mandag den 15. august 2011

Mandag d. 15/8 undervisning i DKK

15-08-2011 DKK
Rim og remser:
Del af den mundtlige kommunikation
Kultur for børn – kulturkanon lavet af voksne til børn gumitarzan, de små synger, Haldan Rasmussen lavet af en forfatter – de voksne går foran og viser børnene vej
kultur med børn – Værksted pædagoger laver noget sammen med børnene – her går pædagogerne ved siden af og støtter dem eller det fælles tredje
kultur af børn – legekultur den måde børnene leger, taler og laver ting sammen på, Apel spandabel lavet af børn – mundtlig legekultur, Her er pædagogen bagved og her skal vi pædagoger kunne lave aktivite,r som børnene er optaget af. Det handler om at være en del af fællesskabet og det kan være svært at komme ind i et fællesskab.
-v-v-v-v
-v-v- - -
-v-v-v-
- = trykstærk = da
V = tryksvag = di
Ogger gogger gummi klokker
V - V
Susanne
Fornemer:
F | i | |
B | i | |
Hvis jeg kan så kommer jeg ikke. At så noget
Hvis jeg ikke kan så kommer jeg.
Mit navn det er Margrethe, det begynder med ”M”, ”M” som majonaise, milimeter og musik
Min navn er Susanne, det begynder med ”S”, ”S” som søde, sorte solbær
Lav regler når børn skal lave noget, fx i aktiviteter
Lær mindst 10 remser udenad og små fortællinger, det er en god ting ude i praktsisk.
Bog: Axel elsker biler og andre bøger som kan læses som rap.
Bog: Sådan synger børn i Danmark, forskellige remser som kan synges.
Flow teori, der lærer børn mest hvis de er i spil med sig selv.
Tramp i gulvet en gang og så klap eller tramp to gange og klap, det giver rytme til forskellige remser. Man kan koble flere fagter på, hvis man kan overskue det. Men gør det simpelt, så det ikke bliver for svært for nogen.
Hjemmeside: http://www.bodypercussion.dk/
Lave et rum om til at kunne fortælle en historie, så det passe til stemningen når man skal være stille og lyttende. Når du skal fortælle historier er det godt med remedier, som forklarer hvad det går ud på hvis man har med to sproget børn af gøre.




Mandag d. 15/8 2011 sammen med Lene

Lene og jeg havde et par gode time i eftermiddags, hvor vi fik lavet relavante spørgsmål til vores vejledning i morgen.
Vi fik ydere mere udvalgt en del materiale, som vi mener kan bruges i forhold til en DKK rapport. Det var godt at komme i gang, selv om der er lang vej igen inden vi er færdige. Men nu ser vi positivt på vores DKK eksamen og det er en skøn ting.
Nu er jeg ved at være rimelig træt efter en god cykeltur og første dag på campus, så vi skrives ved :-)

tirsdag den 9. august 2011

Skype et kommunikations middel over computeren

Hej 09MR
Jeg har fået installeret skype på min computer, og hvad så tænker I måske?
Det er et rigtig godt kommunikations redskab, hvor vi kunne kommunikere med hinanden over computeren både ved visuel kontakt, eller at man skriver til hinanden.
Jeg har brugt i, fordi min datter skulle passe sin kusines lejlighed og kat. Så kunne vi være i kontakt med hinanden, så hun ikke følte sig for meget alene.
Vi sad i lørdags og delte en film med hende, ved at sætte computeren hen, så hun kunne se fjernssynsskærmen, ja det synes jeg var smart.
Men nu er elektronik jo også lige mig, men jeg ville bare lige gøre alle opmærksom på, at der faktisk er en god mulighed for at vi kunne være i bedre kontakt med hinanden i vores sidste travle år, som begynder i næste uge.
Tænk på skype som et DKK redskab og prøv det. Jeg hjælper selvfølgelig gerne med at få det installeret.
Jeg glæder mig til at se alle.
Susanne

fredag den 5. august 2011

Dk4 om motivation 5/8 2011

Hej allesammen
Jeg sidder og ser en udsendelse om motivation og den er meget spændende. Jeg håber skolen får udsendelsen på nettet.
Her er nogle sætninger som rammer godt, synes jeg.
Motivation - er kunsten at gøre noget interessant.
Mit liv har været fyldt med problemer, men de fleste blev ikke til noget.
Hvad gør jeg for at få en god dag.
Hvad gør jeg for at få en dårlig dag.
Drop deadlines = drop dødslinjen
Husk målstregen i stedet for deadlines, fordi målstregen er en sejr at nå og så skal der ske noget nyt.
Tovejsmotivation er at gå efter fælles muligheder og få dem til at lykkes.
Vigtigt at fejre sin sejr, fordi det giver energi til at en ny sejr.
viljen til sejr skal være større end frygten til til nederlag.
Hvis I træffer en beslutning, så hold ved den og udfør den.
Ja, det var så et lille uddrag af en meget interessant udsendelse.
Jeg håber I fik bare lidt ud af det. For det kan da bruges i vores studie, synes jeg.
Det var måske lidt guldkorn på fredag.
Susanne

torsdag den 4. august 2011

Artikel, men igen var der en film med. Den er fra d. 4. august 2011.

BUPL: Pædagogerne gør det rigtige

Torsdag d. 4. aug. 2011 kl. 07:34 af Sune Jørgensen, sujo@tv2.dkfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 4/8 2011; 07:48) Kommentarer(4) Skriv kommentar







BUPL er ikke enig med socialministers synspunkter




Uro, planløshed og dybt forældet pædagogik fra hippietiden. Sådan beskriver socialminister Benedikte Kiær (K) vuggestuer og børnehaver i dag, men sådan ser Sanne Lorentzen, der er formand for Lederforeningen i BUPL, slet ikke på situationen.

"Børn skal lære at lege, og det gør pædagogerne også i dag," siger Sanne Lorentzen til TV 2|NEWS.

"Jeg synes, at der er rigtig meget formål med det pædagogerne går og laver i dagligdagen. Jeg synes, nogle af de ting, som Benedikte Kiær udtaler, er lavet på baggrund af en undersøgelse på otte vuggestuer, og min erfaring fra dagligdagen er, at pædagogerne arbejder målrettet," forklarer hun.

Fokus på nærvær med børn
Socialministeren varsler blandt andet reform af pædagogernes uddannelse, så de i højere grad kan specialisere sig i småbørn, og så skal børn have bedre muligheder for at dykke ned i større projekter i stedet for at lege selv.

Ministerens synspunkter er præget af en undersøgelse foretaget af cand.pæd. Ole Henrik Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitet i Aarhus, men det genkender Sanne Lorentzen ikke fra sin egen virkelighed.

"Jeg har været daginstitutionsleder indtil for to og en halv måned siden, og der har jeg kun set, at der har været meget fokus på, at man skal indgå og være nærværende med børnene, hvor det overhovedet mulighed," siger Sanne Lorentzen.

Sanne Lorentzen forklarer, at i en presset hverdag med færre pædagoger kan der ikke altid være én voksen til nogle få børn, og hun efterlyser, at der i institutioner skal være flere uddannede pædagoger, og der skal være penge nok til at have pædagogerne på arbejde.

Benedikte Kiær har dog afvist, at pædagogerne er for få til at arbejde systematisk.

Tv2 nyhederne 6. juni, der er små film, men dem kan jeg ikke få på bloggen

Skal børn opdrages med pisk eller gulerod?


Mandag d. 6. jun. 2011 kl. 17:08 af Kristian Jakobsen, krja@tv2.dkfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 7/6 2011; 19:35) Kommentarer(22) Skriv kommentar







Hvordan skal dine børn opdrages? Deltag i debatten. Foto: Colourbox




TV 2 Nyhederne har den seneste uge sat fokus på børneopdragelse.

Skal poderne derhjemme opdrages med regler og disciplin frem for alt, eller skal de overøses med kærlighed, leg og frie rammer?

For leden udkom den kontroversielle opdragelsesbog "Kampråb fra en tigermor" skrevet af kinesisk-amerikanske Amy Chua.

Hun er ikke i tvivl - børn skal opdrages med regler og disciplin. Selv presser hun sine børn til det yderste, for at de skal opnå de bedste resultater og få succes:






TV 2|NYHEDERNEs USA-korrespondent Jesper Steinmetz har besøgt Amy Chua, der har skrevet den kontroversielle bog om børneopdragelse.

Bogen har skabt voldsom debat - også herhjemme. Men disciplin virker. Sådan lyder det fra en ung, dansk kvinde, som selv har oplevet en barndom fuld af det, mange vil kalde skrappe regler.

Mai Manniche er 27 år og virksomhedsleder med ti ansatte under sig. Hun er ikke i tvivl - regler og disciplin har betydet alt for hendes succes:






Mai Manniche er ikke i tvivl - regler og diciplin har betydet alt for hendes succes

Som Mai Manniches forældre har også Per Vesterby store ambitioner på sin syvårige søn Victor Vesterbys vegne. Derfor har han hyret en coach til at hjælpe ham med at pace sønnen rigtigt:

Modsat eksemplerne på den strenge, disciplinerede og, vil mange mene, noget udanske måde at opdrage sine børn på, er der også dem, der flasker børnene op med ubegrænset kærlighed og frie rammer. Som Caroline og Thomas i Dragør, hvor deres to børn i høj grad får deres vilje og for eksempel selv bestemmer, hvor længe de vil ammes:






Caroline og Thomas i Dragør har valgt at opdrage deres to børn under meget fire rammer.

I et skoledistrikt i Texas i USA stod valget mellem pisk eller gulerod i forsøget på at få skoleeleverne til at møde op og lave lektier. Her har man valgt guleroden i form af en bil til de elever, der passer deres skole.






Dygtige elever kan vinde en bil ved at møde op i skolen og lave deres lektier.

Johannes Torpe er vokset op i Thy-lejren blandt hashpiber og afslappet pædagogik - og hvad nogen vil kalde meget frie rammer. Men uden friheden var han aldrig blevet den succesfulde designer og musiker han er i dag, mener han selv.






Brødrene Johannes Torpe og Rune RK er enige om at den frie opdragelse har skabt deres succes

Rammerne var så frie, at da han ville droppe folkeskolen efter fjerde klasse, så fik han lov til det.

Det er netop den store frihedsgrad, som han mener, har drevet ham til den succes, han har i dag:

"Frihed er det bedste du kan få som kunstner. Når du skal lave kunst, skal du tænke frit. Min opdragelse har givet mig uanede muligheder."

I spørgsmålet om hvad den frie opdragelse har betydet, bakkes han op hans bror, hitmageren Rune RK, der ligger øverst på landets hitlister.

Hvordan skal dine børn opdrages, og hvilke tanker har du gjort dig om opdragelse? Deltag i debatten og kom med dine opdragelsesmetoder længere nede på siden. Du kan også sende en mail til1234@tv2.dk.

En artikel fra tv2

Minister vil gøre op med fri leg

Torsdag d. 4. aug. 2011 kl. 06:56 af ritzau, dabufor TV 2 Nyhederne







Foto: Scanpix




Socialminister Benedikte Kiær (K) kalder til kulturkamp på vegne af de allermindste borgere. Hun mener ifølge Politiken, at hverdagen i vuggestuerne er præget af "dybt forældet pædagogik fra hippietiden, som mest går ud på fri leg".

"Det er forfærdeligt, at man stadig så mange steder lader børnene selv sætte grænser og selv definere, hvad de skal lave. Børn har brug for at blive guidet og for at lære. Det er jo børns natur at være supernysgerrige, og det skal pædagogerne til at arbejde meget mere systematisk med," siger Kiær.

Hun varsler blandt andet en reform af uddannelsen, så pædagogerne i højere grad kan specialisere sig i småbørn.

Og de læreplaner, som alle daginstitutioner i dag selv formulerer, skal i fremtiden rumme fælles, landsdækkende mål, der sikrer børnene mere læring.

"Børnene skal have mulighed for at dykke ned i projekter, gerne i et tema over et helt år, hvor de klipper og klistrer og hører fortællinger."

"Hvis nogle børn er optaget af prinser og prinsesser, så sæt dem til at undersøge det med rollespil, bygning af slotte og historier. For når de engang skal i 0. klasse, vil de være meget mere klar til at koncentrere sig," siger Benedikte Kiær til Politiken.

Uorganiseret og planløst
Ministeren baserer sin holdning bl.a. på forskning, som cand.pæd. Ole Henrik Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitet i Århus er i gang med.

Han har undersøgt otte danske vuggestuer, og i syv af dem arbejder pædagogerne temmelig uorganiseret og planløst med børnene.

Ole Henrik Hansen konstaterer, at der er langt flere 'uorganiserede' end 'organiserede' vuggestuer.

I de organiserede havde et barn i snit 21 minutters voksenkontakt i timen. I de uorganiserede fik børnene i gennemsnit tre minutters voksenkontakt i en time, skriver Politiken.