Hejsa
Nu er jeg snart færdig med rapportskrivning og det har været meget spændende denne gang. Jeg har aldrig arbejdede med funktionsnedsatte og har faktisk fundet ud af, at jeg måske har en forbi for dem. Det lyder vildt, men som lille kørte vi ofte min fætter som er funktionsnedsat ned til Sølund. Der har jeg sikkert haft en dårlig oplevelse og er derfor blevet angst for funktionsnedsatte.
Min fætter er i dag næsten 50 år og har været på institution det meste af sit liv, han startede i en centralinstitution, men i dag er han i et bofællesskab og arbejder på et beskyttet værksted til hverdag. Jeg kan ikke lave et interview med ham, for han ville ikke kunne fortælle mig, hvordan det havde været før han kom i bofællesskabet. Det kan han ikke huske, men det havde været en interessant vinkel at kunne fortælle, hvordan han havde oplevet det at bo forskellige steder og pludselig have rettigheder som andre mennesker i forhold til før i tiden.
At skriv om det emne har sat mange tanker i gang hos mig, så jeg ser denne rapport som en meget positiv udvikling af mig selv og mine holdninger.
Synes bare lige at jeg ville dele disse tanker med jer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Susanne.
SvarSletDet er egentligt ærgeligt at vi ikke har flere praktiker tilbage. Efter at jeg var i praktik på et børnehjem for børn med nedsat funktion, er jeg sikker på at det er det jeg skal arbejde med, når jeg bliver pædagog. Før havde jeg det ligesom dig.Held og lykke med IIs opgaven. Hilsen Inga:-)
Hej Susanne
SvarSletSelv om disse eksamensopgaver er ret skræmmende, er de også meget berigende ved, at man kommer bagom problemet og ser tingene fra en hel ny vinkel. Det giver pludselig en helt anden forståelse for hvorfor vores samfund ikke er perfekt, på trods af alle de tilstræbelser vi gør os. Pøj pøj :0) Anette