Mandag d. 28/11 2011

Mandag d. 28/11 2011 med Lisbeth 

Teksten Skældud kapitel 8. Hvordan virker skældud på børn? 

Af: Erik Sigsgaard og Hans Reitzels Forlag, København 2002 

I teksten skrives der om: 

Magt

Livskræfterne

Handlekraft

Integriteten og viljen – ”jeg er mig” = det indre rum ifølge Goffman

Selvværd = barnet følelse af at have værd

Skældud og det samfundskabende menneske

Psykiske virkninger af skældud = Ydmygelse, Skyld og skam, det er bedre med indsigt og hjælp til forandring, for så bliver skylden og skammen måske mindre.

Skælduds konsekvenser for de sociale relationer, høj psykisk reaktans = at et menneske let føler sig krænket, truet, har en kort lunte. Avoidant = undgående/undvigende. Induktiv = der lægges vægt på børnenes ideer og forældrene taler med børnene. Magtprægede = straf, skældud. Kooperetiv selvregulering (prosocial behavior) =

Adfærdsstivnen – begyndende reaktans = at børn risikere at få skældud-allergi

Frygt og angst, det kan fra barnets side opleves som om kærligheden fratages dem.

Skældud og karaktertrækkene = jo mindre der skælde ud jo færre forseelser vil børnene lave.

De hoststående børn = er børnene som bliver medgørlige og føjelige når andre er blevet skældt ud, det kaldes også ripple-effekten

Skældud og stress – Den pædagogiske tænker Neill Alexander Sutherland mener at det psykiske klima spiller en rolle i forhold til skældud og stress.

Fællesskab i forskellighed, Specialisering og det fælles i pædagogiske arbejde.

Ulla Liberg, Carsten Schou og bidragyderne, 2010 Akademisk Forlag, København, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont, 1.udgave, 1. oplag, 2010

Af: Erik Sigsgaard, kapitel 3

Skal børn gøre som de andre, og skal børnehaven forberede til skolen?

•  
• – Gøre som der bliver sagt
•  
• – Gøre ligesom de andre
•  
• – Vente, til det bliver hans tur
•  
• Det kaldes at være serialitet

Eller

– Mærke efter, hvad man gerne vil

– At turde sige ”nej”, også når de andre siger ”ja”

– At turde prøve at lave verden om (her: det, man skal ifølge planen).

Om at kendes ved hele barnet = altså både den ”søde og den sure side”

Om at hjælpe til = børn elsker at hjælpe til, men ikke når ordet SKAL bliver inkluderet i sætningen.

Pligter og forpligtethed

– Gå selv i gang

– Ikke lønarbejde

– Ikke var arbejdsgiver

– Sammen find ud af, hvem der skal gøre hvad

– Børn = kreative del – voksne det kedelige

– Børnene behøver ikke gøre det hele færdigt

– Vær et godt forbillede

Der skal arbejdes med henblik på ligeværdighed altså med ret til forskellighederne

Fællesskab mellem børnene

Kammeratskab = er hvor børn er i et fælles gruppetilhørsforhold fx på en stue i børnehaven eller i en klasse

Venskab = er mellem børn som gerne vil være sammen og selv har valgt det.

Institutionen – kan der være åbne døre, så venskaberne kan skabes – lukkede døre skabes der måske ikke venskaber, fordi det her er en bestem gruppe børn man er sammen med.

Bordet fanger – pædagoger som respektere barnet og fastholder ikke at krav om at bordet fanger, hvis barnet ikke har lyst mere.

Venskabet og ensomheden = barnet kan føle ensomhed, når barnet erkender sin adskillelse fra fra verden. Gennem venskaber kan barnet skabe samhørighed med hinanden og verden.

Venskabets nødvendighed - for ikke at blive ensom

Fællesskab mellem børn og voksne = pædagogen skal være

– Udfordrer

– God kammerat

– Kontrollant eller ordenshæver

Fællesskab mellem børn og voksne – det skemalagte liv og dets vækst – Hvad er bedst den skemalagte hverdag eller den hverdag, hvor børnene selv må bestemme hvad de vil lave og hvornår de vil lave.

Regler og kontrol – der er i mange institutioner mange regler og kontrol af børn i hvert fald de steder, hvor jeg har været.

Hvis tid planlægges – et eksempel på af institutionalisering af institutionen – det ene sted lærer børnene via det gamle ordsprog ” lær lydighed, og når det bliver voksent, vil det stadig gøre, hvad der bliver sagt”. Eller ikke bestemme over børnene og børnene lærer at bestemme sig.

Den nødvendige viden findes allerede:

– Skældud er det værste, børn ved

– Det skader både trivsel, livsmod og læring det skader børn psykisk lige så alvorligt som prygl

– Skadesvirkningerne rækker langt ind i voksenlivet

Rettigheder og værdier

FN menneskerettighedsdeklarationen og børnerettighedserklæringen.

Eksempel fra en institution i København med punkter om rettigheder:

– Børn har ret til at bestemme over deres eget liv, hvis deres bestemmelse ikke går ud over andre

– Børn kan gå ud på legepladsen, når de vil ( der skal dog være mindst to derude)

– Børn har ret til at spise, når de er sultne

– Børn har ret til at være ked af det og blive trøstet af den voksne, de vælger

– Børn har ret til at skifte mening

– Børn må gerne skændtes for at holde på deres ret

– Børn har ret til at have deres egen mening

– Børn har ret til at gå uden for børnehavens område – hvis der er en voksen med

– Alt er i princippet tilladt, hvis det ikke er udtrykkeligt forbudt

Menneskesyn og værdier

– Mennesket er som det er

– Mennesket er, hvad der bliver gjort til

– Mennesket er, hvad de gør sig til

De voksens forhold til hinanden – det gælder både personale-personale og personale-forældre samarbejdet

Er det godt at gå i børnehave? – eller er det bare et opbevaringssted, fordi forældre er nød til at være på arbejdsmarked.

Hvad har jeg lært i undervisningen?

Talt om hvad identit og dannelse er?

Godt at tage begreberne op og tale om dem på en arbejdsplads.

Vi har flere identiteter i livet fx pædagoger har de tre p´er, den private identitet, den personlige identitet og den faglige identitet.

Dannelse er en proces som foregår gennem hele livet.

Jeg har lært i denne tekst, at skældud har en negativ effekt på børns udvikling. Det er bedre at arbejde med børn uden at skældud.

Jeg har lært i kritisk læsning til i dag, at Sigsgaard inddrager ikke andet teori i sin forskning end sin egen. Vi skal være kritiske på forsker som ikke inddrager andet teori, fordi det så bliver en for ensartet forskning.
Vi fik tre spørgsmål som vi skulle disskutere i gruppen.

Hvad betyder serialitet? Hvad er det modsatte? Man er bare et nummer i en forsamling det modsatte =  godt at tager individuelt hensyn, men det kan også blive for meget af det gode og ende med egoisme.

Hvad betyder institutionalisering? Konsekvenser? Fordele – ulemper, vaner og rytmer uden at stille spørgsmål til tingene er ikke så godt.

Beskriv det gode barn/den gode borger 

Det er vigtigt at vi har et blik på en artikel som ikke kun er positivt.

Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?

Jeg kan helt sikkert koble undervisningen sammen med læringsmålene om identitet. Jeg har fået en større forståelse af begreberne identitet og dannelse.