Josefine i dagplejen

31-08-2010
Case
Casen foregår i en dagpleje og handler om en 1. års pige, som hedder Josefine.
Josefine startede hos mig i dagpleje for en måned siden. Josefine er en meget glad og smilende pige. Men Josefine er en meget lille pige, som helst ikke vil indtage føde. Det fik jeg allerede af vide af forældrene, da Josefine startede hos mig. Jeg har ikke fokuseret på at Josefine skulle spise, fordi forældrene har haft meget fokus på det med maden. Men nu har jeg forældrenes accept til at tale med min dagplejepædagog og måske derefter inddrage sundhedsplejersken, fordi Josefine er blevet mat og stadigvæk ikke vil tage føde til sig.


Jeg har valgt denne case, fordi min teoretiske viden er blevet større, siden jeg havde oplevelsen med Josefine. Dengang var det ikke nødvendigt at inddrage dagplejepædagogen, men for at opnå tværfagligt samarbejde har jeg bygge videre på casen. Det har jeg også gjort, fordi det kunne være spændende at undersøge, hvad der egentlig ville ske i det videre forløb.

(Ind)skoling af pædagoger

31-08-2010 (Ind)skoling af pædagoger - Om pædagogers positionering I en ny skolestart Af: ERIK ’ HYGUM Når der skrives om indskoling af pædagoger, så skal det forstås på den måde, at pædagogerne skal være med i undervisningsdelen og senere i Sfo´en. Det er det der blev kaldt ”Leg og læring” eller ”helhedsskole”. Her skal lærer og pædagoger så til at samarbejde om noget, som hele tiden har været lærens område. Det skal de fra børnehaveklassen til og med 2. klasse. Det kan skabe problemer, for pædagogen kommer ind på lærens område og læreren skal nu samarbejde med en fra Sfo´en. De ser forskelligt på børnene, for læren underviser så børnene arbejder individuelt og pædagogen vil gerne have fællesskabet i fokus. Pædagogen føler sig måske fremmede i klasseværelset, fordi han/hun ikke er på sit normale område. Den nye skolestart: Der sættes fokus på, at sikre de enkelte barns hele og alsidige udvikling, man ser barnet som en kompetent person, som kan være ansvarlig for egen læring. Pædagogerne er villige til at prøve det nye, men der skal ske forandringer hos skolen, så skolen kommer til at passe til det kompetente barn udviklings muligheder. Stammer fra et svensk forskningsprojekt ”Hansen ” (1999) Klassifikation og indramning af skole og sfo. Der er noget der hedder høj og lav klassifikation og indramning. Høj klassifikation: Skrape grænser mellem forskellige aldersklasser, fagdiscipliner og faggrupper, beslutningshierarkier, m.m. Høj indramning: Stor kontrol af, hvad barnet siger, hvor barnet befinder sig, hvordan barnets krop reagerer, tempoet for formidling af aktiviteter m.m. Lav klassifikation: Tværfaglighed på tværs af aldersklasser. Foranderlig tidsstruktur. Pædagoger og lærere befinder sig i hinandens traditionelle domæner m.m. Lav indramning: Børnene vælger selv samarbejdspartnere. Aktiviteter definerer tidsstruktur. Skolen har som regel en højere klassifikation og indramning end sfo´en. Samarbejdet mellem lærer og pædagog. Stadigvæk fra Sverige. Læreren har den dominerende rolle og pædagogen er hjælperen. Men det ser ud til at der i Danmark er samme tendens, nemlig at læreren har ansvaret for planlægning af undervisningen og vælger undervisningsmaterialet. Mens pædagogen fungere som hjælpelærer med socialpædagogisk funktion i relation til børn med ”særlig behov” Den nye skolestart har resulteret i at pædagogerne i skolen har fået helt nye arbejdsformer, som ikke altid er de bedste, plus ingen indflydelse på hverdagen. Lærerne har fået bedre tid til det de plejer, fordi skoledagen nu er fra 8 -14. Men børnene har fået mindre tid til aktiviteter som de synes om. Lærer og pædagoger har ikke valgt at skulle samarbejde, derfor fungere det muligvis heller ikke optimalt. Den nye skolestart er etableret pga. økonomiske, ideologiske og administrative grunde. Den nye skolestart er blevet til for at spare, ja sfo tid er dyrere end skoletid, så derfor forlænger man skoletiden og så tvinger man lærer og pædagoger til at samarbejde. Spørgsmål: 1. Hvilken type tekst er der tale om? Fx artikel, bog, fag, skønlitteratur, faktisk, holdninger valid kilde osv. 2. Hvad er de vigtigste pointer? 3. Hvad ved du efter at have læst teksten, som du ikke vidste før? 4. Passer det med din praksis erfaring? 5. Hvordan kan du bruge teksten i dit studie af det tværprofessionelle samarbejde? 1. Det er en artikel med undersøgelser om Indskolingen af pædagoger. 2. Samarbejdet mellem lærer og pædagog. Samfundets fidus at lave ny skolestart. 3. Jeg var ikke klar over, at samarbejdet mellem lærer og pædagoger er så uligevægtigt, som det fremstår i artiklen. 4. Nej, jeg har haft børn i ny skolestart og det fungerede rigtig godt, også samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne, men det er måske et enestående tilfælde. Jeg har ikke selv skulle samarbejde med lærer, så der er ingen praksis erfaring. 5. Jeg kan bruge denne artikel til at være opmærksom på, at samarbejdet ikke altid er så godt mellem lærere og pædagoger. Det kunne måske blive bedre, men alligevel ikke, for så bliver lærernes status måske mindre, hvis pædagogerne får mere indflydelse og det finder lærerne sig sikkert ikke i.

Mening i det meningsløse/ Karen Neergaard

30-08-2010 Mening i det meningsløse – pædagogers lave status Af: Karen de Neergaard Pædagogstuderende har selv valgt deres studie, men er tilsyneladende ikke tilfreds med at skulle være pædagoger. De vil hellere læse videre uden at bruge deres uddannelse, men det er måske fordi de ”gerne vil være noget” og det føler de måske ikke at de bliver som pædagogudannet. Skyldes det uddannelsen eller er det omverden måde der signalere at pædagoger ikke er noget værd, altså lav statusområde. Fordomme mod pædagoger har der altid været, ”for de passer jo bare børn”. Det lyder vildt, at børn ikke har større betydning, for det kan de ikke have, når dem som tager varer på børnene, ”bare er pædagoger”. Altså ikke betyder noget = lav status. Den lave status: Samfundets interesse eller er det pædagogerne, som synes det er lav status at være pædagog? Tyske sociolog og systemteoretiker Niklas Luhrmann tænker i systemer. Funktionsstystem, bruger funktionsanalyse til at studere et problem: Det er en metode, der interesserer sig for at se på relationen som en funktion mellem system og omverden. Her er der ingen system som står alene, der kan kun være et system, hvis det har en omverden at forskelsætte sig fra. Pædagogisk system Socialsystem Det pædagogiske system består af kommunikation både internt og eksternt. Kommunikation mellem mange forskellige instanser: pædagoger, medhjælpere, forældre, børn, leder, pædagogstuderende, seminarielærere, og pædagogiske fagforeninger. Der er derudover kommunikation med lærere, psykologer, sundhedsplejersker, fysioterapeuter, læger, socialforvaltningen, talepædagoger, ergoterapeuter og politikere. Det kan være svært at fastholde et system, når der er så mange muligheder, derfor må systemet vælge det, som giver mening i en given kommunikationsproces. Lav status Social system Pædagog Selv valgt uddannelsen = burde være stolte af vores fag Manglende tro på sig selv og kompetencer = tro på dig selv det du kan Vil helst ikke høres, for det kræver at man så bliver hørt også = at tage ansvar og være engageret i sin profession. Den pædagogiske identitet er med til at fastholde lav status, fordi det kræver noget at forandre sig. Systemet fastholder den interne struktur, for ellers kan pædagogerne ikke håndtere deres plads i samfundet. Det kræver mod at ændre billedet af pædagogen. Samarbejdet mellem pædagogen og en anden. Kommunikation, men de har forskelligt fagsprog og pædagogens er måske ikke så avanceret, så derfor ikke så relevant i andres ører. Der er ingen forventninger til pædagogen i et samarbejde, selvom pædagogen har større kendskab til barnet/unge/voksne. Det fastholder måske pædagogen i en lav status og samfundet er derved også med til at fastholde pædagogerne der. Er det måske også fordi at pædagogerne, så heller ikke skal have en bedre løn eller bedre vilkår, hvis vi kan holde dem i en lav status. Pædagogerne skal kæmpe for at ændre deres status og andres øjne på den pædagogiske profession. Men kampen er måske for stor, fordi det som skal til er en holdningsændring i samfundet, men helt sikkert også blandt pædagogerne og de nye pædagogstuderende. Pædagogerne bliver måske holdt nede og ikke regnet for noget, fordi der også er et system som er forældreidentiteten og forældrene vil selvfølgelig være vigtigere end pædagogerne. Men forældrene er via samfundet tvungen til at arbejde, så derfor er de nød til at bruge pædagogerne, når de er på arbejde. De fleste forældre er glade for deres pædagog og aflevere da også gerne sit barn, fordi de ved at barnet er i gode hænder. Pædagogerne skal måske til at se det som noget positivt, at forældrene faktisk overlader deres guldklump i vores varetægt og er rolige ved det. Det er da fordi de stoler på, at vi har en solid uddannelse bag os og varetager børnenes interesser, Men vi skal selvfølgelige ikke få fratage forældrene deres forældreidentitet og det er forældrene måske bange for, når børnene er hos pædagogerne i lang tid hver dag. Uddannelse Der foregår en kamp i uddannelserne om, hvem der er bedst. Der kan ikke være et fælles udgangspunkt, hvis vi inddrager systemer, for hver eneste profession har deres system, som de holder fast ved. Pædagoguddannelsen er som den ordinære uddannelse en del praktik og ikke så meget teori, som de lange uddannelser derved opnår vi måske ikke et fagsprog, som andre kan relatere til eller forstår noget af. Pædagogverden eksisterer kun i kraft af Kommunikation med omverden. Pædagogen Det psykiske system Meget kompetente med andre pædagoger, men andre forstår måske ikke ret meget af vores kommunikation og DET DUR IKKE. Vi skal være bedre til at argumentere i mod negative ting om pædagoger/uddannelsen og at turde vise, vi faktisk er yderst vigtige i vores samfund. Jeg glæder mig til at blive pædagog og at være en del af dem, som vil have en holdningsændring i forhold til pædagoger, fordi vi har en vigtig profession, nemlig at varetage både børn, unge og voksnes ve og vel. 1. Denne tekst er en artikel, som handler om holdninger til og en indgangsvinkel til pædagog og pædagoguddannelsen via Niklas Luhrmann, som skriver om systemer, funktions, social og det psykiske system. 2. Den lave status, holdning til pædagoger, ikke nok faglig teori, pædagogstuderende er ikke stolte af deres uddannelse, samfundet og borgeren regner ikke pædagogerne for noget, Blive bedre til at sælge os selv og være modige til at stå ved, at vi kan noget, som er yderst vigtigt. 3. Jeg har fået en viden, som ikke er særlig rar, men som der forhåbentlig kan gøres noget ved. Det er det negativt om pædagoger i artiklen. Så har jeg fået en genopfrisket viden om, hvordan Niklas Luhrmann arbejder indenfor systemer og det er meget interessant, synes jeg. Jeg vidste ikke at pædagoger var så langt nede på ranglisten. 4. I min praktiske erfaring har jeg ikke oplevet, at pædagogerne var lav status, men i mit personlige liv har jeg mærket det meget. Mange regner ikke pædagoger for noget, fordi vi bare skal passe børn. At vores uddannelse skal tage så lang tid kan ikke ret mange forstå, for vi skal da bare passe børn. Men så er det bare at argumentere for at det faktisk er meget vigtigt, for så bliver man også selv stolt af at være en del af den pædagogiske verden. 5. Jeg kan bruge teksten ved, at jeg nu har en viden om, hvordan pædagoger bliver set og hørt, så derfor må jeg forsøge at have en meget faglig tilgang, når jeg skal lave noget tværfagligt samarbejde. Derved viser jeg, at jeg har en interesse i casen og vil være med i samarbejdet så meget som muligt.

Tværfagligt samarbejde

Fra en IIS vinkel er tværfagligt samarbejde en nødvendighed, men det er også meget kompliceret, fordi der er meget man skal huske at komme ind på. Tværfagligt samarbejde omhandler: Tværfagligt samarbejde ------- Proffession = hvad hæmmer? hvad fremmer? Tværfagligt samarbejde ------- Socialretlig sammenhæng = lovpligtigt - normativ baggrund - samler Tværfagligt samarbejde ------- Organisatorisk tilgange = hvad hæmmer? hvad fremmer? Tværfagligt samarbejde ------- Kommunernes økonomi/Amt-kommunalt socialpolitik Tværfagligt samarbejde ------- Individ = skal altid huskes Husk altid på værdier, etik og kerneværdier. Det er alle de instanser man skal huske der er, når tværfagligt samarbejde skal sættes i gang. Kommunerne kan komme på tværs af en sag, hvis fx der ikke er økonomi til det. Vi skal huske på at de forskellige proffesioner ser sagen fra deres proffesions vinkel og ikke andres. Vi har heller ikke samme tilgang til sagen. Vi har fået et større indblik i at finde oplysninger i den pædagogiske regelsamling, som er yderst vigtig at kunne agere i, når man skal finde relavante oplysninger og fx tavshedspligt. Os som har 2009 bogen, skal huske at hente det nye, som er "lov 628 11 juni 2010". Det kan man finde på www.social.dk, men jeg har også lagt det ind under Tema 2 under dokumenter. For at komme tilbage til den pædagogiske regelsamling, er der nogle gode råd: Det er en god ide først at kigge på, hvad bogen indeholder side 5. Vi skal især forholde os til: - Loven - Bekendtgørelser - Vejledninger Både love og bekendtgørelser er gældende og lovpligtige. Bagerst i bogen finder vi et stikordsregister side 507, men det er ikke det eneste, der er også et side 344. Der er skrevet i spalter og i den højre side af spalten er der altid nogle forskellige tal, det er punkthenvisninger og IKKE sidetal, meget vigtigt at vide. Fx vejledninger starter s. 170 - 343 og igen s. 363 -501, så det fylder ret meget i bogen. Så det er meget vigtigt at kunne finde rundt i denne bog, for at få viden omkring en case. Forvaltningsloven starter s. 101, s. 105 kapitel 8 § 27 er tavshedspligt, s. 353 under tavshedspligt er der mange tal, 8,62,63,106, 243, 255, 257, 390,men der er punkthenvisninger. Alle punkterne kan findes fra s.175 - s.286. Det var en lille rundtur i den pædagogiske regelsamling. Det var vist det vi kom igennem tirsdag d.24/8 2010.

Tværfagligt samarbejde

Jeg startede d. 23/8 2010 på uddannelsen igen efter en lang sommerferie. Vi skal de næste 10 uger arbejde med tværfagligt samarbejde. Det skal ende op med en skriftlig prøve til sidst, så det bliver helt sikkert en udfordring. Vi startede med et intro til forløbet. Uddannelsen er blevet meget anderledes i forhold til sidste år, fordi de fleste er på arbejde og vi kun skal afse to dag om ugen til vores studie. Jeg er en af de heldige, som kun skal tænke på mit studie. Uddannelsen er fortrinsvis blevet netbaseret, så der er ikke så meget direkte undervisning, men det ser jeg som en positiv udfordring, fordi der er meget læring i at prøve det her. Vi var i grupper, for at diskutere nogle artikler, som omhandlede tværfagligt samarbejde, men med forskellige indgangsvinkler. Der fik vi nogle spørgsmål, som måske vil gøre det lettere at både forstå og huske sådanne artikler. Det var rigtig godt, at få de hjælpemidler, så forberedelsen af lektier bliver super god. Her er spørgsmålene, som vi kan bruge som et redskab til vores lektier: 1. Hvilken type tekst er der tale om? 2. Hvad er de vigtigste pointer? 3. Hvad ved du efter at have læst teksten, som du ikke vidste før? 4. Passer det med din praksis erfaring? 5. Hvordan kan du bruge teksten i dit studie af det tværprofessionelle samarbejde? Denne gang brugte vi spørgmålene til to artikler og et afsnit i en bog: Det var en artikel af "Morten Ejrnæs, faglighed og tværfaglighed", som handler om vilkårene for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere. "Hansen, C. Yndigesn (1999), 2. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i det sociale arbejde, som handler om at respektere de forskellige professioner og have fokus på målet. Vi får viden om samarbejdet både det tværfaglige (personer der samarbejder)og det tværsektorielt (hvor kommer samarbejdende personer fra). "Andy Højholdt, Den tværprofessionelle praktiker", der har vi læst indledningen om de forskellige proffessioner, hvad deres jobfunktioner er og hvordan et samarbejde kan lade sig gøre. Bogen bygger dels på teori og forskellige undersøgelser m.m. Vi fik udleveret papir som omhandler Tema 2 og, hvad der skal ske i dette tema. Vi fik en plan til det, vi skal lave på vores blog indtil uge 43. Der er forskellige opgaver, som udmunder i en skriftlig opgave. Den bliver vurderet som bestået eller ikke bestået. Nu er der så længe til vi skal mødes igen, så det er lidt mærkeligt. Vi skal lave studiegrupper, men det tror jeg også, der er blevet efterhånden. Det bliver spændende at blogge, hvis ellers alle er med på det. Jeg håber alle vil sætte communicator til mandag og tirsdag, så vi kan kommunikere med hinanden, eftersom vi ikke mødes så tit mere.

August 2010

Nu er sommerferien snart slut og jeg glæder mig til at komme i gang med studierne igen. Det bliver dejligt at se alle de andre igen.