mandag den 31. oktober 2011

Portfolio 31/10 2011 Lisbeth

Portofolio 31/10 2011

Viden og forståelse:
I undervisningen fik jeg i dag en forståelse af undervisningsplanen, som blev forklaret og uddybet i forhold til Lisbeths timer. Vi blev delt op og fik en bedre forståelse af begrebet kulturmøde  og kulturforståelse. Jeg har nu en forståelse af kulturmøde som et begreb der handler om møder i forskellige kulturer fx institutionsmøder, eller møder på tværs af andre kulturer. Kulturforståelse handler om hvilken forståelse jeg har om kulturen, fx andre kultur med en anden baggrund end min eller en forståelse af hvordan kukturen er på en institution.

Jeg fik en bedre forståelse af, hvordan vi skal arbejde med vores pædagogikopgave og hvad den skal indeholde. Jeg fik en god forståelse af hvor vigtigt det er, at vi finder et problem, som vi kan skrive om og at et problem ikke nødvendigvis er noget negativt. Det er vigtigt at forholde sig til ckf´erne 2-3 og forholde sig til kompetencemålene. Opgaven skal max fylde 20 sider og det var noget nyt, for nu er der ingen minimums sider på en opgave mere. Jeg fik en forståelse af, at metodeafsnittet har en stor betydning i en opgave.
Jeg fik via min gruppe og vores diskussioner  og den opgave vi havde en forståelse for levevilkår, livskvalitet, fællesskab og inklusion bliver måske en del af vores opgave.

Jeg fik sammen med gruppen en forståelse for, hvilke centrale begreber vi  måske kan bruge i vores opgave. Her er nogle af de begreber, som vi måske kan knytte til vores opgave: Læring, udvikling, pædagogens fagidentitet, historisk og aktuelt. Menneskers levevilkår og livsformer. Begrebet trivsel vil også forekomme i vores opgave. Vi vil lave interviews med både det pædagogiske personale og beboerne. Vi vil arbejde ud fra smittemodellen og vores målgruppe er voksne funktionsnedsatte.
Knud Illeris vil vi bruge til læringen. Carsten har en bog, som han vil bruge til trivsel og Julia vil skrive om menneskets levevilkår. Men nu skal vi først finde vores emne og sporer os ind på en problemformulering, før vi går i gang.

Jeg fik i dag en viden, som jeg kunne mærke på min egen krop, det at man ikke er blevet valgt i en gruppe det kan være noget som gør ondt indeni. Men da jeg nu ellers er et positiv menneske, så ser jeg det som noget der kan gøre mig stærkere, fordi jeg er kommet i en gruppe, hvor vi vil forsøge at gøre det så godt vi kan med de forudsætninger vi sammen har til denne opgave.

Færdigheder:
Jeg fik lært at lave en samarbejdsplan, hvor vi i gruppen fortalte hvordan vi bedst arbejdede og det var nødvendigt, fordi vi ikke selv havde valgt, hvilken gruppe vi kom i. Jeg er sikker på, at vores gruppe bliver arbejdsom og fungerer til denne opgave. Vi er enige om at uddelegere opgaverne imellem os og mødes, når vi skal samle de forskellige ting.

Kompetencer:
Mine personlige kompetencer er blevet styrket, fordi jeg var en smule rystet over at grupperne var valgt, men nu har jeg vendt det til noget positivt og ser det som en læreproces at skulle samarbejde og få det hele til at gå op i en højere enhed.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar