Sundhedsfremme i teori og praksis
Forskellige sider af bogen.
At forstå sig på mennesker:
Man skal have en evne til at læse de mennesker som man møder i praksis uanset hvilken profession man hører under. At lytte er meget vigtigt, for der lærer man hvordan borgeren selv opfatter sin situation. Det er nødvendigt at kunne skabe tillid til borgeren ellers risikere man at borgeren ikke vil kommunikere med en. Gøre situationen med borgeren så tryg som muligt.
Midlertidige fællesskaber:
Er når det drejer sig om en gruppe borgere og ikke kun en enkelt borger. En sundhedsplejerske danner eksemplet vis mødregrupper og det er baseret på erfaringsviden imellem mødrene og sundhedsplejersken skal byde ind med det faglige og støtte mødrene via dialog. Det kræver tillid fra mødrene til sundhedsplejersken og tillid mellem mødrene, for at samværet bliver godt. Sundhedsplejersken skal kunne lytte for at være i stand til at bidrage med det faglige, hvis mødrene har et emne som interessere dem.
Det er vigtigt at kunne lytte, have forståelse og kunne bedømme situationer.
Menneskearbejde før ekspertarbejde:
Det betyder at vi professionelle skal kunne vurdere situationen med det menneskelig syn før det faglige skal kommer til udtryk.
Hermeneutik: Forståelse som koblingsaktivitet
De næste afsnit er taget udefra Hans-Georg Gadamer
Hermeneutik betyder forståelseslæren og det stammer helt tilbage til 1500-tallet. Det er vigtigt at kunne forstå menneskers udtagelser, kropssprog, opførsler, påklædning og ritualer. Det vil sige at det er vigtigt at vi professionelle skal være sikre på at vi har forstået den anden. Forståelse er en vigtig ting som menneske.
Fordomme: Uundgåelige og uundværlige
Her er fordomme ikke et negativt ord, nej det betyder at vi tilhører historien og at vi er kastet ind i historien ved fødslen. Hans-Georg Gadamer ved fortælle os at vi er historisk væsner.
Vores fordomme er det der var før os (fortiden), det som foregår i vores omgivelser nu (nutiden) og det vi forventer fremover (fremtiden). Det er altså en del af vores identitet.
Forståelse som horisontsammensmeltning
Horisont er en grænse for en persons interesser og fatteevne. For at få horisontsammensmeltning er professionelle nød til at være åbne og stille spørgsmål, så modtageren er klar over hvad der skal ske. At kunne sætte sine fordomme på spil, er at man tager borgeren alvorligt. ”forståelse producerer også selvforståelse”. Det er vigtigt at kunne anerkende, at borgeren kan have en forståelse for emnet som vedkommende mener, er lige så god som ens egen. Det er vigtigt at kunne, for eller har man ikke en forståelse af borgeren alligevel. Man er nødt til at vurdere den enkelte situation, for at kunne få en forståelse.
At koble klogt snarere end at sende klart
At koble klogt er ikke noget man kan lærer. Det er noget som kræver indblik i borgeren via fx dialog og man skal kunne stille spørgsmål, som er relevante for den enkeltes situation. Det er vigtigt at kende borgeren identitet og erfaringer for at ave en chance, for at vide hvad borgeren kan høre.
"Phronesis handler om at kunne fornemme og mærke, hvad der er rigtigt at gøre i de konkrete situationer, så man handler i overensstemmelse med egne værdier og interesserer sig for det gode liv. Phronesis er således en viden, som kommer til udtryk i praksis, og som indeholder en etisk dimension. Derfor karakteriseres phronesis også som praktisk-etisk klogskab (Gustavsson 2001)".
Der skal være Tid, Ydmyghed, kendskab til borgeren, åben og lyttende, kritisk overfor videnskab kontra praksiserfaringer, skepsis overfor kampagner, fordi de er til en gruppe mennesker og vi kan ikke vide hvordan det enkelte menneske opfatter kampagnen.
Tavs viden og den reflekterende praktiker
Ved at bruge metaforer lettere man måske forståelsen, fordi billedsprog kan de fleste måske forholde sig til.
Donald A. Schoens teori:
Det har noget at gøre med at de professionelle er praktikere og ikke så meget teoretiker. Det kommer helt an på hvilken profession man har som professionel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar