(Ind)skoling af pædagoger

31-08-2010 (Ind)skoling af pædagoger - Om pædagogers positionering I en ny skolestart Af: ERIK ’ HYGUM Når der skrives om indskoling af pædagoger, så skal det forstås på den måde, at pædagogerne skal være med i undervisningsdelen og senere i Sfo´en. Det er det der blev kaldt ”Leg og læring” eller ”helhedsskole”. Her skal lærer og pædagoger så til at samarbejde om noget, som hele tiden har været lærens område. Det skal de fra børnehaveklassen til og med 2. klasse. Det kan skabe problemer, for pædagogen kommer ind på lærens område og læreren skal nu samarbejde med en fra Sfo´en. De ser forskelligt på børnene, for læren underviser så børnene arbejder individuelt og pædagogen vil gerne have fællesskabet i fokus. Pædagogen føler sig måske fremmede i klasseværelset, fordi han/hun ikke er på sit normale område. Den nye skolestart: Der sættes fokus på, at sikre de enkelte barns hele og alsidige udvikling, man ser barnet som en kompetent person, som kan være ansvarlig for egen læring. Pædagogerne er villige til at prøve det nye, men der skal ske forandringer hos skolen, så skolen kommer til at passe til det kompetente barn udviklings muligheder. Stammer fra et svensk forskningsprojekt ”Hansen ” (1999) Klassifikation og indramning af skole og sfo. Der er noget der hedder høj og lav klassifikation og indramning. Høj klassifikation: Skrape grænser mellem forskellige aldersklasser, fagdiscipliner og faggrupper, beslutningshierarkier, m.m. Høj indramning: Stor kontrol af, hvad barnet siger, hvor barnet befinder sig, hvordan barnets krop reagerer, tempoet for formidling af aktiviteter m.m. Lav klassifikation: Tværfaglighed på tværs af aldersklasser. Foranderlig tidsstruktur. Pædagoger og lærere befinder sig i hinandens traditionelle domæner m.m. Lav indramning: Børnene vælger selv samarbejdspartnere. Aktiviteter definerer tidsstruktur. Skolen har som regel en højere klassifikation og indramning end sfo´en. Samarbejdet mellem lærer og pædagog. Stadigvæk fra Sverige. Læreren har den dominerende rolle og pædagogen er hjælperen. Men det ser ud til at der i Danmark er samme tendens, nemlig at læreren har ansvaret for planlægning af undervisningen og vælger undervisningsmaterialet. Mens pædagogen fungere som hjælpelærer med socialpædagogisk funktion i relation til børn med ”særlig behov” Den nye skolestart har resulteret i at pædagogerne i skolen har fået helt nye arbejdsformer, som ikke altid er de bedste, plus ingen indflydelse på hverdagen. Lærerne har fået bedre tid til det de plejer, fordi skoledagen nu er fra 8 -14. Men børnene har fået mindre tid til aktiviteter som de synes om. Lærer og pædagoger har ikke valgt at skulle samarbejde, derfor fungere det muligvis heller ikke optimalt. Den nye skolestart er etableret pga. økonomiske, ideologiske og administrative grunde. Den nye skolestart er blevet til for at spare, ja sfo tid er dyrere end skoletid, så derfor forlænger man skoletiden og så tvinger man lærer og pædagoger til at samarbejde. Spørgsmål: 1. Hvilken type tekst er der tale om? Fx artikel, bog, fag, skønlitteratur, faktisk, holdninger valid kilde osv. 2. Hvad er de vigtigste pointer? 3. Hvad ved du efter at have læst teksten, som du ikke vidste før? 4. Passer det med din praksis erfaring? 5. Hvordan kan du bruge teksten i dit studie af det tværprofessionelle samarbejde? 1. Det er en artikel med undersøgelser om Indskolingen af pædagoger. 2. Samarbejdet mellem lærer og pædagog. Samfundets fidus at lave ny skolestart. 3. Jeg var ikke klar over, at samarbejdet mellem lærer og pædagoger er så uligevægtigt, som det fremstår i artiklen. 4. Nej, jeg har haft børn i ny skolestart og det fungerede rigtig godt, også samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne, men det er måske et enestående tilfælde. Jeg har ikke selv skulle samarbejde med lærer, så der er ingen praksis erfaring. 5. Jeg kan bruge denne artikel til at være opmærksom på, at samarbejdet ikke altid er så godt mellem lærere og pædagoger. Det kunne måske blive bedre, men alligevel ikke, for så bliver lærernes status måske mindre, hvis pædagogerne får mere indflydelse og det finder lærerne sig sikkert ikke i.