Det pædagogiske udviklingsfelt, Andy Højholdt, kapitel 3

21-09-2010
Andy Højholdt, kapitel 3
Det pædagogiske udviklingsfelt
Forskellige redskaber.
Udvikle viden
Gøre op med sig selv, hvilken nuværende indgangsvinkler fører til ”det gode liv” for målgruppen.
Hvad rolle vil jeg påtage mig for målgruppen.
Analyser i det pædagogiske udviklingsfelt for at skabe overblik.
Handler om at jeg som pædagog har visionen og viljen til at gøre en forskel og så faktisk gøre det. Vide hvad man vil gøre og kan stå indenfor professionelt.
Det specifikke ansvar i dialog med andre.
Børn/unge og deres udvikling i forskellige instanser: fx familien og foreninger
De offentlige organisationer = er til for at støtte, hjælpe og udvikle børn/unge i forskellige rum.
De professionelle voksne er uddannet til at varetage børn/unges interesser og samarbejde med andre professionelle, så børn/unge har de bedste vilkår.
Det specifikke ansvar – samfundets vegne
Vi har ”kun” ansvaret for en specifik del af et barn/unges liv.
Vi skal være med til at forme barnet/unge til at være en myndig medborger i samfundet, som kan tage vare på sit eget liv i et demokratisk fællesskab.
Vi har et stort ansvar og det skal vi erkende. Andre har også indflydelse på barnet/unge.
Vi kan støtte os til andres erfaringer, love og regler, men vores arbejdsfelt forandre sig hele tiden, så vi kan ikke bare lade stå til.
De mange meningers felt – den professionelle som dialogpartner
Vi skal kunne være i dialog med andre, også selv om vi ikke altid er enige.
Alle professionelle har forskelligt syn på, hvad og hvordan man skal udfører sit arbejde. Vi skal både være opmærksomme på ens egen målsætning, men også kunne modtage andres meninger, fordi det er til fordel for barnets/unges udvikling.
Vi skal altid have en pædagogisk grund, til at iværksætte en aktivitet og reflektere over hvordan det er gået.
Visioner og vilje – en del af pædagogikken
Pædagogikken er, at vi skal både have viljen til at gøre børn7unge til fuldkommende mennesker, men vi skal også have visioner, for at kunne gøre det på en pædagogisk ansvarlig måde. Altså have omsorg, disiplin, undervisning og dannelse med i overvejelserne.
Der skal være en mening med det, vi som pædagoger gør sammen med målgruppen.
Kravet om tværprofessionelt samarbejde – en del af en naturlig udvikling
Der er blevet flere professioner, som hver især er specialister på deres områder.
Professionelle i tværfagligt samarbejde handler ikke kun om samarbejde om en indsats mellem professioner. Men også om samarbejde om fx aktiviteter.
Revurdering af indholdet af den pædagogiske praksis
Udviklingsrummene for børn/unge er forandret meget i tidens løb.
Aftalefamilien: familien hvor begge forældre arbejder.
De udlicitrerende familier: familier som ikke former/ønsker varetage dele af omsorgssamarbejdet.
Vi skal have et midlertidigt standpunkt, men også kunne formidle standpunktet forståeligt og åbent til andre professionelle.
Vi skal være med i processen, hvor vi sikre fornyelse og udvikling af velfærdsydelserne.
Vi skal have fokus på børn/unges ændrede behov. Vi skal være i stand til at forny og forandre aktiviteterne, så de svarer til børn/unges behov i dag.
Behovet for en ny måde at tænke professionalitet på
Vi skal være i stand til, at have en positiv holdning til dialog og holde os orienteret om, hvad der foregår i børn/unges verden. Uanset om målgruppen og samfundet ikke altid har tillid til os professionelle.
Modsvaret til mistilliden
Dialog mellem de forskellige professioner, professionelle og målgruppen er en positiv vej frem. Tilliden skabes igennem dialog, hvis børn/unge og omverden har en god dialog til de professionelle, så er der ikke så meget mistillid.
Vi skal reflektere over aktiviteten inden vi i gang sætter den, når aktiviteten står på og efter den er gennemført.
Det vi endnu ikke ved, men efterhånden lærer er en kilde til professionel udvikling.
Professionel ekspert:
• Ved bedst selv, hæger om sin ekspert rolle. Status betyder meget.
Tværprofessionel praktiker:
• Ved andre også besidder relevant og vigtigt viden. Vil gerne vide, hvordan andre oplever den professionelles indsats. Sørger for at ny viden får lov til at vokse ud af situationen. Skabe forbindelser til andre professionelle og målgruppen. Har ikke behov for at hævde status og professionelle facade.
Den traditionelle kontrakt:
• Sørger for at det er professionelle fagpersoner, som varetager en sag. Så er det den professionelles ansvar, at arbejde med sagen. Sagen bliver varetaget af en dygtig fagperson.
Den dialogiske kontakt:
• Åben dialog mellem de indblandede parter. God udveksling af information mellem partnerne. Fælles om sagen, tilgodeser hinandens vurderinger, indsats og anerkender værdien af forskellige information.
Den faglige specialisering i et kulturteoretisk perspektiv
Kultur intelligent:
• Kunne rumme egne og andres reaktioner og lægge følelsesmæssigt ubehag til side. At kunne skille det personlige fra det professionelle.
Relationsprofessionerne:
• Lærer, pædagoger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og socialrådgiver
Det kan være svært at indstille sig på noget nyt. Altså rykke vaner op med roden og se fremad mod nye tider.
Hvilken betydning har faglighed i tværprofessionelt samarbejde?
Faglighed betyder meget, men vi skal både beherske vidensområde og en arbejdesmæssig dimension, for at kunne blive pædagoger.
Lærer – og pædagoguddannelsen – forskelle og ligheder
Der er både forskelle og ligheder i uddannelserne.
Pædagog: uddannet til at arbejde med forskellige målgrupper.
Lærer: uddannet til at undervise i folkeskolen.
Faglighed som professionsstrategi
Vi skal have fokus på, hvad opgaven er i forhold til det enkelte barn/ung, om det er undervisning eller andet.
Professionernes kamp i et feltperspektiv med udgangspunkt i  den franske sociolog Pierre Bourdieus:
At arbejde tværprofessionelt er blevet et krav, både i praksis og i uddannelserne. Vi skal orientere os tværprofessionelt. Det kræver overvejelser, når der skal ske forandringer, når man har med mennesker at gøre.
Kampen om autonomi i kontra tværprofessionalitet
Det er undervisningsministeriet, som har vedtaget at lærer og pædagoguddannelsen skal have et tværprofessionelt element.
Notatet om samarbejdsrelationer mellem lærer – og pædagoguddannelsen (6 januar 2006)
”Vigtigt at pædagoger og lærer uddannelse har kendskab til hinandens faglighed og professionsfelt” Det er tydeligt slået fast, at lærer og pædagoger ikke er en og samme proffession.
DLF´s og BUPL´s rolle
De to organisationer har en stor magt, hvis der kommer et forslag, som ikke passer ind i de to uddannelser.
De er med undervisningsministeriet enige i, at pædagoger og lærer er to vidt forskellige professioner.
Det kommunale perspektiv
Det tværprofessionelle element er her på baggrund af den socialpolitiske indsats i 1990´erne. Medarbejderne skal være positivt indstillet, for nye samarbejdsformer, og være uddannet til det for at det kan lykkes.
Mere fokus på, at gennem tværprofessionelt samarbejde sikre man en børne/unge indsats der tilgodeser alle børn
Anbringelsesreformen (1.januar 2007): Kommunerne har formuleret og vedtaget en sammenhængende børne – ungepolitik.
Derfor er kommunerne glade for ”det tværprofessionelt element” i uddannelserne, for nu bliver de studerende uddannet til samarbejdet.
Fra professionsuddannelse til erhvervsuddannelse?
Kommunerne og ministeriet mener, at uddannelserne skal uddanne mennesker til at varetage de funktioner, som der er brug for her og nu.
Kan uddannelse til tværprofessionelt samarbejde nytte – et eksempel
Det kan nytte, hvis kendskabet til de forskellige professioner var større og hvis der var større respekt om de forskellige professioner.