Andy Højholdt, kapitel 5. Det didaktiske udviklingsfelt

21-09-2010
Andy Højholdt, kapitel 5.
Det didaktiske udviklingsfelt
I dette kapitel skal vi hører om, at vi alle skal være en del af en fælles indsats, som varetager udsatte børn og unges interesser.
Børnelinealen = dialogisk kommunikationsredskab, som flere kommuner har taget i brug, for at identificere og skabe ressourceorienterede løsninger.
Udvidelsen af den didaktiske grundforståelse
Vi skal kunne handle og samarbejde for at gøre en positiv forskel for udsatte børn og unge. Vi skal kunne begrunde vores valg af samarbejdsrelationer = altså hvorfor vi lige nøjagtigt har valgt den vi har.
Hvis vi gør det med alt pædagogisk arbejde har vi mulighed for at blive mere reflekterende og bedre til at argumentere. Det vil bidrage til en positiv udvikling af børn og unge. Det skal naturligvis fører til at målgruppen får et frit, selvstændigt og meningsfyldt liv.
Didaktiske grundspørgsmål: Hvad, hvorfor og hvordan
• Hvad skal indholdet af samarbejdet mellem mig og andre professionelle være?
• Hvordan skal samarbejdet gennemføres, og hvor lang tid skal det stå på?
• Hvorfor skal indholdet af vores samarbejde være netop det, vi i fællesskab beslutter, det skal være?
Nu indgår børn og unge i andre lærings- og udviklingsarenaer, derfor er det vigtigt at have fokus på at aktiviteter skal være godt tilrettelagt, klart mål og et meningsfuldt indhold. Fordi det forbedrer målgruppens situation i længden.
Ved at have en god forståelse for målgruppens baggrund kan vi skabe de bedste og bredeste samarbejdsmuligheder, som gavner målgruppen. Der er mange samarbejdsmuligheder, fordi vi er mange professionelle, som møder målgruppen.
Udvidelsen af det didaktiske genstandsfelt
Vi skal være i stand til at begrunde, analysere og vurdere behovet for udvikling af læreprocesser i forskellige sammenhænge – undervisning, omsorg eller leg.
Vi professionelle skal have nye redskaber til at, træffe beslutninger om indsatser der skal leveres, hvem levere, hvordan, hvornår skal det ske.
Politisk side er der to ønsker:
1. Ønsket om generelt at kvalificere hele barndommens og ungdommens læringspotentiale
2. Ønsket om, at professionelle skal samarbejde om en forebyggende indsats
Dvs. at vi professionelle ikke kun skal koncentrer os om relationsarbejdet, men nu også skal til at have fokus på didaktikken med målgruppen. Det er der allerede i form af lærerplanerne, hvor der er bestemte områder børn og unge skal opnå kompetencer med.
En ny relationstænkning
Indhold
Aktiviteter varetaget i relation med
Målgruppen. Eksempelvis:
Omsorgsarbejde
Undervisning
Disciplinering
Behandling
Professionel Målgruppen
Den didaktiske trekant
Det her er et billede på forholdet mellem målgruppen, indholdet og den professionelle.
Det er ikke et billede på samarbejde mellem forskellige professionelle, men vi skal have lavet en udvidelse af den didaktiske grundtænkning, for at kunne realisere en varetagelse af samarbejdsprocesser og dialog mellem andre professionelle om den konkrete indsats.
Kommunikationen i centrum for et [endnu] bredere didaktikbegreb
Udviklingskompasset formål er en udvidelse af den didaktiske grundforståelse i professionerne. Det skal skabe rum for kommunikation mellem de professionelle.
Vi professionelle skal via dialog formidle vores indsigt og forståelse af målgruppen til andre professionelle.
Det er vigtigt at kunne kommunikere med målgruppen og have en viden om, hvad der forgår i målgruppens liv. Vi skal blive bedre til at være opdateret, hvis vi vil arbejde med målgruppen, for så får vi en større forståelse og hænger måske ikke fast i tidligere forforståelser af målgruppen.
En dialogisk samtale mellem professionelle og indbyrdes mellem professionelle og målgruppen
• Fokusere på det fælles ukendte
• Er undersøgende og læringsorienteret
• Er uforudsigelig – rummer usikkerhed
• Har som mål, at man er fælles om at opnå erkendelser
• Stiller krav om åbenhed og vilje til undren.
Kommunikationens didaktiske potentiale
Vores liv handler at kommunikere med hinanden (mennesker imellem), for at opnå bestemte mål.
For at får den didaktiske hovedopgave med i hverdagen skal vi som professionelle udvide spørgsmålet til at handle om, hvordan viden og indsigt kan blive til mellem professionelle og hvordan rammesætningen i samarbejdet mellem professionelle kan blive til, såt der skabes rum til hensigtsmæssige kommunikative handlinger.
Samarbejde er som juleaften
Det er vigtigt som professionel at kunne træffe beslutning om både arbejdsrelationer og forskellige samarbejdsformer.
Der er tre niveauer.
Ledelsesniveauet: Det kræver at der er forskellige typer at koordinationer (samordninger) og ledelse for at fungere godt.
Målindfrielsesniveauet: Når man organisere sig på forskellig vis kan man opnå forskellige typer af mål.
Deltagerniveauet: Når man er deltager er der forskellige krav til samarbejdsrelationerne og samværsformerne, fordi der er forskellige typer af samarbejde og samværsformer.
Hvis man har indsigt i de grundlæggende mønstre, som samarbejdsformer mellem professionelle, så har man bedre forudsætning for at kommunikere sammen om værdien, af det man gør og træffe beslutninger om de handlinger, der kan forbedre den konkrete samarbejdspraksis til målgruppens bedste.
Fem grundforståelser af samarbejde
1. Samarbejde som en kollektiv enhed
2. Samarbejde som et hold
3. Samarbejde som et løst netværk
4. Samarbejde som et fleksibelt team
5. Samarbejde som overlevering
De fem forståelser kan bruges som redskaber til hjælp at vurdere samarbejdsrelationer man indgår i nu, hjælp til beslutninger om ændringer af samarbejdsmønstre mellem professionelle.
Samarbejde som en kollektiv enhed
Det er meget vigtigt at alle medarbejder kender de fælles regler og måder at forholde sig til målgruppen. At medarbejderne handler i overensstemmelse med de fælles regler og forskrifter.
Samarbejde som et hold
Holdet er samlet om at opnå noget sammen i forhold til målgruppen, men uden at skulle gøre det hele sammen.
At holdet drager nytte af hinanden ved at koordinere deres indbyrdes indsats.
At give plads til individuelle handlinger, hvor den enkeltes kompetencer for lov til at komme i spil, når bare det fælles mål er i fokus.
Være opmærksomme på at samarbejdsrelationer skal skabes og vedeligeholdes og der skal kunne argumenteres for dem.
Samarbejde som et løst netværk
Løst netværk er at ville dele ud af sine erfaringer og få del i andres. Des mere hver enkelte bidrager med, jo større bliver værdien af relationerne. Hvis det skal lykkes med succes i et løst netværk, må deltagerne have evne til at gå i åben dialog og dele ud af deres synspunkter og viden. Man er kun samlet når konkrete individer tager initiativ til det.
Samarbejde som et fleksibelt team
Er rådgivende grupper som forholder sig til en specifik problemstilling hos ens målgruppe. Der bliver stillet den rette viden og færdighed til rådighed i form af forskellige professionelle, som passer det den eksakte problemstilling. Det er lederens ansvar at de professionelle har de kompetencer som skal bruges.
Samarbejde som en overlevering
En overlevering fra en professionel til en anden professionel skal være af sådan karakter, at det skal fungere bedst muligt med hensyn til målgruppen. Den enkelte professionelles betydning i en overlevering er yderst vigtig, fordi målgruppen af afhængig af de professionelles indsats i en god overlevering. Alle i samarbejdet er afhængig af den dialog og videns udveksling der foregår mellem de professionelle fra et pædagogisk område med målgruppen til et andet pædagogisk område med målgruppen.
Metaforer styrker fokus
Ved at bruge metaforer i forklaringsprocessen, får alle et fælles billede af opgaven i samarbejdet og hvilket mål samarbejdet orienterer sig mod.
Børnelinealen
”Vi kan forvrænge det, vi ser og dermed fejlvurdere det, vi ser”
I et samarbejde med flere tværprofessionelle bliver risikoen for fejlvurderinger præget af personlige synspunkter minimeret. Vi skal som professionelle have en helhedsforståelse af børn og unges liv og det stiller krav til tværprofessionelt samarbejde. Især når vi har med udsatte børn og unge at gøre.
Børnelinealen – et tværprofessionelt redskab
Udviklet af socialrådgiver og familieterapeut Lis Hillgaard med henblik på at kunne vurdere børns trivsel og velvære (1993).
• Man skal være præcis i sin sprogbrug, således at kollegaer i såvel organisationen som uden for organisationen samt forældre ikke er i tvivl om, hvad man mener og vurderer.
• Man skal danne sig sit eget helhedsbillede af barnet i den pågældende organisation for at kunne drage nytte af andres professionelles eventuelle bidrag.
Det er et samtale-/kommunikationsredskab professionelle fagfolk sammen kan bruge med fokus på barnets/en unges situation. Der er et fælles sprog som alle forstår.
I brugen af børnelinealen sammenholdes 3 elementer: barnets ressourcer, forældrenes kompetencer og netværkets kompenserende muligheder. Erfaringerne fra Helsingør Kommune viser af den enkelte familie føler sig godt behandlet – føler sig set og får et samlet overblik over egen situation.
Det konkrete materiale
Børnelinealen består af flere deldokumenter og der skelnes mellem fire kategorier af børn.
Første del:
• Børn i optimal udvikling
• Børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer. Sarte børn
• Børn med specifikke behov af kroniske/eller længerevarende karakter
• Truede børn i servicelovens forstand (børn med væsentlige behov for særlig støtte og børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade).
De fire børne/ungegrupper i børnelinealen. Kan findes i Bogen ”Den tværprofessionelle praktiker”, Andy Højholdt, side 204.
Børn og unge i optimal udvikling
Anden del:
Ca.80 % af børn og unge er i normalområdet og har haft tilknytning til de normale reccourser af professionelle fagfolk.
De sidste 20 % har også været i kontakt med støtte uden for normalområdet.
I bogen ”den tværprofessionelle praktiker” af Andy Højholdt kan man på side 206 se samarbejdsmodellen fra Helsingør Kommune.
Som professionel kan man have brug for konsultation ved en anden professionel uden at det behøver at dreje sig om et barn eller en ung.
Børnelinealen – som effektevalueringsmetode
Tredje del:
• Vurdering af barnet
• Vurdering af barnets familie
• Vurdering af barnets netværk
Børn med midlertidig risiko for udviklingsproblemer. I bogen ”den tværprofessionelle praktiker” af Andy Højholdt kan man på side 208.
Truede børn og unge
Når børn/unge befinder sig i den kategori som hedder de er ”truede i Servicelovens forstand”, så skal vi professionelle griber ind og indleder et samarbejde med socialforvaltningen. Så det er vigtigt at vi har kendskab til de juridiske forhold omkring tværprofessionelt samarbejde. Vi skal også være opmærksomme på, at når børn og unge bliver udsat for mange belastninger er der større behov for tværprofessionelt samarbejde.
Afrunding
Det er vigtigt at skabe ikke bare lige adgang, men også lige muligheder for alle børn og unge, for at deltage aktivt og udvikle sig i fællesskabet med andre.
Vi skal som professionelle være os bevidste om, at målgruppen forandre sig hele tiden, fordi de oplever at samfundets forandre sig og målgruppen skal kunne følge med og være parate til at være omskiftelig. Derfor skal vi også være parate til den omskiftlighed og kunne følge med tiden i vores samfund og det kræver, at vi kan gå i dybden og indleve os i målgruppens situation og handle i bredden for at skabe hensigtsmæssige rammer i et helhedsperspektiv.
En offensiv professionel
Vi skal som professionelle kunne argumentere for, anvise og udvikle måder at løse samfundets problemer på, men det skal også kunne i samarbejde med andre professionelle.
Mod og vilje spiller en stor rolle i den professionelle, for det kræver mod og vilje at arbejde indenfor den pædagogiske verden, hvor der er så mange forskellige ting man skal kunne og stå til ansvar for. Jeg mene,r man skal brænde for at ville arbejde indenfor det pædagogiske felt, for så har man både modet og viljen til at turde gøre en forskel.