Pædagogik eksamen

Så fik jeg skrevet en opgave, som kun skulle være om pædagogik og teoretisk. Denne gang var der tid til min tænke proces og det var dejligt, for så kunne jeg derefter skrive opgaven uden problemer.
Jeg havde denne gang en fornemmelse af, at det var en okay opgave og glad, fordi at opgaven også talte med i bedømmelsen til eksamen. Sidste eksamen var ikke en positiv oplevelse for mig, så jeg var meget spændt på, hvordan jeg ville reagere denne gang. Men efter at jeg havde fået en anden vejleder, hvor jeg ikke havde haft nogen negativ oplevelse, så formåede jeg endnu engang at gå til eksamen uden for mange nervøse nerver. Men i stedet med en tilgang, hvor jeg var stolt af det jeg havde lavet og gerne ville fortælle om mit emne.
Det gik faktisk rigtig godt og jeg fik 10 til eksamen, så jeg er glad og tilfreds. Jeg ser frem til de sidste opgaver med fornyet energi og glæde :-)

20/12 2011 fremlæggelsen

Vi var klar til at skulle fremlægge, da vi mødte i skole i dag, men desværre var Susanne syg. Det var naturligvis uheldigt, fordi vi havde haft Susanne til vejledning og det var hende, som havde vores pædagogiske opgave, men det gik faktisk godt alligevel.
Der var lidt problemer med teknikken, men det blev nu hurtigt løst, så vi kunne fremlægge som den sidste gruppe.
Vi fik en god og konstruktiv respons på vores fremlæggelse af Lisbeth, som vi kan bruge til vores pædagogikeksamen. Nu glæder vi os til at få en skriftlig bedømmelse af vores opgave, når Susanne er blevet rask og endelig ikke før hun er rask.
Vi var nogle stykker som tog på Jensens bøfhus efter skolen og det var faktisk mægtigt hyggeligt, synes jeg.
Nu vil jeg bare ønske jer alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Juleknus fra Susanne

Jeg har lige sendt vores Power Point til Susanne, så hun kan sammenligne det med den skriftlige opgave.

19/12 2011 Studiedag

Vi brugte vores studiedag på at lave vores Power Point færdig til fremlæggelsen. Jeg var ikke helt færdig med det, som jeg skulle sige fordi jeg havde et uheld i weekenden. Jeg var faldet og har stadigvæk meget ondt i hele kroppen, så det er spændende om jeg kan sidde hele formiddagen i morgen.
Vi har taget begreberne livskvalitet, menneskesyn og etik med i vores fremlæggelse. Jeg glæder mig til det er overstået og kan fokusere på julen i stedet for.
Men det har været et rigtig godt samarbejde vi har haft i vores gruppe. Tingene har bare kørt godt og vi har alle været en del af processen.

13/12 2011

vi havde studiedag og gruppens mødes ude ved mig. Vi havde afleveret vores opgave om mandagen, så nu var det fremlæggelsen som skulle laves. Vi fik lavet et Power Point, hvor vi hver især har nogle dias som vi skal fremlægge. Til på mandag skal vi alle vide hvad vi vil sige under fremlæggelsen og så øver vi ellers til vi kan det om mandagen. Så glæder vi os til at det hele er overstået, så vi kan holde juleferie.

6/12 2011 Lisbeth

Jeg var endnu engang ikke til undervisningen pga. sygdom, men jeg havde da læst teksterne, men lige nu kan jeg ikke huske så meget fra teksterne, så det må portfolien undvære denne gang.

5/12 2011 Susanne

Teksten var: Madsen, Bent (2005) "Socialpædagogik-Integration og inklusion i det moderne samfund" vi skulle læse fra side 120-157.
Jeg var så uheldig at måtte melde mig syg, så jeg har ikke så meget at tilføje til min portfolie denne gang.
Jeg har ud fra teksten og det Power Point Susanne havde med i undervisningen fået en viden om livsformer, etik, om normalitet og normer.
Eftersom vi har siddet med vores opgave, så har jeg ikke haft tid og overskud til at komme nærmere ind på tingene.
Men jeg kan da koble teksten og power pointet sammes med, at vi har forskellige måder at leve livet på, så livsformer kan der var flere forskellige forestillinger om.
Etik betyder læren om principperne for vurdering af, hvad der er godt og ondt og dets betydning for den rigtige og ansvarlige handling over for andre mennesker. Det er fra Power Pointet og det er godt forklaret, synes jeg.
Etiske værdier Frihed – Medmenneskelighed – retfærdighed – værdighed

Normalitet hvad der er rigtig og forkert.
Normer: En fællesnævner for en række sociologiske normbegreber er
at normer kan defineres som sociale forventninger til ønskværdig adfærd, og at der forekommer sanktioner, hvis adfærden ikke lever op til normen.
Normer er således udtryk for praktiske leveregler mellem individ og grupper. Normer er på denne måde grundlæggende for en bestemt social orden.

Portfolio 12/12 fra Susanne

Susannes timer 12/12 2011

Åge Rokkjær, pædagogik, faglighed go refleksion, 2. udgave. 1.oplag, kapitel 4.

Pædagogikkens 7 forhold = Mål, principper, pædagogens rolle, planlægning, metode, samfundssyn, menneskesyn.

Når man skal arbejde indenfor det pædagogiske felt kan det være en god ide, at tage udgangspunkt i pædagogikkens 7 forhold, fordi det giver et overblik over om det vil lave eller gør kan passe ind i de 7 forhold som er i pædagogikken. Hvis der er nogle punkter som ikke er repræsenteret, så mangler vi nogle områder, før tingene kan passe ind i cirklen med de 7 forhold.

Dialektisk menneskesyn                     humanistisk menneskesyn

Udvikle mennesker til at agere i det samfund de høre til.

Anerkendelse er ikke kun ros, fx hvis et barn slår et andet barn, så kan vi pædagoger siger at vi kan godt forstå at barnet er vred, men det er alligevel ikke i orden at slå på det andet barn. At være anerkende = menneskesyn.

Vores gruppearbejde, som mest var til Julia fortjeneste, fordi jeg var til tandlæge i Susanne undervisning.

Udarbejd et forslag til en tekst med udgangspunkt i "jeres institution" hvor I inddrager de 7 forhold

Inddrage vil sige at I, i gruppen skal blive enige om indholdet i de 7 forhold f. eks. hvilket menneskesyn skal  forme jeres pædagogik osv.

Vi tager udgangspunkt i målgruppen børn og unge .Vores principper med målgruppen børn og unge ville være at  vi vil  stille krav til børn og unge i forhold til deres egne evner og behov . For at kunne se barnets / den unges potentialer kvalificeres  personalet   og personalet ville  få den nødvendige faglige efteruddannelse. Vi som voksne understøtter barnet/den unge og  møder barnet og den unge med en positiv tilgangfor at  barnet/den unge oplever mulighed for udfoldelse .

Idet er det vigtig at pædagogens rolle er klart. Pædagogen skal være bekendt med de grundlæggende, almindeligt anerkendte og fremherskende pædagogiske teorier. Kunne opsøge og tilegne sig relevante pædagogiske, psykologiske, sociologiske og antropologiske mv. teorier og metoder, og inddrage dem i arbejdet.

Kunne begrunde sine handlinger og aktiviteter ud fra anerkendte teorier og metoder.

Kunne medvirke til at generere viden ud fra anerkendte beskrivelser, refleksion over og erfaringer fra pædagogisk arbejde.

Planlægning skal  være godt struktureret og organiseret hvor man forholder sig til institutions regler og struktur  for at kunne opnå et optimalt resultat.

Som metode kunne man bruge det ny smittemodel  som arbejdsredskab for at få en overblik over målene man vil opnå.

Vores samfundssyn skal gerne være demokratisk hvor børnene har medbestemmelse /selvbestemmelse. Også kulturelt, der skal være plads til alle.

I vores arbejde skal vores menneskesyn være anerkendende, plads til hvert individ .

Vores mål med det er at opnå stør forståelse for hinanden. ance for at vi er forskellige og at der alligevel kan våre plads til alle uanset køn,kultur eller handicap

Jeg har gennem teksten og undervisningen lært om de forhold som er vigtige, når vi skal ager i det pædagogiske felt.
Jeg kan koble både teksten og undervisningen til mere forståelse og viden om, både menneskesyn, forskellige teoretikere og de pædagogiske centrale begreber i forhold til teori og praksis.

Tirsdag d. 29/11 2011

Vi mødes i gruppen hos Carsten og fik rimeligt styr på vores teoretiske afsnit alle tre. Vi aftalte at begynde at skrive analysen hver for sig, men så vil vil sætte det hele sammen til sidst, så vi får en hel opgave i stedet for tre små opgaver. Vi regner med at mødes igen på fredag og vi kommunikere gennem skype, når vi har behov for det.
Vi skal alle tre tænke over, hvad vi har behov for ved den næste vejledning, men vi har endnu ikke fået aftalt tid til det. Men det bliver sikkert noget om fremlæggelsen.

28/11 2011 Susanne

28/11 2011 Susanne

Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund

Af: Bent Madsen, 2005 1. udgave, 5 oplag, forfatterne og Hans Reitzels Forlag

Socialpædagogik for sårbare aktører – børn har igennem børnekonvention i FN fået rettigheder. Men vi må ikke glemme at børn stadigvæk har brug for retten til at være uafhængighed, selvstændighed og deltagelse, men vi skal også huske at børn har behov for beskyttelse og omsorg.

Ret til både deltagelse og beskyttelse – det er vigtigt at professionelle sørger for at børn som skal have støtte, får lov til at være deltagende i de aktiviteter som de altid har gjort, for børnene vil ikke stigmatiseres. Men vi skal også kunne beskytte børnene, så det er med at finde den gyldne middelvej for disse børn.

Den sårbare aktør -  det individuelle niveau skal der være ligevægt mellem selvstændighed og uafhængighed fordi de begge skal kunne anerkendes. Det sociale niveau skal der være balance mellem deltagelse og beskyttelse.

Etik og faglig refleksion – Socialpædagogik er læren om, hvordan psykologiske, sociale og materielle forhold og forskellige værdi orienteringer fremmer eller hindre individets eller gruppens samlede udvikling, vækst, livskvalitet og trivsel.

Socialpædagogisk intervention –værdier og begrundelse – første personens psyke = ændre personens billede af sig selv/ selvidentitet og selvopfattelse. Andet personens krop = skal måske til at træne, motionere eller have skabt en opførsel /adfærd som ikke bliver mødt med sanktioner fra samfundet. Tredje personens sociale mijlø, hvor der skal planlægges et samspil mellem personen og dens omverden.                                                                                                                             Etikken er baseret på værdibaseret teori, mens moral er værdibaseret handlinger. Altså etik = teori og moral = praksis

Udviklingen i forholdet mellem etik og moral – En anden definition på etik er derfor: en handling med beslutning er etisk, hvis alle berørte parter – hver med deres moral – kan acceptere den med god grund (Thyssen 1994) også kaldet samtalens etik eller diskursetik. Det skal ikke ende med et resultat men en fælles forståelse og det er etikkens særkende. (Nyeng 2000)

Faglige normer og hverdagslivets normer – socialpædagogen kommer med en faglig normer og brugeren kommer med hverdagslivets normer. Så er det socialpædagogens opgave at de kan mødes i et socialt rum, hvor de kan komme til enighed gennem overbevisning og ikke overtagelse.

Etikken – det tredje handlerum – her skaber socialpædagogen et tredje felt af handlemuligheder, hvor der er mulighed for at nå til enighed om de værdier skal tage hensyn til.

Dannelse af fællesskaber og individer – tre processer

1.       Fra individ til individ – personlig dannelse  - identitetsdannelse

2.       Fra person til fællesskab –dannelser af fællesskaber

3.       Refleksion over relationer mellem individ og fællesskab – refleksiv dannelse

Et socialpædagogiske dannelsesbegreb –

·         Fællesskabets dannelse – hinandens gensidige forudsætninger

·         Subjektiv side = betydning, processen tillægges individet. Objektiv side betydningen af processen i den sociale omverden

·         Dannelse = selvtillid, selvagtelse og selvværd

·         Dannelse er udvikling af – personlige forudsætninger, deltagelse på tværs af hverdagens fællesskaber og et inkluderende hverdagsliv

·         Dannelse er forbunden med læring og udvikling, fordi deltagelse i et social samspil kan udvikle kompetencer og derved give mulighed for deltagelse i andre livssammenhænge.

·         Dannelse  bliver udviklet når personen reflektere og hvorda man er i stand til at benytte de nye kompetencer i hverdagen.

Dannelse og udvikling af kompetencer – Kompetencer er det som det enkelte menneske skal mestre, så kompetencer er personlige egenskaber og holdninger som praktiske.  Men kompetencer bliver ikke til dannelse, men dannelse fører til udvikling af kompetencer, som kan være nyttige i nogle situationer.

Læring og social deltagelse – læring er en forudsætning for at mennesker kan udtrykke meninger og betydninger i de sociale og kulturelle fællesskaber. Kompetencer er noget der udvikles forskelligt fra menneske til menneske og det giver mennesker redskaber til at håndtere deres livbetingelser på.

Social kompleksitet og kulturel fleksibilitet

Det sidste kommer måske en anden dag, men det er ikke sikkert.

28/11 2011 Susanne

Jeg havde læst denne tekst til undervisningen:

Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund

Bent Madsen, 2005 1. udgave, 5 oplag, forfatterne og Hans Reitzels Forlag

Hvad har jeg lært i undervisningen?

I undervisningen lærte jeg mere om, hvordan vores pædagogikeksame skal foregå af Susanne, fordi Mette var syg og derfor ikke kunne informere os om eksamen.

Pædagogeksamen:

Eksaminationen 20 minutter og vi skal fremlægge 5 minutter – her tæller opgaven med.

10 minutter til vortering

Bedømmelsen er skriftlig produkt og personlig tid og dialogen.

Max 20 sider skal kunne forstå opgaven uden bilag

Aflevere i 3 eksemplar i studieadministrationen

Uge 1 opsamling uge 2  godkendelse uge 3 aflevere 17/1 15 uge fire

Selvvalgt emne indenfor vores kompetence og ckf´erne.

Emneformuleringen og problemformuleringen skal gerne indeholde de samme begreber fra ckf´erne.

Bedre at bruge hvordan, hvorfor og ikke hvad fordi hvad er kun beskrivende.

Side 67 og 68 eksamen i studieordningen.

36 og 37 i studieordningen om pædagogikopgaven

Skriv opgaven og hav fokus på om alle kompetencemålene er opnået.

Vælg 2-3 ckf´erne

Forslag til emne og begrundelse til hvorfor det? Pædagogisk arbejde

Pædagogens arbejde, og med de forskellige kernebegreber som er ckf´erne, målgruppen

Susanne vil lægge hendes Power Point ud senere på studienette, for det blev der ikke tid til at gennegå i dag, fordi vi skulle have det med eksamen.

Vi så en film som hed:

WHY DEMOCROCRACY 2007 DR2 KINESISK FILM OM BØRN OG DEMOKRATI

Det var faktisk undervisning om, hvordan nogle mennesker i Kina synes at demokrati fungere. Jeg vil ikke sige det er alle, for jeg kan ikke vide om det er alle kineser som har den holdning.

Samfund og kultur spiller en stor rolle i filmen.

Nyt – demokrati , der skulle gerne have været guide til hvad demokrati er.

Politidirektøren = bestikkelse

Reklamere for forældrenes identitet

Forældre i Danmark køber meget tøj til børn på trods af krisen, fordi det viser forældrenes ansigt udadtil i dag.

Fællesskab – 8 år

Slår/magtmiddel

Dannelse og identitet

Hvordan danner vi identitet?

Interaktion med andre – relationer

Fællesskaber sociale arenaer

Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?

Jeg kan koble identitet, dannelse og kultur til mine læringsmål, fordi vi i filmen kunne se hvordan kinesiske børns identitet blive dannet af forældrenes syn på, hvordan børnene skulle være. Børnene bliver dannet til at opleve, at demokrati måske ikke er særlig godt for dem. Jeg kunne i filmen ser store kulturforskelle i forhold til i Danmark, men det er jo også et helt andet styrer de har i Kina i forhold til i Danmark.

Mandag d. 28/11 2011

Mandag d. 28/11 2011 med Lisbeth 

Teksten Skældud kapitel 8. Hvordan virker skældud på børn? 

Af: Erik Sigsgaard og Hans Reitzels Forlag, København 2002 

I teksten skrives der om: 

Magt

Livskræfterne

Handlekraft

Integriteten og viljen – ”jeg er mig” = det indre rum ifølge Goffman

Selvværd = barnet følelse af at have værd

Skældud og det samfundskabende menneske

Psykiske virkninger af skældud = Ydmygelse, Skyld og skam, det er bedre med indsigt og hjælp til forandring, for så bliver skylden og skammen måske mindre.

Skælduds konsekvenser for de sociale relationer, høj psykisk reaktans = at et menneske let føler sig krænket, truet, har en kort lunte. Avoidant = undgående/undvigende. Induktiv = der lægges vægt på børnenes ideer og forældrene taler med børnene. Magtprægede = straf, skældud. Kooperetiv selvregulering (prosocial behavior) =

Adfærdsstivnen – begyndende reaktans = at børn risikere at få skældud-allergi

Frygt og angst, det kan fra barnets side opleves som om kærligheden fratages dem.

Skældud og karaktertrækkene = jo mindre der skælde ud jo færre forseelser vil børnene lave.

De hoststående børn = er børnene som bliver medgørlige og føjelige når andre er blevet skældt ud, det kaldes også ripple-effekten

Skældud og stress – Den pædagogiske tænker Neill Alexander Sutherland mener at det psykiske klima spiller en rolle i forhold til skældud og stress.

Fællesskab i forskellighed, Specialisering og det fælles i pædagogiske arbejde.

Ulla Liberg, Carsten Schou og bidragyderne, 2010 Akademisk Forlag, København, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont, 1.udgave, 1. oplag, 2010

Af: Erik Sigsgaard, kapitel 3

Skal børn gøre som de andre, og skal børnehaven forberede til skolen?

•  
• – Gøre som der bliver sagt
•  
• – Gøre ligesom de andre
•  
• – Vente, til det bliver hans tur
•  
• Det kaldes at være serialitet

Eller

– Mærke efter, hvad man gerne vil

– At turde sige ”nej”, også når de andre siger ”ja”

– At turde prøve at lave verden om (her: det, man skal ifølge planen).

Om at kendes ved hele barnet = altså både den ”søde og den sure side”

Om at hjælpe til = børn elsker at hjælpe til, men ikke når ordet SKAL bliver inkluderet i sætningen.

Pligter og forpligtethed

– Gå selv i gang

– Ikke lønarbejde

– Ikke var arbejdsgiver

– Sammen find ud af, hvem der skal gøre hvad

– Børn = kreative del – voksne det kedelige

– Børnene behøver ikke gøre det hele færdigt

– Vær et godt forbillede

Der skal arbejdes med henblik på ligeværdighed altså med ret til forskellighederne

Fællesskab mellem børnene

Kammeratskab = er hvor børn er i et fælles gruppetilhørsforhold fx på en stue i børnehaven eller i en klasse

Venskab = er mellem børn som gerne vil være sammen og selv har valgt det.

Institutionen – kan der være åbne døre, så venskaberne kan skabes – lukkede døre skabes der måske ikke venskaber, fordi det her er en bestem gruppe børn man er sammen med.

Bordet fanger – pædagoger som respektere barnet og fastholder ikke at krav om at bordet fanger, hvis barnet ikke har lyst mere.

Venskabet og ensomheden = barnet kan føle ensomhed, når barnet erkender sin adskillelse fra fra verden. Gennem venskaber kan barnet skabe samhørighed med hinanden og verden.

Venskabets nødvendighed - for ikke at blive ensom

Fællesskab mellem børn og voksne = pædagogen skal være

– Udfordrer

– God kammerat

– Kontrollant eller ordenshæver

Fællesskab mellem børn og voksne – det skemalagte liv og dets vækst – Hvad er bedst den skemalagte hverdag eller den hverdag, hvor børnene selv må bestemme hvad de vil lave og hvornår de vil lave.

Regler og kontrol – der er i mange institutioner mange regler og kontrol af børn i hvert fald de steder, hvor jeg har været.

Hvis tid planlægges – et eksempel på af institutionalisering af institutionen – det ene sted lærer børnene via det gamle ordsprog ” lær lydighed, og når det bliver voksent, vil det stadig gøre, hvad der bliver sagt”. Eller ikke bestemme over børnene og børnene lærer at bestemme sig.

Den nødvendige viden findes allerede:

– Skældud er det værste, børn ved

– Det skader både trivsel, livsmod og læring det skader børn psykisk lige så alvorligt som prygl

– Skadesvirkningerne rækker langt ind i voksenlivet

Rettigheder og værdier

FN menneskerettighedsdeklarationen og børnerettighedserklæringen.

Eksempel fra en institution i København med punkter om rettigheder:

– Børn har ret til at bestemme over deres eget liv, hvis deres bestemmelse ikke går ud over andre

– Børn kan gå ud på legepladsen, når de vil ( der skal dog være mindst to derude)

– Børn har ret til at spise, når de er sultne

– Børn har ret til at være ked af det og blive trøstet af den voksne, de vælger

– Børn har ret til at skifte mening

– Børn må gerne skændtes for at holde på deres ret

– Børn har ret til at have deres egen mening

– Børn har ret til at gå uden for børnehavens område – hvis der er en voksen med

– Alt er i princippet tilladt, hvis det ikke er udtrykkeligt forbudt

Menneskesyn og værdier

– Mennesket er som det er

– Mennesket er, hvad der bliver gjort til

– Mennesket er, hvad de gør sig til

De voksens forhold til hinanden – det gælder både personale-personale og personale-forældre samarbejdet

Er det godt at gå i børnehave? – eller er det bare et opbevaringssted, fordi forældre er nød til at være på arbejdsmarked.

Hvad har jeg lært i undervisningen?

Talt om hvad identit og dannelse er?

Godt at tage begreberne op og tale om dem på en arbejdsplads.

Vi har flere identiteter i livet fx pædagoger har de tre p´er, den private identitet, den personlige identitet og den faglige identitet.

Dannelse er en proces som foregår gennem hele livet.

Jeg har lært i denne tekst, at skældud har en negativ effekt på børns udvikling. Det er bedre at arbejde med børn uden at skældud.

Jeg har lært i kritisk læsning til i dag, at Sigsgaard inddrager ikke andet teori i sin forskning end sin egen. Vi skal være kritiske på forsker som ikke inddrager andet teori, fordi det så bliver en for ensartet forskning.
Vi fik tre spørgsmål som vi skulle disskutere i gruppen.

Hvad betyder serialitet? Hvad er det modsatte? Man er bare et nummer i en forsamling det modsatte =  godt at tager individuelt hensyn, men det kan også blive for meget af det gode og ende med egoisme.

Hvad betyder institutionalisering? Konsekvenser? Fordele – ulemper, vaner og rytmer uden at stille spørgsmål til tingene er ikke så godt.

Beskriv det gode barn/den gode borger 

Det er vigtigt at vi har et blik på en artikel som ikke kun er positivt.

Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?

Jeg kan helt sikkert koble undervisningen sammen med læringsmålene om identitet. Jeg har fået en større forståelse af begreberne identitet og dannelse.

Kritisk læsning 28/11 2011 Lisbeth

Kritisk læsning

Om teksten:

Teksten forsøger at svare på, hvilke problemer der er ved institutioner som de er i dag.
Teksten er blevet skrevet, fordi den gøre opmærksom på nogle af de problemstillinger der er ved institutioner i dag – kontra fremtidens institutioner.
Hovedsynspunkterne  ligger på hvordan barnet har det i institutionerne  i dag, hvordan det er med venskaber/kammeratskaber, regler og kontrol,  og hvordan det måske kunne blive bedre i fremtidens institutioner:
Nøgleordene er: Pligter, Fællesskab, Kammeratskab, Venskab, Regler, kontrol, Rettigheder, værdier, Menneskesyn og værdier.

Forfarfatteren bruger eksempler og viden til at argumentere for sine påstande og han har haft et længerevarende forskningsprojekt i Slangerup børnehave at forholde sig til.
Om forfatteren:
Erik Sigsgaard[1]  er født 7/2 1938 og er dansk seminarielektor, børneforsker og tidligere politiker. Sigsgaard blev uddannet lærer fra Statsseminariet på Emdrupborg i 1960, læste psykologi ved Københavns Universitet 1958-1962 og blev cand.pæd. fra Danmarks Lærerhøjskole i 1982.

Siden 1980'erne har Erik Sigsgaard forsket i institutioner for såvel børn som voksne. Han har fra 1998 været ansat ved Center for Institutionsforskning ved Professionshøjskolen UCC i Glostrup.

Han blev særlig kendt for sit såkaldte skældud-projekt, der fandt sted 1994-2002, hvor han undersøgte og dokumenterede omfanget af skældud i danske børneinstitutioner samt undersøgte dennes skadelige effekt på børn. Som led i projektet angav han forslag til andre former for kommunikation. Han benyttede sig af interviews med børnene for at indfange det såkaldte børneperspektiv (frem for voksenperspektivet).

Forfatteren interessere sig for hvordan børn har det i dagens institutioner og om vi kan gøre det bedre i fremtidens institutioner. Han interessere sig også for, hvorfor børn egentlig skal være i institutionerne.
Teksten henvender sig til alle som har en interesse for, hvordan børn skal have det i institutionerne.
Teksten kommer fra en bog som hedder Fællesskab i forskellighed, Specialisering og det fælles i pædagogiske arbejde.
Min egen holdning:
Jeg synes det er positivt at nogle undersøger om vores institutioner gør det rigtige eller om der findes andre måder at gøre tingene på Jeg synes ikke der specielt var noget som var negativt eller irriterende
Jeg synes ikke teksten som helhed var svær at forstå.
Jeg synes det er interessant at der kommer mere fokus på, hvorfor børn skal være i daginstitutionerne og hvordan vi pædagoger skal agere for at børnene har det godt i hverdagen.

---

[1] http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Sigsgaard