Kritisk læsning
Om teksten:Teksten forsøger at svare på, hvilke problemer der er ved institutioner som de er i dag.
Teksten er blevet skrevet, fordi den gøre opmærksom på nogle af de problemstillinger der er ved institutioner i dag – kontra fremtidens institutioner.
Hovedsynspunkterne ligger på hvordan barnet har det i institutionerne i dag, hvordan det er med venskaber/kammeratskaber, regler og kontrol, og hvordan det måske kunne blive bedre i fremtidens institutioner:
Nøgleordene er: Pligter, Fællesskab, Kammeratskab, Venskab, Regler, kontrol, Rettigheder, værdier, Menneskesyn og værdier.
Forfarfatteren bruger eksempler og viden til at argumentere for sine påstande og han har haft et længerevarende forskningsprojekt i Slangerup børnehave at forholde sig til.Teksten er blevet skrevet, fordi den gøre opmærksom på nogle af de problemstillinger der er ved institutioner i dag – kontra fremtidens institutioner.
Hovedsynspunkterne ligger på hvordan barnet har det i institutionerne i dag, hvordan det er med venskaber/kammeratskaber, regler og kontrol, og hvordan det måske kunne blive bedre i fremtidens institutioner:
Nøgleordene er: Pligter, Fællesskab, Kammeratskab, Venskab, Regler, kontrol, Rettigheder, værdier, Menneskesyn og værdier.
Om forfatteren:
Erik Sigsgaard[1] er født 7/2 1938 og er dansk seminarielektor, børneforsker og tidligere politiker. Sigsgaard blev uddannet lærer fra Statsseminariet på Emdrupborg i 1960, læste psykologi ved Københavns Universitet 1958-1962 og blev cand.pæd. fra Danmarks Lærerhøjskole i 1982.
Siden 1980'erne har Erik Sigsgaard forsket i institutioner for såvel børn som voksne. Han har fra 1998 været ansat ved Center for Institutionsforskning ved Professionshøjskolen UCC i Glostrup.
Han blev særlig kendt for sit såkaldte skældud-projekt, der fandt sted 1994-2002, hvor han undersøgte og dokumenterede omfanget af skældud i danske børneinstitutioner samt undersøgte dennes skadelige effekt på børn. Som led i projektet angav han forslag til andre former for kommunikation. Han benyttede sig af interviews med børnene for at indfange det såkaldte børneperspektiv (frem for voksenperspektivet).
Forfatteren interessere sig for hvordan børn har det i dagens institutioner og om vi kan gøre det bedre i fremtidens institutioner. Han interessere sig også for, hvorfor børn egentlig skal være i institutionerne.
Teksten henvender sig til alle som har en interesse for, hvordan børn skal have det i institutionerne.
Teksten kommer fra en bog som hedder Fællesskab i forskellighed, Specialisering og det fælles i pædagogiske arbejde.
Min egen holdning:
Jeg synes det er positivt at nogle undersøger om vores institutioner gør det rigtige eller om der findes andre måder at gøre tingene på Jeg synes ikke der specielt var noget som var negativt eller irriterende
Jeg synes ikke teksten som helhed var svær at forstå.
Jeg synes det er interessant at der kommer mere fokus på, hvorfor børn skal være i daginstitutionerne og hvordan vi pædagoger skal agere for at børnene har det godt i hverdagen.
Teksten henvender sig til alle som har en interesse for, hvordan børn skal have det i institutionerne.
Teksten kommer fra en bog som hedder Fællesskab i forskellighed, Specialisering og det fælles i pædagogiske arbejde.
Min egen holdning:
Jeg synes det er positivt at nogle undersøger om vores institutioner gør det rigtige eller om der findes andre måder at gøre tingene på Jeg synes ikke der specielt var noget som var negativt eller irriterende
Jeg synes ikke teksten som helhed var svær at forstå.
Jeg synes det er interessant at der kommer mere fokus på, hvorfor børn skal være i daginstitutionerne og hvordan vi pædagoger skal agere for at børnene har det godt i hverdagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar