fredag den 30. september 2011

Manglende deltagelse i et stykke tid 30/9 2011

Hej allesammen
Det er rigtig surt ikke at have været til undervisningen i et stykke tid, men først var det min astma der drillede og så tog ryggen ellers over for anden gang i år. Jeg har stadigvæk ondt i ryggen, men nu er det da til levesiden igen. Jeg var på Fyn i onsdags for at hente en lille ny beaglehvalp sammen med Hans og det var en meget lang tur for ryggen, men det går langsomt fremad.
Har alle fået respons på den første opgave i SKB?
 Jeg er lidt nysgerrig for der er ingen respons på min.
Jeg glæder mig til at se jer alle igen på mandag.
Men der er eller nok at se til i vores lille hjem efter Bella er kommet, for hun vejer allerede mellem 5-6 kilo og synes Sussi og Sindy er meget spændende, men det synes de ikke altid især ikke Sindy. Men det kommer nok snart :-)
Her er et par billeder af vores nye hund og Camilla.
Skal vi kun komme til vores egen vejledning på tirsdag?
God weekend til alle.
Susanne

onsdag den 21. september 2011

UPS en fejl

Ja det er en fejl, at der er kommet noget fra Lene, men jeg er stadigvæk administrator, så kom til at ligge mit på hendes blog. Det kan åbentbart ikke rettes, så nu ligger mit både på Lenes blog og på min egen.
Susanne

SKB opgave til Blog 12/9 - 27/9 2011



 SKB opgave til Blog 12/9 - 27/9

Fagligt velbegrundede overvejelser over SKB arbejdet med målgruppen i praksis

(Fagligt betyder, at I teoretisk skal kunne redegøre for Jeres svar, både i forhold til målgruppen og til Jer selv - stil spørgsmålene hvad, hvorfor, hvordan og hvilken betydning).

I skal forholde Jer fagligt velbegrundet til følgende spørgsmål:



Målgruppen er 0-6 år i dagtilbud.

1.      Hvad er jeg optaget af indenfor SKB i forhold til en valgte målgruppe?

Jeg er optaget af de pædagogiske læreplaner og børns udvikling. Det er jeg, fordi børn i 0-6 år gennemgår udvikling i de forskellige temaer som optræder i læreplanerne. Vi pædagoger kan og skal med fordel koble krop og bevægelse på den udviklingen, både fordi krop og bevægelse af en del af temaerne, men også fordi børns udvikling er afhængig af, hvordan kroppen fungere og om børnene har en viden om, hvad deres krop er i stand til. Kroppen kan være en kompetence, som støtter barnet i dens udvikling.

Jeg kunne godt finde på, at forholde mig til den sproglige udvikling, fordi det er vigtigt at kunne kommunikere med andre og uden sproget bliver det svært at fastholde den almindelige kommunikation og derved opnå relationer med andre.

2.      Hvilket teoretisk afsæt ønsker Jeg at inddrage i mit SKB arbejde i praksis? (vær opmærksom på at I skal inddrage hele SKB fagets teorier altså både udvalgte elementer fra sundhedsdelen og bevægelsesdelen)

Jeg vil inddrage det[1] lovmæssige, som her tager udgangspunkt i dagtilbudsloven. Det gør jeg, fordi det her handler om børn fra 0-6 år i dagtilbud. WHO vil jeg inddrage, fordi organisationen er vigtig i forhold til, hvad det sundhedsmæssige afsæt er.

Jeg vil bruge den [2]didaktiske relations model til at planlægge et bevægelsesforløb, hvor den sproglige udvikling bliver en del af forløbet sammen med bevægelsen. Det vil jeg, fordi den didaktiske relations model vil give mig en ramme, så de vigtigste aspekter og læringen kommer til udtryk i en sammenhæng.

Jeg vil gerne inddrage [3]Anton Antonovsky og følelsen af sammenhæng i denne opgave, fordi det er nødvendigt for børnenes læring at de kan få begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed ud af de vi skal lave, når det gælder sproglig udvikling. Det vil jeg som pædagog gøre ved, at gøre forløbet forudsigelige, altså informere børnene om forløbet, så de forstår hvad det er der skal ske og derved kan se en mening med forløbet.

[4]Labans teori vil jeg bruge i de aktiviteter, som skal foregå sammen med børnene, altså hoppe, dreje runde og have armene ud som flyvere altså bruge kroppen i forskellige niveauer. Det vil jeg fordi, Laban teori stimulere kroppen i forskellige bevægelser og derved. opnår børnene at de nemmere kan opnå kompetencer, selv om det ikke drejer sig om krop og bevægelse, men måske den sproglige udvikling.

Som pædagoger kan jeg bruge [5]Lotte Salling og hendes bøger som inspiration, fordi de handler om at sprogstimulere med fokus på krop og bevægelse. Hvis børn bliver bedre kropsligt og til at mestre de forskellige processer i kroppen, så er der mulighed for at børn får bedre kompetencer i den sproglige udvikling.

[6]Sproglig udvikling kan være afhængig af, hvordan børns sundhedstilstand er, fx hvis barnet har det dårligt fysisk, psykiske, så bliver den sproglige udvikling måske svære at mestre for børnene, fordi barnet så ikke har de ekstra ressourcer til at lærer. Det vil sig, at jeg som pædagog har et ansvar for, at børnene sundhedsmæssigt har det godt. Jeg kan oplyse, informere og være en god rollemodel, for det enkelte barn i forhold til at have det godt sundhedsmæssigt.

[7]Primærforebygges så børnenes udvikling bliver optimal og ikke hæmmet af faktorer, som måske kan hindre børnene udvikling. Det kunne være ressourcesvage familier, som skal have mere støtte for at det ikke går ud over børnenes udvikling. Men det kunne også være ressourcestærke familier, som ikke formår at have tiden til deres børn, fordi deres arbejdsliv eller andet fylder for meget i hverdagen.  Derfor er det vigtigt at forbedre de faktorer, som er en hindring for at børnenes udvikling ikke bliver optimal.

Når jeg skal sundhedsfremme her skal de subjektive faktorer, som forhindrer børnene udvikling mindskes. Så jeg har mulighed for at forbedre aktiviteterne, som gør at børnene opnår en følelse af sammenhæng i deres udvikling.

Her kan jeg bruge nummer fire i sundhedsbegreberne som er det brede og positive, fordi der er taget hensyn til både det fysiske og det psykiske miljø. Der bliver taget hensyn til både, levevilkår, livsstil det ind imellem som handler om fx familien.

3.      Hvorfor ønsker jeg dette afsæt?
Jeg ønsker dette afsæt, fordi jeg synes den sproglige udvikling er vigtig i forhold til, hvordan børns vilkår bliver, når de kommer i skole. Men den sproglige udvikling er også vigtig i forhold til det, at være i relationer eller danne relationer med andre. Jeg vil have krop og bevægelse med, fordi den sproglige udvikling bliver forbedret, hvis børnene bevæger sig mere.

 
4.      Hvordan vil jeg arbejde med det?

Jeg vil arbejde med den sproglige udvikling og krop og bevægelse i hverdagen. Ude på legepladsen kan der laves forskellige aktiviteter, hvor kroppen er i spil. Fx løb eller kongens efterfølger. Jeg vil indfører gymnastik engang om ugen, hvor børnene og jeg kan synge og lave gymnastik eller andet, hvor vi bruger kroppen og sproget. Når vi skal på tur vil jeg sørger for, at skoven er vores anden gymnastiksal, fordi vi der kan bevæge kroppen på mange forskellige måder. Samtidig kan vi kommunikere om alt det vi ser i skoven, derved stimulere vi sproget via dialog i fællesskabet.

5.      Hvilken betydning forventer jeg det vil få for målgruppen?

Jeg forventer at børnenes sproglige udvikling for bedre vilkår og kommer i fokus sammen med kroppens betydning for sproget. Jeg forventer, at de børn som er sproglige svage får bedre mulighed for at udvikle sproget på en måde, som de synes er sjov. Jeg håber at fællesskabet bliver bedre, så børnene kan føre dialog med flere forskellige børn. Det vil være succes, hvis børnene kan kommunikere sammen, selv om de kommer fra forskellige familieforhold. Jeg forventer at børnenes generelle udvikling bliver styrket i de forskellige pædagogiske læreplaner, når koppen og bevægelse er i spil sammen med det sproglige.

6.      Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til dette?

Min kropslighed har stor betydning fordi det er mig som skal være beslutningstageren og har ansvar for, at alle børnene synes det er spændende, at bruge kroppen og bruge sproget mere. Jeg skal være rollemodellen som bevæger mig ude på legepladsen i skoven og har tilretteligger aktiviteter, som er spændende og giver mening for børnene.

7.      Hvilken forskning kunne være relevant at tage udgangspunkt i?





[2] Side 136 i Mennesket i bevægelse
[3] Kapitel 10 Følelsen af sammenhæng, i Sundhed i pædagogisk praksis og side 89-95 i Sundhedsfremme i teori og praksis
[4] Labans teori i kopi
[5] Lotte Salling, spring sproget frem.

Lotte Salling er uddannet
bevægelses-/afspændingspædagog
Medlem af: Forfatterforeningen /
Børne- & Ungdomsafdelingen
og Huskunstnerordningen under Kunststyrelsen.
[6] Side 170 i Sundhedsbogen
[7] Side 23 i Forebyggende sundhedsarbejde, forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber

torsdag den 15. september 2011

DR 2 om unge og rusmidler 15/9 2011

Her Allesammen

I forbindelse med vores undervisning med Susanne om unge og rusmidler har der været en del udsendelser torsdag d. 15/9 2011 fra kl. 14.00. Det er interessante udsendelser som mest af foredrag om emnet.
De kan altid ses på nettet, når det er DR 2.

Hilsen Susanne

fredag den 9. september 2011

DKK eksamen, nu er jeg ved at være overpå igen

Ja,nu er der så gået nogle dage efter DKK eksamen og jeg er begyndt at komme til levesiden igen.

Jeg synes, at det har været et hårdt forløb, hvor min krop ikke har kunne følge med hele tiden. Ja, jeg blev ramt af trykken for brystet, åndenød og enormt træthed, så nu ved jeg, at jeg ikke skal kører mig så langt ud mere, for det er ikke det værd overhovedet. I hvert fald ikke for mig.

Det sidste af uddannelsen har jeg valgt at arbejde for mig selv uden at skulle tage hensyn eller hjælpe andre.
Men jeg er selvfølgelig til rådighed bare ikke så meget som før. Arbejde sammen i grupper kan jeg selvfølgelig også, bare ikke sådan som jeg hidtil har gjort.

For jeg skal passe på mig selv især nu, hvor vi nærmere os den mørke tid, som ikke er særlig rar ved min familie. Her skal jeg gerne være den stærke, som kan give hverdagen det positive, som gør at det bliver nemmere for familien at komme igennem den mørke tid.
Jeg håber alle kan forstå dette.
Susanne