tirsdag den 26. april 2011

Påskeferie 2011

Hejsa, min påskeferie har foregået i haven, hvor jeg selv og Hans har knoklet i mange timer, men nu er den også flot igen efter to års forsømmelse. Det har givet vabler, motion og en dejlig stemning i haven. Jeg er nu færdig med en del af sansedelen i vores have og der er sat to nye æbletræer. Mit mirebeltræ har fået en ny plads og blomstre rigtig meget.
Vores hindbær, blåbær, solbær, ribs, brombær og en ny slags, som jeg ikke kan huske navnet på kommer flot efter vinterens strabasser.
Blommetræerne blomstre og det er vigtigt at huske at nyde synet af haven, som snart er sprunget helt ud, for foråret går så hurtigt. Så husk at nyde denne årstid, som mange har ventet på med længsel.
Min pool betyder meget for mig og jeg nyder at komme i den for at tage en dukkert eller bare ligge på min madras og slappe af.
Vi har mange forskellige fugle i haven og de fløjter hele dagen lang og det er dejligt.
Mine første tomatplanter er kommet i blomst og det er vores jordbærplanter også, så i år er der sikkert tidlig tomater og jordbær. Det er rart når vi skal tidlig på ferie, for så kan vi nå at høste inde vi skal afsted.
Jeg håber andre også har haft en dejlig påske og har haft tid til at koble lidt fra.
Hvad betyder jeres haver for jer eller altaner?
Første to film inden påske.

Der kommer film eller billeder fra efter påske en anden gang, for jeg er løbet tør for batterier. Men det er vildt at se, hvor meget der er sprunget ud siden før påske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar