Hejsa
Nu er jeg snart færdig med rapportskrivning og det har været meget spændende denne gang. Jeg har aldrig arbejdede med funktionsnedsatte og har faktisk fundet ud af, at jeg måske har en forbi for dem. Det lyder vildt, men som lille kørte vi ofte min fætter som er funktionsnedsat ned til Sølund. Der har jeg sikkert haft en dårlig oplevelse og er derfor blevet angst for funktionsnedsatte.
Min fætter er i dag næsten 50 år og har været på institution det meste af sit liv, han startede i en centralinstitution, men i dag er han i et bofællesskab og arbejder på et beskyttet værksted til hverdag. Jeg kan ikke lave et interview med ham, for han ville ikke kunne fortælle mig, hvordan det havde været før han kom i bofællesskabet. Det kan han ikke huske, men det havde været en interessant vinkel at kunne fortælle, hvordan han havde oplevet det at bo forskellige steder og pludselig have rettigheder som andre mennesker i forhold til før i tiden.
At skriv om det emne har sat mange tanker i gang hos mig, så jeg ser denne rapport som en meget positiv udvikling af mig selv og mine holdninger.
Synes bare lige at jeg ville dele disse tanker med jer.
lørdag den 29. januar 2011
mandag den 24. januar 2011
IIS rapporten
Hejsa så er jeg her igen.
Min problemformulering til rapporten hedder:
Hvilken indflydelse har institutionalisering i vores samfund haft på individer med funktionsnedsættelse?
Jeg bruger Erwing Goffman til min teori og den pædagogiske regelsamling til det lovmæssige. Jeg synes selv det skrider godt frem efterhånden og håber alle andre også har en god fornemmelse.
Det var lidt af min pause, som jeg lige har brugt på bloggen.
Min problemformulering til rapporten hedder:
Hvilken indflydelse har institutionalisering i vores samfund haft på individer med funktionsnedsættelse?
Jeg bruger Erwing Goffman til min teori og den pædagogiske regelsamling til det lovmæssige. Jeg synes selv det skrider godt frem efterhånden og håber alle andre også har en god fornemmelse.
Det var lidt af min pause, som jeg lige har brugt på bloggen.
søndag den 16. januar 2011
Fattigdom og velfærd af Marianne Skytte
Nu har jeg så læst denne artikel, som faktisk var meget nem at læse og forstå. Der var noget af teksten som ikke var så tydelig, men meningen var til at forstå alligevel.
I norden har vi velfærdsstatsmodel og i Danmark har vi relativ få fattige i forhold til andre lande i EU.
Det er vigtigt at vi som pædagoger tager hensyn til det enkelte barns opvækstvilkår, uden at stigmatisere barnet men på en anerkendende måde.
Fattigdom har tre difinationer:
1. Den fattigdom er den vi ser i katestrofeområder i den tredje verden.
2. Den anden fattigdom er den overlevelsestruende fattigdom, som vi havde i Danmark før velfærdsstaten blev indført.
3. Den fattigdom er den relative fattigdom, som er hvis en familie ikke har ressourcer til at opretholde en vis levestandard og derfor udelukkes fra almindelige livsmønstre.
I Danmark er der økonomisk ulighed, for der er stor forskel på hvor god en økonomi familier har. Det afhænger selvfølgelig af hvilken uddannelse og baggrund man kommer fra. Det anhænger også af om man er dansker, indvandre eller alene forsørger.
Børnefattigdom i 2001.
Kontanthjælpsfattigdom er hvis et barn lever i en familie som har modtaget den hjælp i et år.
Implicit fattigdom er vis en samlede indkomst efter skat er mindre en kontanthjælpen.
Relativ fattigdom er vis familiens disponibel indkomst er under halvdelen af befolkningens medianindkomst.
Der kommer mere senere.
I norden har vi velfærdsstatsmodel og i Danmark har vi relativ få fattige i forhold til andre lande i EU.
Det er vigtigt at vi som pædagoger tager hensyn til det enkelte barns opvækstvilkår, uden at stigmatisere barnet men på en anerkendende måde.
Fattigdom har tre difinationer:
1. Den fattigdom er den vi ser i katestrofeområder i den tredje verden.
2. Den anden fattigdom er den overlevelsestruende fattigdom, som vi havde i Danmark før velfærdsstaten blev indført.
3. Den fattigdom er den relative fattigdom, som er hvis en familie ikke har ressourcer til at opretholde en vis levestandard og derfor udelukkes fra almindelige livsmønstre.
I Danmark er der økonomisk ulighed, for der er stor forskel på hvor god en økonomi familier har. Det afhænger selvfølgelig af hvilken uddannelse og baggrund man kommer fra. Det anhænger også af om man er dansker, indvandre eller alene forsørger.
Børnefattigdom i 2001.
Kontanthjælpsfattigdom er hvis et barn lever i en familie som har modtaget den hjælp i et år.
Implicit fattigdom er vis en samlede indkomst efter skat er mindre en kontanthjælpen.
Relativ fattigdom er vis familiens disponibel indkomst er under halvdelen af befolkningens medianindkomst.
Der kommer mere senere.
lørdag den 15. januar 2011
Tekst til Jan´s undervisning mandag i uge 3
Den anden tekst var rimlig svær at læse eller måske var jeg bare ikke så fokuseret, fordi jeg var midt i et bil køb ved siden af. Det kan godt tage noget af koncentrationen.
Teksten hedder "Pædagogisk arbejde i et velfærdssamfund," af Charlotte Brøndsted.
Det handler om at vi pædagoger er velfærdsagenter for de politiske visioner for vores samfund. Det vil sige at vi skal sørger for at børn bliver udviklet til samfundsborger, som kan agere og bidrage til vores samfund. Det gør at vi kan blive overvåges og kritiseres, fordi det pædagogiske arbejde er vigtigt i forhold til udviklingen af børnene.
Velfærdssamfund er et samfund, hvor alle borgere har adgang til et rimelig velfærdsniveau.
Velfærd som statgaranteret ret.
Der er 3 forskellige rettigheder:
- Civile rettigheder - de rettigheder man har som borger i et samfund
- Politiske rettigheder - udviklet i 1800-tallet - kunne stemme eller stille op til valg
- Sociale rettigheder - 1900-tallet borgernes ret til materiel og social tryghed i et vist niveau
Velfærdspriorteringer og pædagogisk arbejde
Vi pædagoger skal sikre at børnene udvikler sig til borger som kan bidrage til samfundet, men for at nå til det skal vi sikre at børnene vilkår og udviklingsmuligheder er de bedst mulige. Det skal vi pædagoger gøre selv om der bliver prioriteret så der skæres ned i stedet for at tilføre ressourcer til institutionene. Vi skal sikre at børnenes rettigheder i et demokratisk perspektiv.
Velfærdsmodernisering siden 1980´erne har betydet forandringer for institutioner og det pædagogiske personale, fordi forandringerne er blevet så indviklet at de kan være svære at overskue.
Tre rationaler i moderniseringen er:
rationale, (lat. rationale, af rationalis), inden for filosofi begrebsapparat; terminologi; sammenfatning af principper og metoder vedr. en videnskabelig undersøgelse.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/r-rg/rationale
Det politiske rationale - i dag er der en dobbelthed - pædagogerne kan selv bestemme, men de skal lige overholde de politiske beslutninger om dokumentere og følge læreplanerne, så frihed som bliver kontrolleret.
centralisere, (af fr. centraliser), sammendrage; forene på ét sted.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/c-ck/centralisere
decentralisere, (lat. de- + centralisere), fordele på flere steder el. personer, hvad der tidligere var samlet på få;
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/d-dh/decentralisere
Det økonomiske rationale - Institutionernes økonomiske forhold er afhænger af de betingelser som markedet giver mulighed for.
Det kulturelle rationale - borgerne skal selv være med til at tilrettelægge velfærds ydelsen og have indflydelse på eget velfærdstilbud altså borgerens demokratiske deltagelses muligheder bliver udvidet.
Organisatorisk håndtering af moderniserings forandringer:
Så hvis en institution vil have flere midler, så må de kunne noget ekstraordinært eller bare være bedre til at sælge sig selv i forhold til deres brugere. Ellers kan det resultere i dalende børnetal og det resultere i mindre lønbudget. Det kan godt være at man som pædagog har intentioner om at gøre en masse, men der skal ressourcer til at udfører aktiviteterne og det er ikke sikkert man har de ressourcer.
Effektivisering eller udvikling af praksis kan medfører A og B hold af pædagogisk personale. A holdet tager sig af administrative opgaver og B holdet tager sig af børnene. Det kan resultere i statusløft eller profession-opsplitning.
Relationsarbejdets præmisser i en moderne moderniseringsproces kan være både godt og skidt. Det er godt for de grupper som selv kan formulere de behov de har og er i stand til at forhandle med de professionelle. Men det er ikke alle grupper som er i stand til det, så de grupper får måske den ringeste variant af velfærdsydelsen.
Kvalitet af kvalitet i pædagogisk arbejde. Ja, vi pædagoger skal levere kvalitet, vi skal dokumentere hvad det er vi laver, hvad børnene får ud af det vi laver. Her inddrages igen de 3 rationaler.
I et politiske rationale - for at lave pædagogisk kvalitets arbejde skal vi inddrage alle ressourcer som er i institutionen og derved være i stand til at nå de mål, som vi har sat os for.
I et økonomisk rationale - har institutionen større frihed til at disponere over økonomien og derved er der mulighed for at spare det enen år og købe ønske tingene det andet år.
I et kulturelt rationale - er det brugernes blik på kvaliteten som gælder, så det er fx at vi skal kunne imødekomme ønsker og behov.
Moderniseringsprocesser kan både være mulighedsskabende og begrænsende i forhold til at skabe kvalitet i pædagogisk arbejde, fordi der er mulighed i at medarbejderne gør det de er bedst til, men det er ikke givet at det giver bedre kvalitet for børnene.
Moderniserede velfærdsbetingelser og pædagogisk udfordringer.
Der er en figur i artiklen, som jeg vil skrive af til dette.
Sammennhæng mellem velfærdsidealer og professionsgrundlag
Velfærdsstat Responsiv stat
Professionsgrundlag Formynderskab Forhandlet professionalisme
Pædagogisk institution Ekspertdifinerede rammer og Lokal forhandling af praksis
indhold af velfærdsydelse i givne rammer
Relationsgrundlag Professionel autoritet: Pædagogen Forhandlet professionel
med myndighed til at definere, autoritet: Et institutionaliseret
hvorvidt borgeren opfylder sine møde mellem professionel og
forpligtelser, og med ansvar for bruger på baggrund af hver
at definere og opfylde vedkom- deres hhv. professionelle og
mendes retmæssige behov personlige ekspertise, hvor be-
slutninger om relevante hand-
linger træffes.
Borgerrolle Hjælpesøgende individ Myndig, kompetent bruger
med demokratiske rettig- med ansvar for formulering af
heder og pligter behov
Pædagoger skal være indlevende, imødekomme behov og kunne tænke langsigtet og inddrage hele børnegruppen.
Kunne dokumentere og være faglig og kunne forsvarer sig for andre professioner.
Tilegne sig ny viden som kan give nye erfaringer og derved udvikle kvaliteten med arbejdet med mennesker fx ved forsøgs og udviklingsarbejde.
Efter at have bearbejdet artiklen på denne måde har jeg fået en bedre forståelse for artiklen.
Teksten hedder "Pædagogisk arbejde i et velfærdssamfund," af Charlotte Brøndsted.
Det handler om at vi pædagoger er velfærdsagenter for de politiske visioner for vores samfund. Det vil sige at vi skal sørger for at børn bliver udviklet til samfundsborger, som kan agere og bidrage til vores samfund. Det gør at vi kan blive overvåges og kritiseres, fordi det pædagogiske arbejde er vigtigt i forhold til udviklingen af børnene.
Velfærdssamfund er et samfund, hvor alle borgere har adgang til et rimelig velfærdsniveau.
I følge Grundloven skal vi tage varer på os selv og vores børn.Citat fra artiklen.
Velfærd som statgaranteret ret.
Der er 3 forskellige rettigheder:
- Civile rettigheder - de rettigheder man har som borger i et samfund
- Politiske rettigheder - udviklet i 1800-tallet - kunne stemme eller stille op til valg
- Sociale rettigheder - 1900-tallet borgernes ret til materiel og social tryghed i et vist niveau
Velfærdspriorteringer og pædagogisk arbejde
Vi pædagoger skal sikre at børnene udvikler sig til borger som kan bidrage til samfundet, men for at nå til det skal vi sikre at børnene vilkår og udviklingsmuligheder er de bedst mulige. Det skal vi pædagoger gøre selv om der bliver prioriteret så der skæres ned i stedet for at tilføre ressourcer til institutionene. Vi skal sikre at børnenes rettigheder i et demokratisk perspektiv.
Velfærdsmodernisering siden 1980´erne har betydet forandringer for institutioner og det pædagogiske personale, fordi forandringerne er blevet så indviklet at de kan være svære at overskue.
Tre rationaler i moderniseringen er:
rationale, (lat. rationale, af rationalis), inden for filosofi begrebsapparat; terminologi; sammenfatning af principper og metoder vedr. en videnskabelig undersøgelse.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/r-rg/rationale
Det politiske rationale - i dag er der en dobbelthed - pædagogerne kan selv bestemme, men de skal lige overholde de politiske beslutninger om dokumentere og følge læreplanerne, så frihed som bliver kontrolleret.
centralisere, (af fr. centraliser), sammendrage; forene på ét sted.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/c-ck/centralisere
decentralisere, (lat. de- + centralisere), fordele på flere steder el. personer, hvad der tidligere var samlet på få;
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/d-dh/decentralisere
Det økonomiske rationale - Institutionernes økonomiske forhold er afhænger af de betingelser som markedet giver mulighed for.
Det kulturelle rationale - borgerne skal selv være med til at tilrettelægge velfærds ydelsen og have indflydelse på eget velfærdstilbud altså borgerens demokratiske deltagelses muligheder bliver udvidet.
Organisatorisk håndtering af moderniserings forandringer:
Så hvis en institution vil have flere midler, så må de kunne noget ekstraordinært eller bare være bedre til at sælge sig selv i forhold til deres brugere. Ellers kan det resultere i dalende børnetal og det resultere i mindre lønbudget. Det kan godt være at man som pædagog har intentioner om at gøre en masse, men der skal ressourcer til at udfører aktiviteterne og det er ikke sikkert man har de ressourcer.
Effektivisering eller udvikling af praksis kan medfører A og B hold af pædagogisk personale. A holdet tager sig af administrative opgaver og B holdet tager sig af børnene. Det kan resultere i statusløft eller profession-opsplitning.
Relationsarbejdets præmisser i en moderne moderniseringsproces kan være både godt og skidt. Det er godt for de grupper som selv kan formulere de behov de har og er i stand til at forhandle med de professionelle. Men det er ikke alle grupper som er i stand til det, så de grupper får måske den ringeste variant af velfærdsydelsen.
Kvalitet af kvalitet i pædagogisk arbejde. Ja, vi pædagoger skal levere kvalitet, vi skal dokumentere hvad det er vi laver, hvad børnene får ud af det vi laver. Her inddrages igen de 3 rationaler.
I et politiske rationale - for at lave pædagogisk kvalitets arbejde skal vi inddrage alle ressourcer som er i institutionen og derved være i stand til at nå de mål, som vi har sat os for.
I et økonomisk rationale - har institutionen større frihed til at disponere over økonomien og derved er der mulighed for at spare det enen år og købe ønske tingene det andet år.
I et kulturelt rationale - er det brugernes blik på kvaliteten som gælder, så det er fx at vi skal kunne imødekomme ønsker og behov.
Moderniseringsprocesser kan både være mulighedsskabende og begrænsende i forhold til at skabe kvalitet i pædagogisk arbejde, fordi der er mulighed i at medarbejderne gør det de er bedst til, men det er ikke givet at det giver bedre kvalitet for børnene.
Moderniserede velfærdsbetingelser og pædagogisk udfordringer.
Der er en figur i artiklen, som jeg vil skrive af til dette.
Sammennhæng mellem velfærdsidealer og professionsgrundlag
Velfærdsstat Responsiv stat
Professionsgrundlag Formynderskab Forhandlet professionalisme
Pædagogisk institution Ekspertdifinerede rammer og Lokal forhandling af praksis
indhold af velfærdsydelse i givne rammer
Relationsgrundlag Professionel autoritet: Pædagogen Forhandlet professionel
med myndighed til at definere, autoritet: Et institutionaliseret
hvorvidt borgeren opfylder sine møde mellem professionel og
forpligtelser, og med ansvar for bruger på baggrund af hver
at definere og opfylde vedkom- deres hhv. professionelle og
mendes retmæssige behov personlige ekspertise, hvor be-
slutninger om relevante hand-
linger træffes.
Borgerrolle Hjælpesøgende individ Myndig, kompetent bruger
med demokratiske rettig- med ansvar for formulering af
heder og pligter behov
Pædagoger skal være indlevende, imødekomme behov og kunne tænke langsigtet og inddrage hele børnegruppen.
Kunne dokumentere og være faglig og kunne forsvarer sig for andre professioner.
Tilegne sig ny viden som kan give nye erfaringer og derved udvikle kvaliteten med arbejdet med mennesker fx ved forsøgs og udviklingsarbejde.
Efter at have bearbejdet artiklen på denne måde har jeg fået en bedre forståelse for artiklen.
Tekstr til Jan´s undervisning mandag i uge 3
Den første tekst som jeg læste var "Velfærdssamfund og dets institutioner - En opvækst vi ikke tidligere har set" af Erik Sigsgaard.
Denne tekst var meget nem at læse og yderst interessant synes jeg. Den var interessant for mig, fordi jeg er født i tressene og har ikke været i institution som barn. Jeg kom først i berøring med institution, da jeg kom i børnehaveklasse og den hører jo egentlig under folkeskolen. Jeg kunne godt lide det historiske, fordi det giver en viden om hvordan opvæksten har set ud i forhold til i dag.
At læse om hvordan praksis faktisk finder sted i institutionene er lidt skræmmende synes jeg. Fordi der egentligt skulle være meget frihed til børnene, men alt er jo skemalagt, så det giver ikke meget plads til at boltre sig af egen fri vilje og desuden bliver børn overvåget hele tiden og har ingen privatliv, det er grotesk synes jeg, for det er da vigtigt at børnene får plads til at udvikle sig i samspil med andre børn uden at blive overvåget hele tiden.
Når børn tilbringer så mange timer i institutioner er det vigtigt at vi pædagoger giver plads til børns udvikling og leg og ikke betragter børn og børne livet som noget der bare skal gå stærkt, men at vi lytter til børnene og giver plads til dem og deres tanker, det synes jeg men jeg har ingen belæg for min påstand andet end artiklen og min sunde fornuft.
I artiklen kommer de ind på 3 læringsformer:
Denne tekst var meget nem at læse og yderst interessant synes jeg. Den var interessant for mig, fordi jeg er født i tressene og har ikke været i institution som barn. Jeg kom først i berøring med institution, da jeg kom i børnehaveklasse og den hører jo egentlig under folkeskolen. Jeg kunne godt lide det historiske, fordi det giver en viden om hvordan opvæksten har set ud i forhold til i dag.
At læse om hvordan praksis faktisk finder sted i institutionene er lidt skræmmende synes jeg. Fordi der egentligt skulle være meget frihed til børnene, men alt er jo skemalagt, så det giver ikke meget plads til at boltre sig af egen fri vilje og desuden bliver børn overvåget hele tiden og har ingen privatliv, det er grotesk synes jeg, for det er da vigtigt at børnene får plads til at udvikle sig i samspil med andre børn uden at blive overvåget hele tiden.
Når børn tilbringer så mange timer i institutioner er det vigtigt at vi pædagoger giver plads til børns udvikling og leg og ikke betragter børn og børne livet som noget der bare skal gå stærkt, men at vi lytter til børnene og giver plads til dem og deres tanker, det synes jeg men jeg har ingen belæg for min påstand andet end artiklen og min sunde fornuft.
I artiklen kommer de ind på 3 læringsformer:
LD - læring gennem deltagelse i aktiviteten
LPD - læring gennem perifer deltagelse - hvor et barn lærer ved at se på hvad moderen gør
LSFD - læring som forudsætning for deltaggelse - at barnet skal kunne bogstaverne før det kan læseFra artiklen
Uge 2 mandag og tirsdag med Karen
Tirsdag havde vi om argumentation i Karens timer.
Karen startede med at tegne fisken igen, men denne gang var det nye begreber som skulle bruges:
Udenfor fisken: At argumenterne - at analysere
Inde i fisken er der fem felter: 1. at analysere argument 2. mønstreret - firkant med punkter i hjørnerne Grundsyn. 3. oplæg som organisation. 4. studiespørgsmål 2x2. 5. Samle op.
Nedenunder under første felt - optagethed
At argumentere er:
- at opnå det "man" vil
- tættere "på sandhederne"
- at se på forskellige måder
- at have viden
- at kunne se nueanceret
- gyldighed og bedømme - bedre til det
- part
- begrunde ordet
Vi har læst om Toulmin modellen, hvor begreberne påstand, belæg og hjemmel bliver brugt.
Det er vigtigt i en rapport, hvis man påstår noget at man så også har belæg for det man påstår. Hjemmel er den generalle viden, som andre måske også har om et emne.
Påstand er et grundsyn, som man har
Belæg er hvor man stiller spørgsmål om fx indvid og samfund
Vi fandt påstande i Teksten om Strandvænget og skulle så se om der var belæg for disse påstande. Det gjorde vi i grupper på 2 eller 3. Der var en del påstande, men der var også belæg for påstandene.
Det var godt at få det op på tavlen, fordi det gav en bedre forståelse at Toulmin modellen.
Dette var noter og tanker fra tirsdag med Karen.
Karen startede med at tegne fisken igen, men denne gang var det nye begreber som skulle bruges:
Udenfor fisken: At argumenterne - at analysere
Inde i fisken er der fem felter: 1. at analysere argument 2. mønstreret - firkant med punkter i hjørnerne Grundsyn. 3. oplæg som organisation. 4. studiespørgsmål 2x2. 5. Samle op.
Nedenunder under første felt - optagethed
At argumentere er:
- at opnå det "man" vil
- tættere "på sandhederne"
- at se på forskellige måder
- at have viden
- at kunne se nueanceret
- gyldighed og bedømme - bedre til det
- part
- begrunde ordet
Vi har læst om Toulmin modellen, hvor begreberne påstand, belæg og hjemmel bliver brugt.
Det er vigtigt i en rapport, hvis man påstår noget at man så også har belæg for det man påstår. Hjemmel er den generalle viden, som andre måske også har om et emne.
Påstand er et grundsyn, som man har
Belæg er hvor man stiller spørgsmål om fx indvid og samfund
Vi fandt påstande i Teksten om Strandvænget og skulle så se om der var belæg for disse påstande. Det gjorde vi i grupper på 2 eller 3. Der var en del påstande, men der var også belæg for påstandene.
Det var godt at få det op på tavlen, fordi det gav en bedre forståelse at Toulmin modellen.
Dette var noter og tanker fra tirsdag med Karen.
Uge 2 mandag og tirsdag med Karen
I denne uge har vi haft Karen som gæstelærer, men det måtte gerne have været et længere forløb, for det var rigtig spændende det hun havde at byde på.
Vi havde undervisning mandag og tirsdag formiddag.
Vi havde læst en tekst "Samfundet i pædagogisk arbejde, et sociologisk perspektiv, af Carsten Schou og Carsten Pedersen om Strandvænget, som er en institution for funktionsnedsatte beboer. Teksten handler om hus 17, hvor tv 2 havde haft skjult kamera på i tre måneder. Jeg synes historien om hus 17 var forfærdenlig, fordi beboerne ikke blev behandlet som mennesker.
Men teksten var lidt svær i begyndelsen, fordi jeg ikke har haft tilknytning til sådan en institution. Men efterhånden blev det mere gennemskueligt for mig. Jeg så udsendelsen tirsdag eftermiddag derhjemme og så blev det hele meget lettere at forstå.
Analysere:
Karen startede mandag med at tegne en fisk og skrive forskellige begreber uden på fisken og dele fisken op i fem dele plus tre underdele. I alle dele var der forskellige skriftlige ting:
Udenpå - Dobbeltheder - dilemmaer brudlinjer og etiske
Vi havde undervisning mandag og tirsdag formiddag.
Vi havde læst en tekst "Samfundet i pædagogisk arbejde, et sociologisk perspektiv, af Carsten Schou og Carsten Pedersen om Strandvænget, som er en institution for funktionsnedsatte beboer. Teksten handler om hus 17, hvor tv 2 havde haft skjult kamera på i tre måneder. Jeg synes historien om hus 17 var forfærdenlig, fordi beboerne ikke blev behandlet som mennesker.
Men teksten var lidt svær i begyndelsen, fordi jeg ikke har haft tilknytning til sådan en institution. Men efterhånden blev det mere gennemskueligt for mig. Jeg så udsendelsen tirsdag eftermiddag derhjemme og så blev det hele meget lettere at forstå.
Analysere:
Karen startede mandag med at tegne en fisk og skrive forskellige begreber uden på fisken og dele fisken op i fem dele plus tre underdele. I alle dele var der forskellige skriftlige ting:
Udenpå - Dobbeltheder - dilemmaer brudlinjer og etiske
Indeni var det: 1. Præsentation og tekstens formål. 2. Oplæg og analysere mikro ( trekant, hvor begreberne Aktivitet, Aktører og Lokalitet er til stede)
3. Analysebegreber - Hermeneutisk cirkel Øvelse 4. Opsamle. 5. Forbruger.Underdelen: Case Studie - beskrivelse af en situation. Social situation med mange informationer. 1. Øvelse 2 3. Oplag teksten - Carsten Pedersen
En case - mikro
Sociolog - samfund
Antropolog - kultur
Case studie:
Omhandler et generelt problem. Opgaven er at identificere problemet og dets kompleksitet og anvise mulige pædagogiske handle og løsningsmodeller.
Når man vil analysere noget på mikroplan:
Mikroplan er: En social situation
Her analysere man udfra hvilken aktivitet det drejer sig om og hvem aktører er og hvor foregår det henne. Det er vigtigt at kunne afgrænse, men det er også vigtigt at kunne koble det til en større kontekst - Makro - samfund, for at gøre det gyldigt.
Der er flere begreber at bruge, når man skal analysere: Der kan laves en figur som indeholder tre rum og så tilføres der flere ting.
Værdi - hvad er betydningsfuldt i casen - forestillinger. Tavs viden er den ubevidste viden, ikke tavs viden er den bevidste viden.
Handlinger - hvad mennesket gør, når de gør noget. Vaner/adfærd, hvad det gør ved situationen.
Artefakter - genstande og teknologi - stol, computer m.m
Vi kom ind på den Hermeneutikske spiral:
At kunne analysere handler om At kunne se.
Det er godt at kunne se modsætninger:
Teori - praksis
love - praksis
skrevne modsætninger - praksis
menneskesyn - praksis
læreplaner - praksis
Se efter metaforer
Se forskellige aspekter - Etik, selvbestemmelse, magt, omsorgsspligt, den enkeltes udvikling og behov
Se på fakta og statistikker.
Se på helheden og derved få forståelse for, hvad der er betydningsfuldt for fx Strandvænget.
Lave en kronologik rækkefølge for forløbet i en case.
Der er en 180 grader regel:
Man skal ikke arbejde ud fra vaner, men i stedet for stille spørgsmål om, hvad der i foregår på en arbejdsplads.
Til eksamen er det vigtigt at finde dilemmaer.
Vi skal også tænke på begreberne -
centralisering, organisationsprincip, som indebærer, at myndighed til og ansvar for at træffe og gennemføre beslutninger koncentreres hos én eller nogle få personer. Centralisering forudsætter en magtkoncentration og ses ofte i forbindelse med en hierarkisk opbygget organisation, fx det ideelle bureaukrati. Centralisering ses i praksis bl.a. inden for både den offentlige og den private sektor. Paradoksalt kan både en koncernledelse og en offentlig centralledelse vælge at dekretere decentralisering af ledelsesmæssigt ansvar og den dertil hørende myndighed. - http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Management/centralisering
individualisering, samfundsmæssig proces, der indebærer en nedbrydning af individets traditionelle bånd til familie, klasse og fællesskaber, men også dannelsen af individet som social enhed med bestemte rettigheder og ansvar. Individualiseringsprocessen knyttes historisk til dannelsen af det moderne samfund i 1800-t. med urbaniseringen og industrialiseringen som centrale drivkræfter.
- http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Grupper/individualisering
Institutionalisering - institutionalisere, (efter eng. institutionalize, af lat.), gøre til en institution; overføre til en institution; give institutionspræg; bringe i faste og traditionsbundne former.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/in-io/institutionalisere
Radikalisering - Det svært at opstille en brugbar definition, fordi radikaliseringsprocesserne er en potentiel udløber af flere faktorer, hvilket også giver processerne et meget omskifteligt udseende, som kan være svært at identificere. http://radikalisering.wordpress.com/
RET og PLIGT lovbeskrevet. "Det enkelte individ"
Alt dette er både noter fra Karens timer mandag og noget som kommer fra nettet.
Jeg synes det var en god viden om analyse, når jeg skal til at lave rapporten til IIS eksamen.
torsdag den 6. januar 2011
Mandag og tirsdag i uge 1. 2011
Vi skal skrive en rapport.
Vi skal fokusere på det faglige i IIS og IKKE har CKF´er med denne gang.
Vi fik af vide at vi skal trækken en case og selv lave en problemformulering ud fra casen.
Problemformuleringen skal være god og skarp.
Det er en intern prøve, så der kommer ikke en censor på.
Casen´s navn skal stå på forsiden.
Den skal afleveres i 3 eksemplar og fylde 5 - 7 normalsider, margen 2,5 cm ved alle sider, str. 12 i Times New Roman, 1½ linie afstand og 2400 enheder på en side.
Casen skal forrest i rapporten, men tæller ikke med antallet af sider.
Titlen skal hænge sammen med problemformuleringen.
Eksamen:
Der er 20 minutter afsat til alle, men de studerende har kun 3½ minut at fremlægge sin rapport på. Resten af tiden stiller læren spørgsmål om rapporten.
Det meste står i studieordningen, men det er det som jeg fik noteret.
For at forberede os på tingene blev vi opdelt i grupper, som fik en case at arbejde med. Vi skulle finde en problemformulering og derefter finde relevant materiale og teori som kunne knyttes til problemformulering. Det var faktisk meget spændende at se, hvad de forskellige grupper kom frem til. Det var en god øvelse, hvor vi fik mere styr på hvad der er IIS, så vi ikke går i pædagogikfælden til vores eksamen.
Det var to spændende og lærerige dage, hvor vi fik vigtig information og viden i forhold til vores eksamen. Det er jeg personligt meget glad for.
Abonner på:
Opslag (Atom)