onsdag den 17. november 2010

Inklusionens pædagogik kapitel 3

Kapitel 3. Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer
Hvis et barn er i en situation, hvor barnet får lov til at bidrage med det som dette barn kan og alligevel er en del af fællesskabet, så er barnet inkluderet.
Eksklusion er når man ikke regner det barnet vil bidrage med og barnet derved ikke bliver en del af fællesskabet.
Dagstilbudsloven (Familie- og Forbrugerministeriet 2007) Regeringen 2006; UNIESCO 1994)
·         Læring som deltagelse
Læring finder sted i praksis handling. Måske med deltagelse af andre, altså i fællesskabet.         Læring er udbytte af vaner, kundskaber, færdigheder men også med dannelse af identitet. Deltagelsen skal være meningsfuld for barnet.
·         Læring som vejledt deltagelse
Vejledt deltagelse kan åbne op for læring af nye kompetencer og at et barn dermed føler sig inkluderet i et fællesskab med andre børn. Hindring for læring kan opstå i bestemte situationer og bestemte omgivelser.

Huske på Vyogotskys begreb om Zonen for nærmeste udvikling, Barnet med støtte fra pædagogen eller andre børn løser problemet, som ligger lige lidt ud over det, som barnet i situationen mestre på dette tidspunkt ved egen hjælp.
·         Kundskabsformidling i et socialt inklusionsperspektiv
Alle deltager men på forskellige måder.
·         Den dag det hele gik i fisk – om tabet af balance
Socialt inklusionsperspektiv handler det imidlertid, som tidligere nævnt, om at fjerne hindringer for deltagelse ud fra den opfattelse, at det netop er situationer om omgivelser, der fremkalder problemer.  Der skal være balance mellem deltagelse og stoffet (materialet eller aktiviteten)
·         Når pædagogiske materialer og metoder forskyder balancen
Balancen mellem stof og børn skal udføres sådan at der ikke er mulighed for forskydning i ekskluderende retning. Deltagelse og tingsliggørelse er forbundet som yin og yang, der skal være ligevægt mellem tingene.
·         Tingsliggørelse som socialt inkluderende strategi
Tingsliggør = Betydninger
Tingsliggørelse som pædagogisk arbejdsmetode ikke absolut kan opfattes som destruktiv, vurderet i et socialt inkluderende læringsperspektiv. Men der skal overvejelser til hvornår man skal tingsliggøre og hvornår man skal stole på deltagelse. Tingsliggørelse kan være forbundet medvejledt deltagelse, hvis der skal hjælp til at håndtere en situation, som ikke er acceptabelt i institutionen og ligger udenfor  børnenes zone for nærmeste udvikling.
·         Socialt inkluderende pædagogik i et læringsperspektiv – krav til pædagogens kompetencer
Vi pædagoger og andre skal ikke kun fokusere på negativ social arv, for det er med til at segregere børn.
Hvis et barn er ramt af problemer, så er det vigtigt at pædagogikken virker til, at barnet kan blive deltagende og forhindringerne bliver fjernet.  Pædagogikken kan medvirke nye muligheder til læring og deltagelse.
·         Pædagogen må støtte børn til deltagelse i fællesskabet
Interventioner skal ligge redegørelsen af pædagogiske iagttagelse, der er samspilsrelaterede.
·         Pædagogen må hjælpe med at udvikle meningsgivende læringssituationer
Vi pædagoger skal udvikle læringssituationer, ved at have en viden om børnene, så børnene kan se en mening med læringen i situationen.
·         Socialt inkluderende læring er samspilsfokuseret
Pædagoger skal arbejde målrettet, men med en balancegang, som er tilknyttet det lovmæssige såvel som samspilsfokuseringen.
·         Pædagogisk læreplaner i et socialt inklusionsperspektiv
Der skal bygges bro mellem barn og pædagog, så pædagogen kan forvalte sin magt på en social inkluderende måde.
Vi skal have pædagogiske læreplaner som er socialt inkluderende i sin udformning.
Hvilken alsidig personlige kan I tilbyde her?
Hvilke kompetencer kan børnene udvikle her?
Hvilken sproglig udvikling kan i tilbyde her?
Hvilke muligheder har I for udviklingen af krop og bevægelse?
Hvilke muligheder har I for at udvikle læringen af natur og naturfænomener?
Hvilke muligheder har I for at udvikle kulturelle udtryksformer og værdier?
Det giver de seks temaer en hel anden mening.

·         Afrunding
”Hvad nu, hvis vi antog, at læring i lige så høj grad som det er at spise eller sove er en del af vores menneskelige natur, at læring er livsopretholdende og uundgåelig, og at vi er ret gode til det – hvis vi får chancen?”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar