Leg og bevægelse i Ringsted

Her er en video, som rigtig handler om børn/voksne og bevægelse. Det er tydeligt at glæden ved bevægelse er stor og alle er deltagende i projektet, som foregår i Ringsted kommune.
Her bliver både motorikken og sanserne styrket. Der er både svømning, gymnastik og en del andet som alle skal igennem i løbet af et længere tidsrum. Alle muskelgrupper bliver styrket og børnene udvikler måske en glæde ved at bevæge sig uden det bliver til tvang.

Oggy And The Cockroaches - Baby Doll.flv

Hejsa, det her fandt jeg under en søgning på "pædagoger og bevægelighed" på youtube.com. Jeg synes lige jeg ville dele det med jer andre.

Lene og Susanne: Dialog om etiske og moralske værdier i socialpædag...

Lene og Susanne: Dialog om etiske og moralske værdier i socialpædag...: "2. Forholdet mellem værdier, regler og dyder Etiske værdier handler om frihed, medmenneskelighed, retfærdighed og værdighed. Etiske principp..."

Lene og Susanne: Mennesket i bevægelse kap 5

Lene og Susanne: Mennesket i bevægelse kap 5: "Af: Anne-Merete Kissow og Hanne Pallesen Mennesket i bevægelseKapitel 5.Grundtræning – de bevægelsesmæssige grundelementerBevægelighed, styr..."

Lene og Susanne: Mennesket i bevægelse kap 1.

Lene og Susanne: Mennesket i bevægelse kap 1.: "Af: Anne-Merete Kissow og Hanne Pallesen Mennesket i bevægelseKapitel 1.Undervisningens filosofiske fundamentEr nogle idealer som hænger sam..."

Lene og Susanne: Æstetik og læring tirsdag 22/3 2011 SKB Mette

Lene og Susanne: Æstetik og læring tirsdag 22/3 2011 SKB Mette: "Symboldannelse i det potentielle rum Donald W. Winnicotts teori Det potentielle rum = fristed hvor vi kan fastholde og bearbejde erfaringer ..."

Lene og Susanne: Ondt i ryggen

Lene og Susanne: Ondt i ryggen: "Hej alle Lige nogle tanker fra mig til jer. Jeg har desværre ikke kunnet være til undervisningen i denne uge, for min ryg har det ikke særli..."

Lene og Susanne: Pædagogik gruppeopgave

Lene og Susanne: Pædagogik gruppeopgave: "I vores store gruppe er vi enige om bygge vores opgave på Alexander Sutherland Neill. Vi håber det kan godkendes af Erika og Lisbeth. Nu har..."

Lene og Susanne: Mesterlæren genopstår Erika uge 13 tirsdag

Lene og Susanne: Mesterlæren genopstår Erika uge 13 tirsdag: "Her er en artikel om det man kalder mesterlærer. Mesterlærer er ved at genopstå og det er en god ting for de individer som er svage boglige...."

Lene og Susanne: Er praksis prima? Erika tirsdag i uge 13

Lene og Susanne: Er praksis prima? Erika tirsdag i uge 13: "Artikel af: Claus Holm Hans Siggaard Jensen, som er professor og institutionsleder ved Learning Lab Denmark, ved Danmarks Pædagogiske Univer..."

Lene og Susanne: Retorik DKK kapitel 3 forberedelse af mundtlig for...

Lene og Susanne: Retorik DKK kapitel 3 forberedelse af mundtlig for...: "Retorik = det at fremstille et emne på en velformuleret og overbevisende måde. Det retoriske pentagram: Hvem er jeg som afsender = være..."

Lene og Susanne: Retorik – at lære mundtlig formidling kap 2

Lene og Susanne: Retorik – at lære mundtlig formidling kap 2: "DKK til mandag d 7-3-2011 Retorik – at lære mundtlig formidling kap 2 Af: Helle Hvass De forskellige typer mundtlig formidling Der er fors..."

Lene og Susanne: DKK mandag 7/3 2011

Lene og Susanne: DKK mandag 7/3 2011: "Vi havde Margrethe for første gang og jeg synes det var spændende. Vi havde læst om Retorik på forhånd og vi fik nogle små opgaver..."

Lene og Susanne: DKK

Lene og Susanne: DKK: "Håndbog i fremtidsværksteder Af: Robert Jungk og Nobert R MoellertBirger Steen Nielsen:Efterskrift:Mere end en håndbog….Fremtidsværksteder ..."

Lene og Susanne: Pædagogik etik Lisbeth 21/3 2011

Lene og Susanne: Pædagogik etik Lisbeth 21/3 2011: "Om velfærdsstatens forandringer og pædagogers professionsetik Vi pædagoger skal være i stand til at kigge indad professionelt og udadtil for..."

Lene og Susanne: DKK 1/3 2011

Lene og Susanne: DKK 1/3 2011: "1/3 2011Forskel og fællesskabAf: Helle Bundgaard & Eva GulløvKapitel 6 Bureaukrati, forvaltningen sætter sporFortæller om at efter 1998 ..."

Lene og Susanne: Pædagogik gruppeopgave

Lene og Susanne: Pædagogik gruppeopgave: "I vores store gruppe er vi enige om bygge vores opgave på Alexander Sutherland Neill. Vi håber det kan godkendes af Erika og Lisbeth. Nu har..."

Lene og Susanne: Sprogligt

Lene og Susanne: Sprogligt

Lene og Susanne: Sang om æbler

Lene og Susanne: Sang om æbler

SKB opgave uge 13

I dag har vi fundet ud af, at vores målgruppe er 0-3 år og vi vil udfra SKB lave en aktivitet, som omhandler sproglighed og kropsbevidsthed.
Vi vil benytte os af smttemodellen til udførelsen af vores aktivitet.
Vi har aftalt, hvor vores feltarbejde skal foregå og vi skal lige undersøge om vi må filme der, for det var der andre som havde problemer med.
Vi laver vores feltarbejde i god tid, så vi har mere tid til den skriftlige del

SKB 14/3 2011 uge 11

Sundhedsfremme i teori og praksis

Forskellige sider af bogen.

At forstå sig på mennesker:

Man skal have en evne til at læse de mennesker som man møder i praksis uanset hvilken profession man hører under. At lytte er meget vigtigt, for der lærer man hvordan borgeren selv opfatter sin situation. Det er nødvendigt at kunne skabe tillid til borgeren ellers risikere man at borgeren ikke vil kommunikere med en. Gøre situationen med borgeren så tryg som muligt.

Midlertidige fællesskaber:

Er når det drejer sig om en gruppe borgere og ikke kun en enkelt borger. En sundhedsplejerske danner eksemplet vis mødregrupper og det er baseret på erfaringsviden imellem mødrene og sundhedsplejersken skal byde ind med det faglige og støtte mødrene via dialog. Det kræver tillid fra mødrene til sundhedsplejersken og tillid mellem mødrene, for at samværet bliver godt. Sundhedsplejersken skal kunne lytte for at være i stand til at bidrage med det faglige, hvis mødrene har et emne som interessere dem.

Det er vigtigt at kunne lytte, have forståelse og kunne bedømme situationer.

Menneskearbejde før ekspertarbejde:

Det betyder at vi professionelle skal kunne vurdere situationen med det menneskelig syn før det faglige skal kommer til udtryk.

Hermeneutik: Forståelse som koblingsaktivitet

De næste afsnit er taget udefra Hans-Georg Gadamer

Hermeneutik betyder forståelseslæren og det stammer helt tilbage til 1500-tallet. Det er vigtigt at kunne forstå menneskers udtagelser, kropssprog, opførsler, påklædning og ritualer. Det vil sige at det er vigtigt at vi professionelle skal være sikre på at vi har forstået den anden. Forståelse er en vigtig ting som menneske.

Fordomme: Uundgåelige og uundværlige

Her er fordomme ikke et negativt ord, nej det betyder at vi tilhører historien og at vi er kastet ind i historien ved fødslen. Hans-Georg Gadamer ved fortælle os at vi er historisk væsner.

Vores fordomme er det der var før os (fortiden), det som foregår i vores omgivelser nu (nutiden) og det vi forventer fremover (fremtiden). Det er altså en del af vores identitet.

Forståelse som horisontsammensmeltning

Horisont er en grænse for en persons interesser og fatteevne. For at få horisontsammensmeltning er professionelle nød til at være åbne og stille spørgsmål, så modtageren er klar over hvad der skal ske. At kunne sætte sine fordomme på spil, er at man tager borgeren alvorligt. ”forståelse producerer også selvforståelse”. Det er vigtigt at kunne anerkende, at borgeren kan have en forståelse for emnet som vedkommende mener, er lige så god som ens egen. Det er vigtigt at kunne, for eller har man ikke en forståelse af borgeren alligevel. Man er nødt til at vurdere den enkelte situation, for at kunne få en forståelse.

At koble klogt snarere end at sende klart

At koble klogt er ikke noget man kan lærer. Det er noget som kræver indblik i borgeren via fx dialog og man skal kunne stille spørgsmål, som er relevante for den enkeltes situation. Det er vigtigt at kende borgeren identitet og erfaringer for at ave en chance, for at vide hvad borgeren kan høre.

 http://redskabsgymnastik.via.systime.dk/index.php?id=146

"Phronesis handler om at kunne fornemme og mærke, hvad der er rigtigt at gøre i de konkrete situationer, så man handler i overensstemmelse med egne værdier og interesserer sig for det gode liv. Phronesis er således en viden, som kommer til udtryk i praksis, og som indeholder en etisk dimension. Derfor karakteriseres phronesis også som praktisk-etisk klogskab (Gustavsson 2001)".

Der skal være Tid, Ydmyghed, kendskab til borgeren, åben og lyttende, kritisk overfor videnskab kontra praksiserfaringer, skepsis overfor kampagner, fordi de er til en gruppe mennesker og vi kan ikke vide hvordan det enkelte menneske opfatter kampagnen.

Tavs viden og den reflekterende praktiker

Ved at bruge metaforer lettere man måske forståelsen, fordi billedsprog kan de fleste måske forholde sig til.

Donald A. Schoens teori:

Det har noget at gøre med at de professionelle er praktikere og ikke så meget teoretiker. Det kommer helt an på hvilken profession man har som professionel.

SKB 14/3 2011 uge 11

Sundhedsfremme i teori og praksis

Kapitel 5 Sundhedspædagogik og sund samtale

De professionelle har et mål med en samtale, for ellers var der ingen mening med at have en samtale.

At sende klart eller koble klogt, ”At sende” viden, færdigheder, holdninger og følelser

Der er at videregive viden, færdigheder og holdninger til borgere.

Det er også vigtigt at have en faglig viden, så man kan informere borgeren hvis de har nogle spørgsmål.

”At koble til” viden, færdigheder, holdninger og følelser

Det handler ikke kun om at ”sende” et budskab men i stedet for at gøre budskabet efterspurgt af borgerne. Sundhedspædagogik handler ikke kun om viden, nej det handler også om færdigheder, holdninger og følelser.

Det er vigtigt at viden er efterspurgt, for så er budskabet nemmere ved at komme ud og borgere formår bedre at leve efter budskabet.

Vi skal være rådgiver, fordi det er godt hvis et projekt bliver til borgerens, for så er det borgerens ansvar at gøre noget ved det og det giver en bedre mulighed for at det lykkes.

Med unge mennesker er det vigtigt at vække deres nysgerrighed og videbegærlighed. Man skal ikke bruge pegefingeren, for så falder de fleste unge fra. Det er godt hvis man kan finde noget, som kan illustrere det man vil formidle. Det vil være godt hvis man kan koble både viden, færdigheder, holdninger, følelser og identitet, samtidig med at der sendes viden og færdigheder. Men det kræver at man er meget bevidst om hvordan man vil formidle sit budskab.

Borger-borger: Udveksling af erfaringer

Handler om at få noget til at ske blandt folk ifølge praktikere. I en gruppe handler det om at blive enig om nogle fælles normer, som alle vil arbejde ud fra. Som professionel skal vi være med til at sætte processen i gang og ikke andet. Det betyder at vi formidler en vis viden uden at løfte pegefingeren.

Sundhedspædagogiske strategier

Hvad skal jeg gøre? Hvad er jeg værd? Sundhedspædagogik og hermeneutik

Hvis man skal komme ind på sine tilhører og være overbevisende er det nødvendigt at kende tilhørerne, deres erfaringsverdener, vidensbagage, handlekompetence, holdninger, følelser og identitet.

Sundhedspædagogik og følelsen af sammenhæng

Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng kan bruges her, fordi ting skal være begribeligt, håndterbart for at blive meningsfuldt. Det kan sagtens overføres til det at skule overbevise andre om noget, fordi det skal være noget folk kan begribe og håndtere for at de synes det er meningsfuldt.

For at få andre til at gøre noget skal man huske på to spørgsmål: Hvad skal jeg gøre? Hvad er jeg værd? Når jeg fx spørger en om vedkommende vil gå til fitness og vedkommende ikke har lyst til det, så har jeg måske glemt at tage hensyn til de to spørgsmål, plus jeg ikke har fået formuleret det på en måde, så han er interesseret.

Sundhedspædagogik skal ikke kun handle om viden, for så dur det ikke ifølge Antonovsky. Det er fordi man så undervurdere de kræfter som er tilknyttet følelser og identitet. Det er også vigtigt at fokusere på folkene omkring de syge eller de udsatte.

For at få følelsen af sammenhæng er det vigtigt at være deltager og inddraget i handlingen. Der skal bruges tre spørgsmål: 1. Har vi medvirket i valget af at gennemgå denne erfaring? 2. Er vi blevet bedt om eller har vi haft mulighed for at tage stilling til, om vi finder spillets regler legitime? 3. Har vi medvirket i valget af løsninger på de problemer og udfordringer, som erfaringen har stillet os over for?

Handlingsmodel for sundhedspædagogik

To modeller til forklaring af handling.

A)       A)    Viden   -   holdninger   -   handlinger

   B)    Identitet  -   betydning   -   viden  -   handlinger

Det er bedst at tage i B) fordi det er personens mening af egen identitet.

Sundhedspædagogiske metoder

Nu skal vi til at høre om forskellige metoder om sundhedsoplysning.

Samtalen, Den fortrolige samtale

Her er det vigtigt at vide, at samtalens væsen er at udveksle og dele perspektiver. Her er det to mennesker som har en samtale og den er fortrolig dvs. at andre ikke skal vide noget om den. Der skal være tillid, åbenhed, oprigtighed og gensidighed.

Den professionelle samtale

Hvis den professionelle samtale ligner en spontan samtale, så er muligt at borgeren åbner sig mere. Derved får den professionelle bedre mulighed for at koble sin viden om helbredet og sundhed til den anden erfaring og så er der mulighed for at ”overtagelsen” bliver mere effektiv.

En samtale med en professionel er asymmetrisk, fordi det er den professionelle som bestemmer eller har ansvaret for samtalen.

Vi har som professionelle en teoretisk baggrund fra vores uddannelse, men i en samtale er det vigtigt at det er borgeren som må bruge sine begreber og sit sprog, så vedkommende kan fortælle tingene på sin måde. En god samtale handler om tillid mellem borgere og professionel og en god stemning. Det er godt hvis borgeren føler sig godt tilpas efter en samtale.

Du bestemmer

”Du bestemmer” er henvendt til 4-6 personer. Det er en af flere metoder. Den her stammer fra Elisabeth Arborelius 46, lektor i psykologi. Arbetar med forskning och utveckling i primärvården på Karolinska sjukhuset, Stockholm. Arbejder med forskning og udvikling i den primære sundhedssektor på Karolinska Sygehus i Stockholm. Disputerade 1975 på en avhandling om dramapedagogik för särskolelever. PhD i 1975 med en afhandling om drama pædagogik for särskolelever. Har arbetat som psykolog inom mödra- och barnhälsovården under många år. Har arbejdet som psykolog i mor og barn i mange år. Har de senaste 10 åren dels forskat på relationen mellan läkare och patient , dels arbetat med metodik hur man kan diskutera levnadsvanor med patienter inom primärvård, mödra- och barnhälsovård. Har de sidste 10 år, og forsket i forholdet mellem læge og patient, og arbejdede med metoden, hvordan man diskutere, hvordan man livet af patienter i primærsektoren, mødre og børns sundhed.

http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=sv&u=http://www.uib.no/isf/utposten/1995nr4/figur/utp95421.htm&ei=Mxt2TeamGdKKhQfn0o2CBw&sa=X&oi=translate&ct=result&resnum=3&sqi=2&ved=0CCsQ7gEwAg&prev=/search%3Fq%3Delisabeth%2Barborelius%26hl%3Dda%26rlz%3D1R2ACAW_da%26prmd%3Divnso

Du bestemmer handler om frivillighed, valgfrihed og dialogen skal være ligeværdig. Der er forskellige arbejdsark fra ”Du-bestemmer”-metoden, som viser hvad der sker i et forløb med dem som er der.

Der er både førstegruppe møde – der introducere instruktøren til hvad det brede sundhed og sundhedsbegreber er - første enkeltsamtale – Hvad er godt? Hvad er dårligt i dit liv?

Andet gruppemøde – der vælger instruktøren et emne ud -  anden enkelt samtale – Hvad får dig til af føle fri? Hvad begrænser dig?

Tredje gruppesamtale – der vælger instruktøren et emne ud - tredje enkelt samtale – Hvem/hvad har   indflydelse på den måde du lever? 


   

Byg hvor du står – Skitsens metode

Lars Oluf Eriksson er kunstner og arbejdsmiljøforsker og har udviklet Skitsens metode.

Skitsens metode er henvendt til større grupper. Det drejer sig om at udvikle mennesket så vedkommende får frigjort egne ressourcer og derved blive interesseret i den praktiske handling. Hvis alle bliver kritiske bevidste, så er der mulighed for at det kan lede til engagement og handling.

Der skal være mulighed for kreativitet, fordi det åbner for andre følelser for mennesker. Her kan man blive klar over ens egen muligheder og problemer. Man bliver måske også bevidst om hvilken situation gruppen/fællesskaber er i.

De to metoder drejer sig om borgeren og at borgeren skal tage udgangspunkt i ens mål og erfaringer.

Fremtidsværksteder

Fremtidsværksteder er henvendt til større grupper. Er møder som forløber over 1-2 dage. Der er tre faser: Første fase er erfaringsfasen – brainstorm over forskellige emner og til sidst vælger man sig ind på et tema. Fremtidsfasen er her hvor man ikke kan opnå at alle temaerne kan komme med. Strategifasen er hvor man har valgt temaet/projektet og nu skal komme med forslag til at forsøge at realisere det.

Her arbejder man igen på at mennesker selv skal formulere deres ønsker med egne erfaringer.

Hvorfor kampagner ofte ikke virker

Fordi kampagner er til en et helt lands befolkning har svært at nå alle befolkningsgrupper.  Sundhedspædagogikken satser på at viden ændre holdning ændre adfærd, men det gør de ikke, for det er forskelligt, hvor mennesker er i sit liv, hvilke ressourcer de har og om de føler sig motiveret. Det handler også om livskvalitet og det er ikke sikkert at kampagnerne rammer det, som nogle forstår ved livskvalitet.

Hvis mennesker har lyst til at være mere sunde og dyrke motion, så kan det blive en vane som holder. Men ikke alle har lyst og vil ikke tvinges til at leve sundt eller dyrke motion, hvis de ikke har lysten til det. Så virker det slet ikke, for så er det ikke den enkeltes valg, men andres valg for den enkelte.

Sundhedspædagogikkens grundlag, mål og midler

Grundlaget er først og fremmeste ”et møde mellem mennesker”. Tage udgangspunkt i det socialiserede individ, for det er menneskets identitet og den måde de lever på som afgør om sundhedsadfærden ændres.

Hvis mennesker tager bevidst stilling til deres liv, så er der mulighed for at adfærden og holdningen bliver ændret på længere sigt. Vi kan ikke tvinge mennesker og skal heller ikke gøre det.

Vi skal formå at føre sundhedsfremme indført i alle institutioner og organisationer uden at mennesker føler at de bliver tvunget til noget.

SKB 22/2 2011 uge 8

Vi startede med en test over det vi havde læst til tirsdag. Det var noget af et chok og klappen gik ned hos flere, for nu kunne man ikke huske noget som helst. Men gudskelov gennemgik Susanne det hele med os bagefter.


Vi fik til opgave at give svar på nogle spørgsmål i grupper.

Jeg var sammen med Inga og Lene, men Lene måtte gå hjem for hun blev dårlig.

Opgaven gik ud på:

Hvad skal og kan pædagoger bruge sin viden om sundhed til i den pædagogiske praksis?

Omdrejningpunkterne for besvarelserne er følgende:

Sundheds opfattelserne

Sundhedsfremme og forebyggelse

Videnskabs perspektiverne

Inddrage OAS følelsen af sammenhæng

Kost, hygiejne og bevægelse

Hvordan kan pædagogen arbejde sundhedsfremmende og forebyggende i forhold til Anton Antonowsky?



Gruppearbejde SKB Susanne og Inga





Hvad skal og kan pædagogen bruge viden om sundhed til i den pædagogiske praksis?

Omdrejningspunkterne for besvarelsen er følgende:

· sundhedsopfattelserne,

· sundhedsfremme og forebyggelse

· videnskabsperspektiverne

Derudover kan man inddrage følelsen af sammenhæng og kost, hygiejne og bevægelse.

Målgruppe: Dagtilbud 3 – 6 år.

Pædagogen skal bruge sin viden om sundhed for at leve op til loven, bl.a. Sundhedsloven § 119 – 129 og dagtilbudsloven § 7 hvor der står: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

I WHO’s positive definition af sundhed er: sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom.

Antonovskys definition af sundhed er: OAS (følelse af sammenhæng), livsglæde og livsmod

Det vil sige at pædagogen både skal arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende.

Pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende ved at skabe livskvalitet og livsglæde i dagtilbuddet. Det kan hun gøre ved at vise børnene omsorg, anerkendelse, hjælpe dem til at blive inkluderet i fællesskaber og sørge for at de får en følelse af sammenhæng. Det gør hun ved at sørge for at der er forudsigelighed (tryghed) i hverdagen, og at børnene får passende udfordringer og medbestemmelse.

Pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende ved at sørge for at børnene for frisk luft, motion og sund mad (hvis der er madordning i dagtilbuddet) Hun skal lære børnene om håndhygiejne, sørge for udluftning og holde øje med at hygiejnen i institutionen er i orden.

Der er 3 videnskabsperspektiver på sundhed:

· Det naturvidenskabelige = viden om kroppen som en biologisk organisme. Pædagogen skal have en viden om, hvordan kroppen fungerer og en viden om hvad der gør mennesker syge og hermed en viden om, hvilke livsvilkår der fremmer det sygdomsfrie liv. Bygger på den patogenetiske viden (hvad gør mennesker syge?)

· Det samfundsvidenskabelige: Pædagogen skal have en viden om, hvordan samfundets institutioner bidrager til sygelighed og hermed en viden om, hvordan institutionslivet tilrettelægges så en sund udvikling understøttes og sygdom undgås.

· Det humanistiske perspektiv: Her har pædagogen fokus på det enkelte barns ret til at være subjekt og på at barnet har en følelse af sammenhæng i sit liv (Antonovsky). Det humanistiske perspektiv bygger på den salugenetiske tænkning (hvad gør mennesker sunde?)

Havevejr og computerproblemer uge 13 2011

Hejsa, ja dagen i dag har jeg tilbragt i min have, for computerne har ikke ville virke optimalt. Det er surt, men jeg fik da en god dag i haven uden lektier for en gang skyld og det trængte jeg vist til. Det kan faktisk være ret dejligt at rode i haven uden at skulle tænke på noget andet. Prøv det, hvis I har tid og overskud eller I får måske ligefrem mere overskud ved det.

Ja det var så lige en gang billeder fra min have.
Tillykke til Dorte som leverede det gode vejr i dag.
Susanne

Vores planlægning af forløbet ved Mette 2011

Vores metode til den lille SKB opgave.

Vi tog tidlig i forløbet kontakt til Fyssingøegnensvuggestue og fik positiv tilbage melding og både det at udfører en aktivitet og at filme den. Vi udfører aktiviteten i uge 14 og hvis der opstår forhindringer laver vi en ny aftale med dem.

Vores forløb med børnene.

Torsdag d. 7/4 mødes vi ude i vuggestuen kl. 9.00

Så er vi med til samling og frugt, hvor vi fortæller hvad vi laver der. Vi siger hvilke børn som skal være med til forløbet.

Klokken 9.30 tager vi børnene med i gymnastiksalen, måske på stuen hvis børnene ikke føler sig trygge endnu. Vi starter med at introducere børnene til vores forløb og afprøver de forskellige ting.

Klokken 11.00 spiser vi sammen med personalet og børnene og hjælper dem med de forskellige ting inden børnene skal ud og sove.

Klokken 12.00 siger vi tak for i dag.

Fredag d. 8/4 mødes vi i vuggestuen kl. 9.00

Starter med samling og frugt og gentager hvad det er vi laver der og hvilke spørger om børnene kan huske, hvem der skal med os til forløbet om børnene har lyst til at være med.

Vi tager de børn med, som har lyst for derved for børnene selvbestemmelse og medbestemmelse.  Til opvarmningen tager vi tossesangen, hvor børnene skal gå i rundkreds og lærer forskellige kropsdele at kende og hvor de er placeret.

Sansesangen hvor børnene lærer om de forskellige sanser og hvad de bruger dem til.. Børnene skal nu hente tæpper til sig selv og derefter bliver de trukket af sted på et tæppe. Det gør vi fordi, børnene derved bliver trygge ved tæppet til vi når til massagedelen, hvor vi skal bruge tæpperne.

Vi laver et forløb med udgangspunkt i ”Laban teori”, hvor man laver forskellige aktiviteter med kroppen fx hopper, kravler, drejer rundt, går baglæns, strækker armene ud til siden op over hovedet, ned til fødderne, ned på måsen og op igen, gå sidelæns først den ene side og dernæst den anden side.

Massageforløbet ”bage boller” kommer til sidst som cool dovn. Vi bruger musik som passer til de forskellige aktiviteter.

Vi har en pædagog til at filme hele forløbet og vi lægger det råt ud på studienettet, så Mette har en chance for at få et helheds indtryk af vores forløb.

Vi tager ud til Lene og ser filmen, som vi har optaget til vores forløb.

Hvis vi føler at børnene er for trætte, da det er en fredag. Så leger vi med børnene og arrangere en ny dag, hvor børnene ikke har været så meget igennem i løbet af ugen.

Vores rollefordeling i forløbet:

Det finder vi ud af torsdag.

SKB opgaven uge 13 2011

SKB opgaven

Del 1

Hvad er det vi vil arbejde med, udføre, ud at undersøge?

Vi vil arbejde med ældste børn fra vuggestuen. Vi vil lave en sansesangleg med sangen ”Tossesangen”. Det vil vi gøre, fordi sangen har mulighed for stimulere sprog og kropsbevidsthed. Vi vil gøre brug af sangen ”Jeg kan høre med mit øre” hvor børnene bruger sanserne i forbindelse med sangen. Vi vil ”bage boller” som er en massageleg, hvor børnene laver massage på hinanden ud fra en tekst som vi pædagoger forklarer og viser, hvad børnene skal gøre ved hinanden. Vi tager selv et barn og giver massage dermed er vi medvirkende i aktiviteten.

 Hvor – i hvilken kontekst? Hvilke rammefaktorer skal tages i betragtning?

Fussingssøegens vuggestue, hvor vi har mulighed for at låne et musiklokale til vores aktivitet. Det drejer sig om ca. 6 -8 børn i alderen 2,5 -2,9 år. Ud fra vores uddannelse vil vi bruge 3 punkter af CKF´erne: A – leg, bevægelse, sundhed og idræt, C – menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. D- institutionens bevægelses, sundheds og idrætskultur.

 Hvorfor – hvad er vores idé, begrundelse, mål, intentioner

Vores ide er, om det er muligt at stimulere børns sprog og kropsbevidsthed via en bevægelsessangleg. Fordi det er en vigtigt del af børns udvikling og giver kompetencer til den videre læring. At børnene får en god oplevelse og en lille bevidsthed om deres krop og hvordan man kan bruge sproget i forhold til kroppen.

 Hvordan – Didaktiske overvejelser: hvorledes struktureres et forløb/aktivitet med en brugergruppe, således at mål og intentioner imødekommes?

Vi besøger dem dagen inden aktiviteten, for at børnene kan nå at se os an, så vi ikke er fremmede når aktiviteten skal foregå. Aktiviteten er en sangleg og vi vil benytte os af Knud Illeris læreprocesser om Drivkraft – Indhold og Samspil og Anton Antonovsky og ”følelsen af sammenhæng”. Vi bruger smtte – modellen til at tilrettelægge vores aktivitet.

 Hvilke barrierer, vilkår og forudsætninger er der for vores opgave?

Hvis børnene ikke er trygge ved os, så kan det være svært at udfører aktiviteten. Hvis børnene er syge eller vi er syge. Men så laver vi en plan B, så vi har mulighed for at udfører aktiviteten alligevel. Vi har i denne institution vilkår som gør, at det er muligt at gennemfører denne aktivitet. Forudsætningerne i denne opgave er måske ikke de bedste, fordi vi kun er to i gruppen. Det kan være svært at filme aktiviteten med os begge, men vi får muligvis en pædagog til at filme, så vi begge er deltagende på samme tid.

 Med hvilke resultater vil vores opgave være en succes?

Hvis børnene har haft det sjovt i samværet med os. Hvis vores aktivitet er forløbet positivt og børnene kunne se en mening med aktiviteten. Hvis vi har været i stand til at få Knud Illeris model om Drivkraft – Indhold og Samspil til at gå op i en højere enhed og Anton Antonovsky ´s model om ”følelsen af sammenhæng” med i vores aktivitet.

 Hvilke særlige udfordringer er der fagligt, viden - og færdighedsmæssigt?

Fagligt kan vi lærer om lærerprocesser. Viden om krop og bevægelse og sproglig tilegnelse , som er en del af læreplanerne. Færdighedsmæssigt lærer vi om vores intentioner og mål har været realistiske.

Del 2

 Målovervejelser - linjefaglige/ pædagogiske?

Vores Målovervejelser rammer linjefaget, som handler om sundhed, krop og bevægelse. Den pædagogiske tilgang er vores læreprocesser og den sproglige tilgang.

 Hurtig kontakt og indledende konkrete aftaler med en konkret pædagogisk praksis/ kontekst.

Vi tog tidlig i forløbet kontakt til Fyssingøegnensvuggestue og fik positiv tilbage melding og både det at udfører en aktivitet og at filme den. Vi udfører aktiviteten i uge 14 og hvis der opstår forhindringer laver vi en ny aftale med dem.

 Viden om den konkrete kontekst. Forundersøgelser i den valgte praksis for afklaring af hvilke betingelser og muligheder, der gives jer. Her tænkes også helt konkret på specifik målgruppe og tidsfaktor. Indhentning af viden om målgruppen.

Det ved vi godt

 Hvordan er den gældende praksis på området, hvilke behov kan der være for forandring og fornyelse?

De er sundhedsbevidste både med maden og hvordan kroppen kan udvikle sig i denne aldersgruppe. Vuggestuen har gjort flere tiltag med hensyn til udviklingen af kroppen, men altid kan selvfølgelig gøres bedre, for der findes mange muligheder.

 Hvad ved vi (forforståelse)? Hvad vil vi vide? (for at forstå/ forklare/ begrunde).

Lene har kendskab til vuggestuen, fordi hun har været i praktik der. Vi vil gerne have viden om, hvordan de inkludere Sundhed, krop og bevægelse i en pædagogisk kontekst.

 Hvordan indhenter vi viden? Herunder indsamling af empiri. Hvilke metoder/ værktøj tænkes anvendt.

Gennem personalet og hjemmeside i vuggestuen. Internettet og via vores faglige bøger i uddannelsen. Vi har investeret i en bog, som omhandler bevægelse og sprog af Lotte Salling. Vi bruger en sangtekst og vil muligvis lave et interview med pædagogen som filmer os. Måske lidt udklædningstøj, for at fange børnenes interesse.

 Hvad kan vi, hvad skal/vil vi gerne kunne (tilegnelse af færdigheder i linjefag).

Blive mere bevidste om, hvad Sundhed Krop og Bevægelse har af muligheder indenfor det pædagogiske arbejde.

 Didaktiske overvejelser.

Vi handler ud fra børnenes betingelser, fordi det derved er nemmere at få børnene til at deltage i aktiviteten. Vores didaktiske overvejelser er her omkring Knus Illeris og Anton Antonovsky.

SMTTE-MODEL

Sammenhænge:

Der er en sammenhæng mellem vores aktivitet og den pædagogiske praksis, fordi vi vil igennem aktiviteten viser at der er en læringsproces fra aktiviteten (sangleg) til det videre forløb i institutionen uden at vi er til stede. Via vores aktivitet viser vi, at vi har indblik i læreplanerne, fordi krop og bevægelse, sproglige kompetencer og alsidige personlige udvikling er en del af de pædagogiske læreplaner, som politikeren har udarbejdet for, at børnene opnår udvikling i forskellige kompetencer. At børnene skal opnå disse kompetencer er, fordi vi gerne skulle udvikle børnene til at blive borgere, som kan tage del i vores samfund. Vores værdigrundlag bygger på, at vi gerne vil vise at pædagoger kan gå forrest både, når det drejer om at være deltagende i en aktivitet og bagefter at blive bevidste om, hvad børnene i den alder mestre og dermed at kunne planlægge den pædagogiske praksis ud fra dette.

Mål:

At børnene opnår en bedre kropsbevidsthed og sproglighed og det er sundhedsfremmende at bruge kroppen, fordi samfundet har behov for borgere, som kan tage del arbejdsbyrden. Det er forebyggende, fordi børnene så ikke bliver overvægtige og får en viden om sundhed. Den sproglige del gør at børnene får bedre kompetencer, fordi der er fokus på at de lærer sproget og derved får børnene mulighed for, at tilegne sig andre kompetencer.

Evalueringer:

Vi vil efter aktiviteten se på, hvad der var godt/skidt og hvad der kunne være bedre eller anderledes gjort. Vi vil høre om det pædagogiske personale vil arbejde videre med vores sang, så vi kan få en tilbagemelding om, hvordan udviklingen af kroppen og sproget er blevet. Vi vil interview det pædagogiske personale om, hvordan de synes aktiviteten er forløbet. Hvordan er vores samarbejde forløbet inden, under og efter forløbet.

Tiltag:

Sanglege, viden om sund mad og det sproglige. Rum som er egnet til aktiviteten, videokamera, børn, sang, forskellige billeder af sund mad/usundt mad. Børnene skal gerne kunne benævne tingene, så det bliver ikke svære objekter. En pædagog til at filme os og give tryghed til de børn, som har behov for det. Vi vil lave et interview, for at danne os et overblik over, hvilken tilgang vuggestuen har til kropsbevidsthed, det sproglige og den alsidige udvikling af børnene.

Indhold:

Vi har behov for viden om kroppen, sundhed og bevægelse, for at kunne vide hvad der passer til et vuggestuebarn. Det kan være den motoriske, den sansemæssige og den sproglige udvikling. Vi skal bruge et velegnet rum, som giver mulighed for fordybelse og koncentration. Det gælder både børn og os. Vi har brug for en til at filme os i aktiviteten.

Tegn:

Hvis børnene er aktive og deltagende så er vores mål nået. Hvis vi fornemmer at børnene har en forståelse for det kropslige, sundheden og kan lide at lege med sproget, så mener vi at vores feltarbejde er vellykket. Hvis vi har været deltagende og været i stand til at formidle og motivere børnene, så er vores budskab blevet fuldendt. Hvis vi har ramt børnenes udviklingszone og de har været i stand til at mestre uden at blive fortvivlet eller usikker, så er vores mission nået.

Uge 82011 DKK

1/3 2011

Forskel og fællesskab

Af: Helle Bundgaard & Eva Gulløv

Kapitel 6 Bureaukrati, forvaltningen sætter spor

Fortæller om at efter 1998 ændrede man folkeskoleloven i forhold til tosprogede børn. Modtagerskolerne skal væk og sprogstimulering skal starte tidligere. Nu skulle kommunerne tager sig af sprogstimuleringen og det var et krav de skulle leve op til. Her i bogen er det 1 kommune, som der omtalt i feltarbejdet. Forfatternes feltarbejde kommer til udtryk i dette kapitel, som handler om forvaltningen, andre aktører og de procedurer der blev sat i spil med hensyn til sprogstimulering af tosproget. Der er også fokus på Serviceloven og de pædagogiske læreplaner, som kom i 2004 fra politisk side.

Implementering af lovændringen

Derfor skulle der være sprogstimulering allerede i børnehaven, for at børnene havde sprogkundskaber i dansk, når de skulle begynde i folkeskolen. Der blev lavet et udvalg, som havde ansvaret for at implementering af loven (LBK 486 § 4a). Der blev lavet nye skemaer, som skulle indeholde generelle beskrivelser af barnet fx kognitive, emotionelle, motoriske og sociale udvikling. Men der var ikke lagt stor vægt på det sproglige, så ud at det kunne man fastslå at forvaltningen kunne bruge dette til at fordele de ressourcer, som var nødvendige i de institutioner som havde brug for det. Skemaerne afspejlede udvalget professionelle syn på etniske minoritetsbørns integrations i Danmark.

En modstandsreaktion

Fra en institution blev skemaerne mødt med meget skeptisk, fordi lederen mente at der krævede for mange ressourcetimer at skulle udfylde disse skemaer og involvere forældrene, for at de skulle skrive under på de observationer pædagogen havde foretage sig angående børnene. Lederen lavede sit eget skema som kun omhandlede sprogstimulering og lavede observationer af børnene. Lederen sendte skemaerne til forvaltningen efter et pædagogisk møde, men fik skemaerne igen med anmærkninger, fordi lederen ikke havde rettet sig efter det , som forvaltningen havde pålagt lederen at gøre. Her var der tydeligvis en magtkamp imellem lederen og forvaltningen. Sociologen Pierre Bourdieu har kaldt dette ”en fornemmelse for spillet”, som betyder at politiske krav bliver mødt forskelligt blandt aktørerne.

En tilpasningsstrategi

I en anden institution synes lederen at det var okay med sådanne nye skemaer, selvom arbejdspresset voksede på personalet mens det stod på. For forvaltningen ved sikkert, hvad der er bedst for børnene. Det danske sprog blev vægtet højt i institutionen, men der var ikke en egentlig sprogtilbud til tosprogede. Andet end de skulle tale dansk. Her blev det set som en pligt at kunne dansk, for så var man villig til at blive integreret i samfundet. Måske var Lederen bare enige fordi der skulle sammenlægges nogle institutioner og flere ledere skulle fyres. Så derfor samtykkede lederen, fordi hendes job var i farer. Ellers også var det bare fordi lederen og personalet mente at forvaltningen altid har ret og ikke stiller spørgsmål til nye tiltag.

Samtale om sprogvurdering

I en samtale om et barn bliver moderen frustreret, fordi skemaet ikke kun omhandler sproglige kundskaber, men også motoriske og emotionelle kundskaber. Det mener moderen ikke har betydning for tilegnelsen af sproget, men pædagogen forklarer At talecentret ligger tæt op af det center som har med det emotionelle og motoriske at gøre. Forklaringen hjælper ikke moderen, som ikke forstå hvad forvaltningen skal med de oplysninger, for hun mente det drejede sig om de sproglige egenskaber. Moderen bliver bange for at hendes søn bliver stigmatiseret som dårlig til dansk og derfor senere ikke kan starte i folkeskolen som andre børn, men i stedet skulle starte i modtagerklassen, som er for børn med dårlige dansk kundskaber. Pædagogen giver moderen skyldfølelser, fordi hun påpeger at de hidsige udbrud stammer fra at han skulle være renlig for hurtig. Det kan hurtigt give konflikter, når magt bliver anvendt og forståelsen af skemaernes betydning ikke er tydelig nok for forældrene. Uanset hvad forældrene mener skal skemaerne afleveres alligevel.

Personaleopfattelser

Det er forskelligt, hvordan personalet reagere på de nye skemaer. Nogle bliver usikker på deres kompetencer til at udfylde skemaer og have samtalen med forældrene. Der blev i de to institutioner ikke foretaget nye pædagogiske tiltag for at lære børnene dansk, så det kan godt være at intentionerne fra forvaltningen var bedre dansk kundskaber, men lederen fra de to institutioner købte åbenbart ikke budskabet eller havde intentioner om at føre det ud i livet.

Forældrenes reaktioner

Der er forskellige reaktioner fra forældrene. Det drejer sig både om skræmte forældre, som tror deres børn bliver stigmatiseret i forhold til andre børn. Men også at børnene bliver behandlet anderledes end danske børn, bare fordi de kommer fra en anden kultur. Mange forældre kommer deres børn i institutionerne, fordi de gerne vil give deres børn de bedste muligheder for at lære dansk så tidligt som muligt, så de ikke skal føle sig anderledes når de starter i skolen. Der er mange synspunkter at tage hensyn til, når forvaltningen laver nye tiltag, som gerne skulle virke godt, men ikke altid kommer til at virke efter hensigten.

Politisk styring og pædagogisk praksis

Skemaerne kommer fordi politikkerne har en ide om, at det er bedre for samfundet at børnene lærer dansk tidligt, fordi samfundet så er fri for at have modtagerskoler eller andre specielle foranstaltninger, som kræver mange ressourcer. Men politikkerne glemmer måske at der er mennesker, som bliver berørt af sådanne skemaer og det er åbenbart ikke altid positivt det forældrene får ud af det. Pædagogerne bliver sat til at løse de problemer, som samfundet står overfor, fordi de har børnene i deres varetægt til daglig. Men hvis pædagogerne ikke føler sig uddannet til disse opgaver, så bliver indsatsen også derefter.

Konklusion

Det er ikke altid de nye tiltag bliver modtaget, som den positive ting det egentligt var ment som fra starten. For det berører både børn, forældre, pædagoger, lederen og forvaltningens udvalg og de har forskellige tilgange til emnet og derfor forskellige meninger om disse skemaer. Her kan man virkelig set det hierarki som eksisterer i samfundet, fordi det kommer fra toppen og ender ned ved den som befinder sig nederst i hierarkiet i dette tilfælde. Det er så nogle som har overskud til at kæmpe i mod, men uanset hvad så kommer skemaerne alligevel til udvalget i forvaltningen, så her kan man rigtig se hvordan magten kan udøves i praksis.

Ny blog

http://lenesusanne.blogspot.com/

Det er den blog, som Lene og jeg udgiver vores ting på i dette semester.

Hilsen Susanne