Kapitel 2. Inklusion som begreb og styringsredskab
Et samfund som er åbent for nye tiltag er udadvendt, globalt orienteret og imødekommende, det er et inkluderende samfund[1]
· Inklusionsbegrebet sættes på dagsordenen og antager forskellige betydninger
Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer
Inklusion er et fagligt målperspektiv for velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere (NVIE 2007)
· Inklusion som politisk vision
Inklusion i forhold til det politiske system
· Inklusion som en global vision om minimering af eksklusion
Der skal være lige muligheder for alle i verden
· Inklusion som styringsredskab i form af regler og konventioner
v ’FN´s standardregler - lige muligheder for folk med handicap. (1993) De er ratificeret (godkendt) i Danmark 1994, den består af 22 regler. Handicapkonventionen i 2007. Der skal være fokus på omgivelserne, for det er der handicappet ofte er. Ifølge handicaporganisationerne. Salamancaerklæring[2] omhandler principper, politik og praksis på specialområdet, herunder også dagtilbudsområdet. En god start til alle 2003. Bedst at bruge normalsystemet i stedet for specialsystemet. Mere fokus på børn som ikke er inkluderet eller har mulighed for deltagelse uddannelsesmæssige og sociale sammenhænge. Pædagogiske læreplaner i dagtibud 2004. Holistiske menneskesyn = tænker på hele barnet. Indsatsen skal finde sted, der hvor barnet er.
v At sikre og fremme barnets personlige udvikling.
v At styrke familiens egen kompetencer.
v At fremme barnets og familiens sociale inklusion.
Det er afspejlet i ”Handlingsplan om social beskyttelse og inklusion 2006-2008” fra den danske regering.
Dagstilbudsloven § 8. – pædagogiske arbejde er præciseret. Serviceloven § 19. – ligger op til at specialområdet og normalområdet bliver flydende.
· Inklusion som pædagogisk tiltag og praksis
Salamancaerklæring = alle børn skal gennemgå læreprocesserne sammen.
Mainstreamprincip, kan forstås som et differentieret fællesskab, et fællesskab, hvorfra der udgår mange fællesskaber.
Policyniveauet = et højere niveau fx pædagogiske tiltag skal stemme overens med regeringens værdier og ideologier. Men der skal også tages hensyn til internationale konventioner.
”Hvis vi vil forstå børn og den måde, de udfolder sig og lærer på i hverdagslivet, må barnet altid ses og forstås i den sammenhæng barnet befinder sig i”. Der kan vi pædagoger bruge praksisfortællingerne som reflektionsmetode.
Pædagogiske standarder der skal være til stede, når vi taler om inklusion.
· At kunne se eksklusion og dermed mulighedsbetingelserne for inklusion
· At kunne beskrive og reflektere over den pædagogiske praksis
· At kunne tilrettelægge fællesskaber for både børn, voksne og forældre
· At kunne dele viden og ansvar i forhold til alle børn
· At kunne være centrum for de flerfaglige indsatser omkring børnene
Inklusion handler om alle børn, bedre faglighed blandt pædagogerne, bevidst omorganiseringen af pædagogiske aktiviteter, viden om hinandens kompetencer, et udvidet forældresamarbejde = pædagogisk organisering.
· Inklusion som individuelt oplevet erfaring i en kontekst
1. Det følelsesmæssige niveau med afsæt i individer af nære personer
2. Det retlige niveau med kampe om retslige anerkendelse som moralske tilregnelige personer
3. Den sociale anerkendelse som selvstændige, men betydningsfylde individer som bidrager til fællesskabet.
· Afrunding: Sammenstødet mellem inklusion som vision og inklusion som praksis
Social inklusion er alles affære og alles forpligtelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar