Tirsdag d. 8/11 2011

Tirsdag havde vi om inklusion i deltagerperspektiv og Lisbeth havde lavet et Power Point, som handlede om dette emne.
Det var om flere ting fx:

• Social inklusion
• Individ - fællesskab
• Analysemodel og dobbeltblik
  Dobbeltblik à individ – fællesskab
  Analysemodel

• Alex Honneth, tysk filosof " Behovet for anerkendelse"

pPrivat anerkendelse – familier og venner

nKærlighed udløser subjektets fundamentale selvtillid

pDen retlige anerkendelse – juridiske rettigheder 

nAlmene agtelse gennem rettigheder udløser selvagtelse

pDen sociale anerkendelse – anerkendelse af egenskaber, som vi ikke deler med andre

nGennem social værdsættelse udløses selvværd

•  Schibbye, norsk psykolog og forsker: Relationer -et dialektisk perspektiv (2002)

Anerkendelse drejer sig om:
pAt forstå andre ud fra deres præmisser
pDen anden er ”autoritet i forhold til sin oplevelse”
pEt menneskesyn forankret i gensidig ligeværdi – alle har lige ret til deres egen oplevelse

Subjekt/subjekt

pDrejer sig ikke om, som så ofte antaget, at give ros/positiv feedback

Subjekt/objekt

• Hvem er jeg og hvem er den anden

Det drejer sig om, barnets intention og min intention og om den reaktion barnet udtrykker har noget at gøre med min væremåde. Kan barnet påvirke min væremåde og lytter jeg eller er jeg kontrollerende i en samtale.
Være opmærksomme på at handlinger kan påvirker både pædagogen og barnet i negativ retning
Selvrefleksivitet = forholde sig til sig selv, være sit eget objekt
Selvafgrænsning = Skelne mellem egne og andres oplevelser, synspunkter og holdninger

• Forskning peger på at vi pædagoger kan være med til at reproducere negativ social arv/chancemuligheder og derved er der eksklusionsmekanismer i den pædagogiske praksis.

• Berit Bae, norsk forsker (1992, 2003) - hendes undersøgelse viser:

pAt pædagoger ofte fæstner sig ved barnets ord/verbale kommunikation
pIkke ved den nonverbale kommunikation (blik, tonefald, kropsholdning, etc.), som udtrykker den følelsesmæssige oplevelsesside
pUopmærksomhed på nonverbal kommunikation
nTræg dialog - domineret af pædagogen
nTrange mønstre
pOplevelsesmæssig fjernhed
pUsynkroniseret
pVurdering
pNølende modtagelse
pRos
pEnsidighed i rollefordeling
pOpmærksomhed på nonverbal kommunikation
nLettere dialog – børn mere aktive og deltagende
nRummelige mønstre
pIndlevelse
pFokuseret opmærksomhed
pLytter
pVelvillig fortolkning
pTolerance
pHenter sig selv ind igen, bevægelig rollefordeling, lader sig påvirke, lader sig afbryde

Anderkendelse = rummelige mønstre

Ikke god kommunikation = trange mønstre

Analyse kategorier som kan bruges

Pædagoger skal ikke acceptere alle barnets handlinger, men vi skal acceptere at barnet kan tænke på at ville slå en anden, men ikke at barnet udfører handlingen.

• Bente Jensen, ph.d.: Kan daginstitutioner gøre en forskel? (2005)

To tilgange til udsatte børn i dagtilbuddene

nEn kompenserende (fokuserer på mangler og behov)

nEn innovativ (fokuserer på intellektuelle, sociale og følelsesmæssige ressourcer og kompetencer)

Pædagogerne tror ikke på langtidseffekt af deres indsats, som er støttepædagog, involvering af forældre, tværfagligt arbejde

pSocial arv overføres ikke blot fra forældre til børn men reproduceres også i samspillet mellem samfund, lokalmiljø, dagtilbud

• Charlotte Palludan, ph.d.: Børnehaver gør en forskel (2005)

Fokus: etnicitetens betydning i relationen pædagog/barn
pPædagogerne har stor vilje, men
nFrem for at gøre en forskel – gøres forskel
nSensitiviteten slår ikke til
pPædagogens habitus ’står i vejen’
nTilbøjelige til at genkende bestemte handlinger – genkendelighed tillægges værdi
nGenkender ikke på samme måde etniske minoritetsbørns handlinger
pReproducerer ulighed
nUndervisningstone til etniske minoritetsbørn (undervisning)
nSamtaletone til etnisk majoritetsbørn (udveksling)
Anerkendelse Fordeles Ulige
pDanske børn har sproglig kapacitet og fornemmelse for ’spillet’
pMinoritetsbørn har ringe muligheder for at investere succesfuldt
Der Foregår Ekskluderende Processer I Børnehaven

Resten kommer en anden dag