tirsdag den 24. august 2010

Tværfagligt samarbejde

Jeg startede d. 23/8 2010 på uddannelsen igen efter en lang sommerferie. Vi skal de næste 10 uger arbejde med tværfagligt samarbejde. Det skal ende op med en skriftlig prøve til sidst, så det bliver helt sikkert en udfordring. Vi startede med et intro til forløbet. Uddannelsen er blevet meget anderledes i forhold til sidste år, fordi de fleste er på arbejde og vi kun skal afse to dag om ugen til vores studie. Jeg er en af de heldige, som kun skal tænke på mit studie. Uddannelsen er fortrinsvis blevet netbaseret, så der er ikke så meget direkte undervisning, men det ser jeg som en positiv udfordring, fordi der er meget læring i at prøve det her. Vi var i grupper, for at diskutere nogle artikler, som omhandlede tværfagligt samarbejde, men med forskellige indgangsvinkler. Der fik vi nogle spørgsmål, som måske vil gøre det lettere at både forstå og huske sådanne artikler. Det var rigtig godt, at få de hjælpemidler, så forberedelsen af lektier bliver super god. Her er spørgsmålene, som vi kan bruge som et redskab til vores lektier: 1. Hvilken type tekst er der tale om? 2. Hvad er de vigtigste pointer? 3. Hvad ved du efter at have læst teksten, som du ikke vidste før? 4. Passer det med din praksis erfaring? 5. Hvordan kan du bruge teksten i dit studie af det tværprofessionelle samarbejde? Denne gang brugte vi spørgmålene til to artikler og et afsnit i en bog: Det var en artikel af "Morten Ejrnæs, faglighed og tværfaglighed", som handler om vilkårene for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere. "Hansen, C. Yndigesn (1999), 2. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i det sociale arbejde, som handler om at respektere de forskellige professioner og have fokus på målet. Vi får viden om samarbejdet både det tværfaglige (personer der samarbejder)og det tværsektorielt (hvor kommer samarbejdende personer fra). "Andy Højholdt, Den tværprofessionelle praktiker", der har vi læst indledningen om de forskellige proffessioner, hvad deres jobfunktioner er og hvordan et samarbejde kan lade sig gøre. Bogen bygger dels på teori og forskellige undersøgelser m.m. Vi fik udleveret papir som omhandler Tema 2 og, hvad der skal ske i dette tema. Vi fik en plan til det, vi skal lave på vores blog indtil uge 43. Der er forskellige opgaver, som udmunder i en skriftlig opgave. Den bliver vurderet som bestået eller ikke bestået. Nu er der så længe til vi skal mødes igen, så det er lidt mærkeligt. Vi skal lave studiegrupper, men det tror jeg også, der er blevet efterhånden. Det bliver spændende at blogge, hvis ellers alle er med på det. Jeg håber alle vil sætte communicator til mandag og tirsdag, så vi kan kommunikere med hinanden, eftersom vi ikke mødes så tit mere.

1 kommentar:

  1. Hej Susanne,

    Selvfølgelig er alle med på at blogge - det skal de være. ;-)

    Du har ret med Communicator, jeg skal lige huske at have den installeret på min nye arbejdscomputer.

    Anyway, jeg glæder mig til at følge med her. :-)

    /Erika :-)

    SvarSlet