammen og så er det kun den ene som nogen gange svarer på mailen. Men jeg har sendt mailen til de andre eller ringet til dem, så de har været med i processen alligevel.

20/11 2011 studiedag og feltarbejde

I gruppen havde vi forberedt spørgsmålskema til brugerne, som er tilknyttet dagsbeskæftigelsen og de spørgsmålskema havde Carsten afleveret en uge før, så pædagogerne kunne hjælpe og informere brugerne om, hvad det var de skulle svare på.
Vi fik spørgeskemaerne tilbage om mandagen efter vi havde lavet et interview med pædagogen Peter, som arbejder i dagsbeskæftigelsen. Spørgsmålene til interviewet havde vi også lavet i forvejen, så Peter havde en mulighed for at forberede sig på, hvad det var vi gerne ville have en større viden omkring.
Det var et rigtig godt interview og vi fik en masse brugbart viden, som vi sikkert kan bruge i vores opgave.
Spørgeskemaerne var blevet godt modtaget, men brugerne havde været usikker på, hvad det var de skulle, så pædagogerne hjalp dem til at forstå hvad de skulle gøre. Det var ikke alle som havde svaret, men størstedelen havde gjort det. Vi satte det ind i ecel og fik lavet en statistik over svarene i procenter. Carsten fik det med ud til dagsbeskæftigelsen, så de måske kunne danne sig et indtryk af, hvordan brugerne fungere i dagsbeskæftigelsen.
Det var en rigtig god og konstruktiv dag.

114/11 2011 foredrag med Michelle Schougaard Jensen

PÆDAGOGISK INTERVENTION
v/ Michelle Schougaard Jensen

- Om at skabe udvikling og forandre praksis. Hvordan kan man gøre, hvad skal man være opmærksom på etc.?

Intervention er = at komme imellem. -  altså en mellemkomst

Det kan være - Rådgivning, vejledning, supervision, konsultation

Handler om aktivt at tage del i andre menneskers skæbne.

At gøre en forskel der måske redder eller ødelægger.

Der skaber erfaringer der bæres resten af livet

Eller der øger afmagt og håbløshed

Der skal være et mål/ hvad vil jeg forandre

Der skal være et Perspektiv fx kritisk psykologi

Hvordan kan jeg ud fra dette perspektiv undersøge feltet?

Hvad kan kritisk psykologi gøre?

·         Ser subjektets udvikling i aktivt deltagende forhold

·         Subjektets muligheder og begrænsninger

·         Fokus på individets deltagelsesbaner

·         Søger at se subjektet fra et førstepersonsperspektiv

·         Menneskets tanker følelser og handlinger skal forstås ud fra konkrete sociale relationer

·         Forsøger at gøre op med selvfølgeligheder

Det kritiske perspektiv:

·         I et kritisk psykologisk perspektiv, er der fokus på førstepersonsperspektivet. Intet er sandhedsbestemt (Rasmussen 2006:242)

o   Fx kan subjektet ikke udelukkende opfattes som rastløst, uroligt eller afvigende, idet subjekter altid ”er noget” på baggrund af den handlesammenhæng, de deltager i

o   Handlesammenhængen skal således ses som demotiverende og muligheds-forladt for subjektet

Interventionen hvordan?

·         Vi må IND i praksis via observation og i dialog

·         Primært: drengens perspektiv.

·         Sekundært: de øvrige involverede parters perspektiv

·         En skildring af hvilke relationer og selvfølgeligheder, der præger dagtilbuddet og dermed drenges hverdag?

·         Livsportræt/praksisportræt kan laves

·         Førstepersonsperspektivet: Barnets oplevelse af situationen.

·         Begrænsninger/muligheder i børnehavens dagligdag. Fx normeringer, fysiske rammer., manglende faglighed.

·         Barnet set som deltagende og aktivt i den handle-sammenhæng børnehaven er. 

Vi får øje på og kan udfordre selvfølgeligheder

Interventionen i praksis

·         Informationsmøde, hvor jeg sammen med ledelsen og personalet i det pågældende dagtilbud finder frem til, hvad målet for denne intervention skal være.

·         Afstemt forventningerne mellem mig som rådgiver og dem som praksisfelt, idet målet og forventningerne, hvis parterne i udgangspunktet har forskellige opfattelser af problemet, kan blive svært opnåeligt.

·         Bevidsthed om egen rolle.  (”Den bedrevidende”) à modstand fra feltet.

·         Forståelse for praksis og kontrakt (Bro et. al. 2009:20)

”ACTIVITY SETTING ” ANALYSE

·         Idet målet er udviklingsfremmende relationer, er det centralt at have fokus på hvordan pæd. er til rådighed for Matthias.

·         Personaletilgængelighed bestemmes af de kulturelle forhold:

o   økonomi og organisationens kultur/struktur.

·         Variationerne mellem dagtilbud og familie kan have udviklingsmæssige konsekvenser for barnet.

HVAD KAN INTERVENTIONEN SÅ ÆNDRE?

·         Undersøgelsen af praksisfeltet skal give et billede af praksis.

·         Vi kan (i lyset af vores teoretiske perspektiv) gå ind og pille ved de ting vi ser

PROBLEMATIKKER OG REFLEKSIONER VED EN INTERVENTION

·         Hvis pædagogerne ikke kan trives i den nye struktur i dagtilbuddet.

·         De ansattes motivation afhænger også af hvordan de bliver styret fra projeketlederne osv.

·         Refleksioner over egen rolle

o   Refleksion over vores ansvar for at det er børn vi har med at gøre.

·         Også når vi ser på kommunens bestemmelser og indgriben i de forskellige dagtilbud - pædagogerne kan miste pusten.