torsdag den 30. september 2010
Andy Højholdt, kapitel 5. Det didaktiske udviklingsfelt
21-09-2010
Andy Højholdt, kapitel 5.
Det didaktiske udviklingsfelt
I dette kapitel skal vi hører om, at vi alle skal være en del af en fælles indsats, som varetager udsatte børn og unges interesser.
Børnelinealen = dialogisk kommunikationsredskab, som flere kommuner har taget i brug, for at identificere og skabe ressourceorienterede løsninger.
Udvidelsen af den didaktiske grundforståelse
Vi skal kunne handle og samarbejde for at gøre en positiv forskel for udsatte børn og unge. Vi skal kunne begrunde vores valg af samarbejdsrelationer = altså hvorfor vi lige nøjagtigt har valgt den vi har.
Hvis vi gør det med alt pædagogisk arbejde har vi mulighed for at blive mere reflekterende og bedre til at argumentere. Det vil bidrage til en positiv udvikling af børn og unge. Det skal naturligvis fører til at målgruppen får et frit, selvstændigt og meningsfyldt liv.
Didaktiske grundspørgsmål: Hvad, hvorfor og hvordan
• Hvad skal indholdet af samarbejdet mellem mig og andre professionelle være?
• Hvordan skal samarbejdet gennemføres, og hvor lang tid skal det stå på?
• Hvorfor skal indholdet af vores samarbejde være netop det, vi i fællesskab beslutter, det skal være?
Nu indgår børn og unge i andre lærings- og udviklingsarenaer, derfor er det vigtigt at have fokus på at aktiviteter skal være godt tilrettelagt, klart mål og et meningsfuldt indhold. Fordi det forbedrer målgruppens situation i længden.
Ved at have en god forståelse for målgruppens baggrund kan vi skabe de bedste og bredeste samarbejdsmuligheder, som gavner målgruppen. Der er mange samarbejdsmuligheder, fordi vi er mange professionelle, som møder målgruppen.
Udvidelsen af det didaktiske genstandsfelt
Vi skal være i stand til at begrunde, analysere og vurdere behovet for udvikling af læreprocesser i forskellige sammenhænge – undervisning, omsorg eller leg.
Vi professionelle skal have nye redskaber til at, træffe beslutninger om indsatser der skal leveres, hvem levere, hvordan, hvornår skal det ske.
Politisk side er der to ønsker:
1. Ønsket om generelt at kvalificere hele barndommens og ungdommens læringspotentiale
2. Ønsket om, at professionelle skal samarbejde om en forebyggende indsats
Dvs. at vi professionelle ikke kun skal koncentrer os om relationsarbejdet, men nu også skal til at have fokus på didaktikken med målgruppen. Det er der allerede i form af lærerplanerne, hvor der er bestemte områder børn og unge skal opnå kompetencer med.
En ny relationstænkning
Indhold
Aktiviteter varetaget i relation med
Målgruppen. Eksempelvis:
Omsorgsarbejde
Undervisning
Disciplinering
Behandling
Professionel Målgruppen
Den didaktiske trekant
Det her er et billede på forholdet mellem målgruppen, indholdet og den professionelle.
Det er ikke et billede på samarbejde mellem forskellige professionelle, men vi skal have lavet en udvidelse af den didaktiske grundtænkning, for at kunne realisere en varetagelse af samarbejdsprocesser og dialog mellem andre professionelle om den konkrete indsats.
Kommunikationen i centrum for et [endnu] bredere didaktikbegreb
Udviklingskompasset formål er en udvidelse af den didaktiske grundforståelse i professionerne. Det skal skabe rum for kommunikation mellem de professionelle.
Vi professionelle skal via dialog formidle vores indsigt og forståelse af målgruppen til andre professionelle.
Det er vigtigt at kunne kommunikere med målgruppen og have en viden om, hvad der forgår i målgruppens liv. Vi skal blive bedre til at være opdateret, hvis vi vil arbejde med målgruppen, for så får vi en større forståelse og hænger måske ikke fast i tidligere forforståelser af målgruppen.
En dialogisk samtale mellem professionelle og indbyrdes mellem professionelle og målgruppen
• Fokusere på det fælles ukendte
• Er undersøgende og læringsorienteret
• Er uforudsigelig – rummer usikkerhed
• Har som mål, at man er fælles om at opnå erkendelser
• Stiller krav om åbenhed og vilje til undren.
Kommunikationens didaktiske potentiale
Vores liv handler at kommunikere med hinanden (mennesker imellem), for at opnå bestemte mål.
For at får den didaktiske hovedopgave med i hverdagen skal vi som professionelle udvide spørgsmålet til at handle om, hvordan viden og indsigt kan blive til mellem professionelle og hvordan rammesætningen i samarbejdet mellem professionelle kan blive til, såt der skabes rum til hensigtsmæssige kommunikative handlinger.
Samarbejde er som juleaften
Det er vigtigt som professionel at kunne træffe beslutning om både arbejdsrelationer og forskellige samarbejdsformer.
Der er tre niveauer.
Ledelsesniveauet: Det kræver at der er forskellige typer at koordinationer (samordninger) og ledelse for at fungere godt.
Målindfrielsesniveauet: Når man organisere sig på forskellig vis kan man opnå forskellige typer af mål.
Deltagerniveauet: Når man er deltager er der forskellige krav til samarbejdsrelationerne og samværsformerne, fordi der er forskellige typer af samarbejde og samværsformer.
Hvis man har indsigt i de grundlæggende mønstre, som samarbejdsformer mellem professionelle, så har man bedre forudsætning for at kommunikere sammen om værdien, af det man gør og træffe beslutninger om de handlinger, der kan forbedre den konkrete samarbejdspraksis til målgruppens bedste.
Fem grundforståelser af samarbejde
1. Samarbejde som en kollektiv enhed
2. Samarbejde som et hold
3. Samarbejde som et løst netværk
4. Samarbejde som et fleksibelt team
5. Samarbejde som overlevering
De fem forståelser kan bruges som redskaber til hjælp at vurdere samarbejdsrelationer man indgår i nu, hjælp til beslutninger om ændringer af samarbejdsmønstre mellem professionelle.
Samarbejde som en kollektiv enhed
Det er meget vigtigt at alle medarbejder kender de fælles regler og måder at forholde sig til målgruppen. At medarbejderne handler i overensstemmelse med de fælles regler og forskrifter.
Samarbejde som et hold
Holdet er samlet om at opnå noget sammen i forhold til målgruppen, men uden at skulle gøre det hele sammen.
At holdet drager nytte af hinanden ved at koordinere deres indbyrdes indsats.
At give plads til individuelle handlinger, hvor den enkeltes kompetencer for lov til at komme i spil, når bare det fælles mål er i fokus.
Være opmærksomme på at samarbejdsrelationer skal skabes og vedeligeholdes og der skal kunne argumenteres for dem.
Samarbejde som et løst netværk
Løst netværk er at ville dele ud af sine erfaringer og få del i andres. Des mere hver enkelte bidrager med, jo større bliver værdien af relationerne. Hvis det skal lykkes med succes i et løst netværk, må deltagerne have evne til at gå i åben dialog og dele ud af deres synspunkter og viden. Man er kun samlet når konkrete individer tager initiativ til det.
Samarbejde som et fleksibelt team
Er rådgivende grupper som forholder sig til en specifik problemstilling hos ens målgruppe. Der bliver stillet den rette viden og færdighed til rådighed i form af forskellige professionelle, som passer det den eksakte problemstilling. Det er lederens ansvar at de professionelle har de kompetencer som skal bruges.
Samarbejde som en overlevering
En overlevering fra en professionel til en anden professionel skal være af sådan karakter, at det skal fungere bedst muligt med hensyn til målgruppen. Den enkelte professionelles betydning i en overlevering er yderst vigtig, fordi målgruppen af afhængig af de professionelles indsats i en god overlevering. Alle i samarbejdet er afhængig af den dialog og videns udveksling der foregår mellem de professionelle fra et pædagogisk område med målgruppen til et andet pædagogisk område med målgruppen.
Metaforer styrker fokus
Ved at bruge metaforer i forklaringsprocessen, får alle et fælles billede af opgaven i samarbejdet og hvilket mål samarbejdet orienterer sig mod.
Børnelinealen
”Vi kan forvrænge det, vi ser og dermed fejlvurdere det, vi ser”
I et samarbejde med flere tværprofessionelle bliver risikoen for fejlvurderinger præget af personlige synspunkter minimeret. Vi skal som professionelle have en helhedsforståelse af børn og unges liv og det stiller krav til tværprofessionelt samarbejde. Især når vi har med udsatte børn og unge at gøre.
Børnelinealen – et tværprofessionelt redskab
Udviklet af socialrådgiver og familieterapeut Lis Hillgaard med henblik på at kunne vurdere børns trivsel og velvære (1993).
• Man skal være præcis i sin sprogbrug, således at kollegaer i såvel organisationen som uden for organisationen samt forældre ikke er i tvivl om, hvad man mener og vurderer.
• Man skal danne sig sit eget helhedsbillede af barnet i den pågældende organisation for at kunne drage nytte af andres professionelles eventuelle bidrag.
Det er et samtale-/kommunikationsredskab professionelle fagfolk sammen kan bruge med fokus på barnets/en unges situation. Der er et fælles sprog som alle forstår.
I brugen af børnelinealen sammenholdes 3 elementer: barnets ressourcer, forældrenes kompetencer og netværkets kompenserende muligheder. Erfaringerne fra Helsingør Kommune viser af den enkelte familie føler sig godt behandlet – føler sig set og får et samlet overblik over egen situation.
Det konkrete materiale
Børnelinealen består af flere deldokumenter og der skelnes mellem fire kategorier af børn.
Første del:
• Børn i optimal udvikling
• Børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer. Sarte børn
• Børn med specifikke behov af kroniske/eller længerevarende karakter
• Truede børn i servicelovens forstand (børn med væsentlige behov for særlig støtte og børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade).
De fire børne/ungegrupper i børnelinealen. Kan findes i Bogen ”Den tværprofessionelle praktiker”, Andy Højholdt, side 204.
Børn og unge i optimal udvikling
Anden del:
Ca.80 % af børn og unge er i normalområdet og har haft tilknytning til de normale reccourser af professionelle fagfolk.
De sidste 20 % har også været i kontakt med støtte uden for normalområdet.
I bogen ”den tværprofessionelle praktiker” af Andy Højholdt kan man på side 206 se samarbejdsmodellen fra Helsingør Kommune.
Som professionel kan man have brug for konsultation ved en anden professionel uden at det behøver at dreje sig om et barn eller en ung.
Børnelinealen – som effektevalueringsmetode
Tredje del:
• Vurdering af barnet
• Vurdering af barnets familie
• Vurdering af barnets netværk
Børn med midlertidig risiko for udviklingsproblemer. I bogen ”den tværprofessionelle praktiker” af Andy Højholdt kan man på side 208.
Truede børn og unge
Når børn/unge befinder sig i den kategori som hedder de er ”truede i Servicelovens forstand”, så skal vi professionelle griber ind og indleder et samarbejde med socialforvaltningen. Så det er vigtigt at vi har kendskab til de juridiske forhold omkring tværprofessionelt samarbejde. Vi skal også være opmærksomme på, at når børn og unge bliver udsat for mange belastninger er der større behov for tværprofessionelt samarbejde.
Afrunding
Det er vigtigt at skabe ikke bare lige adgang, men også lige muligheder for alle børn og unge, for at deltage aktivt og udvikle sig i fællesskabet med andre.
Vi skal som professionelle være os bevidste om, at målgruppen forandre sig hele tiden, fordi de oplever at samfundets forandre sig og målgruppen skal kunne følge med og være parate til at være omskiftelig. Derfor skal vi også være parate til den omskiftlighed og kunne følge med tiden i vores samfund og det kræver, at vi kan gå i dybden og indleve os i målgruppens situation og handle i bredden for at skabe hensigtsmæssige rammer i et helhedsperspektiv.
En offensiv professionel
Vi skal som professionelle kunne argumentere for, anvise og udvikle måder at løse samfundets problemer på, men det skal også kunne i samarbejde med andre professionelle.
Mod og vilje spiller en stor rolle i den professionelle, for det kræver mod og vilje at arbejde indenfor den pædagogiske verden, hvor der er så mange forskellige ting man skal kunne og stå til ansvar for. Jeg mene,r man skal brænde for at ville arbejde indenfor det pædagogiske felt, for så har man både modet og viljen til at turde gøre en forskel.
Andy Højholdt, kapitel 5.
Det didaktiske udviklingsfelt
I dette kapitel skal vi hører om, at vi alle skal være en del af en fælles indsats, som varetager udsatte børn og unges interesser.
Børnelinealen = dialogisk kommunikationsredskab, som flere kommuner har taget i brug, for at identificere og skabe ressourceorienterede løsninger.
Udvidelsen af den didaktiske grundforståelse
Vi skal kunne handle og samarbejde for at gøre en positiv forskel for udsatte børn og unge. Vi skal kunne begrunde vores valg af samarbejdsrelationer = altså hvorfor vi lige nøjagtigt har valgt den vi har.
Hvis vi gør det med alt pædagogisk arbejde har vi mulighed for at blive mere reflekterende og bedre til at argumentere. Det vil bidrage til en positiv udvikling af børn og unge. Det skal naturligvis fører til at målgruppen får et frit, selvstændigt og meningsfyldt liv.
Didaktiske grundspørgsmål: Hvad, hvorfor og hvordan
• Hvad skal indholdet af samarbejdet mellem mig og andre professionelle være?
• Hvordan skal samarbejdet gennemføres, og hvor lang tid skal det stå på?
• Hvorfor skal indholdet af vores samarbejde være netop det, vi i fællesskab beslutter, det skal være?
Nu indgår børn og unge i andre lærings- og udviklingsarenaer, derfor er det vigtigt at have fokus på at aktiviteter skal være godt tilrettelagt, klart mål og et meningsfuldt indhold. Fordi det forbedrer målgruppens situation i længden.
Ved at have en god forståelse for målgruppens baggrund kan vi skabe de bedste og bredeste samarbejdsmuligheder, som gavner målgruppen. Der er mange samarbejdsmuligheder, fordi vi er mange professionelle, som møder målgruppen.
Udvidelsen af det didaktiske genstandsfelt
Vi skal være i stand til at begrunde, analysere og vurdere behovet for udvikling af læreprocesser i forskellige sammenhænge – undervisning, omsorg eller leg.
Vi professionelle skal have nye redskaber til at, træffe beslutninger om indsatser der skal leveres, hvem levere, hvordan, hvornår skal det ske.
Politisk side er der to ønsker:
1. Ønsket om generelt at kvalificere hele barndommens og ungdommens læringspotentiale
2. Ønsket om, at professionelle skal samarbejde om en forebyggende indsats
Dvs. at vi professionelle ikke kun skal koncentrer os om relationsarbejdet, men nu også skal til at have fokus på didaktikken med målgruppen. Det er der allerede i form af lærerplanerne, hvor der er bestemte områder børn og unge skal opnå kompetencer med.
En ny relationstænkning
Indhold
Aktiviteter varetaget i relation med
Målgruppen. Eksempelvis:
Omsorgsarbejde
Undervisning
Disciplinering
Behandling
Professionel Målgruppen
Den didaktiske trekant
Det her er et billede på forholdet mellem målgruppen, indholdet og den professionelle.
Det er ikke et billede på samarbejde mellem forskellige professionelle, men vi skal have lavet en udvidelse af den didaktiske grundtænkning, for at kunne realisere en varetagelse af samarbejdsprocesser og dialog mellem andre professionelle om den konkrete indsats.
Kommunikationen i centrum for et [endnu] bredere didaktikbegreb
Udviklingskompasset formål er en udvidelse af den didaktiske grundforståelse i professionerne. Det skal skabe rum for kommunikation mellem de professionelle.
Vi professionelle skal via dialog formidle vores indsigt og forståelse af målgruppen til andre professionelle.
Det er vigtigt at kunne kommunikere med målgruppen og have en viden om, hvad der forgår i målgruppens liv. Vi skal blive bedre til at være opdateret, hvis vi vil arbejde med målgruppen, for så får vi en større forståelse og hænger måske ikke fast i tidligere forforståelser af målgruppen.
En dialogisk samtale mellem professionelle og indbyrdes mellem professionelle og målgruppen
• Fokusere på det fælles ukendte
• Er undersøgende og læringsorienteret
• Er uforudsigelig – rummer usikkerhed
• Har som mål, at man er fælles om at opnå erkendelser
• Stiller krav om åbenhed og vilje til undren.
Kommunikationens didaktiske potentiale
Vores liv handler at kommunikere med hinanden (mennesker imellem), for at opnå bestemte mål.
For at får den didaktiske hovedopgave med i hverdagen skal vi som professionelle udvide spørgsmålet til at handle om, hvordan viden og indsigt kan blive til mellem professionelle og hvordan rammesætningen i samarbejdet mellem professionelle kan blive til, såt der skabes rum til hensigtsmæssige kommunikative handlinger.
Samarbejde er som juleaften
Det er vigtigt som professionel at kunne træffe beslutning om både arbejdsrelationer og forskellige samarbejdsformer.
Der er tre niveauer.
Ledelsesniveauet: Det kræver at der er forskellige typer at koordinationer (samordninger) og ledelse for at fungere godt.
Målindfrielsesniveauet: Når man organisere sig på forskellig vis kan man opnå forskellige typer af mål.
Deltagerniveauet: Når man er deltager er der forskellige krav til samarbejdsrelationerne og samværsformerne, fordi der er forskellige typer af samarbejde og samværsformer.
Hvis man har indsigt i de grundlæggende mønstre, som samarbejdsformer mellem professionelle, så har man bedre forudsætning for at kommunikere sammen om værdien, af det man gør og træffe beslutninger om de handlinger, der kan forbedre den konkrete samarbejdspraksis til målgruppens bedste.
Fem grundforståelser af samarbejde
1. Samarbejde som en kollektiv enhed
2. Samarbejde som et hold
3. Samarbejde som et løst netværk
4. Samarbejde som et fleksibelt team
5. Samarbejde som overlevering
De fem forståelser kan bruges som redskaber til hjælp at vurdere samarbejdsrelationer man indgår i nu, hjælp til beslutninger om ændringer af samarbejdsmønstre mellem professionelle.
Samarbejde som en kollektiv enhed
Det er meget vigtigt at alle medarbejder kender de fælles regler og måder at forholde sig til målgruppen. At medarbejderne handler i overensstemmelse med de fælles regler og forskrifter.
Samarbejde som et hold
Holdet er samlet om at opnå noget sammen i forhold til målgruppen, men uden at skulle gøre det hele sammen.
At holdet drager nytte af hinanden ved at koordinere deres indbyrdes indsats.
At give plads til individuelle handlinger, hvor den enkeltes kompetencer for lov til at komme i spil, når bare det fælles mål er i fokus.
Være opmærksomme på at samarbejdsrelationer skal skabes og vedeligeholdes og der skal kunne argumenteres for dem.
Samarbejde som et løst netværk
Løst netværk er at ville dele ud af sine erfaringer og få del i andres. Des mere hver enkelte bidrager med, jo større bliver værdien af relationerne. Hvis det skal lykkes med succes i et løst netværk, må deltagerne have evne til at gå i åben dialog og dele ud af deres synspunkter og viden. Man er kun samlet når konkrete individer tager initiativ til det.
Samarbejde som et fleksibelt team
Er rådgivende grupper som forholder sig til en specifik problemstilling hos ens målgruppe. Der bliver stillet den rette viden og færdighed til rådighed i form af forskellige professionelle, som passer det den eksakte problemstilling. Det er lederens ansvar at de professionelle har de kompetencer som skal bruges.
Samarbejde som en overlevering
En overlevering fra en professionel til en anden professionel skal være af sådan karakter, at det skal fungere bedst muligt med hensyn til målgruppen. Den enkelte professionelles betydning i en overlevering er yderst vigtig, fordi målgruppen af afhængig af de professionelles indsats i en god overlevering. Alle i samarbejdet er afhængig af den dialog og videns udveksling der foregår mellem de professionelle fra et pædagogisk område med målgruppen til et andet pædagogisk område med målgruppen.
Metaforer styrker fokus
Ved at bruge metaforer i forklaringsprocessen, får alle et fælles billede af opgaven i samarbejdet og hvilket mål samarbejdet orienterer sig mod.
Børnelinealen
”Vi kan forvrænge det, vi ser og dermed fejlvurdere det, vi ser”
I et samarbejde med flere tværprofessionelle bliver risikoen for fejlvurderinger præget af personlige synspunkter minimeret. Vi skal som professionelle have en helhedsforståelse af børn og unges liv og det stiller krav til tværprofessionelt samarbejde. Især når vi har med udsatte børn og unge at gøre.
Børnelinealen – et tværprofessionelt redskab
Udviklet af socialrådgiver og familieterapeut Lis Hillgaard med henblik på at kunne vurdere børns trivsel og velvære (1993).
• Man skal være præcis i sin sprogbrug, således at kollegaer i såvel organisationen som uden for organisationen samt forældre ikke er i tvivl om, hvad man mener og vurderer.
• Man skal danne sig sit eget helhedsbillede af barnet i den pågældende organisation for at kunne drage nytte af andres professionelles eventuelle bidrag.
Det er et samtale-/kommunikationsredskab professionelle fagfolk sammen kan bruge med fokus på barnets/en unges situation. Der er et fælles sprog som alle forstår.
I brugen af børnelinealen sammenholdes 3 elementer: barnets ressourcer, forældrenes kompetencer og netværkets kompenserende muligheder. Erfaringerne fra Helsingør Kommune viser af den enkelte familie føler sig godt behandlet – føler sig set og får et samlet overblik over egen situation.
Det konkrete materiale
Børnelinealen består af flere deldokumenter og der skelnes mellem fire kategorier af børn.
Første del:
• Børn i optimal udvikling
• Børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer. Sarte børn
• Børn med specifikke behov af kroniske/eller længerevarende karakter
• Truede børn i servicelovens forstand (børn med væsentlige behov for særlig støtte og børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade).
De fire børne/ungegrupper i børnelinealen. Kan findes i Bogen ”Den tværprofessionelle praktiker”, Andy Højholdt, side 204.
Børn og unge i optimal udvikling
Anden del:
Ca.80 % af børn og unge er i normalområdet og har haft tilknytning til de normale reccourser af professionelle fagfolk.
De sidste 20 % har også været i kontakt med støtte uden for normalområdet.
I bogen ”den tværprofessionelle praktiker” af Andy Højholdt kan man på side 206 se samarbejdsmodellen fra Helsingør Kommune.
Som professionel kan man have brug for konsultation ved en anden professionel uden at det behøver at dreje sig om et barn eller en ung.
Børnelinealen – som effektevalueringsmetode
Tredje del:
• Vurdering af barnet
• Vurdering af barnets familie
• Vurdering af barnets netværk
Børn med midlertidig risiko for udviklingsproblemer. I bogen ”den tværprofessionelle praktiker” af Andy Højholdt kan man på side 208.
Truede børn og unge
Når børn/unge befinder sig i den kategori som hedder de er ”truede i Servicelovens forstand”, så skal vi professionelle griber ind og indleder et samarbejde med socialforvaltningen. Så det er vigtigt at vi har kendskab til de juridiske forhold omkring tværprofessionelt samarbejde. Vi skal også være opmærksomme på, at når børn og unge bliver udsat for mange belastninger er der større behov for tværprofessionelt samarbejde.
Afrunding
Det er vigtigt at skabe ikke bare lige adgang, men også lige muligheder for alle børn og unge, for at deltage aktivt og udvikle sig i fællesskabet med andre.
Vi skal som professionelle være os bevidste om, at målgruppen forandre sig hele tiden, fordi de oplever at samfundets forandre sig og målgruppen skal kunne følge med og være parate til at være omskiftelig. Derfor skal vi også være parate til den omskiftlighed og kunne følge med tiden i vores samfund og det kræver, at vi kan gå i dybden og indleve os i målgruppens situation og handle i bredden for at skabe hensigtsmæssige rammer i et helhedsperspektiv.
En offensiv professionel
Vi skal som professionelle kunne argumentere for, anvise og udvikle måder at løse samfundets problemer på, men det skal også kunne i samarbejde med andre professionelle.
Mod og vilje spiller en stor rolle i den professionelle, for det kræver mod og vilje at arbejde indenfor den pædagogiske verden, hvor der er så mange forskellige ting man skal kunne og stå til ansvar for. Jeg mene,r man skal brænde for at ville arbejde indenfor det pædagogiske felt, for så har man både modet og viljen til at turde gøre en forskel.
tirsdag den 28. september 2010
Spørgsmål til interview til PPR
Spørgsmål til hos PPR, som er fastlagte. Men regner med supplerende spørgsmål, hvis tiden er til det.
1. Hvad er jeres primære opgave i PPR?
2. Hvordan kan et tværprofessionelt samarbejde i forhold til en børnegruppe med mistrivsel i en SFO involvere PPR?
3. Hvordan fungere PPR i forhold til samarbejde med pædagoger og forældre?
4. Hvilke redskaber har PPR i forhold til at vurdere, at nogle børn er i mistrivsel?
5. Hvordan kan PPR i tværprofessionelt samarbejde med pædagoger løse opgaven, børnegruppen igen trives ?
6. Arbejder I ud fra børnene, som er i mistrivsel eller inkludere I hele børnegruppen?
7. Hvordan er det med tavshedspligten mellem pædagoger, PPR og forældrene?
8. Er pædagogerne stadigvæk involveret, selv om PPR´s faglige ekspertise er påkrævet?
9. Hvad gør man i PPR for at børnegruppen og forældre skal føle sig tryg i forløbet?
10. Har I særlige en særlig teori, som I støtter jer til under forløbet?
11. Eller er der særlige redskaber, som I benytter under forløbet?
12. Hvor længe kan sådan et forløb strække sig over, altså hvor længe er I med i forløbet?
1. Hvad er jeres primære opgave i PPR?
2. Hvordan kan et tværprofessionelt samarbejde i forhold til en børnegruppe med mistrivsel i en SFO involvere PPR?
3. Hvordan fungere PPR i forhold til samarbejde med pædagoger og forældre?
4. Hvilke redskaber har PPR i forhold til at vurdere, at nogle børn er i mistrivsel?
5. Hvordan kan PPR i tværprofessionelt samarbejde med pædagoger løse opgaven, børnegruppen igen trives ?
6. Arbejder I ud fra børnene, som er i mistrivsel eller inkludere I hele børnegruppen?
7. Hvordan er det med tavshedspligten mellem pædagoger, PPR og forældrene?
8. Er pædagogerne stadigvæk involveret, selv om PPR´s faglige ekspertise er påkrævet?
9. Hvad gør man i PPR for at børnegruppen og forældre skal føle sig tryg i forløbet?
10. Har I særlige en særlig teori, som I støtter jer til under forløbet?
11. Eller er der særlige redskaber, som I benytter under forløbet?
12. Hvor længe kan sådan et forløb strække sig over, altså hvor længe er I med i forløbet?
Spørgsmål og svar til bloggen fra Kapitel 3. Susanne 28 september 2010
(nederst s. 107 og 114 i grundbogen)
Del 1:
I samarbejde med andre professionelle skal den professionelle sikre fornyelse og udvikling af velfærdsydelserne
– Men hvad er der reelt behov for i dag hos jeres målgruppe?
- Og hvad er den professionelles rolle i den sammenhæng?
Del 2:
Hvilken forståelse har I af jeres rolle i forhold til målgruppen, og hvilken forforståelse har andre af deres forhold til samme målgruppe?
Hvorfor kan det være svært for den professionelle at løfte blikket og stille sig åben over for andre fagpersoners måde at arbejde med målgruppen på?
Del 1.I min målgruppe, som i casen er teenager er der brug for professionelle, som har kompetencer til at arbejde med denne målgruppe. Målgruppen har brug for professionelle, som har empati og forstår at engagere sig i de unges verden og har en viden om, hvad der foregår og ud fra den viden kan iværksætte aktiviteter, som målgruppen finder interessant.
Del 2. Vi skal have en forståelse for målgruppen. Give plads til ny viden, for at udvikle både os professionelle og målgruppen. Vi skal sørger for at være opdateret med målgruppen og kunne udfordre dem både socialt og fagligt. For at skabe trygge rammer, hvor det sociale fællesskab udvikles.
Vi fokusere på både på det enkelte barn/ung og hele målgruppen.
Andre professionelle i andre professioner har ikke samme indgangsvinkel til målgruppen, fordi det som regel er ensbetydende med et specifikt problem hos et barn/ung at de professionelle er der. De er der for at løse problemer. I sjældent tilfælde er det hele målgruppen, som har behov for professionel hjælp af de andre professioner.
Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med din case.
Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Hvad ved du om den rolle, som forældre/værger og andre ikke professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om, og hvorfor lige netop disse spørgsmål?
Din rolle som professionel
Hvilke værdier er din indsats funderet på
Hvilken sammenhæng er der mellem dine værdier og den konkrete indsats i praksis?
Lærer , forældre og psykolog fra PPR.
Jeg ved at læren kender til den unge både socialt, fagligt og måske personligt.
Den professionelle kender ikke den unge, men kan måske via dialog skabe den kontakt, som skal til i denne case. Den professionelle får måske kendskab til den unge på en anden måde, fordi den professionelle ikke tidligere havde kendskab til vedkommende. Men måske siger den unge at læren og forældrene gerne må fortælle, hvad de har iagttaget og så har den professionelle en viden om den unge, som vedkommende ellers ikke ville have pga. tavshedspligten.
Forældre kan støtte den unge, men hvis den unge ikke vil have at forældrene blander sig, er det vigtigt at respekterer den unges valg. Forældre skal kunne sætte sig ind i situationen, selv om de ingenting ved, for derved alligevel at kunne støtte den unge. Forældre skal respektere at de ikke ved bedre, når det drejer sig om den unge.
Spørgsmål til psykologen hos PPR:
Hvordan fungere PPR i forhold til samarbejde med lærer og forældre?
Hvilke midler har PPR i forhold til at hjælpe, sådan en teenager på rette vej igen?
Hvordan er det med tavshedspligten mellem teenager, PPR og forældrene?
Er lærerne stadigvæk involveret, selv om PPR er blevet indblandet?
Hvad gør man i PPR for at teenagerne skal føle sig tryg?
Har I særlige en særlig teori, som I støtter jer til under forløbet?
Eller er der særlige redskaber, som I kan benytte under forløbet?
Hvor længe kan sådan et forløb strække sig over, altså hvor længe er I med i forløbet?
Er der mulighed for opfølgende støtte, så den unge ikke pludselig står alene, når det begynder at gå bedre?
Hvordan følger I op på det unge menneske?
Jeg har valgt disse spørgsmål, fordi jeg synes de er relevant med hensyn til min case og kan give mig ny viden i forhold til min opgave.
Mine værdier som professionel er, at jeg går ind for målgruppens tarv, for det er vigtigt for mig, fordi målgruppen er mit primære område, som jeg skal beskæftige mig med. At være engageret og opdateret i forhold til den målgruppe jeg skal arbejde med. At forsøge på at gøre en forskel i min arbejde, altså brænde for den målgruppe som jeg beskæftiger mig med.
Sammenhængen mellem mine værdier og en konkret indsats i praksis kunne være, at min målgruppe ( 0-3 år) ikke evnede at komme på tur, fordi de havde haft en dårlig start på dagen, forkølet eller en dårlig nattesøvn, så ville jeg vurdere, om det ikke var bedre for børnene at blive hjemme i haven eller indenfor, fordi jeg her tager hensyn til barnets tarv.
Spørgsmål til læren:
Hvornår griber man ind som lærer, når en elev gennem længere tid har en forandret adfærd?
Hvem skal læren kontakte, hvis der er forandret adfærd med en elev?
Hvordan får læren kontakt til fx PPR?
Hvordan forløber et samarbejde mellem læren og psykologen hos PPR?
Hvor er forældrene i dette forløb?
Hvordan ligger det med tavshedspligten mellem læren, forældre og PPR?
Bliver der fulgt op på den unge, når vedkommende har fået det bedre?
Jeg har skrevet disse spørgsmål, fordi de er relevante for min case og kan give mig den viden jeg skal bruge til min opgave.
Mine værdier som professionel er, at jeg går ind for målgruppens tarv, for det er vigtigt for mig, fordi målgruppen er mit primære område, som jeg skal beskæftige mig med. At være engageret og opdateret i forhold til den målgruppe jeg skal arbejde med. At forsøge på at gøre en forskel i min arbejde, altså brænde for den målgruppe som jeg beskæftiger mig med.
Sammenhængen mellem mine værdier og konkret indsats i praksis kunne være, at min målgruppe( 0-3 år) ikke evnede at komme på tur, fordi de havde haft en dårlig start på dagen, forkølet eller en dårlig nattesøvn, så ville jeg vurdere, om det ikke var bedre for børnene at blive hjemme i haven eller indenfor, fordi jeg her tager hensyn til barnets tarv i stedet for mit.
Del 1:
I samarbejde med andre professionelle skal den professionelle sikre fornyelse og udvikling af velfærdsydelserne
– Men hvad er der reelt behov for i dag hos jeres målgruppe?
- Og hvad er den professionelles rolle i den sammenhæng?
Del 2:
Hvilken forståelse har I af jeres rolle i forhold til målgruppen, og hvilken forforståelse har andre af deres forhold til samme målgruppe?
Hvorfor kan det være svært for den professionelle at løfte blikket og stille sig åben over for andre fagpersoners måde at arbejde med målgruppen på?
Del 1.I min målgruppe, som i casen er teenager er der brug for professionelle, som har kompetencer til at arbejde med denne målgruppe. Målgruppen har brug for professionelle, som har empati og forstår at engagere sig i de unges verden og har en viden om, hvad der foregår og ud fra den viden kan iværksætte aktiviteter, som målgruppen finder interessant.
Del 2. Vi skal have en forståelse for målgruppen. Give plads til ny viden, for at udvikle både os professionelle og målgruppen. Vi skal sørger for at være opdateret med målgruppen og kunne udfordre dem både socialt og fagligt. For at skabe trygge rammer, hvor det sociale fællesskab udvikles.
Vi fokusere på både på det enkelte barn/ung og hele målgruppen.
Andre professionelle i andre professioner har ikke samme indgangsvinkel til målgruppen, fordi det som regel er ensbetydende med et specifikt problem hos et barn/ung at de professionelle er der. De er der for at løse problemer. I sjældent tilfælde er det hele målgruppen, som har behov for professionel hjælp af de andre professioner.
Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med din case.
Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Hvad ved du om den rolle, som forældre/værger og andre ikke professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om, og hvorfor lige netop disse spørgsmål?
Din rolle som professionel
Hvilke værdier er din indsats funderet på
Hvilken sammenhæng er der mellem dine værdier og den konkrete indsats i praksis?
Lærer , forældre og psykolog fra PPR.
Jeg ved at læren kender til den unge både socialt, fagligt og måske personligt.
Den professionelle kender ikke den unge, men kan måske via dialog skabe den kontakt, som skal til i denne case. Den professionelle får måske kendskab til den unge på en anden måde, fordi den professionelle ikke tidligere havde kendskab til vedkommende. Men måske siger den unge at læren og forældrene gerne må fortælle, hvad de har iagttaget og så har den professionelle en viden om den unge, som vedkommende ellers ikke ville have pga. tavshedspligten.
Forældre kan støtte den unge, men hvis den unge ikke vil have at forældrene blander sig, er det vigtigt at respekterer den unges valg. Forældre skal kunne sætte sig ind i situationen, selv om de ingenting ved, for derved alligevel at kunne støtte den unge. Forældre skal respektere at de ikke ved bedre, når det drejer sig om den unge.
Spørgsmål til psykologen hos PPR:
Hvordan fungere PPR i forhold til samarbejde med lærer og forældre?
Hvilke midler har PPR i forhold til at hjælpe, sådan en teenager på rette vej igen?
Hvordan er det med tavshedspligten mellem teenager, PPR og forældrene?
Er lærerne stadigvæk involveret, selv om PPR er blevet indblandet?
Hvad gør man i PPR for at teenagerne skal føle sig tryg?
Har I særlige en særlig teori, som I støtter jer til under forløbet?
Eller er der særlige redskaber, som I kan benytte under forløbet?
Hvor længe kan sådan et forløb strække sig over, altså hvor længe er I med i forløbet?
Er der mulighed for opfølgende støtte, så den unge ikke pludselig står alene, når det begynder at gå bedre?
Hvordan følger I op på det unge menneske?
Jeg har valgt disse spørgsmål, fordi jeg synes de er relevant med hensyn til min case og kan give mig ny viden i forhold til min opgave.
Mine værdier som professionel er, at jeg går ind for målgruppens tarv, for det er vigtigt for mig, fordi målgruppen er mit primære område, som jeg skal beskæftige mig med. At være engageret og opdateret i forhold til den målgruppe jeg skal arbejde med. At forsøge på at gøre en forskel i min arbejde, altså brænde for den målgruppe som jeg beskæftiger mig med.
Sammenhængen mellem mine værdier og en konkret indsats i praksis kunne være, at min målgruppe ( 0-3 år) ikke evnede at komme på tur, fordi de havde haft en dårlig start på dagen, forkølet eller en dårlig nattesøvn, så ville jeg vurdere, om det ikke var bedre for børnene at blive hjemme i haven eller indenfor, fordi jeg her tager hensyn til barnets tarv.
Spørgsmål til læren:
Hvornår griber man ind som lærer, når en elev gennem længere tid har en forandret adfærd?
Hvem skal læren kontakte, hvis der er forandret adfærd med en elev?
Hvordan får læren kontakt til fx PPR?
Hvordan forløber et samarbejde mellem læren og psykologen hos PPR?
Hvor er forældrene i dette forløb?
Hvordan ligger det med tavshedspligten mellem læren, forældre og PPR?
Bliver der fulgt op på den unge, når vedkommende har fået det bedre?
Jeg har skrevet disse spørgsmål, fordi de er relevante for min case og kan give mig den viden jeg skal bruge til min opgave.
Mine værdier som professionel er, at jeg går ind for målgruppens tarv, for det er vigtigt for mig, fordi målgruppen er mit primære område, som jeg skal beskæftige mig med. At være engageret og opdateret i forhold til den målgruppe jeg skal arbejde med. At forsøge på at gøre en forskel i min arbejde, altså brænde for den målgruppe som jeg beskæftiger mig med.
Sammenhængen mellem mine værdier og konkret indsats i praksis kunne være, at min målgruppe( 0-3 år) ikke evnede at komme på tur, fordi de havde haft en dårlig start på dagen, forkølet eller en dårlig nattesøvn, så ville jeg vurdere, om det ikke var bedre for børnene at blive hjemme i haven eller indenfor, fordi jeg her tager hensyn til barnets tarv i stedet for mit.
mandag den 27. september 2010
Forskellige problemformuleringer til casen
27-09-2010
Forskellige problemformuleringer
Lærerne i skolen har iagttaget, at en teenager i skolen blevet trist og humøret er slet ikke som det plejer at være. Det kniber med lektierne, men kammeraterne er gode til at være der for hende. Efterhånden bliver det værre og pigen er også tit syg efter en weekend, hvor livet kun drejer sig om kammeraterne og kæresten. Lærerne reagerer ikke på, at pigen har forandret sig meget og er blevet meget trist. Pigen bryder sammen en søndag aften derhjemme og så tager forældrene affære. Det resultere i at pigen pludselig en dag kommer og fortæller lærerne, at hun har det meget skidt og skal til at gå til psykolog. Har lærerne levet op til deres ansvar ifølge lovgivningen i dette tilfælde og hvilke andre muligheder for hjælp er der i sådan en situation?
1.Hvordan skal lærerne lovmæssigt reagere overfor en elev, som pludselig udviser anderledes adfærd og hvilke professioner kan der samarbejdes med, for at skabe løsninger som er til den unges fordel?
2.Hvordan skabes et tværfagligt samarbejde mellem lærer og en psykolog fra PPR, og hvilke redskaber har læreren og psykologen i kraft af deres profession, til at forbedre elevens muligheder for at blive en del af fællesskabet igen?
3.Hvordan får lærerne skabt et samarbejde til PPR, og kan der skabes et samarbejde mellem lærerne og psykologen uden forældrene accept?
4.Er der nogle særlige krav til lærer, hvis en elev udviser en forandret adfærd, og hvem kan lærerne samarbejde med fagligt, for at få eleven på rette fode igen og hvilke professioner har kompetence til sådan en opgave?
Forskellige problemformuleringer
Lærerne i skolen har iagttaget, at en teenager i skolen blevet trist og humøret er slet ikke som det plejer at være. Det kniber med lektierne, men kammeraterne er gode til at være der for hende. Efterhånden bliver det værre og pigen er også tit syg efter en weekend, hvor livet kun drejer sig om kammeraterne og kæresten. Lærerne reagerer ikke på, at pigen har forandret sig meget og er blevet meget trist. Pigen bryder sammen en søndag aften derhjemme og så tager forældrene affære. Det resultere i at pigen pludselig en dag kommer og fortæller lærerne, at hun har det meget skidt og skal til at gå til psykolog. Har lærerne levet op til deres ansvar ifølge lovgivningen i dette tilfælde og hvilke andre muligheder for hjælp er der i sådan en situation?
1.Hvordan skal lærerne lovmæssigt reagere overfor en elev, som pludselig udviser anderledes adfærd og hvilke professioner kan der samarbejdes med, for at skabe løsninger som er til den unges fordel?
2.Hvordan skabes et tværfagligt samarbejde mellem lærer og en psykolog fra PPR, og hvilke redskaber har læreren og psykologen i kraft af deres profession, til at forbedre elevens muligheder for at blive en del af fællesskabet igen?
3.Hvordan får lærerne skabt et samarbejde til PPR, og kan der skabes et samarbejde mellem lærerne og psykologen uden forældrene accept?
4.Er der nogle særlige krav til lærer, hvis en elev udviser en forandret adfærd, og hvem kan lærerne samarbejde med fagligt, for at få eleven på rette fode igen og hvilke professioner har kompetence til sådan en opgave?
søndag den 26. september 2010
Fagforeninger som er tilknyttet lærer og psykologer
Folkeskolens hjemmeside og fagforening:
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?objectid=62087
http://www.dlf.org/
Psykologernes fagforening:
http://www.dp.dk/Om%20Foreningen.aspx
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?objectid=62087
http://www.dlf.org/
Psykologernes fagforening:
http://www.dp.dk/Om%20Foreningen.aspx
Impiri til Case
Information om psykologens kompetence profil:
2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.
2.1 Formål
Bacheloruddannelsen i Psykologi har til formål at
1. indføre den studerende i psykologiens videnskabelige discipliner, herunder psykologiens
teorier, metoder og anvendte fag, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den
studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse problemstillinger
inden for psykologiens genstandsområder, og
3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse
på en kandidatuddannelse.
2.2 Kompetenceprofil
Bachelorer med denne uddannelse er i stand til at løse opgaver, der vedrører det psykologiske
genstandsfelt. En bachelor har en grundlæggende forståelse af begreber og teorier inden for
personligheds-, kognitions-, neuro-, udviklings- og socialpsykologi og kendskab til psykologiske
forhold vedrørende organisations- og arbejdspsykologi, klinisk og pædagogisk psykologi, der gør
det muligt for ham/hende at håndtere psykologiske emner af praktisk/teoretisk art. En bachelor har
kvalifikationer til at analysere, strukturere og sætte mål inden for et praktisk/teoretisk område,
således at han eller hun er i stand til at planlægge, iværksætte og evaluere handlingsforløb, der kan
bibringe ikke-fagfolk en forståelse af psykologiske emner, og selv deltage i forløb, der har som
formål at løse psykologiske opgaver.
En bachelor i psykologi er eksempelvis i stand til
· at planlægge og varetage kursusforløb, der har en eller flere psykologiske discipliner som
indhold,
· at formidle generelle psykologiske problemstillinger dvs. gøre rede for, hvorledes et
psykologisk emne behandles inden for forskellige psykologiske discipliner og ud fra
forskellige teoretiske antagelser og disses metodiske og empiriske grundlag,
· at håndtere psykologisk uproblematiske opgaver, hvor psykologisk viden er påkrævet,
såsom
o administrativt at forvalte testresultater,
o at belyse sager vedrørende enkeltpersoner, grupper og organisationer,
o at etablere og opretholde kundekontakt som kræver psykologisk viden,
6
o at deltage i projekter der skaber bedre vilkår for børn, unge, voksne og ældre,
o at deltage i psykologiske udviklingsprojekter eksempelvis inden for revaliderings- og
arbejdsløshedsområdet,
o at assistere ved gennemførelsen af psykologiske forskningsprojekter,
· at belyse almenmenneskelige forhold som involverer etiske, kulturelle og andre konflikter
og komme med forslag til deres løsning,
· at identificere, når mellemmenneskelige forhold omfatter problemer, der skal løses af
færdiguddannede kandidater i psykologi (psykologer) og/eller andre faggrupper.
http://www.psy.ku.dk/uddannelser/Bachelorstudiet/studieordning/Endelig_BA-2005_revision_pr__2010.pdf/">
Jeg er overrasket over, hvor meget en psykolog skal lærer og hvor meget de skal kunne, når de er uddannet. Jeg er mest interesseret i, hvilke redskaber psykologen anvender, når de har med identitetskrise at gøre. Der mener jeg unge mennesker (teenager).
Kompetenceprofil for folkeskolelærerne
7
3. i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken opnå en fagdidaktisk indsigt i sine
linjefag, der kvalificerer til at begrunde undervisningen i forhold til folkeskolens formål, til
skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte
elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og betingelser.
Formålet i såvel uddannelsesloven som i bekendtgørelsen tydeliggør to aspekter ved uddannelsen,
der svarer til lærerprofessionens krav om faglig og personlig kvalificering:
· en professionsrettet faglighed bestående af det teoretiske og praktiske indhold, der sigter
mod lærervirksomhed,
· samt den personlige stillingtagen, der sigter mod kvalificering og udvikling af evne til at undervise
i et demokratisk samfund.
Værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt
Målet for læreruddannelsen er at udbyde en læreruddannelse på højt fagligt niveau med afsæt i en
praksisnærhed og et samfund i fortsat udvikling.
Uddannelsen foregår i et kulturelt inspirerende og engageret miljø, hvor medarbejdere og studerende
har medindflydelse på og medansvar for studiets form og indhold.
Studerende har yderligere mulighed for i samarbejde med medarbejdere og ledelse at deltage i
uddannelsens tilrettelæggelse og udvikling i råd og udvalg.
Studiemiljøet skal være præget af dialog og samarbejde og bygge på institutionens fælles værdier:
· anerkendelse,
· ansvar,
· selvstændighed,
· innovation,
· engagement.
Kompetenceprofil
Kompetenceprofilen for en professionsuddannet lærer ved University College Vest afspejler hovedområderne
for den færdiguddannede lærer. En professionsuddannet lærer
· har erhvervet sig undervisnings-, udviklings- og samarbejdskompetencer i et studie- og læringsmiljø,
der er karakteriseret ved sin betoning af pædagogisk og didaktisk tænkning med
en integrationen af teori og praksis og obligatoriske studie- og læringsforløb i folkeskolen
og andre skoleformer,
· har erhvervet sig pædagogisk og didaktisk handlekompetencer forankret i folkeskolelovens
formålsformulering.
Studiet kvalificerer den nyuddannede professionsbachelor til at påbegynde udøvelsen af arbejdet
som lærer i folkeskolen og andre skoleformer. Desuden giver det den nyuddannede professionsbachelor
en basis for at videreuddanne sig på masterniveau og under visse forudsætninger på
kandidatniveau.
http://ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/laerer/esbjerg/studieordning%202009-20100506115649.pdf
Retsinformation uddannelsen til folkeskolelærer:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124492
Jeg havde ikke tænkt på, at der er en folkeskolelov, hvor der står hvad uddannelsen skal indeholde, men at det er op til de forskellige uddannelsessteder, hvordan de forvalter det i deres måde at undervise på, bare de forholder sig til loven.
Jeg synes det er interessant at folkeskolelærer skal tage kontakt til forældrene, hvis et barn/ung pludselig forandre sig eller ikke opfører sig som de plejer. Det vidste jeg faktisk ikke.
2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.
2.1 Formål
Bacheloruddannelsen i Psykologi har til formål at
1. indføre den studerende i psykologiens videnskabelige discipliner, herunder psykologiens
teorier, metoder og anvendte fag, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den
studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse problemstillinger
inden for psykologiens genstandsområder, og
3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse
på en kandidatuddannelse.
2.2 Kompetenceprofil
Bachelorer med denne uddannelse er i stand til at løse opgaver, der vedrører det psykologiske
genstandsfelt. En bachelor har en grundlæggende forståelse af begreber og teorier inden for
personligheds-, kognitions-, neuro-, udviklings- og socialpsykologi og kendskab til psykologiske
forhold vedrørende organisations- og arbejdspsykologi, klinisk og pædagogisk psykologi, der gør
det muligt for ham/hende at håndtere psykologiske emner af praktisk/teoretisk art. En bachelor har
kvalifikationer til at analysere, strukturere og sætte mål inden for et praktisk/teoretisk område,
således at han eller hun er i stand til at planlægge, iværksætte og evaluere handlingsforløb, der kan
bibringe ikke-fagfolk en forståelse af psykologiske emner, og selv deltage i forløb, der har som
formål at løse psykologiske opgaver.
En bachelor i psykologi er eksempelvis i stand til
· at planlægge og varetage kursusforløb, der har en eller flere psykologiske discipliner som
indhold,
· at formidle generelle psykologiske problemstillinger dvs. gøre rede for, hvorledes et
psykologisk emne behandles inden for forskellige psykologiske discipliner og ud fra
forskellige teoretiske antagelser og disses metodiske og empiriske grundlag,
· at håndtere psykologisk uproblematiske opgaver, hvor psykologisk viden er påkrævet,
såsom
o administrativt at forvalte testresultater,
o at belyse sager vedrørende enkeltpersoner, grupper og organisationer,
o at etablere og opretholde kundekontakt som kræver psykologisk viden,
6
o at deltage i projekter der skaber bedre vilkår for børn, unge, voksne og ældre,
o at deltage i psykologiske udviklingsprojekter eksempelvis inden for revaliderings- og
arbejdsløshedsområdet,
o at assistere ved gennemførelsen af psykologiske forskningsprojekter,
· at belyse almenmenneskelige forhold som involverer etiske, kulturelle og andre konflikter
og komme med forslag til deres løsning,
· at identificere, når mellemmenneskelige forhold omfatter problemer, der skal løses af
færdiguddannede kandidater i psykologi (psykologer) og/eller andre faggrupper.
http://www.psy.ku.dk/uddannelser/Bachelorstudiet/studieordning/Endelig_BA-2005_revision_pr__2010.pdf/">
Jeg er overrasket over, hvor meget en psykolog skal lærer og hvor meget de skal kunne, når de er uddannet. Jeg er mest interesseret i, hvilke redskaber psykologen anvender, når de har med identitetskrise at gøre. Der mener jeg unge mennesker (teenager).
Kompetenceprofil for folkeskolelærerne
7
3. i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken opnå en fagdidaktisk indsigt i sine
linjefag, der kvalificerer til at begrunde undervisningen i forhold til folkeskolens formål, til
skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte
elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og betingelser.
Formålet i såvel uddannelsesloven som i bekendtgørelsen tydeliggør to aspekter ved uddannelsen,
der svarer til lærerprofessionens krav om faglig og personlig kvalificering:
· en professionsrettet faglighed bestående af det teoretiske og praktiske indhold, der sigter
mod lærervirksomhed,
· samt den personlige stillingtagen, der sigter mod kvalificering og udvikling af evne til at undervise
i et demokratisk samfund.
Værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt
Målet for læreruddannelsen er at udbyde en læreruddannelse på højt fagligt niveau med afsæt i en
praksisnærhed og et samfund i fortsat udvikling.
Uddannelsen foregår i et kulturelt inspirerende og engageret miljø, hvor medarbejdere og studerende
har medindflydelse på og medansvar for studiets form og indhold.
Studerende har yderligere mulighed for i samarbejde med medarbejdere og ledelse at deltage i
uddannelsens tilrettelæggelse og udvikling i råd og udvalg.
Studiemiljøet skal være præget af dialog og samarbejde og bygge på institutionens fælles værdier:
· anerkendelse,
· ansvar,
· selvstændighed,
· innovation,
· engagement.
Kompetenceprofil
Kompetenceprofilen for en professionsuddannet lærer ved University College Vest afspejler hovedområderne
for den færdiguddannede lærer. En professionsuddannet lærer
· har erhvervet sig undervisnings-, udviklings- og samarbejdskompetencer i et studie- og læringsmiljø,
der er karakteriseret ved sin betoning af pædagogisk og didaktisk tænkning med
en integrationen af teori og praksis og obligatoriske studie- og læringsforløb i folkeskolen
og andre skoleformer,
· har erhvervet sig pædagogisk og didaktisk handlekompetencer forankret i folkeskolelovens
formålsformulering.
Studiet kvalificerer den nyuddannede professionsbachelor til at påbegynde udøvelsen af arbejdet
som lærer i folkeskolen og andre skoleformer. Desuden giver det den nyuddannede professionsbachelor
en basis for at videreuddanne sig på masterniveau og under visse forudsætninger på
kandidatniveau.
http://ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/laerer/esbjerg/studieordning%202009-20100506115649.pdf
Retsinformation uddannelsen til folkeskolelærer:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124492
Jeg havde ikke tænkt på, at der er en folkeskolelov, hvor der står hvad uddannelsen skal indeholde, men at det er op til de forskellige uddannelsessteder, hvordan de forvalter det i deres måde at undervise på, bare de forholder sig til loven.
Jeg synes det er interessant at folkeskolelærer skal tage kontakt til forældrene, hvis et barn/ung pludselig forandre sig eller ikke opfører sig som de plejer. Det vidste jeg faktisk ikke.
tirsdag den 21. september 2010
Det pædagogiske udviklingsfelt, Andy Højholdt, kapitel 3
21-09-2010
Andy Højholdt, kapitel 3
Det pædagogiske udviklingsfelt
Forskellige redskaber.
Udvikle viden
Gøre op med sig selv, hvilken nuværende indgangsvinkler fører til ”det gode liv” for målgruppen.
Hvad rolle vil jeg påtage mig for målgruppen.
Analyser i det pædagogiske udviklingsfelt for at skabe overblik.
Handler om at jeg som pædagog har visionen og viljen til at gøre en forskel og så faktisk gøre det. Vide hvad man vil gøre og kan stå indenfor professionelt.
Det specifikke ansvar i dialog med andre.
Børn/unge og deres udvikling i forskellige instanser: fx familien og foreninger
De offentlige organisationer = er til for at støtte, hjælpe og udvikle børn/unge i forskellige rum.
De professionelle voksne er uddannet til at varetage børn/unges interesser og samarbejde med andre professionelle, så børn/unge har de bedste vilkår.
Det specifikke ansvar – samfundets vegne
Vi har ”kun” ansvaret for en specifik del af et barn/unges liv.
Vi skal være med til at forme barnet/unge til at være en myndig medborger i samfundet, som kan tage vare på sit eget liv i et demokratisk fællesskab.
Vi har et stort ansvar og det skal vi erkende. Andre har også indflydelse på barnet/unge.
Vi kan støtte os til andres erfaringer, love og regler, men vores arbejdsfelt forandre sig hele tiden, så vi kan ikke bare lade stå til.
De mange meningers felt – den professionelle som dialogpartner
Vi skal kunne være i dialog med andre, også selv om vi ikke altid er enige.
Alle professionelle har forskelligt syn på, hvad og hvordan man skal udfører sit arbejde. Vi skal både være opmærksomme på ens egen målsætning, men også kunne modtage andres meninger, fordi det er til fordel for barnets/unges udvikling.
Vi skal altid have en pædagogisk grund, til at iværksætte en aktivitet og reflektere over hvordan det er gået.
Visioner og vilje – en del af pædagogikken
Pædagogikken er, at vi skal både have viljen til at gøre børn7unge til fuldkommende mennesker, men vi skal også have visioner, for at kunne gøre det på en pædagogisk ansvarlig måde. Altså have omsorg, disiplin, undervisning og dannelse med i overvejelserne.
Der skal være en mening med det, vi som pædagoger gør sammen med målgruppen.
Kravet om tværprofessionelt samarbejde – en del af en naturlig udvikling
Der er blevet flere professioner, som hver især er specialister på deres områder.
Professionelle i tværfagligt samarbejde handler ikke kun om samarbejde om en indsats mellem professioner. Men også om samarbejde om fx aktiviteter.
Revurdering af indholdet af den pædagogiske praksis
Udviklingsrummene for børn/unge er forandret meget i tidens løb.
Aftalefamilien: familien hvor begge forældre arbejder.
De udlicitrerende familier: familier som ikke former/ønsker varetage dele af omsorgssamarbejdet.
Vi skal have et midlertidigt standpunkt, men også kunne formidle standpunktet forståeligt og åbent til andre professionelle.
Vi skal være med i processen, hvor vi sikre fornyelse og udvikling af velfærdsydelserne.
Vi skal have fokus på børn/unges ændrede behov. Vi skal være i stand til at forny og forandre aktiviteterne, så de svarer til børn/unges behov i dag.
Behovet for en ny måde at tænke professionalitet på
Vi skal være i stand til, at have en positiv holdning til dialog og holde os orienteret om, hvad der foregår i børn/unges verden. Uanset om målgruppen og samfundet ikke altid har tillid til os professionelle.
Modsvaret til mistilliden
Dialog mellem de forskellige professioner, professionelle og målgruppen er en positiv vej frem. Tilliden skabes igennem dialog, hvis børn/unge og omverden har en god dialog til de professionelle, så er der ikke så meget mistillid.
Vi skal reflektere over aktiviteten inden vi i gang sætter den, når aktiviteten står på og efter den er gennemført.
Det vi endnu ikke ved, men efterhånden lærer er en kilde til professionel udvikling.
Professionel ekspert:
• Ved bedst selv, hæger om sin ekspert rolle. Status betyder meget.
Tværprofessionel praktiker:
• Ved andre også besidder relevant og vigtigt viden. Vil gerne vide, hvordan andre oplever den professionelles indsats. Sørger for at ny viden får lov til at vokse ud af situationen. Skabe forbindelser til andre professionelle og målgruppen. Har ikke behov for at hævde status og professionelle facade.
Den traditionelle kontrakt:
• Sørger for at det er professionelle fagpersoner, som varetager en sag. Så er det den professionelles ansvar, at arbejde med sagen. Sagen bliver varetaget af en dygtig fagperson.
Den dialogiske kontakt:
• Åben dialog mellem de indblandede parter. God udveksling af information mellem partnerne. Fælles om sagen, tilgodeser hinandens vurderinger, indsats og anerkender værdien af forskellige information.
Den faglige specialisering i et kulturteoretisk perspektiv
Kultur intelligent:
• Kunne rumme egne og andres reaktioner og lægge følelsesmæssigt ubehag til side. At kunne skille det personlige fra det professionelle.
Relationsprofessionerne:
• Lærer, pædagoger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og socialrådgiver
Det kan være svært at indstille sig på noget nyt. Altså rykke vaner op med roden og se fremad mod nye tider.
Hvilken betydning har faglighed i tværprofessionelt samarbejde?
Faglighed betyder meget, men vi skal både beherske vidensområde og en arbejdesmæssig dimension, for at kunne blive pædagoger.
Lærer – og pædagoguddannelsen – forskelle og ligheder
Der er både forskelle og ligheder i uddannelserne.
Pædagog: uddannet til at arbejde med forskellige målgrupper.
Lærer: uddannet til at undervise i folkeskolen.
Faglighed som professionsstrategi
Vi skal have fokus på, hvad opgaven er i forhold til det enkelte barn/ung, om det er undervisning eller andet.
Professionernes kamp i et feltperspektiv med udgangspunkt i den franske sociolog Pierre Bourdieus:
At arbejde tværprofessionelt er blevet et krav, både i praksis og i uddannelserne. Vi skal orientere os tværprofessionelt. Det kræver overvejelser, når der skal ske forandringer, når man har med mennesker at gøre.
Kampen om autonomi i kontra tværprofessionalitet
Det er undervisningsministeriet, som har vedtaget at lærer og pædagoguddannelsen skal have et tværprofessionelt element.
Notatet om samarbejdsrelationer mellem lærer – og pædagoguddannelsen (6 januar 2006)
”Vigtigt at pædagoger og lærer uddannelse har kendskab til hinandens faglighed og professionsfelt” Det er tydeligt slået fast, at lærer og pædagoger ikke er en og samme proffession.
DLF´s og BUPL´s rolle
De to organisationer har en stor magt, hvis der kommer et forslag, som ikke passer ind i de to uddannelser.
De er med undervisningsministeriet enige i, at pædagoger og lærer er to vidt forskellige professioner.
Det kommunale perspektiv
Det tværprofessionelle element er her på baggrund af den socialpolitiske indsats i 1990´erne. Medarbejderne skal være positivt indstillet, for nye samarbejdsformer, og være uddannet til det for at det kan lykkes.
Mere fokus på, at gennem tværprofessionelt samarbejde sikre man en børne/unge indsats der tilgodeser alle børn
Anbringelsesreformen (1.januar 2007): Kommunerne har formuleret og vedtaget en sammenhængende børne – ungepolitik.
Derfor er kommunerne glade for ”det tværprofessionelt element” i uddannelserne, for nu bliver de studerende uddannet til samarbejdet.
Fra professionsuddannelse til erhvervsuddannelse?
Kommunerne og ministeriet mener, at uddannelserne skal uddanne mennesker til at varetage de funktioner, som der er brug for her og nu.
Kan uddannelse til tværprofessionelt samarbejde nytte – et eksempel
Det kan nytte, hvis kendskabet til de forskellige professioner var større og hvis der var større respekt om de forskellige professioner.
Andy Højholdt, kapitel 3
Det pædagogiske udviklingsfelt
Forskellige redskaber.
Udvikle viden
Gøre op med sig selv, hvilken nuværende indgangsvinkler fører til ”det gode liv” for målgruppen.
Hvad rolle vil jeg påtage mig for målgruppen.
Analyser i det pædagogiske udviklingsfelt for at skabe overblik.
Handler om at jeg som pædagog har visionen og viljen til at gøre en forskel og så faktisk gøre det. Vide hvad man vil gøre og kan stå indenfor professionelt.
Det specifikke ansvar i dialog med andre.
Børn/unge og deres udvikling i forskellige instanser: fx familien og foreninger
De offentlige organisationer = er til for at støtte, hjælpe og udvikle børn/unge i forskellige rum.
De professionelle voksne er uddannet til at varetage børn/unges interesser og samarbejde med andre professionelle, så børn/unge har de bedste vilkår.
Det specifikke ansvar – samfundets vegne
Vi har ”kun” ansvaret for en specifik del af et barn/unges liv.
Vi skal være med til at forme barnet/unge til at være en myndig medborger i samfundet, som kan tage vare på sit eget liv i et demokratisk fællesskab.
Vi har et stort ansvar og det skal vi erkende. Andre har også indflydelse på barnet/unge.
Vi kan støtte os til andres erfaringer, love og regler, men vores arbejdsfelt forandre sig hele tiden, så vi kan ikke bare lade stå til.
De mange meningers felt – den professionelle som dialogpartner
Vi skal kunne være i dialog med andre, også selv om vi ikke altid er enige.
Alle professionelle har forskelligt syn på, hvad og hvordan man skal udfører sit arbejde. Vi skal både være opmærksomme på ens egen målsætning, men også kunne modtage andres meninger, fordi det er til fordel for barnets/unges udvikling.
Vi skal altid have en pædagogisk grund, til at iværksætte en aktivitet og reflektere over hvordan det er gået.
Visioner og vilje – en del af pædagogikken
Pædagogikken er, at vi skal både have viljen til at gøre børn7unge til fuldkommende mennesker, men vi skal også have visioner, for at kunne gøre det på en pædagogisk ansvarlig måde. Altså have omsorg, disiplin, undervisning og dannelse med i overvejelserne.
Der skal være en mening med det, vi som pædagoger gør sammen med målgruppen.
Kravet om tværprofessionelt samarbejde – en del af en naturlig udvikling
Der er blevet flere professioner, som hver især er specialister på deres områder.
Professionelle i tværfagligt samarbejde handler ikke kun om samarbejde om en indsats mellem professioner. Men også om samarbejde om fx aktiviteter.
Revurdering af indholdet af den pædagogiske praksis
Udviklingsrummene for børn/unge er forandret meget i tidens løb.
Aftalefamilien: familien hvor begge forældre arbejder.
De udlicitrerende familier: familier som ikke former/ønsker varetage dele af omsorgssamarbejdet.
Vi skal have et midlertidigt standpunkt, men også kunne formidle standpunktet forståeligt og åbent til andre professionelle.
Vi skal være med i processen, hvor vi sikre fornyelse og udvikling af velfærdsydelserne.
Vi skal have fokus på børn/unges ændrede behov. Vi skal være i stand til at forny og forandre aktiviteterne, så de svarer til børn/unges behov i dag.
Behovet for en ny måde at tænke professionalitet på
Vi skal være i stand til, at have en positiv holdning til dialog og holde os orienteret om, hvad der foregår i børn/unges verden. Uanset om målgruppen og samfundet ikke altid har tillid til os professionelle.
Modsvaret til mistilliden
Dialog mellem de forskellige professioner, professionelle og målgruppen er en positiv vej frem. Tilliden skabes igennem dialog, hvis børn/unge og omverden har en god dialog til de professionelle, så er der ikke så meget mistillid.
Vi skal reflektere over aktiviteten inden vi i gang sætter den, når aktiviteten står på og efter den er gennemført.
Det vi endnu ikke ved, men efterhånden lærer er en kilde til professionel udvikling.
Professionel ekspert:
• Ved bedst selv, hæger om sin ekspert rolle. Status betyder meget.
Tværprofessionel praktiker:
• Ved andre også besidder relevant og vigtigt viden. Vil gerne vide, hvordan andre oplever den professionelles indsats. Sørger for at ny viden får lov til at vokse ud af situationen. Skabe forbindelser til andre professionelle og målgruppen. Har ikke behov for at hævde status og professionelle facade.
Den traditionelle kontrakt:
• Sørger for at det er professionelle fagpersoner, som varetager en sag. Så er det den professionelles ansvar, at arbejde med sagen. Sagen bliver varetaget af en dygtig fagperson.
Den dialogiske kontakt:
• Åben dialog mellem de indblandede parter. God udveksling af information mellem partnerne. Fælles om sagen, tilgodeser hinandens vurderinger, indsats og anerkender værdien af forskellige information.
Den faglige specialisering i et kulturteoretisk perspektiv
Kultur intelligent:
• Kunne rumme egne og andres reaktioner og lægge følelsesmæssigt ubehag til side. At kunne skille det personlige fra det professionelle.
Relationsprofessionerne:
• Lærer, pædagoger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og socialrådgiver
Det kan være svært at indstille sig på noget nyt. Altså rykke vaner op med roden og se fremad mod nye tider.
Hvilken betydning har faglighed i tværprofessionelt samarbejde?
Faglighed betyder meget, men vi skal både beherske vidensområde og en arbejdesmæssig dimension, for at kunne blive pædagoger.
Lærer – og pædagoguddannelsen – forskelle og ligheder
Der er både forskelle og ligheder i uddannelserne.
Pædagog: uddannet til at arbejde med forskellige målgrupper.
Lærer: uddannet til at undervise i folkeskolen.
Faglighed som professionsstrategi
Vi skal have fokus på, hvad opgaven er i forhold til det enkelte barn/ung, om det er undervisning eller andet.
Professionernes kamp i et feltperspektiv med udgangspunkt i den franske sociolog Pierre Bourdieus:
At arbejde tværprofessionelt er blevet et krav, både i praksis og i uddannelserne. Vi skal orientere os tværprofessionelt. Det kræver overvejelser, når der skal ske forandringer, når man har med mennesker at gøre.
Kampen om autonomi i kontra tværprofessionalitet
Det er undervisningsministeriet, som har vedtaget at lærer og pædagoguddannelsen skal have et tværprofessionelt element.
Notatet om samarbejdsrelationer mellem lærer – og pædagoguddannelsen (6 januar 2006)
”Vigtigt at pædagoger og lærer uddannelse har kendskab til hinandens faglighed og professionsfelt” Det er tydeligt slået fast, at lærer og pædagoger ikke er en og samme proffession.
DLF´s og BUPL´s rolle
De to organisationer har en stor magt, hvis der kommer et forslag, som ikke passer ind i de to uddannelser.
De er med undervisningsministeriet enige i, at pædagoger og lærer er to vidt forskellige professioner.
Det kommunale perspektiv
Det tværprofessionelle element er her på baggrund af den socialpolitiske indsats i 1990´erne. Medarbejderne skal være positivt indstillet, for nye samarbejdsformer, og være uddannet til det for at det kan lykkes.
Mere fokus på, at gennem tværprofessionelt samarbejde sikre man en børne/unge indsats der tilgodeser alle børn
Anbringelsesreformen (1.januar 2007): Kommunerne har formuleret og vedtaget en sammenhængende børne – ungepolitik.
Derfor er kommunerne glade for ”det tværprofessionelt element” i uddannelserne, for nu bliver de studerende uddannet til samarbejdet.
Fra professionsuddannelse til erhvervsuddannelse?
Kommunerne og ministeriet mener, at uddannelserne skal uddanne mennesker til at varetage de funktioner, som der er brug for her og nu.
Kan uddannelse til tværprofessionelt samarbejde nytte – et eksempel
Det kan nytte, hvis kendskabet til de forskellige professioner var større og hvis der var større respekt om de forskellige professioner.
Spørgsmål
Skal vi ikke læse kapitel 4 i bogen af Andy Højholdt?
Nogen der ved svaret?
Susanne
Vi skal ikke læse kapitel 4. til Susannes timer Det kan betragtes som selv studie.
Susanne
Nogen der ved svaret?
Susanne
Vi skal ikke læse kapitel 4. til Susannes timer Det kan betragtes som selv studie.
Susanne
mandag den 20. september 2010
Undersøgelser og empiri - at skabe viden om pædagogisk praksis
20/9 2010
Erika
Interviews som et redskab i en opgave, for at skabe mere viden.
Empiri = indsamler erfaringsbaseret viden inden for et område.
Erfaringerne skal være gennemarbejdet for at blive til empiri.
Empiri er et begreb, som er knyttet til en opgavesammenhæng.
Egen empiri kan være observationer, interviews eller anden systematisk indsamling af viden.
Andres empiri kan være forskningsundersøgelser.
Empati = være i stand til at kunne se ud over ens eget liv og have medfølelse i andres liv.
Position = Være bevidst om i hvilken position man vil være eller skal repræsenterer.
Etik = være i stand til at handle ud fra, at det skal være til den andens bedste. Ikke stille nogle i en ubehagelig situation og overveje hvad det vil gøre vil den anden part.
Man kan interview alle som har en viden som jeg måske kan drage nytte af.
Det er forskelligt om man laver interview med fagfolk eller bruger, fordi de har forskellig indgangsvinkel til en sag.
Kvalitative forskningsinterview = lægger vægt på den interviews livsverden, erfaringer og oplevelser.
To niveauer:
Undersøgelsesspørgsmål = om selve undersøgelsen
Informantspørgsmål = direkte til den adspurgte (informanten)
Handler om at have et interesseområde, hvor jeg gerne vil skabe en større faglig viden omkring emnet.
At lave et interview kræver planlægning, hvis det skal kunne bruges i en opgave. Der kan både laves interview i starten, midten eller sidst i forløbet af opgaven.
Interview skal helst kun vare i 1. time, for at både den studerende og informanten ikke mister koncentrationen.
Formål med interview:
• Udfordre den viden man har om emnet
• Bekræfte en viden og dermed have en funktion som eksemplarisk dokumentation
• Få informationer om et emne
• Få konkretiseret nogle forhold
• Struktureret interviews, hvor der på forhånd er defineret præcise spørgsmål
• Det kan være nødvendigt at improvisere, for at holde samtalen flydende
• Sende spørgsmålene til informanten, så vedkommende har haft tid til at forberede sig
• Have lavet spørgsmålene på forhånd, så man ikke går i stå eller bliver nervøs
• Hvad skal informanten belyse for mig
• Både faste spørgsmål og derefter løsne op, så informanten kan bidrage med sit eget perspektiv
Der skal være en:
• Interviewer
• En der lytter – og supplerer med spørgsmål
• En der tager noter og sørger for det tekniske med diktafon
Tjekliste til forberedelse af interview:
• Udarbejde interviewspørgsmål eller – guide
• Sende informationer til informanten om hensigten med interviewet, og i hvilke sammenhæng det skal bruges
• Love informanten anonymitet
• Spørger informanten, om det er i orden at optage interview på diktafon
• Tjekke at diktafon virker!
• Aftale rollefordeling
Huske at et interview er en social relation mellem to fremmede mennesker, så det er vigtigt at empatisk og etisk i situationen.
At spørger i et interview:
• Bed om en beskrivelse at noget
• Stille konkrete spørgsmål = ”er det altid sådan?” eller ”hvornår er det så anderledes?”
• ”Hvad siger du til barnet, når du har en konfliktsituation?” eller ”hvordan starter din dag i institutionen?”
Forskellige perspektiver i et interview:
• Informantens faglige forståelse og konkrete erfaringer
• Baggrund, udvikling og forandringer inden for institutionen eller området
• Sammenligninger med andre institutioner eller andre personer
Lyt til forskellighederne, for der træder nuancerne ofte frem.
Når man skal bruge et interview til at skabe faglig viden, er det nødvendigt at bearbejde og analysere interviewet. Tage udgangspunkt i empati, position og etik for at forstå interviewet som en social relation mellem interviewere og informant.
Man skal være opmærksom på, at det er forskelligt at gå fra at være deltager i et interview til at være tilskuer, som skal til at analysere og fortolke interviewet.
Analyse:
1. Udvælgelse af de centrale elementer i interviewet
2. diskussion og dialog
3. refleksion og kontekst
1. Høre hele båndet
Beskriv hovedpunkterne, hvad er interessant i forhold til mit fokus og marker eller skriv de udvalgte passager ud.
2.
Er det ny viden for mig?
Er der nye sammenhænge, der er blevet tydelige?
Rejser interviewet nye spørgsmål?
Skal I undersøge mere i en bestemt retning?
Bliver I bekræftet i antagelser om, hvordan forskellige forhold er?
Bliver I provokeret over nogle af interviewerens udsagn eller på anden måde berørt?
Fortsæt selv med at formulere spørgsmål til hinanden om interviewet
3.
Hvilken betydning har de forskellige positioner for interviewet?
Er der tale om et asymmetrisk forhold mellem interviewer og informant?
Har positionerne en betydning for, hvad der spørges om, eller hvad der svares?
Hvilken betydning har interviewerens forforståelse af informantens position for interviewet?
Hvilken betydning har informantens forforståelse for interviewerens position for interviewet?
Hvem har hvilke roller er meget vigtigt, når man indgår i en social relation under interviewet. Det er vigtigt, for at kunne få en faglig sammenhæng, når analysen og bearbejdelsen er færdig og skal indgå i en opgave.
Erika
Interviews som et redskab i en opgave, for at skabe mere viden.
Empiri = indsamler erfaringsbaseret viden inden for et område.
Erfaringerne skal være gennemarbejdet for at blive til empiri.
Empiri er et begreb, som er knyttet til en opgavesammenhæng.
Egen empiri kan være observationer, interviews eller anden systematisk indsamling af viden.
Andres empiri kan være forskningsundersøgelser.
Empati = være i stand til at kunne se ud over ens eget liv og have medfølelse i andres liv.
Position = Være bevidst om i hvilken position man vil være eller skal repræsenterer.
Etik = være i stand til at handle ud fra, at det skal være til den andens bedste. Ikke stille nogle i en ubehagelig situation og overveje hvad det vil gøre vil den anden part.
Man kan interview alle som har en viden som jeg måske kan drage nytte af.
Det er forskelligt om man laver interview med fagfolk eller bruger, fordi de har forskellig indgangsvinkel til en sag.
Kvalitative forskningsinterview = lægger vægt på den interviews livsverden, erfaringer og oplevelser.
To niveauer:
Undersøgelsesspørgsmål = om selve undersøgelsen
Informantspørgsmål = direkte til den adspurgte (informanten)
Handler om at have et interesseområde, hvor jeg gerne vil skabe en større faglig viden omkring emnet.
At lave et interview kræver planlægning, hvis det skal kunne bruges i en opgave. Der kan både laves interview i starten, midten eller sidst i forløbet af opgaven.
Interview skal helst kun vare i 1. time, for at både den studerende og informanten ikke mister koncentrationen.
Formål med interview:
• Udfordre den viden man har om emnet
• Bekræfte en viden og dermed have en funktion som eksemplarisk dokumentation
• Få informationer om et emne
• Få konkretiseret nogle forhold
• Struktureret interviews, hvor der på forhånd er defineret præcise spørgsmål
• Det kan være nødvendigt at improvisere, for at holde samtalen flydende
• Sende spørgsmålene til informanten, så vedkommende har haft tid til at forberede sig
• Have lavet spørgsmålene på forhånd, så man ikke går i stå eller bliver nervøs
• Hvad skal informanten belyse for mig
• Både faste spørgsmål og derefter løsne op, så informanten kan bidrage med sit eget perspektiv
Der skal være en:
• Interviewer
• En der lytter – og supplerer med spørgsmål
• En der tager noter og sørger for det tekniske med diktafon
Tjekliste til forberedelse af interview:
• Udarbejde interviewspørgsmål eller – guide
• Sende informationer til informanten om hensigten med interviewet, og i hvilke sammenhæng det skal bruges
• Love informanten anonymitet
• Spørger informanten, om det er i orden at optage interview på diktafon
• Tjekke at diktafon virker!
• Aftale rollefordeling
Huske at et interview er en social relation mellem to fremmede mennesker, så det er vigtigt at empatisk og etisk i situationen.
At spørger i et interview:
• Bed om en beskrivelse at noget
• Stille konkrete spørgsmål = ”er det altid sådan?” eller ”hvornår er det så anderledes?”
• ”Hvad siger du til barnet, når du har en konfliktsituation?” eller ”hvordan starter din dag i institutionen?”
Forskellige perspektiver i et interview:
• Informantens faglige forståelse og konkrete erfaringer
• Baggrund, udvikling og forandringer inden for institutionen eller området
• Sammenligninger med andre institutioner eller andre personer
Lyt til forskellighederne, for der træder nuancerne ofte frem.
Når man skal bruge et interview til at skabe faglig viden, er det nødvendigt at bearbejde og analysere interviewet. Tage udgangspunkt i empati, position og etik for at forstå interviewet som en social relation mellem interviewere og informant.
Man skal være opmærksom på, at det er forskelligt at gå fra at være deltager i et interview til at være tilskuer, som skal til at analysere og fortolke interviewet.
Analyse:
1. Udvælgelse af de centrale elementer i interviewet
2. diskussion og dialog
3. refleksion og kontekst
1. Høre hele båndet
Beskriv hovedpunkterne, hvad er interessant i forhold til mit fokus og marker eller skriv de udvalgte passager ud.
2.
Er det ny viden for mig?
Er der nye sammenhænge, der er blevet tydelige?
Rejser interviewet nye spørgsmål?
Skal I undersøge mere i en bestemt retning?
Bliver I bekræftet i antagelser om, hvordan forskellige forhold er?
Bliver I provokeret over nogle af interviewerens udsagn eller på anden måde berørt?
Fortsæt selv med at formulere spørgsmål til hinanden om interviewet
3.
Hvilken betydning har de forskellige positioner for interviewet?
Er der tale om et asymmetrisk forhold mellem interviewer og informant?
Har positionerne en betydning for, hvad der spørges om, eller hvad der svares?
Hvilken betydning har interviewerens forforståelse af informantens position for interviewet?
Hvilken betydning har informantens forforståelse for interviewerens position for interviewet?
Hvem har hvilke roller er meget vigtigt, når man indgår i en social relation under interviewet. Det er vigtigt, for at kunne få en faglig sammenhæng, når analysen og bearbejdelsen er færdig og skal indgå i en opgave.
søndag den 19. september 2010
Case som skal bruges til eksamensopgaven
Lærerne i skolen har iagttaget, at en teenager i skolen blevet trist og humøret er slet ikke som det plejer at være. Det kniber med lektierne, men kammeraterne er gode til at være der for hende. Efterhånden bliver det værre og pigen er også tit syg efter en weekend, hvor livet kun drejer sig om kammeraterne og kæresten. Lærerne reagerer ikke på, at pigen har forandret sig meget og er blevet meget trist. Pigen bryder sammen en søndag aften derhjemme og så tager forældrene affære. Det resultere i at pigen pludselig en dag kommer og fortæller lærerne, at hun har det meget skidt og skal til at gå til psykolog. Har lærerne levet op til deres ansvar ifølge lovgivningen i dette tilfælde og hvilke andre muligheder for hjælp er der i sådan en situation?
Dette er den case jeg vil arbejde med. Det vil jeg for at undersøge, hvilke muligheder et ungt menneske har, hvilke retningslinier lærerne har med sådan et ungt menneske og undersøge hvilke redskaber en psykolog bruger i sin behandling til et ungt menneske med sådanne problemer.
Jeg vil gerne indsamle emperi fra PPR - pædagogisk psykologisk rådgivning, for at finde ud af om der er hjælp at hente til en pigen, som har det skidt psykisk. Men eftersom PPR består af flere forskellige professioner må jeg vælge, hvad for en profession jeg vil vælge. Jeg vil undersøge, hvad en psykolog er for en profession og hvilke redskaber de bruger, når der kommer en teeanager med psykiske problemer.
Dette er den case jeg vil arbejde med. Det vil jeg for at undersøge, hvilke muligheder et ungt menneske har, hvilke retningslinier lærerne har med sådan et ungt menneske og undersøge hvilke redskaber en psykolog bruger i sin behandling til et ungt menneske med sådanne problemer.
Jeg vil gerne indsamle emperi fra PPR - pædagogisk psykologisk rådgivning, for at finde ud af om der er hjælp at hente til en pigen, som har det skidt psykisk. Men eftersom PPR består af flere forskellige professioner må jeg vælge, hvad for en profession jeg vil vælge. Jeg vil undersøge, hvad en psykolog er for en profession og hvilke redskaber de bruger, når der kommer en teeanager med psykiske problemer.
En nye case
Case
Casen handler om en teenager på 15 år, som brød sammen derhjemme og ville have hjælp, fordi hun ikke havde det godt med sig selv.
Forældrene tog straks affære og hun kom til lægen dagen efter, for det havde hun bedt om. Lægen tog sig god tid til at tale og lytte til hende. De blev enige om, at hun skulle begynde til psykolog, så snart psykologen havde tid. Lægen ville i mellemtiden have samtaler med hende, for at støtte hende. Skolen blev underrettet af pigen, for hun ville helst klare det selv. Forældrene fik ikke af vide, hvad datteren fejlede, fordi hun gerne selv ville klare det. Lærerne på skolen var meget bekymret, så den ene af forældrene var nød til at være hjemme, for at kunne være der for datteren, men også for at lærerne på skolen ikke skulle være nervøse for, om pigen gjorde noget ondt på sig selv. På et tidspunkt kom lægen og fortalte lidt om, hvad der var med datteren, men det var kun fordi datteren havde tilladt det. Datteren ville have at lærerne ikke skulle være nervøse og derfor bad hun lægen fortælle moderen, hvad det drejede sig om, men endelig ikke det hele. Moderen skulle derefter fortælle lærerne, at de ikke skulle være nervøse og at det ikke var deres ansvar, hvis datteren tog hjem. Klasselæren fik et telefonnummer, så hun kunne sende en sms, hvis datteren tog hjem, for det havde hun det bedst med. Så var den side da i orden, men nu skete der det at datteren fik kyssesyge oven i købet, så hun ikke måtte være i skole. Lægen blev sygemeldt og stoppede fra dags dato. Endnu et nederlag for datteren. Datteren startede så til psykolog, men der kunne hun pludselig ikke få økonomisk støtte til alligevel. Psykologen ringede og forklarede den anden læge, hvad det drejede sig om (med accept fra pigen), for pigen ville bestemt ikke til at forklarer den anden læge hvad der var i vejen, for hun havde ikke den tillid til ham i forhold til hendes normale læge.
Casen handler om en teenager på 15 år, som brød sammen derhjemme og ville have hjælp, fordi hun ikke havde det godt med sig selv.
Forældrene tog straks affære og hun kom til lægen dagen efter, for det havde hun bedt om. Lægen tog sig god tid til at tale og lytte til hende. De blev enige om, at hun skulle begynde til psykolog, så snart psykologen havde tid. Lægen ville i mellemtiden have samtaler med hende, for at støtte hende. Skolen blev underrettet af pigen, for hun ville helst klare det selv. Forældrene fik ikke af vide, hvad datteren fejlede, fordi hun gerne selv ville klare det. Lærerne på skolen var meget bekymret, så den ene af forældrene var nød til at være hjemme, for at kunne være der for datteren, men også for at lærerne på skolen ikke skulle være nervøse for, om pigen gjorde noget ondt på sig selv. På et tidspunkt kom lægen og fortalte lidt om, hvad der var med datteren, men det var kun fordi datteren havde tilladt det. Datteren ville have at lærerne ikke skulle være nervøse og derfor bad hun lægen fortælle moderen, hvad det drejede sig om, men endelig ikke det hele. Moderen skulle derefter fortælle lærerne, at de ikke skulle være nervøse og at det ikke var deres ansvar, hvis datteren tog hjem. Klasselæren fik et telefonnummer, så hun kunne sende en sms, hvis datteren tog hjem, for det havde hun det bedst med. Så var den side da i orden, men nu skete der det at datteren fik kyssesyge oven i købet, så hun ikke måtte være i skole. Lægen blev sygemeldt og stoppede fra dags dato. Endnu et nederlag for datteren. Datteren startede så til psykolog, men der kunne hun pludselig ikke få økonomisk støtte til alligevel. Psykologen ringede og forklarede den anden læge, hvad det drejede sig om (med accept fra pigen), for pigen ville bestemt ikke til at forklarer den anden læge hvad der var i vejen, for hun havde ikke den tillid til ham i forhold til hendes normale læge.
Svar til spørgsmål i Andy Højholdt´s bog, s. 63, s. 69 og s. 73
7/9 2010
Susanne pæd.
Svar til spørgsmål om overvejelse s. 63
• Børn og unge skal kunne agere i forskellige arenaer og skal være parate til at være omskiftelig. Vi kan evt. spørger børn/unge. Observerer børn/unge.
• Det er meget individuelt. Vi voksne skal tage ansvar for, hvor meget det enkelte barn kan klare.
• Uvildige kan lave en undersøgelse om, hvordan det øgede samarbejde mellem de professionelle sociale arenaer har ændret sig.
• Ved at være observerende og stille spørgsmål om, hvordan det går? Holde børne/unge møder, hvor børnene/unge kommer til har mulighed for at fortælle, hvordan de har det.
Svar til spørgsmål til overvejelse s. 69
• Hvis børn/unge ikke gør som pædagogen forventer, bliver de måske sat i bås.
• Professionerne skaber forskellige professionelle synspunkter, derfor bliver der bredt syn på målgruppen og deres måder at udvikle aktiviteterne bliver derfor forskellige. Men helst med sammen mål, når det gælder børn/unge som ikke passer ind i de sociale rammer, dvs. at vi professionelle skal integrere børn og unge som føler de ikke passer ind de normale normer.
Måske ikke svaret, men spørgsmålet var meget underligt formuleret.
Svar til spørgsmål til overvejelse s. 73
• Hvis barnet/unge ikke har kompetencerne til at danne relationer i fællesskabet bliver de ikke socialt integreret.
• Man kan integrere nuværende marginale grupper ved at have et tværfagligt samarbejde mellem professionelle og huske at have aktiviteter, som derved motivere gruppen til at indgå i et socialt fællesskab.
• Tilbyde aktiviteter som gruppen har som fælles interesse.
Susanne pæd.
Svar til spørgsmål om overvejelse s. 63
• Børn og unge skal kunne agere i forskellige arenaer og skal være parate til at være omskiftelig. Vi kan evt. spørger børn/unge. Observerer børn/unge.
• Det er meget individuelt. Vi voksne skal tage ansvar for, hvor meget det enkelte barn kan klare.
• Uvildige kan lave en undersøgelse om, hvordan det øgede samarbejde mellem de professionelle sociale arenaer har ændret sig.
• Ved at være observerende og stille spørgsmål om, hvordan det går? Holde børne/unge møder, hvor børnene/unge kommer til har mulighed for at fortælle, hvordan de har det.
Svar til spørgsmål til overvejelse s. 69
• Hvis børn/unge ikke gør som pædagogen forventer, bliver de måske sat i bås.
• Professionerne skaber forskellige professionelle synspunkter, derfor bliver der bredt syn på målgruppen og deres måder at udvikle aktiviteterne bliver derfor forskellige. Men helst med sammen mål, når det gælder børn/unge som ikke passer ind i de sociale rammer, dvs. at vi professionelle skal integrere børn og unge som føler de ikke passer ind de normale normer.
Måske ikke svaret, men spørgsmålet var meget underligt formuleret.
Svar til spørgsmål til overvejelse s. 73
• Hvis barnet/unge ikke har kompetencerne til at danne relationer i fællesskabet bliver de ikke socialt integreret.
• Man kan integrere nuværende marginale grupper ved at have et tværfagligt samarbejde mellem professionelle og huske at have aktiviteter, som derved motivere gruppen til at indgå i et socialt fællesskab.
• Tilbyde aktiviteter som gruppen har som fælles interesse.
fredag den 17. september 2010
Nedtur
Hej allesammen.
Der er igen opstået en krise herhjemme, så humøret er måske ikke helt i top på mandag. Min datter er igen brudt sammen, så det er lidt hårdt at skulle igennem det igen. Men det skal nok blive bedre igen og ikke gå ud over mine studier. Godt jeg ikke har arbejde ved siden af, det er jeg meget taknemmelig for.
Det var bare lige for at informere jer.
God weekend
Knus Susanne
Der er igen opstået en krise herhjemme, så humøret er måske ikke helt i top på mandag. Min datter er igen brudt sammen, så det er lidt hårdt at skulle igennem det igen. Men det skal nok blive bedre igen og ikke gå ud over mine studier. Godt jeg ikke har arbejde ved siden af, det er jeg meget taknemmelig for.
Det var bare lige for at informere jer.
God weekend
Knus Susanne
torsdag den 16. september 2010
Studiegruppe
Hej til mine studiekammerater.
Der er nu en ny studiegruppe, som består af Lene, Dorte og Susanne.
Bare så I lige ved det.
Susanne
mandag den 13. september 2010
Opskrifter eller links til dem.
http://www.bfc.odder.dk/dokumenter/madpakkepjece.pdf
Gode ideer til madpakken
Man skal bare marker linjen og højreklikke og så trykke på googel søgning, så pokker hjemmesiden op.
Gode ideer til madpakken
Man skal bare marker linjen og højreklikke og så trykke på googel søgning, så pokker hjemmesiden op.
tirsdag den 7. september 2010
Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt Kapitel 2 Af: Andy Højholdt
06-09-2010
Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt
Kapitel 2
Af: Andy Højholdt
En tværprofessionel indsats baseret på sociologisk indsigt:
Vi skal sørger for, at rammerne til fællesskaberne i de pædagogiske organisationer er opbygget sådan, at der tages hensyn til målgruppens forskelligheder.
Vi skal give målgruppen kompetencer til at have et liv, som bærer præg af social og kulturel forskellighed både i dag og i fremtiden.
Det professionaliserede børne – og ungdomsliv:
Det er blevet professionelt, fordi næsten alle børn/de unge er under indflydelse af uddannet personale, som arbejder ud fra deres retningslinjer og måske ikke altid børnenes eller de unges ønsker. Børn/unge skal forholde sig til mange nye krav, fordi de møder mange forskellige professionelle i løbet af dagen eller ugen.
Nogle børn/unge kan håndtere de mange krav, men andre får måske problemer med at følge med i en foranderlig verden.
Vi professionelle skal forberede børn og unge til at få et liv i selvstændighed og myndighed som voksne.
Barndom og ungdom som en overgangsfase:
Vi skal være bevidst om, at barndom og ungdom er historiske foranderlige størrelser, for i dag er der mange udviklingsrum i forhold til dengang jeg var i den alder. Det skal vi professionelle huske, når vi har med børn og unge at gøre.
Ungdomstiden
Familien Kammeratskabsgruppe Arbejdsliv
Barn Skole Voksen
Org. Fritidsaktiviteter
Ungdomsrummet og ungdomslivet (efter Mørch 1996).
Barndom og ungdom som konstruktioner:
Vi professionelle skal være bevidste om, at vi skal være ansvarlige, når vi er med til at konstruere rammerne for børn og unge. Vi skal arbejde ud fra at få indsigt i de udfordringer som børn og unge oplever, står overfor, så vi får skabt overblik over de muligheder for udvikling, som målgruppen har i andre sammenhænge i deres liv.
De sociale arenaers betydning:
Social arena = skole, sfo, ungdomsskole osv.
Alle de forskellige sociale arenaer fungere efter deres egne regler, normer og kulturer, derfor skal vi professionelle være opmærksomme på at alle børn og unge måske ikke har det nemt ved at skulle navigere og møde nye krav i forhold til, hvor barnet eller den unge befinder sig.
Tid = familie – Sfo – skole – sfo – familie
Børns udviklingsbevægelse i løbet af en dag – breddeperspektiv, jf. kapitel 1.
Vi skal være meget opmærksomme på, når vi skal samarbejde tværfagligt, at det ikke går ud over vores egentlige opfattelse af barnet eller den unge, fordi der kommer andre professionelle på banen.
Vi skal arbejde sammen om samarbejdet som en del af børnenes/de unges udviklingsbetingelser.
Et bauman´sk blik på børne-/ungdomslivet:
For Bauman betyder identitet positivt en selvstændiggørelse af mennesket:
Identitet betyder at rage op over mængden: At være anderledes, at være unik i kraft af denne anderledeshed (Bauman 2002:21).
Målet i opdragelsesprocessen, er at børnene og de unge på et tidspunkt bliver i stand til at tage vare på sig selv, og beslutte og handle selvstændigt. Den proces starter allerede når barnet ankommer i vuggestuen eller dagplejen første gang.
Det er vigtigt at huske på, hvordan vi tilrettelægger barndoms- og ungdomslivet, fordi det kan have en konkret betydning – en menneskelig betydning.
Positiv betydning = veltilrettelagte udviklingsarenaer
Negativ betydning = ”Eftersmæk”, altså hvis børn og unge ikke er omstillingsparate, så søger de måske konstant efter en forbindelse, ”en rød tråd i livet”, en pæl at holde fast i.
Vi skal være meget fleksible, for nogle børn og unge er til kammeratskabet mens andre egentlig helst vil være der, hvor de voksne er.
Socialisering og social integration:
Vi skal formå at integrere børn og unge i meningsgivende fællesskaber.
Målet i et sociologisk perspektiv: Forstå børn og unges relationer og helheder, som de indgår i og derved forstå de mennesker, der omgiver os.
Begrebet habitat = Samfundsforhold som mennesker lever under her i begyndelsen af 2000-tallet.
Habitat skal betragtes ud fra specifikke sammenhænge og kontekster, det indgår i.
Blikket for den brede socialiserings betydning:
Socialisering er den proces, hvorved mennesket formes til at agere som individ i vores samfund.
Der er både den manifest niveau (synligt niveau) og et latent niveau (usynligt niveau) i socialiseringsprocessen.
Børn og unge får gennem samspillet med de sociale omgivelser, tilhørsforholdene og dermed den sociale sammenhæng mulighed for at udvikle kompetencen og den nødvendige refleksion.
Vi skal have indsigt i børn og unges liv, for at kunne fremme deres udvikling.
Social integration:
Vi er social integreret, når vi føler os som en del af og oplever sig som en del af en sammenhæng.
Den sort-hvide ungdom:
Handler om, hvem af de unge som måske bliver kriminelle.
Dem som aldrig har gjort noget ”forbudt” kommer ikke så let ud i det kriminelle miljø, som dem som har prøvet lidt af det ”forbudte”, de har større risiko for at blive i den kriminelle løbebane.
Vi professionelle skal med alle midler gøre en større indsats for, at de unge ikke ender i situationer, hvor de begår kriminalitet. Dvs. at vi skal sørger for at have stor indsigt i de unges liv og så handle ud fra den viden vi tilegner os om målgruppen. Det behøver ikke kun at være i den sociale arena vi har kendskab til dem, men også andre sociale arenaer, hvor de unge optræder.
En tværprofessionel indsats baseret på kulturanalyse:
Vi skal tilegne os en viden om de sociale kulturelle strukturer, som børn og unge vokser i. Vi skal have en viden om børne-/ungdomsgruppens handlemåder og sociale betingelser, for at kunne udfører et godt forebyggende arbejde.
Vi skal især have fokus mod den sociale situation, som børn, unge og deres familier lever i, for at kunne fokusere på ens egen professionelle rolle. Det vil give en kvalificeret indsats og vil give målgruppen en større mening med det vi pædagoger forsøger at gøre. Nemlig, hjælpe og støtte børn, de unge og deres familier. Vi skal være bedre til at spørger børn og de unge, hvad de laver i deres liv og hvad i de forskellige pædagogiske organisationer.
Barndom og ungdom som kulturelle processer:
Dynamisk proces – noget, mennesker har skabt som medlemmer af et samfund:
Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund (Edward Tyler, 1871, citeret i Eriksen & Sørheim 2007).
Beskrivende kulturbegreb.
Hvis man har noget til fælles, så er man med i fællesskabet med andre og det kan være med til, at man udvikler sig og bliver til en del af et socialt fællesskab.
Det komplekse kontra det beskrivende kulturbegreb:
Iben Jensen og ”Det komplekse kulturbegreb”, der arbejdes med at opnå en viden om, hvordan professionelle og målgruppen ser på hinanden. Eller hvordan forskellige professionelle ser anderledes på den samme målgruppe.
Det statiske/beskrivende kulturbegreb Det dynamiske/komplekse kulturbegreb
Ideer, værdier, regler og normer Viden og værdier, som mennesker deler med andre og forhandler
Kultur findes i mennesket Kultur findes mellem mennesker
Fælles værdier for alle Forskellige værdier
Kultur styrer mennesker Mennesker forhandler kultur
Kulturs betydning kan forudsiges Kulturs betydning kan undersøges
Spørgeskemaer er bedst til at dokumentere vaner Feltarbejde og interview er bedst til at dokumentere betydninger
Praksis Forståelsesformer
Sproglige koder Forforståelser
Fysiske koder Præferencer
Normer
Osv.
Vi skal have kendskab til børn og unges udtryksformer, adfærd og hvad der rør sig omkring dem. Derved kan vi bedre agere i samspillet med børn og de unge, fordi vi herved viser en interesse i deres liv og forholder os åbent til nye indtryk fra målgruppen.
Et konkret eksempel på behovet for kulturanalyse:
Handler om it – verden især om internettet, hvor børn og unge har mange dialoger med hinanden. Det kan ses som et frirum, hvor de voksne ikke har adgang så meget som børnene og de unge.
Det kræver af den professionelle, at sætte sig ind i børnenes og de unges verden og analysere, hvad børnene og de unge bruger de sociale arenaer til.
Det kan også blive misbrugt til mobning eller at hænge nogle ud på nettet, men det skal den professionelle også sætte sig ind i.
Det sociale og det individuelle hænger sammen:
Vi skal som professionelle, analysere børn og unges udtryksformer, forstå dem som signalerne, hvordan børnene og de unge har det. Samarbejde og gå i dialog på baggrund af vores analysere.
Børn og trivsel – hvordan har de det?
Trivsel og risikoadfærd:
Fremmer børns trivsel, når der er mange ressourcer i hjemmet og barnet har en ven. Barnet oplever at have selvbestemmelse og går til fritidsaktiviteter.
Modvirker børns trivsel, når barnet har en negativ kropsopfattelse og bliver mobbet eller er en mobber. Hvis barnet føler, at forældrene ikke er nok hjemme og hvis barnet har haft en tidlig alkoholdebut.
Familiebaggrund og trivsel hænger sammen, manglende integration i sociale fællesskaber og risikoadfærd hænger også sammen.
Den svære negative sociale arv:
Hvis vi har et individ, så påvirkes individet af forskellige instanser:
Familien, Nærmiljø (fx venner og kammerater), Skole, Daginstitution, sundhedsvæsen, uddannelsessystemet og arbejdsmarked. Under alle disse overskrifter kan vi skrive ressourcer og adfærd.
Områder:
Sundhed, udnyttelse af skole, valg og gennemførelse af uddannelse, familiedannelse, placering på arbejdsmarkedet, socialt netværk og indkomst.
Den sociale arv trives i bedste velgående, men en tidlig indsats kan gøre meget.
Den svære definition på ”socialt udsat”
En individuel tilgang vil have fokus på personlighedsforstyrrelser som medvirkende årsag til den sociale udsathed.
En social tilgang vil se på handle- og adfærdsmønstre.
Tage ordene som adfærdsmønstre, tegn på omsorgsvigt, risikoadfærd, barnets opvækstmiljø for at finde en hensigtsmæssig indsats af forebyggende karakter – også i et tværprofessionelt perspektiv.
Hvor mange tegn, på samme tidspunkt og i hvilke relationer og hvor lange tegnene på udsathed forekommer.
Tegn ved forældrene
Tegn ved samspil med andre
Tegn ved vækst og påklædning [forsømmelse]
Tegn på mishandling
Tegn ved barnets psykiske tilstand
Det bliver skrevet ind senere, hvad de forskellige tegn kan være.
Spørgsmål:
1. Hvilken type tekst er der tale om? Fx artikel, bog, fag, skønlitteratur, faktisk, holdninger valid kilde osv.
2. Hvad er de vigtigste pointer?
3. Hvad ved du efter at have læst teksten, som du ikke vidste før?
4. Passer det med din praksis erfaring?
5. Hvordan kan du bruge teksten i dit studie af det tværprofessionelle samarbejde?
Svar til spørgsmålene.
1. Der er stadigvæk tale om en bog, nemlig Andy Højholdt, ”Den tværprofessionelle praktiker”
2. De vigtigste pointer, handler om hvordan vi skal forholde os som professionelle, når det drejer sig om børn og unge. Vi skal være i stand til mange ting, fx at tyde tegn og signaler af børn og unge. At holde os orienteret om, hvad der sker i børn og unges verden, så vi kan dirigere børn og unge i mere positiv retning, hvis der er risikoadfærd indblandet eller et barn ikke trives.
3. Jeg ved nu, at der venter et kæmpemæssigt arbejde, for at få alle børn og unge gennem deres barndom/ungdom og derefter komme ud som samfundet gerne vil have de skal være. Vi har et stort ansvar via vores arbejde som professionelle. Det kan godt virke lidt skræmmende, men modsat også meget spændende.
4. Mange af de ting, som her kommer op, har jeg godt vist en del om. Men jeg har også været i praktik i et fritidshjem, som ligger i et yderst belastet område. Der oplever man tit mange af disse negative ting. Dårlig trivsel og risikoadfærd.
5. Jeg kan bruge dette kapitel i mit studie, fordi jeg gerne vil arbejde med børn og unge. Det kan jeg så bruge som redskab, når jeg skriver opgaver om tværprofessionelt samarbejde.
Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt
Kapitel 2
Af: Andy Højholdt
En tværprofessionel indsats baseret på sociologisk indsigt:
Vi skal sørger for, at rammerne til fællesskaberne i de pædagogiske organisationer er opbygget sådan, at der tages hensyn til målgruppens forskelligheder.
Vi skal give målgruppen kompetencer til at have et liv, som bærer præg af social og kulturel forskellighed både i dag og i fremtiden.
Det professionaliserede børne – og ungdomsliv:
Det er blevet professionelt, fordi næsten alle børn/de unge er under indflydelse af uddannet personale, som arbejder ud fra deres retningslinjer og måske ikke altid børnenes eller de unges ønsker. Børn/unge skal forholde sig til mange nye krav, fordi de møder mange forskellige professionelle i løbet af dagen eller ugen.
Nogle børn/unge kan håndtere de mange krav, men andre får måske problemer med at følge med i en foranderlig verden.
Vi professionelle skal forberede børn og unge til at få et liv i selvstændighed og myndighed som voksne.
Barndom og ungdom som en overgangsfase:
Vi skal være bevidst om, at barndom og ungdom er historiske foranderlige størrelser, for i dag er der mange udviklingsrum i forhold til dengang jeg var i den alder. Det skal vi professionelle huske, når vi har med børn og unge at gøre.
Ungdomstiden
Familien Kammeratskabsgruppe Arbejdsliv
Barn Skole Voksen
Org. Fritidsaktiviteter
Ungdomsrummet og ungdomslivet (efter Mørch 1996).
Barndom og ungdom som konstruktioner:
Vi professionelle skal være bevidste om, at vi skal være ansvarlige, når vi er med til at konstruere rammerne for børn og unge. Vi skal arbejde ud fra at få indsigt i de udfordringer som børn og unge oplever, står overfor, så vi får skabt overblik over de muligheder for udvikling, som målgruppen har i andre sammenhænge i deres liv.
De sociale arenaers betydning:
Social arena = skole, sfo, ungdomsskole osv.
Alle de forskellige sociale arenaer fungere efter deres egne regler, normer og kulturer, derfor skal vi professionelle være opmærksomme på at alle børn og unge måske ikke har det nemt ved at skulle navigere og møde nye krav i forhold til, hvor barnet eller den unge befinder sig.
Tid = familie – Sfo – skole – sfo – familie
Børns udviklingsbevægelse i løbet af en dag – breddeperspektiv, jf. kapitel 1.
Vi skal være meget opmærksomme på, når vi skal samarbejde tværfagligt, at det ikke går ud over vores egentlige opfattelse af barnet eller den unge, fordi der kommer andre professionelle på banen.
Vi skal arbejde sammen om samarbejdet som en del af børnenes/de unges udviklingsbetingelser.
Et bauman´sk blik på børne-/ungdomslivet:
For Bauman betyder identitet positivt en selvstændiggørelse af mennesket:
Identitet betyder at rage op over mængden: At være anderledes, at være unik i kraft af denne anderledeshed (Bauman 2002:21).
Målet i opdragelsesprocessen, er at børnene og de unge på et tidspunkt bliver i stand til at tage vare på sig selv, og beslutte og handle selvstændigt. Den proces starter allerede når barnet ankommer i vuggestuen eller dagplejen første gang.
Det er vigtigt at huske på, hvordan vi tilrettelægger barndoms- og ungdomslivet, fordi det kan have en konkret betydning – en menneskelig betydning.
Positiv betydning = veltilrettelagte udviklingsarenaer
Negativ betydning = ”Eftersmæk”, altså hvis børn og unge ikke er omstillingsparate, så søger de måske konstant efter en forbindelse, ”en rød tråd i livet”, en pæl at holde fast i.
Vi skal være meget fleksible, for nogle børn og unge er til kammeratskabet mens andre egentlig helst vil være der, hvor de voksne er.
Socialisering og social integration:
Vi skal formå at integrere børn og unge i meningsgivende fællesskaber.
Målet i et sociologisk perspektiv: Forstå børn og unges relationer og helheder, som de indgår i og derved forstå de mennesker, der omgiver os.
Begrebet habitat = Samfundsforhold som mennesker lever under her i begyndelsen af 2000-tallet.
Habitat skal betragtes ud fra specifikke sammenhænge og kontekster, det indgår i.
Blikket for den brede socialiserings betydning:
Socialisering er den proces, hvorved mennesket formes til at agere som individ i vores samfund.
Der er både den manifest niveau (synligt niveau) og et latent niveau (usynligt niveau) i socialiseringsprocessen.
Børn og unge får gennem samspillet med de sociale omgivelser, tilhørsforholdene og dermed den sociale sammenhæng mulighed for at udvikle kompetencen og den nødvendige refleksion.
Vi skal have indsigt i børn og unges liv, for at kunne fremme deres udvikling.
Social integration:
Vi er social integreret, når vi føler os som en del af og oplever sig som en del af en sammenhæng.
Den sort-hvide ungdom:
Handler om, hvem af de unge som måske bliver kriminelle.
Dem som aldrig har gjort noget ”forbudt” kommer ikke så let ud i det kriminelle miljø, som dem som har prøvet lidt af det ”forbudte”, de har større risiko for at blive i den kriminelle løbebane.
Vi professionelle skal med alle midler gøre en større indsats for, at de unge ikke ender i situationer, hvor de begår kriminalitet. Dvs. at vi skal sørger for at have stor indsigt i de unges liv og så handle ud fra den viden vi tilegner os om målgruppen. Det behøver ikke kun at være i den sociale arena vi har kendskab til dem, men også andre sociale arenaer, hvor de unge optræder.
En tværprofessionel indsats baseret på kulturanalyse:
Vi skal tilegne os en viden om de sociale kulturelle strukturer, som børn og unge vokser i. Vi skal have en viden om børne-/ungdomsgruppens handlemåder og sociale betingelser, for at kunne udfører et godt forebyggende arbejde.
Vi skal især have fokus mod den sociale situation, som børn, unge og deres familier lever i, for at kunne fokusere på ens egen professionelle rolle. Det vil give en kvalificeret indsats og vil give målgruppen en større mening med det vi pædagoger forsøger at gøre. Nemlig, hjælpe og støtte børn, de unge og deres familier. Vi skal være bedre til at spørger børn og de unge, hvad de laver i deres liv og hvad i de forskellige pædagogiske organisationer.
Barndom og ungdom som kulturelle processer:
Dynamisk proces – noget, mennesker har skabt som medlemmer af et samfund:
Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund (Edward Tyler, 1871, citeret i Eriksen & Sørheim 2007).
Beskrivende kulturbegreb.
Hvis man har noget til fælles, så er man med i fællesskabet med andre og det kan være med til, at man udvikler sig og bliver til en del af et socialt fællesskab.
Det komplekse kontra det beskrivende kulturbegreb:
Iben Jensen og ”Det komplekse kulturbegreb”, der arbejdes med at opnå en viden om, hvordan professionelle og målgruppen ser på hinanden. Eller hvordan forskellige professionelle ser anderledes på den samme målgruppe.
Det statiske/beskrivende kulturbegreb Det dynamiske/komplekse kulturbegreb
Ideer, værdier, regler og normer Viden og værdier, som mennesker deler med andre og forhandler
Kultur findes i mennesket Kultur findes mellem mennesker
Fælles værdier for alle Forskellige værdier
Kultur styrer mennesker Mennesker forhandler kultur
Kulturs betydning kan forudsiges Kulturs betydning kan undersøges
Spørgeskemaer er bedst til at dokumentere vaner Feltarbejde og interview er bedst til at dokumentere betydninger
Praksis Forståelsesformer
Sproglige koder Forforståelser
Fysiske koder Præferencer
Normer
Osv.
Vi skal have kendskab til børn og unges udtryksformer, adfærd og hvad der rør sig omkring dem. Derved kan vi bedre agere i samspillet med børn og de unge, fordi vi herved viser en interesse i deres liv og forholder os åbent til nye indtryk fra målgruppen.
Et konkret eksempel på behovet for kulturanalyse:
Handler om it – verden især om internettet, hvor børn og unge har mange dialoger med hinanden. Det kan ses som et frirum, hvor de voksne ikke har adgang så meget som børnene og de unge.
Det kræver af den professionelle, at sætte sig ind i børnenes og de unges verden og analysere, hvad børnene og de unge bruger de sociale arenaer til.
Det kan også blive misbrugt til mobning eller at hænge nogle ud på nettet, men det skal den professionelle også sætte sig ind i.
Det sociale og det individuelle hænger sammen:
Vi skal som professionelle, analysere børn og unges udtryksformer, forstå dem som signalerne, hvordan børnene og de unge har det. Samarbejde og gå i dialog på baggrund af vores analysere.
Børn og trivsel – hvordan har de det?
Trivsel og risikoadfærd:
Fremmer børns trivsel, når der er mange ressourcer i hjemmet og barnet har en ven. Barnet oplever at have selvbestemmelse og går til fritidsaktiviteter.
Modvirker børns trivsel, når barnet har en negativ kropsopfattelse og bliver mobbet eller er en mobber. Hvis barnet føler, at forældrene ikke er nok hjemme og hvis barnet har haft en tidlig alkoholdebut.
Familiebaggrund og trivsel hænger sammen, manglende integration i sociale fællesskaber og risikoadfærd hænger også sammen.
Den svære negative sociale arv:
Hvis vi har et individ, så påvirkes individet af forskellige instanser:
Familien, Nærmiljø (fx venner og kammerater), Skole, Daginstitution, sundhedsvæsen, uddannelsessystemet og arbejdsmarked. Under alle disse overskrifter kan vi skrive ressourcer og adfærd.
Områder:
Sundhed, udnyttelse af skole, valg og gennemførelse af uddannelse, familiedannelse, placering på arbejdsmarkedet, socialt netværk og indkomst.
Den sociale arv trives i bedste velgående, men en tidlig indsats kan gøre meget.
Den svære definition på ”socialt udsat”
En individuel tilgang vil have fokus på personlighedsforstyrrelser som medvirkende årsag til den sociale udsathed.
En social tilgang vil se på handle- og adfærdsmønstre.
Tage ordene som adfærdsmønstre, tegn på omsorgsvigt, risikoadfærd, barnets opvækstmiljø for at finde en hensigtsmæssig indsats af forebyggende karakter – også i et tværprofessionelt perspektiv.
Hvor mange tegn, på samme tidspunkt og i hvilke relationer og hvor lange tegnene på udsathed forekommer.
Tegn ved forældrene
Tegn ved samspil med andre
Tegn ved vækst og påklædning [forsømmelse]
Tegn på mishandling
Tegn ved barnets psykiske tilstand
Det bliver skrevet ind senere, hvad de forskellige tegn kan være.
Spørgsmål:
1. Hvilken type tekst er der tale om? Fx artikel, bog, fag, skønlitteratur, faktisk, holdninger valid kilde osv.
2. Hvad er de vigtigste pointer?
3. Hvad ved du efter at have læst teksten, som du ikke vidste før?
4. Passer det med din praksis erfaring?
5. Hvordan kan du bruge teksten i dit studie af det tværprofessionelle samarbejde?
Svar til spørgsmålene.
1. Der er stadigvæk tale om en bog, nemlig Andy Højholdt, ”Den tværprofessionelle praktiker”
2. De vigtigste pointer, handler om hvordan vi skal forholde os som professionelle, når det drejer sig om børn og unge. Vi skal være i stand til mange ting, fx at tyde tegn og signaler af børn og unge. At holde os orienteret om, hvad der sker i børn og unges verden, så vi kan dirigere børn og unge i mere positiv retning, hvis der er risikoadfærd indblandet eller et barn ikke trives.
3. Jeg ved nu, at der venter et kæmpemæssigt arbejde, for at få alle børn og unge gennem deres barndom/ungdom og derefter komme ud som samfundet gerne vil have de skal være. Vi har et stort ansvar via vores arbejde som professionelle. Det kan godt virke lidt skræmmende, men modsat også meget spændende.
4. Mange af de ting, som her kommer op, har jeg godt vist en del om. Men jeg har også været i praktik i et fritidshjem, som ligger i et yderst belastet område. Der oplever man tit mange af disse negative ting. Dårlig trivsel og risikoadfærd.
5. Jeg kan bruge dette kapitel i mit studie, fordi jeg gerne vil arbejde med børn og unge. Det kan jeg så bruge som redskab, når jeg skriver opgaver om tværprofessionelt samarbejde.
torsdag den 2. september 2010
Den tværprofessionelle praktiker, Af: Andy Højholdt, Kapitel 1.
02-09-2010
Den tværprofessionelle praktiker
Af: Andy Højholdt
Kapitel 1.
Pædagogen er på den ene side underlagt politisk kontrol/krav og på den anden side skal pædagogen være tværprofessionel praktiker.
Tværprofessionel praktiker skal mestre at udfører tværprofessionelt samarbejde.
Vi skal sørger for social inklusion af udsatte børn/unge og skabe muligheder for udvikling, altså skabe mulighed for social deltagelse i samarbejde med andre professioner. Det skal vi ved at inddrage viden om målgruppens liv og situation som helhed.
FN børnekonvention fra 1989 står der at børn skal respekteres som individer, selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Progressionperspektivet/ livsforløbperspektivet
Når børn starter i en pædagogisk organisation har andre professionelle tidligere haft kontakt med målgruppen.
Fx sundhedsplejerske, vuggestue, børnehave, sfo, juniorklub og ungdomsskole.
Breddepersperspektivet/ helhedsorienteret perspektiv
Bevidst om hvilke andre professionelle barnet/unge har mødt i løbet af en konkret dag/uge, og hvilke krav disse har stillet til målgruppen
Fx Børne/ungegruppen, forældre, pædagoger i skolen, tandlægen, læren og psykologen.
Børn/unge møder måske mange forsekllige professionelle i løbet af bare en dag.
Professionel – professionel – relationen
Handler om, at jeg kan lære af andre og vil lære af andre. Vigtigt for at udvikle sig, skabe udvikling og opnå ny viden.
Professionel – målgruppe - perspektiv
Som professionel skal man i dag være i stand til at inddrage børn/unge i en dialog om eventuelle problemer i deres liv.
Tværsektionelt samarbejde
Handler om, hvor de professionelle kommer fra. Altså hvilken arbejdsplads (kommunen, regionen fx). Man skal være sikker på, hvem og hvornår man må udveksle oplysninger med. Vi har underretningspligt, hvis et barn/ung er truet på sin sundhed og udvikling.
Her er nogle relevante hjemmesider:
Ankestyrelsen = www.ast-tagsignalernealvorligt.dk
Hvad må du sige (socialministeriet 2005) =
www.social.dk/global/udgivelser/publikationsdatabase/sm/SMO5/unge.html
Danmarks lærerforening [DLF] og Dansk Socialrådgiverforening = www.alleboern.dk
Man kan finde inspiration og relevante redskaber til professionelt samarbejde ang. Misbrug og sindslidelse = www.tvaerfagligindsats.dk
Tværfagligt samarbejde
Personer der behersker et specifikt afgrænset vidensfelt/ fagområde, der samarbejder
Tværsektionelt samarbejde
Ansatte under forskellige myndigheder, der samarbejder
Tværprofessionelt samarbejde
Uddannede og anerkendte professioner, der samarbejder
Vi skal nå frem til opfatte os selv og andre professionelle, målgruppen og forældre som refelkterende dialogpartnere.
Der skal vilje til, for at samarbejdet kan lykkes. Gode rammer og god mestring af ens fag.
Udviklingskompasset
Der er fire delperspektiver
• Det sociologiske og kulturanalytiske = indsigt og forståelse
• Det pædagogiske = vision og vilje
• Det organisatoriske = design og rammesætning
• Det didaktiske = begrunde og gennemføre
Spørgsmål:
1. Hvilken type tekst er der tale om? Fx artikel, bog, fag, skønlitteratur, faktisk, holdninger valid kilde osv.
2. Hvad er de vigtigste pointer?
3. Hvad ved du efter at have læst teksten, som du ikke vidste før?
4. Passer det med din praksis erfaring?
5. Hvordan kan du bruge teksten i dit studie af det tværprofessionelle samarbejde?
1. Det er fra en bog
2. Viden om de forskellige former for samarbejde, nye begreber og forstå dem og udviklingskompasset.
3. Nu har jeg fået en fornemmelse af samarbejdet og hvor kompliceret det kan være. Jeg har lært nye begreber og hvad de betyder, bare jeg så kan huske det. Jeg har lige snuset til udviklingskompasset, for det kendte jeg ikke i forvejen.
4. Eftersom jeg aldrig har haft med tværfagligt samarbejde at gøre, kan jeg ikke svare på det. Det er kun personlig erfaring jeg har, men det har været positivt.
5. Jeg kan med sikkerhed bruge det i mit studie, fordi vi skal skrive en opgave om tværfagligt samarbejde om nogle uger.
Den tværprofessionelle praktiker
Af: Andy Højholdt
Kapitel 1.
Pædagogen er på den ene side underlagt politisk kontrol/krav og på den anden side skal pædagogen være tværprofessionel praktiker.
Tværprofessionel praktiker skal mestre at udfører tværprofessionelt samarbejde.
Vi skal sørger for social inklusion af udsatte børn/unge og skabe muligheder for udvikling, altså skabe mulighed for social deltagelse i samarbejde med andre professioner. Det skal vi ved at inddrage viden om målgruppens liv og situation som helhed.
FN børnekonvention fra 1989 står der at børn skal respekteres som individer, selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Progressionperspektivet/ livsforløbperspektivet
Når børn starter i en pædagogisk organisation har andre professionelle tidligere haft kontakt med målgruppen.
Fx sundhedsplejerske, vuggestue, børnehave, sfo, juniorklub og ungdomsskole.
Breddepersperspektivet/ helhedsorienteret perspektiv
Bevidst om hvilke andre professionelle barnet/unge har mødt i løbet af en konkret dag/uge, og hvilke krav disse har stillet til målgruppen
Fx Børne/ungegruppen, forældre, pædagoger i skolen, tandlægen, læren og psykologen.
Børn/unge møder måske mange forsekllige professionelle i løbet af bare en dag.
Professionel – professionel – relationen
Handler om, at jeg kan lære af andre og vil lære af andre. Vigtigt for at udvikle sig, skabe udvikling og opnå ny viden.
Professionel – målgruppe - perspektiv
Som professionel skal man i dag være i stand til at inddrage børn/unge i en dialog om eventuelle problemer i deres liv.
Tværsektionelt samarbejde
Handler om, hvor de professionelle kommer fra. Altså hvilken arbejdsplads (kommunen, regionen fx). Man skal være sikker på, hvem og hvornår man må udveksle oplysninger med. Vi har underretningspligt, hvis et barn/ung er truet på sin sundhed og udvikling.
Her er nogle relevante hjemmesider:
Ankestyrelsen = www.ast-tagsignalernealvorligt.dk
Hvad må du sige (socialministeriet 2005) =
www.social.dk/global/udgivelser/publikationsdatabase/sm/SMO5/unge.html
Danmarks lærerforening [DLF] og Dansk Socialrådgiverforening = www.alleboern.dk
Man kan finde inspiration og relevante redskaber til professionelt samarbejde ang. Misbrug og sindslidelse = www.tvaerfagligindsats.dk
Tværfagligt samarbejde
Personer der behersker et specifikt afgrænset vidensfelt/ fagområde, der samarbejder
Tværsektionelt samarbejde
Ansatte under forskellige myndigheder, der samarbejder
Tværprofessionelt samarbejde
Uddannede og anerkendte professioner, der samarbejder
Vi skal nå frem til opfatte os selv og andre professionelle, målgruppen og forældre som refelkterende dialogpartnere.
Der skal vilje til, for at samarbejdet kan lykkes. Gode rammer og god mestring af ens fag.
Udviklingskompasset
Der er fire delperspektiver
• Det sociologiske og kulturanalytiske = indsigt og forståelse
• Det pædagogiske = vision og vilje
• Det organisatoriske = design og rammesætning
• Det didaktiske = begrunde og gennemføre
Spørgsmål:
1. Hvilken type tekst er der tale om? Fx artikel, bog, fag, skønlitteratur, faktisk, holdninger valid kilde osv.
2. Hvad er de vigtigste pointer?
3. Hvad ved du efter at have læst teksten, som du ikke vidste før?
4. Passer det med din praksis erfaring?
5. Hvordan kan du bruge teksten i dit studie af det tværprofessionelle samarbejde?
1. Det er fra en bog
2. Viden om de forskellige former for samarbejde, nye begreber og forstå dem og udviklingskompasset.
3. Nu har jeg fået en fornemmelse af samarbejdet og hvor kompliceret det kan være. Jeg har lært nye begreber og hvad de betyder, bare jeg så kan huske det. Jeg har lige snuset til udviklingskompasset, for det kendte jeg ikke i forvejen.
4. Eftersom jeg aldrig har haft med tværfagligt samarbejde at gøre, kan jeg ikke svare på det. Det er kun personlig erfaring jeg har, men det har været positivt.
5. Jeg kan med sikkerhed bruge det i mit studie, fordi vi skal skrive en opgave om tværfagligt samarbejde om nogle uger.
Abonner på:
Opslag (Atom)