Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt Kapitel 2 Af: Andy Højholdt

06-09-2010
Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt
Kapitel 2
Af: Andy Højholdt

En tværprofessionel indsats baseret på sociologisk indsigt:
Vi skal sørger for, at rammerne til fællesskaberne i de pædagogiske organisationer er opbygget sådan, at der tages hensyn til målgruppens forskelligheder.
Vi skal give målgruppen kompetencer til at have et liv, som bærer præg af social og kulturel forskellighed både i dag og i fremtiden.
Det professionaliserede børne – og ungdomsliv:
Det er blevet professionelt, fordi næsten alle børn/de unge er under indflydelse af uddannet personale, som arbejder ud fra deres retningslinjer og måske ikke altid børnenes eller de unges ønsker. Børn/unge skal forholde sig til mange nye krav, fordi de møder mange forskellige professionelle i løbet af dagen eller ugen.
Nogle børn/unge kan håndtere de mange krav, men andre får måske problemer med at følge med i en foranderlig verden.
Vi professionelle skal forberede børn og unge til at få et liv i selvstændighed og myndighed som voksne.
Barndom og ungdom som en overgangsfase:
Vi skal være bevidst om, at barndom og ungdom er historiske foranderlige størrelser, for i dag er der mange udviklingsrum i forhold til dengang jeg var i den alder. Det skal vi professionelle huske, når vi har med børn og unge at gøre.


Ungdomstiden
Familien Kammeratskabsgruppe Arbejdsliv
Barn Skole Voksen
Org. Fritidsaktiviteter

Ungdomsrummet og ungdomslivet (efter Mørch 1996).
Barndom og ungdom som konstruktioner:
Vi professionelle skal være bevidste om, at vi skal være ansvarlige, når vi er med til at konstruere rammerne for børn og unge. Vi skal arbejde ud fra at få indsigt i de udfordringer som børn og unge oplever, står overfor, så vi får skabt overblik over de muligheder for udvikling, som målgruppen har i andre sammenhænge i deres liv.
De sociale arenaers betydning:
Social arena = skole, sfo, ungdomsskole osv.
Alle de forskellige sociale arenaer fungere efter deres egne regler, normer og kulturer, derfor skal vi professionelle være opmærksomme på at alle børn og unge måske ikke har det nemt ved at skulle navigere og møde nye krav i forhold til, hvor barnet eller den unge befinder sig.
Tid = familie – Sfo – skole – sfo – familie
Børns udviklingsbevægelse i løbet af en dag – breddeperspektiv, jf. kapitel 1.
Vi skal være meget opmærksomme på, når vi skal samarbejde tværfagligt, at det ikke går ud over vores egentlige opfattelse af barnet eller den unge, fordi der kommer andre professionelle på banen.
Vi skal arbejde sammen om samarbejdet som en del af børnenes/de unges udviklingsbetingelser.
Et bauman´sk blik på børne-/ungdomslivet:
For Bauman betyder identitet positivt en selvstændiggørelse af mennesket:
Identitet betyder at rage op over mængden: At være anderledes, at være unik i kraft af denne anderledeshed (Bauman 2002:21).
Målet i opdragelsesprocessen, er at børnene og de unge på et tidspunkt bliver i stand til at tage vare på sig selv, og beslutte og handle selvstændigt. Den proces starter allerede når barnet ankommer i vuggestuen eller dagplejen første gang.
Det er vigtigt at huske på, hvordan vi tilrettelægger barndoms- og ungdomslivet, fordi det kan have en konkret betydning – en menneskelig betydning.
Positiv betydning = veltilrettelagte udviklingsarenaer
Negativ betydning = ”Eftersmæk”, altså hvis børn og unge ikke er omstillingsparate, så søger de måske konstant efter en forbindelse, ”en rød tråd i livet”, en pæl at holde fast i.
Vi skal være meget fleksible, for nogle børn og unge er til kammeratskabet mens andre egentlig helst vil være der, hvor de voksne er.
Socialisering og social integration:
Vi skal formå at integrere børn og unge i meningsgivende fællesskaber.
Målet i et sociologisk perspektiv: Forstå børn og unges relationer og helheder, som de indgår i og derved forstå de mennesker, der omgiver os.
Begrebet habitat = Samfundsforhold som mennesker lever under her i begyndelsen af 2000-tallet.
Habitat skal betragtes ud fra specifikke sammenhænge og kontekster, det indgår i.
Blikket for den brede socialiserings betydning:
Socialisering er den proces, hvorved mennesket formes til at agere som individ i vores samfund.
Der er både den manifest niveau (synligt niveau) og et latent niveau (usynligt niveau) i socialiseringsprocessen.
Børn og unge får gennem samspillet med de sociale omgivelser, tilhørsforholdene og dermed den sociale sammenhæng mulighed for at udvikle kompetencen og den nødvendige refleksion.
Vi skal have indsigt i børn og unges liv, for at kunne fremme deres udvikling.
Social integration:
Vi er social integreret, når vi føler os som en del af og oplever sig som en del af en sammenhæng.
Den sort-hvide ungdom:
Handler om, hvem af de unge som måske bliver kriminelle.
Dem som aldrig har gjort noget ”forbudt” kommer ikke så let ud i det kriminelle miljø, som dem som har prøvet lidt af det ”forbudte”, de har større risiko for at blive i den kriminelle løbebane.
Vi professionelle skal med alle midler gøre en større indsats for, at de unge ikke ender i situationer, hvor de begår kriminalitet. Dvs. at vi skal sørger for at have stor indsigt i de unges liv og så handle ud fra den viden vi tilegner os om målgruppen. Det behøver ikke kun at være i den sociale arena vi har kendskab til dem, men også andre sociale arenaer, hvor de unge optræder.
En tværprofessionel indsats baseret på kulturanalyse:
Vi skal tilegne os en viden om de sociale kulturelle strukturer, som børn og unge vokser i. Vi skal have en viden om børne-/ungdomsgruppens handlemåder og sociale betingelser, for at kunne udfører et godt forebyggende arbejde.
Vi skal især have fokus mod den sociale situation, som børn, unge og deres familier lever i, for at kunne fokusere på ens egen professionelle rolle. Det vil give en kvalificeret indsats og vil give målgruppen en større mening med det vi pædagoger forsøger at gøre. Nemlig, hjælpe og støtte børn, de unge og deres familier. Vi skal være bedre til at spørger børn og de unge, hvad de laver i deres liv og hvad i de forskellige pædagogiske organisationer.
Barndom og ungdom som kulturelle processer:
Dynamisk proces – noget, mennesker har skabt som medlemmer af et samfund:
Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund (Edward Tyler, 1871, citeret i Eriksen & Sørheim 2007).
Beskrivende kulturbegreb.
Hvis man har noget til fælles, så er man med i fællesskabet med andre og det kan være med til, at man udvikler sig og bliver til en del af et socialt fællesskab.
Det komplekse kontra det beskrivende kulturbegreb:
Iben Jensen og ”Det komplekse kulturbegreb”, der arbejdes med at opnå en viden om, hvordan professionelle og målgruppen ser på hinanden. Eller hvordan forskellige professionelle ser anderledes på den samme målgruppe.
Det statiske/beskrivende kulturbegreb Det dynamiske/komplekse kulturbegreb
Ideer, værdier, regler og normer Viden og værdier, som mennesker deler med andre og forhandler
Kultur findes i mennesket Kultur findes mellem mennesker
Fælles værdier for alle Forskellige værdier
Kultur styrer mennesker Mennesker forhandler kultur
Kulturs betydning kan forudsiges Kulturs betydning kan undersøges
Spørgeskemaer er bedst til at dokumentere vaner Feltarbejde og interview er bedst til at dokumentere betydninger
Praksis Forståelsesformer
Sproglige koder Forforståelser
Fysiske koder Præferencer
Normer
Osv.
Vi skal have kendskab til børn og unges udtryksformer, adfærd og hvad der rør sig omkring dem. Derved kan vi bedre agere i samspillet med børn og de unge, fordi vi herved viser en interesse i deres liv og forholder os åbent til nye indtryk fra målgruppen.
Et konkret eksempel på behovet for kulturanalyse:
Handler om it – verden især om internettet, hvor børn og unge har mange dialoger med hinanden. Det kan ses som et frirum, hvor de voksne ikke har adgang så meget som børnene og de unge.
Det kræver af den professionelle, at sætte sig ind i børnenes og de unges verden og analysere, hvad børnene og de unge bruger de sociale arenaer til.
Det kan også blive misbrugt til mobning eller at hænge nogle ud på nettet, men det skal den professionelle også sætte sig ind i.
Det sociale og det individuelle hænger sammen:
Vi skal som professionelle, analysere børn og unges udtryksformer, forstå dem som signalerne, hvordan børnene og de unge har det. Samarbejde og gå i dialog på baggrund af vores analysere.
Børn og trivsel – hvordan har de det?
Trivsel og risikoadfærd:
Fremmer børns trivsel, når der er mange ressourcer i hjemmet og barnet har en ven. Barnet oplever at have selvbestemmelse og går til fritidsaktiviteter.
Modvirker børns trivsel, når barnet har en negativ kropsopfattelse og bliver mobbet eller er en mobber. Hvis barnet føler, at forældrene ikke er nok hjemme og hvis barnet har haft en tidlig alkoholdebut.
Familiebaggrund og trivsel hænger sammen, manglende integration i sociale fællesskaber og risikoadfærd hænger også sammen.
Den svære negative sociale arv:
Hvis vi har et individ, så påvirkes individet af forskellige instanser:
Familien, Nærmiljø (fx venner og kammerater), Skole, Daginstitution, sundhedsvæsen, uddannelsessystemet og arbejdsmarked. Under alle disse overskrifter kan vi skrive ressourcer og adfærd.
Områder:
Sundhed, udnyttelse af skole, valg og gennemførelse af uddannelse, familiedannelse, placering på arbejdsmarkedet, socialt netværk og indkomst.
Den sociale arv trives i bedste velgående, men en tidlig indsats kan gøre meget.
Den svære definition på ”socialt udsat”
En individuel tilgang vil have fokus på personlighedsforstyrrelser som medvirkende årsag til den sociale udsathed.
En social tilgang vil se på handle- og adfærdsmønstre.
Tage ordene som adfærdsmønstre, tegn på omsorgsvigt, risikoadfærd, barnets opvækstmiljø for at finde en hensigtsmæssig indsats af forebyggende karakter – også i et tværprofessionelt perspektiv.
Hvor mange tegn, på samme tidspunkt og i hvilke relationer og hvor lange tegnene på udsathed forekommer.
Tegn ved forældrene
Tegn ved samspil med andre
Tegn ved vækst og påklædning [forsømmelse]
Tegn på mishandling
Tegn ved barnets psykiske tilstand
Det bliver skrevet ind senere, hvad de forskellige tegn kan være.
Spørgsmål:
1. Hvilken type tekst er der tale om? Fx artikel, bog, fag, skønlitteratur, faktisk, holdninger valid kilde osv.
2. Hvad er de vigtigste pointer?
3. Hvad ved du efter at have læst teksten, som du ikke vidste før?
4. Passer det med din praksis erfaring?
5. Hvordan kan du bruge teksten i dit studie af det tværprofessionelle samarbejde?

Svar til spørgsmålene.
1. Der er stadigvæk tale om en bog, nemlig Andy Højholdt, ”Den tværprofessionelle praktiker”
2. De vigtigste pointer, handler om hvordan vi skal forholde os som professionelle, når det drejer sig om børn og unge. Vi skal være i stand til mange ting, fx at tyde tegn og signaler af børn og unge. At holde os orienteret om, hvad der sker i børn og unges verden, så vi kan dirigere børn og unge i mere positiv retning, hvis der er risikoadfærd indblandet eller et barn ikke trives.
3. Jeg ved nu, at der venter et kæmpemæssigt arbejde, for at få alle børn og unge gennem deres barndom/ungdom og derefter komme ud som samfundet gerne vil have de skal være. Vi har et stort ansvar via vores arbejde som professionelle. Det kan godt virke lidt skræmmende, men modsat også meget spændende.
4. Mange af de ting, som her kommer op, har jeg godt vist en del om. Men jeg har også været i praktik i et fritidshjem, som ligger i et yderst belastet område. Der oplever man tit mange af disse negative ting. Dårlig trivsel og risikoadfærd.
5. Jeg kan bruge dette kapitel i mit studie, fordi jeg gerne vil arbejde med børn og unge. Det kan jeg så bruge som redskab, når jeg skriver opgaver om tværprofessionelt samarbejde.